Dato for udgivelse
26 Mar 2009 07:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
12 Feb 2009 15:53
SKM-nummer
SKM2009.219.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
07-03728
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Fradrag + Fakturerings- og regnskabsbestemmelser + Udenlandsk arbejdskraft
Emneord
Godkendelse, moms, fradrag, leje, udenlandsk arbejdskraft
Resumé

Der kunne ikke godkendes fradrag for moms af leverancer af arbejdskraft fra færøsk virksomhed, idet momsen måtte anses for fejlagtig faktureret.

Reference(r)

Momsloven § 15, stk. 2, nr. 6
Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Momsloven § 56, stk. 3

Henvisning
Momsvejledning 2009-1 E.3.1.6
Henvisning
Momsvejledning 2009-1 L.1.2
Henvisning
Momsvejledning 2009-1 L.1.2.3
Henvisning
Momsvejledning 2009-1 O.1.2
Henvisning
Momsvejledning 2009-1 J.1.1.9

Klagen skyldes, at skattecentret ikke har godkendt fradrag for moms af leverancer af arbejdskraft fra færøsk virksomhed, idet momsen er anset for fejlagtig faktureret.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

H1 A/S driver tømrer- og snedkervirksomhed og blev registreret for moms den 18. juli 2002. Selskabets hovedaktionær er G1 ApS.

I 2004 har H1 A/S ud fra indsendte momsangivelser haft en momspligtig omsætning på ca. 17,7 mio. kr. H1 A/S beskæftigede gennemsnitligt 23 personer i 2004.

H1 A/S har i perioden juni 2004 til november 2004 indkøbt arbejdsydelser fra den færøske virksomhed G2 v/AE. G2 har i den nævnte periode været registreret for moms her i landet, men virksomheden har ikke haft fast driftssted i Danmark.

G2 har til H1 A/S udstedt 9 fakturaer til et samlet beløb af 788.484,37 kr. inkl. moms. Moms heraf udgør 157.696,87 kr. H1 A/S har dog fået 10 % i betalingsrabat vedrørende to fakturaer i oktober 2004, således at H1 A/S i alt har betalt G2 758.334,38 kr. Moms heraf udgør 151.666,67 kr.

Af salgsfakturaerne fra G2 fremgår, at vederlaget for det udførte arbejde beregnes efter arbejdstid (antal timer) og en timesats. På hovedparten af fakturaerne er de enkelte timer specificeret ud på personer, ansat i G2.

Under sagens behandling ved skattecentret har FM den 19. juni 2007 telefonisk oplyst, at den første kontakt med G2 skete igennem en anden virksomhed i forbindelse med, at H1 A/S stod og manglede arbejdskraft. Der er tale om arbejdsleje fra G1, og H1 A/S har selv leveret byggematerialerne. H1 A/S har ikke indgået en kontrakt med G2, og fakturaerne fra G2 er posteret på kontoen for lejet personale. Videre har H1 A/S' revisor ved brev af 6. juli 2007 oplyst, at H1 A/S har fratrukket moms af fakturaerne fra G2 samt af kontantrabatten på to fakturaer. Endvidere er det oplyst, at arbejdet bestod i montering af indvendige døre og fodpaneler samt opsætning af udvendige facader på et plejecenter. H1 A/S' kontaktperson hos G2 var AE. H1 A/S havde ingen kontakt med den enkelte medarbejder fra G2, og medarbejderne medbragte selv deres eget værktøj og lignende.

G2 har ikke angivet og indbetalt den moms, som virksomheden har faktureret til H1 A/S.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har ved afgørelse af 28. september 2007 truffet afgørelse, hvorefter H1 A/S efteropkræves 151.666 kr. i moms for perioden 1. april 2004 til 31. december 2004.

G2 har i den omhandlede periode leveret ydelser til H1 A/S i form af arbejdskraft fra Færøerne. H1 A/S er ifølge momslovens § 46, stk. 1, nr. 3 betalingspligtig for momsen af disse arbejdsydelser. Den beregnede moms heraf har H1 A/S samtidig fradrag for som indgående moms i henhold til momslovens § 37, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 1, idet ydelserne udelukkende er blevet anvendt til H1 A/S' momspligtige aktiviteter.

Da H1 A/S er betalingspligtig for momsen af arbejdsydelserne fra G2, har G2 således i strid med momslovens bestemmelser påført dansk moms på sine salgsfakturaer til H1 A/S. H1 A/S er derfor ikke berettiget til fradrag for den fejlagtigt fakturerede moms fra G2, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Efter momslovens § 50, stk. 1 kan den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser eller erhverver varer fra andre EU-lande og som efter momslovens §§ 48 og 49 er undtaget fra registreringspligten, vælge at lade sig registrere. Bestemmelsen om den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser relaterer sig til momslovens § 49, mens bestemmelsen om erhvervelse af varer fra andre EU-lande relaterer sig til momslovens § 48. Med henvisning til momslovens § 48 er det ikke kun afgiftspligtige juridiske personer og afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter momslovens § 47, og som er betalingspligtige for erhvervelser af varer fra andre EU-lande efter momslovens § 46, stk. 2, der kan vælge at lade sig registrere, hvis de i det løbende eller foregående år har haft erhvervelser til en samlet værdi på under 80.000 kr.

Med henvisning til momslovens § 49 er det kun de nævnte afgiftspligtige personer, der foretager leverancer, der ikke overstiger de i bestemmelsen nævnte beløbsgrænser, der kan vælge at lade sig registrere. Det fremgår ikke af de nævnte bestemmelser, at udenlandske virksomheder kan vælge registrering i det omfang, at aftageren af varen eller ydelsen er gjort betalingspligtig for momsen, jf. momslovens § 47, stk. 2. Repræsentantens henvisning til momslovens § 50 omkring valgfri registrering er således ikke anvendelig i denne sag.

Af momslovens § 52, stk. 7, 2. pkt. fremgår, at en virksomhed, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører moms, skal indbetale denne moms til SKAT. Indbetaling af denne moms kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køber, jf. 3. pkt. Efter bestemmelsen kan SKAT kræve den fejlagtigt opkrævede moms indbetalt af G2, medmindre denne virksomhed berigtiger fejlen over for H1 A/S i form af f.eks. en kreditnota. Bestemmelsen giver således G2 og H1 A/S mulighed for at afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, skal G2 indbetale momsbeløbet til SKAT.

Med hensyn til momsens neutralitet har EF-domstolen i sag nr. C-342/87 (Genius Holding) bemærket, at for at sikre gennemførelsen af dette princip påhviler det medlemsstaterne i deres interne retsorden at give mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret moms, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro. Denne mulighed for berigtigelse er netop gennemført i momslovens § 52, stk. 7. Bestemmelsen ændrer dog ikke ved, at den fejlagtigt fakturerede moms af G2 ikke kan fradrages af H1 A/S efter momslovens § 37, stk. 1. Den eneste måde H1 A/S kan gøres momsmæssigt skadesløs på er ved, at G2 udsteder en kreditnota til H1 A/S og tilbagebetaler den fejlagtigt fakturerede moms til H1 A/S.

Skattecentret har under sagens behandling i Landsskatteretten ved brev af 22. januar 2007 bl.a. udtalt:

"... Af MV 2007-1, afsnit M.l.3 omkring udenlandske virksomheder, der har momspligtige aktiviteter i Danmark fremgår, at de udenlandske virksomheder fortsat fritages fra registreringspligten i det omfang, aftageren er gjort betalingspligtig. Det fremgår herefter:

"Virksomheden kan dog vælge at lade sig registrere, herunder også ved en fiskalrepræsentant". Denne passus i momsvejledningen har eksisteret siden udgaven for 2002 til og

med 2007-1. I udgaven 2007-2 er den udgået.

I bemærkningerne til lovforslag L 19 af 3. oktober 2001 (ikke vedtaget fuldt ud pga. regerings skifte, erstattet af L 12, jf. nedenfor) om forslag til lov om ændring af momsloven og lønsumsafgiftsloven (Ændringer af regler om betalingspligtige personer mv., ændringer som følge af tilpasning til 6. momsdirektiv og andre ændringer) fremgår af pkt. 3, side 7, omkring forslag om udvidet brug af den omvendte betalingspligt, at "Virksomheden skal nemlig ikke momsregistreres for de transaktioner, hvor den danske virksomhed, som aftager varen eller ydelsen, er gjort betalingspligtig (den udenlandske virksomhed vil dog fortsat frivilligt kunne lade sig registrere, eksempelvis med henblik på at kunne få godtgjort købsmoms fra indkøb af varer og ydelser her i landet)". Det fremgår endvidere af punkt nr. 24, side 23, i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, at "Gennemførelsen af direktivet i momslovens § 47, stk. 2, ændrer ikke ved, at en virksomhed fortsat kan vælge at lade sig momsregistrere i Danmark. Det gælder også selvom aftageren er gjort betalingspligtig". Af lovforslag L 12 af 5. december 2001 om forslag til lov om ændring af momsloven (ændringer af regler om fiskalrepræsentant) som gennemført ved lov nr. 1088 af 19. december 2001, fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser under pkt. 2 til ændringen af ML § 47, stk. 2 "De udenlandske virksomheder fritages fortsat fra registreringspligten i det omfang, aftageren er gjort betalingspligtig.

Virksomheden kan dog vælge at lade sig registrere, herunder også ved en fiskalrepræsentant". Denne ordlyd er den samme som fremgår af MV 2007-1, afsnit M 1.3.

I Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000 om ændring af 6. momsdirektiv for så vidt angår bestemmelse af betalingspligten for merværdiafgiften, som er vedlagt L 12 som bilag 2, er der lagt op til, at de enkelte medlemsstater selv i en vis udstrækning kan fastsætte bestemmelser om fiskal repræsentant.

Juridisk Service er af den opfattelse, at G2 ikke med urette har været momsregistreret dels pga. ordlyden i MV M 1.3 og dels pga. bemærkningerne i L 12. Bemærkningerne i lovforslag L 12 har samme ordlyd som i MV og har af den grund samme retsvirkning som lovteksten i ML § 47, stk. 2. Ordlyden i MV er først ændret i den elektroniske udgave 2007-2. Ændringen i MV støttes hverken på afgørelser fra Landsskatteretten eller domstolene.

På denne baggrund finder Juridisk Service ikke, at momsen er fejlagtigt faktureret. SKAT kan derfor ikke kræve momsen betalt af køberen med henvisning til Geniusdommen".

Udtalelsen er ved brev af 17. marts 2008 tilbagekaldt. I den forbindelse er der vedlagt kopi af brev fra videnscentret MOMS til skattecentret dateret den 6. juli 2007, hvoraf det bl.a. fremgår:

"... Hvad angår den foreliggende konkrete sag, er vi enige om, at H1 A/S er betalingspligtig i relation til momsen i henhold til momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, og at denne hermed har været pligtig til at opkræve og indbetale momsen vedrørende det foreliggende forhold.

Det forhold, at G2 ifølge momsvejledningen og lovbemærkningerne kunne vælge at lade sig momsregistrere ændrer ikke ved, at købervirksomheden er pligtig til at opkræve og indbetale momsen, og at vi dermed under alle omstændigheder kan opkræve momsen af denne.

Skattecentret skal derfor opkræve momsen af H1 A/S med henvisning til § 46, stk. 1, nr. 3. Virksomheden har herefter fradrag for denne moms, jf. § 37, stk. 2, nr. 4.

H1 A/S har ikke fradrag for den fejlagtigt tilfakturerede moms, da betingelserne herfor ikke er opfyldte, jf. Genius-dommen. Hvis H1 A/S har fratrukket momsen, skal denne efteropkræves. Se også J.1.l.9. i momsvejledningen. G2 skal indbetale den fejlagtigt opkrævede moms jf. § 52, stk. 7.

Virksomhederne har dog evt. mulighed for at berigtige fakturaerne og dermed bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen.

Fremadrettet vil det ikke være muligt for sælgervirksomheder at lade sig momsregistrere i relation til gennemførelsen af transaktioner, hvor der er omvendt betalingspligt. Momsvejledningen er nu rettet og er i overensstemmelse med momsloven. De ovenfor nævnte bemærkninger til lov nr. 1088 af 19. december 2001 er i strid med loven og direktivet og kan derfor ikke tillægges betydning".

Klagerens påstand og argumenter

H1 A/S' repræsentant har nedlagt påstand om, at H1 A/S har ret til momsfradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1, for den moms, der er opkrævet af G2.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført, at H1 A/S i perioden juni 2004 til november 2004 har indkøbt arbejdsydelser fra G2. G2 har i den nævnte periode været momsregistreret her i landet. G2 har udstedt en række fakturaer til H1 A/S til et samlet beløb på 788.484,37 kr. inkl. moms. Efter en betalingsrabat på 10 % har H1 A/S i alt betalt 758.334,38 kr. Moms heraf udgør 151.666,67 kr. Betalingen vedrører arbejdsudleje fra G2 til H1 A/S. SKAT har nægtet H1 A/S momsfradrag for den moms, der er betalt til G2.

Skattecentret lægger vægt på, at momslovens § 47, stk. 2 anfører, at afgiftspligtige personer med forretningssted uden for Danmark ikke skal registreres, i det omfang aftager er gjort betalingspligtig. Hermed kan det konstateres, at de leverancer som G2 leverer til H1 A/S ikke indebærer, at G2 har en registreringspligt i Danmark. Der kan dog ikke heraf sluttes, at G2 ikke på et andet grundlag har en momsregistreringspligt i Danmark. Det er endvidere anført, at G2 først er blevet momsregistreret i Danmark efter, at SKAT har gennemført en materiel registreringskontrol af, om registreringen var berettiget eller ej. SKAT har altså konkret vurderet, at der har været tilstrækkelig grundlag for, at G2 var momsregistreringspligtig, hvorfor det må anses for at være med rette, at G2 har faktureret H1 A/S med moms.

Hvis G2 med urette er momsregistreret i Danmark, må SKAT under alle omstændigheder være nærmest til at bære risikoen for, at G2 fakturerer med dansk moms, idet det er SKAT, der har tilladt, at momsregistrering er sket.

Den danske momslov giver ikke hjemmel til, at købers agtpågivenhed rækker ud over at konstatere, om sælgeren er momsregistreret. Det er ikke købers forpligtelse at sikre, at det er med rette, at sælgeren er momsregistreret. Navnlig i en situation som den foreliggende, hvor sælger er en byggevirksomhed, findes det nærliggende, at sælger også er momsregistreringspligtig i Danmark. Der ses således ikke konkret i nærværende sag at være grundlag for, at H1 A/S skulle afvise at betale moms til G2 under henvisning til, at momsen er opkrævet med urette, hvorfor H1 A/S har ret til momsfradrag af den fakturerede moms efter de almindelige regler om fradrag i momslovens § 37.

Skattecentret henviser til en afgørelse fra TfS 1998, 798, hvorefter en virksomhed der modtog faktura inkl. moms ikke havde ret til fradrag, fordi momsen var anført i strid med momslovens regler. Fakturaen var pålagt dansk moms i en situation, hvor Danmark ikke havde beskatningsretten til momsen, idet leverancen var foregået i Tyskland. Da Danmark ikke kan modtage salgsmoms, der tilkommer Tyskland, kan man selvsagt heller ikke udbetale købsmoms, der med urette er opkrævet i Danmark. Situationen adskiller sig fra nærværende sag, idet det er uomtvisteligt, at Danmark har beskatningsretten til momsen. Spørgsmålet er blot, hvem der er ansvarlig for beregningen af momsen.

Når sælger af leverancen har opkrævet moms, er han pligtig til at afregne denne, jf. momslovens § 52, stk. 7. Købers fradragsret kan således ikke gøres afhængig af, om sælger vælger at indbetale momsen, eller om han undlader dette. H1 A/S kan med andre ord ikke gøres ansvarlig for, at G2 ikke har indbetalt den salgsmoms, de har opkrævet H1 A/S. Der er ikke hjemmel til at pålægge H1 A/S et sådant ansvar, også henset til at H1 A/S ingen mulighed har for at værge for sig.

Det er således alene et forhold mellem SKAT og G2 om den opkrævede moms bliver indbetalt. Til det formål må SKAT anvende de retsmidler, de har til at forfølge G2 i stedet for at forfølge en aftager i god tro.

Repræsentanten har for så vidt angår SKAT's fornyede udtalelse af 17. marts 2008 anført, at bestemmelsen i momslovens § 47, stk. 2, særligt 3. pkt. fastslår, at afgiftspligtige personer med forretningssted uden for Danmark ikke skal registreres, i det omfang aftageren er gjort betalingspligtig. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, i hvilket omfang aftager er gjort betalingspligtig ved modtagelse af ydelser. Den i nærværende sag leverede ydelse er arbejdsudleje, og denne ydelse er omfattet af § 46, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 15, stk. 2 og 3.

Bestemmelsen i momslovens § 47, stk. 2 har været fortolket således, at selvom der foreligger omvendt betalingspligt, kunne man ikke afskære udenlandske virksomheder fra at lade sig momsregistrere i Danmark og dermed levere deres ydelse tillagt dansk moms på lige fod med danske virksomheder. Denne fortolkning hviler på bemærkningerne til lov nr. 1088 af 19. december 2001, hvor bestemmelsen i § 47, stk. 2 senest blev ændret. Det fremgår således af bemærkningerne til loven, at udenlandske virksomheder er tillagt en valgret med hensyn til, om de ønsker momsregistrering eller at gøre brug af reglerne om omvendt betalingspligt.

Sammenholdes bemærkningerne med lovbestemmelsens ordlyd, der siger, at afgiftspligtige personer med forretningssted uden for Danmark "skal ikke" registreres, så fastslår ordlyden, at der ikke er pligt til registrering. Man kan dog ikke ud af ordlyden slutte, at myndighederne skulle være afskåret fra at give ret til registrering. Dette understøttes netop af både bemærkningerne til bestemmelsen og af praksis, som den har været beskrevet i momsvejledningen. G2 har været momsregistreret i Danmark i overensstemmelse med denne fortolkning af loven ligesom en lang række af andre udenlandske virksomheder.

Momslovens § 47, stk. 2, inkorporerede 6. momsdirektivs artikel 22, stk. 1, litra c. Denne bestemmelse fastslår følgende: "Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at man med et registreringsnummer kan identificere: enhver afgiftspligtig person, bortset fra de i artikel 28 a, stk. 4, omhandlede afgiftspligtige personer, der i indlandet foretager levering af goder eller tjenesteydelser, som giver den pågældende fradragsret, bortset fra goder eller tjenesteydelser, for hvilke afgiften udelukkende påhviler aftageren eller modtageren i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra a, b, c, eller j...".

Artikel 21, stk. 1, litra a, og b har følgende ordlyd: "1. Merværdiafgiften påhviler indenfor Fællesskabet: a) den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af goder eller tjenesteydelser, bortset fra de i litra b, c og j omhandlede tilfælde. Hvis den afgiftspligtige levering af goder eller tjenesteydelser foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i indlandet, kan medlemsstaterne på betingelser, som de selv fastsætter, bestemme, at den betalingspligtige person er den person, for hvem den afgiftspligtige levering af goder eller tjenesteydelser foretages. b) aftageren af en ydelse som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra e eller aftageren af en ydelse som omhandlet i artikel 28b, punkt C, D, E og F, såfremt vedkommende i indlandet er registreret som afgiftspligtig, og ydelsen leveres af en afgiftspligtig, der ikke er etableret i indlandet."

Artikel 22, stk. 1, litra c, fastslår således, at alle afgiftspligtige personer, der foretager leverancer af varer og ydelser i indlandet er momsregistreringspligtige, bortset fra de tilfælde hvor afgiften udelukkende påhviler aftager. Disse tilfælde afgrænses i artikel 21, stk. 1, litra a, b, c og f, hvor litra b er implementeret i den danske momslovs § 46, stk. 1, nr. 3. Det vil sige, at der med baggrund i 6. momsdirektiv ikke er en registreringspligt for afgiftspligtige personer, der foretager leverancer af varer og ydelser i indlandet, når afgiften udelukkende påhviler aftager. Det skal hertil bemærkes, at det ikke følger af direktivet, at medlemsstaterne ikke kan vælge at tildele disse virksomheder et momsregistreringsnummer. Bestemmelsen skal alene forstås således, at der ikke er en pligt hertil. Dette har støtte i bestemmelsen om adgangen til at anvende en udvidet omvendt betalingspligt i artikel 21, stk. 1, litra a, hvoraf fremgår, at i de situationer hvor afgiftspligtige leverancer foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i indlandet, giver direktivbestemmelsen medlemsstaterne mulighed for at gøre aftager betalingspligtig. Medlemsstaterne fastsætter selv de nærmere betingelser.

6. momsdirektiv er nu erstattet af momssystemdirektivet. Bestemmelsen i 6. momsdirektivs artikel 22, stk. 1, litra c er overført til artikel 214, stk. 1, litra a, mens bestemmelsen i artikel 21, stk. 1, litra b, er overført til artikel 196. Der ses ikke at være foretaget nogen realitetsændring i forhold til bestemmelserne i 6. momsdirektivs artikel 22, stk. 1, litra c og artikel 21, stk. 1, litra b.

Det kan ikke af direktivet udledes, at der er et forbud mod, at udenlandske virksomheder kan vælge at blive momsregistreret i aftagers medlemsstat. Endvidere synes der ikke at eksistere nogen uoverensstemmelser mellem loven og direktivet. Ligesom der heller ikke er nogen direkte uoverensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne til § 47, stk. 2.

Reglerne om omvendt betalingspligt er ikke udtryk for en ubetinget pligt, men angiver alene muligheden for, at en ikke-etableret sælger kan undlade momsregistrering. Der er således ikke grundlag for at gøre en dansk aftager ansvarlig for momsafregningen, såfremt den udenlandske sælger har valgt at lade sig momsregistrere. Synspunktet understøttes endvidere af lovforslag L 32 om ændringer af momslovens regler om omvendt betalingspligt i § 46 som p.t. er under behandling i Folketinget. I bemærkningerne til disse ændringer fremføres bl.a., at reglerne om omvendt betalingspligt foreslås at være obligatoriske. Heraf kan sluttes, at reglerne ikke af lovgiver anses for obligatoriske i dag.

SKAT, Hovedcentrets udtalelse

SKAT, Hovedcentret har ved brev af 28. november 2008 indstillet skattecentrets afgørelse stadfæstet og har i den forbindelse bl.a. udtalt:

"(...)

De omhandlede lovbemærkninger til lovforslag 1088 af 19. december 2001 var på ingen måde udtryk for, at køber kunne blive fritaget for sin betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, hvis sælger lod sig registrere i Danmark. I EU's momsdirektiv og momsloven er køber gjort betalingspligtig, hvis denne erhverver en af de i § 46, stk. 1, nr. 3 oplistede ydelser, og hvis sælger er etableret i udlandet.

At den udenlandske virksomhed har opnået en dansk momsregistrering for eksempelvis at få godtgjort købsmoms, er ikke ensbetydende med, at denne er etableret /har fået et fast forretningssted i Danmark.

Da sælgervirksomheden ikke er etableret i Danmark, men kun har en momsregistrering, er det køber af ydelserne (arbejdsleje), der er betalingspligtig jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

(...)".

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det bemærkes indledningsvis, at det under sagens behandling i Landsskatteretten er ubestridt, at leverancen fra G2 til H1 A/S består af levering af arbejdskraft, jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 6.

Af momslovens § 46 fremgår:

"Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

...

3) aftageren er en registreret virksomhed, der modtager en af de i § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, § 19, stk. 2 og 3, § 20, stk. 2, eller § 21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet. Det samme gælder, når en afgiftspligtig aftager modtager en af de i § 15, stk. 2 og 3 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet,

(...)".

Bestemmelsen implementerer 6. momsdirektivs artikel 21, stk. 1, litra b (nu momssystemdirektivets artikel 196), hvoraf fremgår:

"Merværdiafgiften påhviler inden for fællesskabet:

(...)

b) aftageren af en ydelse som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra e, eller aftageren af en ydelse omhandlet i artikel 28b, pkt. C, D, E og F, såfremt vedkommende i indlandet er registreret som afgiftspligtig, og ydelsen leveres af en afgiftspligtig, der ikke er etableret i indlandet".

Af 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e, 6. led (nu momssystemdirektivets artikel 56, stk. 1, litra f) fremgår:

"Leveringsstedet for følgende ydelser, som præsteres af aftagere, der er etableret uden for Fællesskabet, eller for afgiftspligtige personer, som er etableret i Fællesskabet, men uden for yderens land, er det sted, hvor aftageren har etableret enten hjemstedet for sin erhvervsmæssige virksomhed eller et fast forretningssted, til hvilket tjenesteydelsen præsteres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted hans bopæl eller sædvanlige opholdssted:

(...)

- virksomhed som vikarbureau".

Henset til ordlyden af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. og ordlyden i det bagvedliggende direktiv findes H1 A/S, som aftager af ydelsen, at være betalingspligtig. Det bemærkes herved, at forarbejderne til lovforslag nr. 124 af 8. december 1993 og lovforslag nr. 1088 af 19. december 2001 ikke kan føre til et andet resultat.

H1 A/S skal således beregne og angive moms af fakturaværdien for leje af udenlandsk arbejdskraft, dog således at H1 A/S har fuld fradragsret for momsbeløbet i det omfang, at udgiften udelukkende vedrører den momspligtige aktivitet.

Der kan dermed ikke godkendes fradrag for den indgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 3, som G2 har påført fakturaerne.

Skattecentrets afgørelse stadfæstes dermed.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter