Dato for udgivelse
29 Jun 2009 11:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Apr 2009 08:51
SKM-nummer
SKM2009.426.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-0208-09
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Aktiesalg, selvangivet, medarbejderaktier, tvangsindløsning, nedslag
Resumé

T købte i 2003/2004 medarbejderaktier da disse kunne købes på fordelagtige vilkår. Han lånte penge i banken til at købe aktierne for. Aktierne blev købt af 2-3 omgange. Han blev ansat i G1 i 2002, hvor han gjorde rent. T fik i 2005 besked om tvangsmæssig indløsning af aktierne, avancen ved salget udgjorde 155.810 kr. og skatten heraf 88.147 kr. T angav ikke fortjenesten til SKAT og han tænkte ikke nærmere over de skattemæssige konsekvenser da han modtog provenuet. Han satte sig ikke ind i det materiale der kom fra G2 og han reagerede ikke på oplysningen fra SKAT om, at de havde registreret at der var solgt aktier. Han troede, at det gik af sig selv. Hans uddannelse er 10. klasses folkeskoleuddannelse og han har ikke interesseret sig for aktier eller handel med aktier. T forklarede, at hans mor havde hjulpet ham med at indberette et befordringsfradrag. I byretten anførte forsvareren, at den udviste uagtsomhed ikke var grov. T gik ud fra at SKAT havde de relevante oplysninger og T havde stort set ikke gjort andet end at sætte et kryds, både i forbindelse med køb og salg af aktierne. Det tilsendte informationsmateriale er ikke let tilgængeligt og kan misforstås.

Byretten anfører, at T ved fremsendelsen af selvangivelsen er blevet gjort opmærksom på, at der kunne blive tale om beskatning af fortjenesten ligesom han ved fremsendelsen fra G2 er blevet opfordret til at søge skattemæssig rådgivning. Endvidere er der henset til provenuets ikke ubetydelige størrelse. Byretten fandt herefter, at det kunne tilregnes T som groft uagtsomt, at han ikke medtog provenuet i sin selvangivelse. Straffen blev i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand fastsat til 45.000 kr. jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2.

Ved Landsretten anførte T, at han forestillede sig, at SKAT selv registrerede salget og beregnede fortjenesten. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse og fandt ikke grundlag for at nedsætte bøden.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 2

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Per Bøgh Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Stig Glent-Madsen og Mogens Heinsen

----------

Byrettens dom af 12. januar 2009, 2728/2008

Anklageskrift er modtaget den 11. september 2008.

T er tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2,

ved for indkomståret 2005, groft uagtsomt, at have indgivet urigtig selvangivelse, idet tiltalte selvangav sin indkomst for lavt med i alt 155.810 kr., hvorved staten blev unddraget skatter på i alt 88.147 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han købte aktierne, fordi der kom en brochure om, at man kunne købe til en trediedel af værdien. Det var i 2003/2004. Det kan godt passe, at det var 417 medarbejderaktier, han købte. Han underskrev nogle papirer, men havde ikke selv udfyldt dem. Han købte dem ad 2-3 gange. Han husker ikke, hvor meget han købte for. Han var blevet ansat i G1 i 2002 og gjorde rent. I 2005 fik han en brochure om tvangsmæssig indløsning af aktier, og han mener, at han solgte for et provenue på ca. 155.000 kr. Han opgav ikke noget til SKAT. Han troede, at det gik af sig selv. Han indberettede et kørselsfradrag. Det var hans mor, der hjalp ham med at gøre det. Han spurgte ikke nogen til råds vedrørende aktierne heller ikke sin mor eller kolleger. Der var en kollega mere, der havde medarbejderaktier. De talte om, at de havde solgt. Han satte sig ikke ind i det materiale, der kom fra G2. Han tænkte ikke lige over det, og han søgte ikke skattemæssig rådgivning. Han reagerede ikke på oplysningen fra SKAT om, at de havde registreret, at der var solgt aktier. Han troede, at så gik det af sig selv. Han husker ikke lige at have modtaget bladet fra Danske Bank, (sagens bilag 11) i maj 2005. Han tænkte ikke nærmere over de skattemæssige konsekvenser, da han modtog provenuet. Det var rart at få pengene, men han tjente godt i forvejen. Hans uddannelse er 10. klasses folkeskoleuddannelse fra omkring 2000. Han har ingen uddannelse derefter. Han kom ud at arbejde og begyndte hos G1 i 2002. Han har ikke interesseret sig for aktier eller handel med aktier, og han solgte kun, fordi han skulle. Det var ikke fordi, han fik ideen om det. Han læste ikke købstilbuddet grundigt igennem. Der er en mere af hans kolleger, der er i samme situation som ham, og han har også fået en sag.

V1, SKAT, har som vidne forklaret, at hun har lavet beregningen af skatten, (sagens bilag 3, side 3). 156 aktier var købt til kurs 69 i 2003, og 204 aktier var købt til kurs 201 i 2004. Det gav en samlet købspris på 37.125 kr. Den kurs, der blev tilbudt for aktierne, var 465, og på grund af omkostninger er salgskursen beregnet til 462,68, hvilket gav en salgspris på 192.935 kr., og fortjenesten er så forskellen på de to tal. Fordi aktierne var ejet under 3 år, skal de beskattes som kapitalindkomst med den mulighed, at der kan blive tale om topskat. Det fremgår af systemet, at tiltalte har lavet TastSelv-indberetning med hensyn til befordringsfradrag. Bankerne skal indberette, når der sælges børsnoterede aktier, og det er også sket. SKAT har en kode, så man kan se, hvad der er solgt og til hvilken pris, men SKAT kan ikke selv beregne fortjenesten og dermed skatten, fordi man ikke kender købspris og anskaffelsestidspunkter. Der er udsendt vejledning fra Danske Bank på en enkel og overskuelig måde, og den er kommet i aktionærernes postkasse.

Der har været fremlagt printselvangivelse for 2005, hvoraf fremgår, at SKAT har registreret afståelse af børsnoterede aktier. Det hedder videre:

"...

De skal eventuelt medtage fortjeneste ved salg af børsnoterede aktier De kan se de registrerede oplysninger og få hjælp til at beregne fortjeneste og tab ved salg af børsnoterede aktier på TastSelv.

..."

Der har videre været fremlagt et oplysningsnotat af 19. april 2005 fra G2 A/S til danske medarbejder aktionærer. Af notatet fremgår blandt andet, at alle medarbejder aktionærer opfordres til at søge egen skattemæssig rådgivning.

Procedure

Forsvareren har gjort gældende, at den uagtsomhed, tiltalte har udvist, ikke er grov. Han gik ud fra, at SKAT havde de relevante oplysninger. Tiltalte er ung og uden anden uddannelse en folkeskolens 10. klasse. Han har stort set ikke gjort andet end at sætte et kryds, både i forbindelse med køb og salg af aktierne. Det tilsendte informationsmateriale er ikke let tilgængeligt, og kan misforståes. Endelig gøres det gældende, at sagsbehandlingstiden taler for at en eventuel bøde må nedsættes.

Rettens bemærkninger

Indledningsvis lægges det til grund, at der for tiltalte er sket indberetning af kørselsfradrag via TastSelv, og at tiltalte derved har indgivet selvangivelse, således at forholdes skal bedømmes efter skattekontrollovens § 13, stk. 2, om urigtige eller vildledende oplysninger. Fortjenesten ved aktiesalget blev ikke indberettet.

Tiltalte er ved fremsendelse af selvangivelse blevet gjort opmærksom på, at der kunne blive tale om beskatning af fortjenesten, ligesom han ved fremsendelsen af oplysningsnotatet fra G2 er blevet opfordret til at søge skattemæssig rådgivning. Provenuet fra aktiesalget var af en ikke ubetydelig størrelse. Det findes herefter at kunne tilregnes tiltalte som groft uagtsomt, at han ikke medtog provenuet i sin selvangivelse.

Straffen fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til en bøde på 45.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2. Der er ikke, som af forsvareren anført grundlag for en nedsættelse af bøden.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 45.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

-----------

Vestre Landsrets dom af 30. april 2009, 4. afdeling S-0208-09

Byretten har den 12. januar 2009 afsagt dom i 1. instans (2728/2008).

Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte og vidnet V1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret, at han købte aktierne, da der var tale om en god investering. Han fik en brochure. Han lånte penge i banken til at købe aktier for. Han fik vejledning i banken. Han fik senere et købstilbud, men det var en uoverskuelig brochure, som han ikke læste. Af brochuren fremgik, at aktierne blev tvangsindløst. Aktierne var i et depot i Danske Bank. Han læste ikke notatet fra G2 af 19. april 2005. Han forestillede sig, at SKAT selv registrerede salget og beregnede fortjenesten. I foråret 2006 indberettede han befordringsfradraget med hjælp fra sin mor. Han har aldrig haft andre aktier, og han interesserer sig i øvrigt ikke for aktier.

V1 har supplerende forklaret, at køberkursen i 2004 rettelig var 101. SKAT har undersøgt G1's regnskaber og har via internettet fået oplysninger om notatet til G1's medarbejdere. SKAT har begrænsede resurser, og derfor skal borgerne selv angive relevante forhold. SKAT skrev "eventuelt" i forbindelse med printselvangivelsen, da småaktionærer, som har ejet aktier i mere end 3 år, kan afhænde aktierne skattefrit. Først fik aktionærerne købstilbuddet, herefter G2 notatet, så fik de brevet fra Danske Bank, og endelig printselvangivelsen. Her er tale om, at aktionærerne har fået flere oplysninger end normalt. Siden 1. juli 2004 har arbejdsgiveren haft en særlig pligt til at give vejledning til de medarbejdere, der er i besiddelse af medarbejderaktier. SKAT får kun meddelelse om salg, når der er tale om aktier, der handles på børsen, hvilket ikke er tilfældet ved tvangsindløsning. Der har været mange sager i forbindelse med salget af G1, og SKAT har af resursemæssige grunde givet et generelt nedslag på bøden. Indenfor en bestemt kategori af besiddelser af medarbejderaktier er der 1215 medarbejdere i G1, som har selvangivet korrekt, og 866 som ikke har selvangivet salget ifølge hendes optælling. Langt de fleste af de sidstnævnte sager er afgjort ved betaling af bøde. Det er omkring 10 sager, der er endt med retssager.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Da der ikke er grundlag for at nedsætte bøden, tiltrædes det, at bødestraffen og forvandlingsstraffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter