Dato for udgivelse
23 Apr 2009 13:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Apr 2009 13:01
SKM-nummer
SKM2009.296.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-183510
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Udleje og bortforpagtning
Emneord
Feriebolig, markedsleje
Resumé

Skatterådet bekræfter, at B Feriefond kan stille sine sommerboliger til rådighed for ansatte og ledelsesmedlemmer i A-koncernen, uden at disse bliver beskattet efter ligningslovens § 16. Det betyder, at medarbejderne i forbindelse med feriefondens udlejning af sommerboliger ikke bliver beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 5, men i stedet beskattes efter statsskattelovens § 4. Dette indebærer, at såfremt der udlejes boliger til en pris, der ligger under markedslejen, vil de ansatte blive beskattet af differencen mellem den betalte leje og markedslejen.

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 5
Statsskattelovens § 4

Spørgsmål Svar
   

Kan B Feriefond stille sine sommerboliger til rådighed for ansatte og ledelsesmedlemmer i A-koncernen, uden at disse bliver beskattet efter ligningslovens § 16?

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Selskab A

Selskab A er moderselskab i A-koncernen.

Selskabet stiftede i 1996 B Feriefond ved indskud af uhævede feriegodtgørelser.

2. B Feriefond

Feriefonden for medarbejdere ved A eller "B Feriefond" (herefter Feriefonden), er en feriefond for medarbejdere i A-koncernen. Repræsentanten har ved anmodningen vedlagt Feriefondens vedtægter samt godkendelse fra Arbejdstilsynet.

Feriefonden har til formål at administrere uhævede feriepenge til ferieformål for de medarbejdere, som er omfattet af feriekortordningen hos A, og fonden forestår i den forbindelse drift, vedligeholdelse og forbedring af feriefaciliteter, primært sommerboliger, der stilles til rådighed for den omfattede medarbejderkreds.

Udlejning af sommerboligerne annonceres i et internt medarbejderblad, hvor pris, ansøgningsfrist og diverse specifikationer fremgår.

Efter ansøgningsfristens udløb tildeles sommerhusene ansøgerne, og såfremt flere ansøgere har anmodet om det samme sommerhus i samme periode trækkes der lod om, hvilken medarbejder der får mulighed for at leje sommerboligen. Lejen bliver herefter trukket i medarbejderens løn fire uger forud for udlejningsperioden.

Godkendelsen af tildelingen af sommerboligerne afgøres udelukkende af Feriefondens bestyrelse.

Selve administrationen af udlejningen, herunder udlevering af nøgler og korrespondance med lønkontoret om hvilke medarbejder, som skal trækkes i løn mv. varetages efter aftale med Feriefondens bestyrelse af personaleafdelingen i A.

2.1. B Feriefond - Historisk udvikling

B Feriefond blev stiftet i 1996 af A.

Feriefonden blev i 1999, som det fortsættende selskab, sammenlagt med C, og overtog i denne forbindelse C´s sommerhuse. Spørgers repræsentant har ved anmodningen vedlagt sammenlægningsaftalen.

Feriefonden blev herefter i 2005, ligeledes som det fortsættende selskab sammenlagt med "Feriefonden for medarbejderne på D" og "E's Medarbejderfond", for den del som vedrørte ferieformål. Fonden erhvervede herved de ophørende fondes sommerboliger. Denne sammenlægning blev gennemført som en skattepligtig sammenlægning. Repræsentanten har ved anmodningen vedlagt sammenlægningsregnskab pr. 1. januar 2005.

2.2. B Feriefond - Midler

Feriefondens midler er tilvejebragt ved at uhævede feriegodtgørelse fra og med 1995 er overført til fonden, jfr. bekendtgørelse om forældede og uhævede feriepenge (nu bekendtgørelse nr. 977 af 30. september 2008), jfr. vedtægternes § 6, stk. 2.

Feriefondens midler hidrører desuden fra lejeindtægter i forbindelse med udlejningen af ferieboligerne. Feriefondens drift baseres dog hovedsageligt på de overførte uhævede feriepenge, men lejen fastsættes alene efter kostprisen, hvilket indebærer, at Feriefonden ikke tilstræber noget overskud på udlejningen.

Repræsentanten har ved anmodningen vedlagt Feriefondens årsrapporter fra 2005-2007.

Feriefonden modtager intet tilskud eller bidrag fra A-koncernen. Feriefonden har dog i januar 2002 fået ét sommerhus beliggende x-adresse forærende fra A. Dette sommerhus havde på daværende tidspunkt en offentlig ejendomsværdi på kr. 420.000.

Feriefonden varetager i størst muligt omfang sine egne økonomiske anliggender. Af praktiske hensyn er der dog mellem A indgået en aftale om en mellemregningskonto, idet A på vegne af Feriefonden afholder diverse administrative omkostninger. Sådanne udgifter bogføres på mellemregningskontoen, hvorefter udlæg tilbagebetales løbende af Feriefonden.

2.3. B Feriefond - Bestyrelse

Feriefonden ledes af en bestyrelse, som har den overordnede ledelse af fonden, og som træffer beslutning om anvendelse og administration af fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og reglerne i bekendtgørelse om feriefonde mv. med tilhørende bilag (bekendtgørelse nr. 1284 af 14. december 2004).

Bestyrelsen har udover ansvaret for forvaltning af Feriefondens midler, ligeledes ansvaret for at udarbejde retningslinjer for udlejningen af sommerboliger, tildeling af tilskud til leje, rejseudgifter mv.

Herudover drager bestyrelsen omsorg for tilsyn og vedligeholdelse af Feriefondens feriefaciliteter, herunder sommerboligerne. Administrationen vedrørende den daglige udleje varetages dog i samarbejde med HR-afdelingen i A-koncernen, men alene efter aftale med Feriefondens bestyrelse og efter Feriefondens retningslinjer.

Feriefondens bestyrelse består af 6 medlemmer, som vælges blandt virksomhedens ansatte efter indstilling fra A´s Koncern Samarbejdsudvalg (herefter "Samarbejdsudvalget").

Samarbejdsudvalget har til formål at sikre og styrke samarbejdet mellem medarbejdere og ledelsen på tværs af de forskellige divisioner og 100 % ejede datterselskaber i A-koncernen.

Samarbejdsudvalgets overordnede interesseområder omfatter bl.a. orientering om generelle brancheforhold, driftmæssige og økonomiske forhold, større organisations- og strukturomlægninger og generelle medarbejderforhold mv. Samarbejdsudvalget har dog ingen kompetencer indenfor overenskomst- og lønforhold. Repræsentanten har ved anmodningen vedlagt Samarbejdsudvalgets Forretningsorden.

Samarbejdsudvalget består af 14 medlemmer.

Tre medlemmer udgøres af A´s administrerende direktør og de administrerende direktører for henholdsvis F og G (som også er selskaber, der indgår i A-koncernen). Yderligere fire medlemmer af Samarbejdsudvalget udpeges af A´s administrerende direktør, mens de resterende syv medlemmer vælges blandt og af medlemmerne af de forskellige lokale samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalgets formand er A´s administrerende direktør. Konkret vælges medarbejderrepræsentanterne til Feriefondens bestyrelse af Samarbejdsudvalget efter indstilling fra koncernens tillidsmandskollegium.

Feriefondens bestyrelse træffer ifølge fondens vedtægter afgørelse ved simpelt flertal og i tilfælde af stemmelighed har formanden eller næstformanden den afgørende stemme.

Ansatte i A´s personaleafdeling og ansatte som repræsenterer ledelsen kan dog ifølge Feriefondens vedtægter ikke vælges til formand eller næstformand for Feriefondens bestyrelse, ligesom sådanne ansatte ikke kan udgøre flertallet i bestyrelsen.

Ledelsen i A er dermed afskåret fra at have afgørende eller bestemmende indflydelse i Feriefondens bestyrelse og dermed også på den daglige ledelse af Feriefonden.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Med henblik på at sikre en korrekt skattemæssig behandling af medarbejderne i A ønsker Feriefonden at få en bindende bekræftelse på, at Feriefonden kan anses som en selvstædig enhed, der er uafhængig af A, således at udlejningen af Feriefondens sommerboliger ikke skal anses for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5.

Ligningslovens § 16

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, til den skattepligtige indkomst, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det samme gælder bestyrelsesmedlemmer mv.

Den skattepligtige værdi af sådanne goder skal som udgangspunkt fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste at erhverve godet i almindelig fri handel.

Ligningslovens § 16, stk. 5 indeholder imidlertid særlige bestemmelser om fastsættelsen af den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver, idet værdien heraf som udgangspunkt sættes til 1/2 % pr. uge af den seneste offentlige ejendomsværdi i højsæsonen og 1/4 % på andre tidspunkter, idet medarbejdernes egenbetaling dog fratrækkes.

Direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses for at have en videregående rådighed over en sådan sommerbolig og beskattes derfor endnu hårdere.

Det er en forudsætning for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5 at sommerboligen stilles til rådighed af en arbejdsgiver, som led i et ansættelsesforhold mv.

Som udgangspunkt vil bestemmelsen derfor ikke finde anvendelse, hvor en sommerbolig stilles til rådighed for medarbejdere af en feriefond, da en sådan ikke er underlagt arbejdsgiverens kontrol, og da en feriefonds midler ikke indgår i arbejdsgiverens formuesfære.

Feriefondes uafhængighed

Der findes hverken i fondslovene eller andetsteds nogen definition af begrebet fond. Efter praksis er hovedbetingelserne for, at der foreligger en fond imidlertid, at der er tale om en formue af mere varig karakter, der uigenkaldeligt er udskilt fra stifterens formue til et bestemt eller flere bestemte formål og med selvstændig ledelse i forhold til stifteren.

Ligesom andre fonde er en feriefond således en selvejende institution, hvilket indebærer at hverken stifteren eller andre kan have ejerinteresser i fonden. En feriefond er desuden en selvstændig juridisk person, og ved fondens etablering overgår ejendomsretten til aktiver mv. endegyldigt til fonden, og midlerne kan aldrig gå tilbage til stifteren eller virksomheden, som fonden er knyttet til, jfr. herved vejledning om feriefonde - kommentar til § 1 (Vejledning nr. 126 af 14. december 2004).

Sigtet med etablering af en feriefond er således at skabe en fast og juridisk ansvarlig organisation, der kan danne rammerne om nærmere afgrænsede ferieformål for de lønmodtagere, der er omfattet af fondens formål, jfr. herved vejledning om feriefonde - kommentar til § 4, stk. 2.

Også skattemæssigt må det derfor som udgangspunkt anerkendes, at en Feriefond er en selvstændig enhed som er uafhængig af arbejdsgivervirksomheden.

I det omfang en arbejdsgiver på trods af det ovenstående konkret kan antages at have rådighed over en feriefond, herunder i kraft af en direkte og væsentlig økonomisk eller ledelsesmæssig indflydelse på fonden, kan bestemmelsen i Ligningslovens § 16, stk. 5 dog tænkes at finde anvendelse. Om en arbejdsgivervirksomhed kan siges at have væsentlig indflydelse på en feriefond afhænger dog af en konkret vurdering af disse forhold, jf. ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.6 og Ligningsrådets SKM 2002.536 LR.

På baggrund af den ovenstående beskrivelse af Feriefonden og dens historik, midler og ledelsesmæssige forhold, er spørger af den opfattelse af B feriefond må anses for en uafhængig enhed, således at Feriefondens sommerboliger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5.

Dette er blandt andet begrundet i følgende forhold:

Feriefondens kapitalgrundlag

Som tidligere anført, jf. afsnit 2.1, blev Feriefonden i 1996 stiftet af A med en fondskapital af uhævede feriegodtgørelser.

Bortset fra købet af et enkelt sommerhus af beskeden værdi, som A har foræret til Feriefonden i 2002, har A ikke efter stiftelsen ydet tilskud, afholdt omkostninger eller på anden måde bistået Feriefonden økonomisk. Kapitalen til driften af Feriefonden, herunder sommerboligerne er derimod tilvejebragt ved sammenlægningerne i 1996 og 2005 og ved løbende modtagne uhævede feriegodtgørelser fra selskaber i A-koncernen.

Bortset fra den nævnte sommerbolig er Feriefondens sommerboliger dels erhvervet ved sammenlægningerne i 1999 og 2005, dels anskaffet løbende for egne midler uafhængig af A, ligesom omkostninger vedrørende tilbygning, renovering og vedligeholdelse af sommerboligerne afholdes af Feriefondens egne midler.

En gennemgang af Feriefondens regnskaber understøtter, at Feriefondes indkomstkilder alene omfatter overførte feriegodtgørelser og lejeindtægter fra feriefaciliteterne. Hertil kommer, at regnskaberne viser, at Feriefonden løbende afregner saldoen på mellemregningskontoen mellem A og Feriefonden.

Feriefonden afholder således selv alle sine omkostninger af Feriefondens egne midler.

Desuden har A ikke stillet noget form for sikkerhed for Feriefonden, ligesom der udover mellemregningskontoen ikke foreligger nogen øvrige økonomiske mellemværender mellem Feriefonden og A.

Feriefonden er således økonomisk uafhængig af A

Feriefondens bestyrelse

Feriefondens bestyrelse vælges som beskrevet ovenfor efter indstilling fra Samarbejdsudvalget i A-Koncernen.

Samarbejdsudvalget er dog alene et udvalg, der har til ansvar at formidle og informere om interne forhold på tværs af organisationerne, og har ingen indflydelse på medarbejdernes overenskomst- og lønforhold.

Herudover er det vedtægtsmæssigt bestemt, at:

  • ansatte i A-koncernens personaleafdeling eller ansatte som repræsenterer ledelsen ikke kan udgøre flertallet i bestyrelsen
  • at formanden og næstformanden har den afgørende stemme, men at disse ikke kan vælges blandt ansatte i personaleafdelingen eller ansatte i ledelsen

Ledelsen i A-koncernen er herved afskåret fra at få afgørende indflydelse på driften af Feriefonden, herunder på Feriefondens disponering af sine sommerboliger.

Udlejningen af sommerboligerne sker, som anført ovenfor efter ansøgning og efterfølgende lodtrækning blandt ansøgerne. Medarbejdere og ledelse i A-koncernen har således ikke nogen væsentlig indflydelse på udlejningen af sommerboligerne, som til dels styres af et tilfældighedsprincip.

Den daglige ledelse og drift af Feriefonden varetages efter bestyrelsens retningslinjer i overensstemmelse med Feriefondens formål.

A bistår alene Feriefonden med praktisk administration og kun efter aftale med og instruks fra bestyrelsen i Feriefonden.

Herudover har hverken A, eller den øvrige del af A-koncernen nogen væsentlig indflydelse på Feriefonden eller Feriefondens ledelse og økonomi.

Spørgers vurdering

Henset til de ovenstående forhold, herunder særligt

  • at driften af Feriefonden alene er baseret på uhævede overførte feriegodtgørelser og lejeindtægter,
  • at ledelsen i A-koncernen er afskåret fra at have bestemmende indflydelse på Feriefonden, og
  • at udlejningen sker ved lodtrækning blandt de interesserede medarbejdere,

er det spørgers opfattelse, at Feriefonden hverken er ledelsesmæssig eller økonomisk afhængig af A-koncernen.

Da A-koncernen således ikke kan anses for at have væsentlig indflydelse på Feriefonden og dens sommerboliger, kan sommerboligerne ikke anses for at blive stillet til rådighed for medarbejderne af medarbejdernes arbejdsgiver.

Feriefondens udlejning af sommerboliger til ansatte i A, og herunder til ansatte i A´s ledelse, kan derfor efter spørgers opfattelse ikke udløse beskatning efter ligningslovens § 16.

SKATs indstilling og begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder.

Stiller en arbejdsgiver en sommerbolig til rådighed for en ansat, og betaler den ansatte ikke fuldt vederlag herfor, foreligger der et skattepligtigt personalegode.

I ligningslovens § 16, stk. 5, er den skattemæssige værdi af fri sommerbolig skematiseret. Værdien ansættes til ½ % eller ¼ % pr. uge af ejendomsvurderingen, alt efter hvilke uger, sommerboligen er stillet til rådighed.

I cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 12.4.1 er det anført, at ligningslovens § 16, stk. 5,"..finder anvendelse på f.eks. sommerboliger, der er stillet til rådighed af en feriefond, såfremt arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f.eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligerne. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af f.eks. en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgivere ..."

Af ligningsvejledningen 2009, 1, afsnit A.B.1.9.6, fremgår endvidere følgende:

"LL § 16 finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren ikke afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren. I nogle primær- og amtskommuner er der feriefonde, som ejer sommerhuse, der stilles til rådighed for ansatte i den pågældende kommune. Fondens midler hidrører som oftest fra uhævede feriegodtgørelser, og fondens formål er som regel at opkøbe og udleje feriehuse til de ansatte i primær- og amtskommunen. LL § 16, stk. 5 finder ikke anvendelse i disse tilfælde, idet der her ikke er tale om goder, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Den kommunale arbejdsgiver stiller ikke godet til rådighed for den ansatte, selvom det er kommunen, der administrer udlejningen af fondens feriehuse."

Endvidere fremgår det af ligningsvejledningen, at "støtte som Arbejdsmarkedets Feriefond yder har ikke karakter af vederlag for personligt arbejde, og reglerne for beskatning af personalegoder finder derfor ikke anvendelse herpå, se udtalelse fra skatteministeren i TfS 1994.70."

Det er oplyst, at fonden, B Feriefond blev stiftet af A.

Feriefonden blev i 1999, som det fortsættende selskab, sammenlagt med C, og overtog i denne forbindelse C´s sommerhuse. Feriefonden blev herefter i 2005, ligeledes som det fortsættende selskab sammenlagt med "Feriefonden for medarbejderne på D" og "E's Medarbejderfond", og fonden erhvervede herved de ophørende fondes sommerboliger.

Feriefonden har siden hen i januar 2002 fået ét sommerhus, som på daværende tidspunkt havde en offentlig ejendomsværdi på kr. 420.000, forærende fra A.

Feriefondens midler er tilvejebragt ved at uhævede feriegodtgørelse fra og med 1995 er overført til fonden. Feriefondens midler hidrører desuden fra lejeindtægter i forbindelse med udlejningen af ferieboligerne, hvorved bemærkes, at fonden skal hvile i sig selv ved, at lejeindtægterne skal dække fondens driftsudgifter, og at det ikke er meningen, at der skal ydes tilskud til driften fra arbejdsgiveren.

Det bemærkes videre, at det således fremgår af nugældende ferielovens § 36, stk. 3, vedrørende feriegodtgørelse, der ikke er hævet, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, med senere ændringer, at "inden for områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at den andel af uhævede eller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 2 skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål." Denne bestemmelse svarer til tidligere gældende ferielovs § 22, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, efter hvilken bestemmelse fonden, B feriefond er godkendt, jf. Arbejdstilsynets brev til Fonden.

På baggrund heraf og det oplyste, om fondens midlers tilvejebringelse, hvorefter midlerne i det væsentligste hidrører fra uhævede feriegodtgørelser, og at fonden er godkendt efter ferielovens § 36, stk. 3, finder SKAT, at reglerne for beskatning af personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, derfor ikke finder anvendelse, jf. udtalelse fra skatteministeren i TfS 1994.70

Endvidere er der lagt vægt på, at ansatte i A´s personaleafdeling og ansatte som repræsenterer ledelsen ifølge Feriefondens vedtægter ikke kan vælges til formand eller næstformand for Feriefondens bestyrelse, ligesom sådanne ansatte ikke kan udgøre flertallet i bestyrelsen. Ledelsen i A er dermed afskåret fra at have afgørende eller bestemmende indflydelse i Feriefonden.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja. Det betyder, at medarbejderne i forbindelse med feriefondens udlejning af sommerboliger ikke bliver beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 5, men i stedet beskattes efter statsskattelovens § 4. Dette indebærer, at såfremt der udlejes boliger til en pris, der ligger under markedslejen, vil de ansatte blive beskattet af differencen mellem den betalte leje og markedslejen. Beskatningen skal ske som personlig indkomst.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter