Dato for udgivelse
30 Mar 2009 14:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
24 Mar 2009 10:00
SKM-nummer
SKM2009.246.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-183222
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Delårsopgørelse, underskudsbegrænsning, børsnoteret selskab
Resumé

Skatterådet har truffet afgørelse i et bindende svar, om hvorvidt et administrationsselskab/moderselskab skal foretage en delårsopgørelse, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3, ved ophør af koncern. Skatterådet har i samme bindende truffet afgørelse vedrørende underskudsbegrænsning i ligningslovens § 15, stk. 7, og om et suspenderet selskab kan betragtes som børsnoteret selskab, jf. ligningslovens § 15, stk. 9.

Reference(r)
Ligningsloven § 15, stk. 7
Ligningsloven § 15, stk. 9
Henvisning
Ligningsvejledingen 2009-1 S.C.1.2.2.12
Redaktionelle noter
Svaret på spørgsmål 1 er efterfølgende ændret fra Ja til Nej.

For at undgå en overtrædelse af bestemmelserne om tavshedspligt har SKAT valgt alene at offentliggøre et sammendrag af afgørelsen.

Spørgsmål

  1. Skal A A/S foretage en særskilt indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for perioden 1. januar 2008 til X/X 2008?
  2. Er aktierne i A A/S at anse for børsnoterede i LL § 15 stk. 9`s forstand når det forudsættes, at aktierne er suspenderet fra notering på fondsbørsen og at denne suspension er opretholdt på det tidspunkt hvor et evt. ejerskifte af mere end 50 % af aktierne finder sted?
  3. Har det nogen betydning for fremførelsen af underskud, LL § 15, stk. 1 , såfremt selskabet efter aktieoverdragelsens gennemførelse afnoteres fra Fondsbørsen?

Svar

  1. Nej.
  2. Nej.
  3. Ja.

Beskrivelse af de faktiske oplysninger

A A/S var i 2007 en del af en koncern, men frasolgte sine datterselskaber i løbet af 2008. A A/S har kalenderårsregnskab.

A A/S er for tiden suspenderet fra den løbende kursfastsættelse på Fondsbørsen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Bestyrelsen i A A/S har på dette grundlag ønsket at få klarlagt, hvorvidt selskabet for indkomståret 2008 skal opgøre én samlet indkomstopgørelse, således at det skattemæssige underskud som i forbindelse med overdragelsesaftalen af X/X 2008 forudses at kunne opgøres for indkomståret 2008, kan fremføres til modregning i senere indkomstårs skattemæssige overskud. Muligheden for at udnytte et sådant skattemæssigt underskud antages at kunne have væsentlig indflydelse på aktiernes værdi i en overdragelsessituation.

Uanset at A A/S i forbindelse med salget af sine datterselskabsaktier den X/X 2008 herefter - efter en ordlydfortolkning af selskabsskattelovens § 31, stk. 3 - falder ind under denne bestemmelse, idet selskabet ikke har været i koncernforbindelse med et selskab hele året, er det spørgers opfattelse, at selskabsskattelovens § 31, stk. 3, retter sig mod selskabets datterselskaber og ikke moderselskabet (her også administrationsselskabet).

Ovennævnte svarer til den fortolkning af bestemmelsens rækkevidde, som findes i Werlauff m.fl. "Sambeskatning, 2007/08, pag. 61, hvoraf fremgår følgende på grundlag af Skatteministeriets svar refereret i TfS 2006.173 og bemærkningerne til lovforslag L 110 (2006/07):

"Administrationsselskabets indkomstår er styrende for, om etablering eller af-brydelse af koncernforbindelse er sket i løbet af indkomståret. Administrationsselskabet opfattes pr. definition ikke af reglerne om delårsindkomstopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Se forudsætningsvis lovforslag nr. L 120 (2004/05) - Svar på spørgsmål 102."

Underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7, det vil sige regler der træder i kraft i forbindelse med skifte af kontrol over et selskab samt i tilfælde, hvor et selskab ikke længere driver aktiv virksomhed, finder ikke anvendelse på selskaber, hvis aktier er børsnoterede, jf. herved ligningslovens § 15, stk. 7.

Bestyrelsen i A A/S har på dette grundlag ønsket at få klarlagt, hvorvidt selskabet for indkomståret 2008 skal opgøre én samlet indkomstopgørelse, således at det betydelige, skattemæssige underskud, som i forbindelse med overdragelsesaftalen af X/X 2008 forudses at kunne opgøres for indkomståret 2008, kan fremføres til modregning i senere indkomstårs skattemæssige overskud, f.eks. efter en ændring af selskabets aktionærkreds og selskabets erhvervelse af nye overskudsgivende aktiviteter, f.eks. i 2009 eller 2010. Muligheden for at udnytte et sådant skattemæssigt underskud antages at kunne have væsentlig indflydelse på aktiernes værdi i en overdragelsessituation.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, at koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, skal sambeskattes. Sambeskattede selskaber skal opgøre indkomsten samlet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2. I de situationer, hvor der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, skal indkomsten for det pågældende selskab kun medregnes i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

Det bestemmes i selskabsskattelovens § 10, stk. 5, at sambeskattede selskaber skal have samme indkomstår som administrationsselskabet. Moderselskabet vil ofte også være administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4.

Det er oplyst i anmodningen, at A A/S var administrationsselskab.

Som det fremgår af selskabsskattelovens § 10, stk. 5 er det administrationsselskabets indkomstår, som afgør de sambeskattede selskabers indkomstår.

Datterselskaberne skulle således have samme indkomstår som A A/S.

Når man læser selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 1. pkt. i sammenhæng med selskabsskattelovens § 10, stk. 5, syntes der ikke være tvivl om, at det må være administrationsselskabet, som "selskabet", i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 1. pkt., skal have haft koncernforbindelse med.

Det må samtidig betyde, at det er de selskaber, som forlader sambeskatningen, som skal foretage en delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

Denne fortolkning fremgår også af bemærkningerne til Lov 426 (L121, 2005), hvor det fremgår, at "Det forslås, at det ikke længere skal være et krav, at koncernforbindelsen skal være til stede hele indkomståret. Der medregnes indkomst optjent af selskabet i den del af indkomståret, hvor der er koncernforbindelse, jf. § 31 C. Det betyder, at der skal foretages en opdeling af indkomsten i selskabet på det tidspunkt, hvor et selskab - uden at skattepligten til Danmark ophører - udtræder henholdsvis indtræder i en sambeskatning."

I den aktuelle sag vil det således betyde, at det må være de udtrædende selskaber (datterselskaber) som skal foretage en opdeling af indkomsten.

På baggrund af ovenstående indstiller SKAT, at spørgsmål 1 besvares med et "nej".

Spørgsmål 2

Ligningslovens § 15 regulerer mulighederne for at udnytte et underskud opstået i indeværende eller tidligere indkomstår.

Ligningslovens § 15, stk. 7 regulerer i, hvilke situationer et underskud opstået i foregående eller indeværende år kan nedbringe den skattepligtige indkomst, når der i indeværende år sker ejerskifte på mere end 50 %.

Ligningslovens § 15, stk. 9 indeholder dog to undtagelser til underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 7. Den væsentlige i den aktuelle sag er, at stk. 7 ikke finder anvendelse på selskaber, hvis aktier er børsnoterede.

Aktierne i A A/S anses ikke for børsnoterede efter aktieavancebeskatningslovensregler, så længe selskabet er suspenderet fra handel på en fondsbørs/reguleret marked.

Spørgsmålet er derfor nu om "børsnoteret" i ligningslovens § 15, stk. 9, skal forstås på samme måde som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 3.

Undtagelsen til underskudsbegrænsningsreglen i ligningslovens § 15 blev indført ved Lov 837 i 1987 (L102). Begrundelsen var dengang, at "Det vil være uhyre vanskeligt at konstatere, hvorvidt ejerkredsens sammensætning er væsentligt ændret. Efter de hidtidige erfaringer har der udelukkende været tale om spekulation med underskud i ikkebørsnoterede selskaber."

Ligeledes fremgår det af bilag 6, side 4 (Lov 412 (L139, 1995)) "I 1987 viste erfaringerne, at der kun fandt spekulation sted med underskud i ikke-børsnoterede selskaber. Dette ville i øvrigt være uhyre vanskeligt at konstatere, om ejerkredsen i disse selskaber er væsentligt ændret."

Som det fremgår af de 2 citerede afsnit, har der været to hensyn til undtagelsen. Det ene hensyn har været, at det vil være uhyre vanskeligt at finde ud af, hvorvidt ejerkredsen er ændret indenfor et indkomstår. Dernæst har erfaringer vist, at spekulation med underskud udelukkende skete med ikke-børsnoterede selskaber.

Definitionen på børsnoterede aktier i aktieavancebeskatningslovens § 3, blev i Lov 421 (L289, 1992/93) defineret som de aktier, investeringsforeninger i henhold til lov om investeringsforeninger § 20, stk. 1, har adgang til at placere deres formue i.

Den første udgave af lov om investeringsforeninger § 20, stk. 1, nr. 1 (L 122 1981/82) lød "En investeringsforenings formue må udelukkende bestå af værdipapirer, der er optaget til offentlig notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. (...)".

Af bemærkningerne til L 122 fremgår det, at "Bag begrænsningen af placeringsmulighederne ligger det princip, at formuen i investeringsforeninger bør være placeret i let sælgelige værdipapirer.(...). Når investeringerne begrænses til værdipapirer, som løbende omsættes, og der i forbindelse hermed sker en offentlig notering af de priser, hvortil omsætningen finder sted, vil værdien af de værdipapirer, der indgår i formuen, til enhver tid kunne ansættes på et nogenlunde objektivt grundlag." (SKATs kursiv).

Hvis situationen som forelagt i nærværende bindende svar sammenholdes med bemærkningerne til L 122, må det udledes, at eftersom aktierne i A A/S er suspenderet, sker der ikke en løbende omsætning af aktien. Ligeledes når aktien er suspenderet sker der ikke en offentlig notering af aktiens pris, og der vil derfor ikke kunne ske værdiansættelse af aktien på et nogenlunde objektivt grundlag.

Det er på baggrund af ovenstående SKATs opfattelse, at når en aktie er suspenderet fra handel på en fondsbørs, kan aktien ikke længere betragtes som børsnoteret efter ligningslovens § 15, stk. 9.

På baggrund af ovenstående er det SKATs vurdering, at "børsnoteret" i ligningslovens § 15, stk. 9, nr. 1 skal fortolkes på samme måde, som "børsnoteret" i aktieavancebeskatningslovens § 3. Det er således SKATs opfattelse, at aktierne ikke kan betragtes som børsnoteret efter ligningslovens § 15, stk. 9, når aktierne er suspenderet fra handel på en fondsbørs.

SKAT indstiller herefter, at spørgsmål 4 besvares med et "nej".

Spørgsmål 3

Det fremgår af TfS 1999, 223, at "Det er en betingelse, at selskabet er børsnoteret såvel ved begyndelsen af underskudsåret som ved udgangen af det indkomstår, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct. Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet er børsnoteret på det tidspunkt, hvor der sker et ejerskifte på mere end 50 pct."

SKAT indstiller på baggrund af ovenstående, at spørgsmål 6 (3 red.) besvares med et "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet følger SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter