Dato for udgivelse
30 Jun 2009 11:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Mar 2009 09:01
SKM-nummer
SKM2009.434.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, S-0420-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skattesvig, aktier, indkomstår, ejer, aktieoptionsaftale, ansættelsesfrist, skatteansættelse, strafskærpelse
Resumé

T solgte ved en aktieoptionsaftale i 1997 sin aktiepost i H1 A/S. Aktierne stod formelt i daværende hustrus navn, da T på grund af sine økonomiske forhold ikke kunne eje aktier. Købesummen kunne ikke endeligt beregnes på tidspunktet for aktieoptionen. Parterne forlængede aftalen og i april 1998 underskrev de en ny tilsvarende aftale og annullerede samtidig tidligere indgåede aftaler. Salgsprovenuet skulle ifølge aftalen anvendes til køb af aktier i G1 A/S, som også var køber af aktieposten i H1 A/S. T ønskede overdragelsen af aktierne blev gennemført som en skattefri aktieombytning, men betingelserne herfor var ikke til stede, hvilket blev meddelt T af revisor. T flyttede i december 1998 til Ungarn. T har hverken i 1997 eller 1998 selvangivet avance ved salg af aktierne. Den unddragne aktieavance udgjorde 2.131.664 kr. T blev forhøjet skattemæssigt med aktieavancen i 1998. Landsskatteretten fandt ved kendelse i september 2004 at aftale om overdragelse af aktier blev indgået i 1997 og en avance var skattepligtig i indkomståret 1997. T fik således i Landsskatteretten medhold i, at han ikke skulle beskattes af en aktieavance i 1998. ToldSkat genoptog T's skatteansættelse for indkomståret 1997 i november 2004. T påklagede denne ansættelse til Landsskatteretten, der afsagde kendelse i september 2006. Landsskatteretten fandt at ToldSkats for sent havde varslet forhøjelse af skatteansættelsen, da varslingen skulle være sket senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet. Uanset at T blev anset for at havde udvist en sådan grad af uagtsomhed, at forældelsesfristen var suspenderet, ansås ToldSkat ved ransagningen i 2001 at være kommet til kundskab om dette forhold og i hvert fald ved ToldSkats afgørelse i september 2002. Ansættelsen var således ikke varslet inden for fristen på 6 måneder i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2.

Desuagtet at T således ikke blev skattemæssigt forhøjet med aktieavancen fandt byretten T skyldig i skattesvig begået af grov uagtsomhed efter skattekontrollovens § 13, stk. 2. Bøden blev fastsat til 1.050.000 kr. Retten fandt at det var T der reelt var ejer af aktierne uanset at aktierne formelt tilhørte T's daværende hustru.

Retten fandt at T havde indset risikoen for, at han var skattepligtig af overdragelsen i 1997 og således har overtrådt skattekontrollovens § 13 ved i forbindelse med selvangivelsen for 1997 at have undladt at oplyse skattemyndighederne om overdragelsen af aktierne.

Byretten fandt dog ikke, at der forelå tilstrækkeligt grundlag for at anse det bevist, at T på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen for 1997 havde en sikker formodning om, at være skattepligtig i anledning af overdragelsen. Her var henset til, at der i optionsaftalen var en pligt til at få købesummen erlagt i aktier i G1 A/S, at T ikke måtte sælge aktierne før 18 måneder efter første noteringsdag samt at spørgsmålet om skattefri aktieombytning var på tale. Anklagemyndigheden ankede dommen til Landsretten.

Landsretten fandt ligesom byretten at T reelt var ejer af aktierne og at aftalen om overdragelse af aktierne i skattemæssig henseende blev indgået i 1997 og at avancen dermed vedrørte dette indkomstår. Landsretten fandt videre, at T ved i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for 1997 at undlade at oplyse om afståelsen af aktierne at havde handlet med forsæt til at unddrage det offentlige skat og T fandtes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år, der dog blev gjort betinget grundet det lange tidsforløb siden forholdet blev begået. Tillægsbøden blev fastsat til 2.100.000 kr.

Reference(r)

Straffeloven § 289, jf. skattekontrolloven § 13, stk. 1

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Lars Henriksen).

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Henrik Bjørnager og Kim V. Ottesen (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 17. januar 2008,SS 1086/2006

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 14. december 2006 er modtaget den 15. december 2006

T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, - skattesvig af særlig grov karakter -

ved i sin selvangivelse for 1997, indgivet til kommunen, med forsæt til skatteunddragelse at have udeholdt en aktieindkomst på 5.354.660 kr., der hidrørte fra salg af unoterede aktier i H1 Denmark A/S og herved unddraget det offentlige i alt 2.131.664 kr. i aktieindkomstskat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde på 2.100.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har anført, at aktierne tilhørte hans tidligere hustru, hvorfor en aktieindkomst ikke vedrørte hans selvangivelse. Tiltalte har endvidere anført, at han ikke har haft forsæt til at undlade at selvangive aktieindkomsten i selvangivelsen for 1997, idet han ikke var klar over, at aktieindkomsten vedrørte 1997. Tiltalte har yderligere anført, at han troede, at der var tale om en skattefri aktieombytning, hvorfor han ikke havde forsæt til skattesvig, ligesom han heller ikke har handlet groft uagtsomt. Endelig har tiltalte anført, at såfremt retten måtte finde tiltalte skyldig, da skal der ved strafudmålingen tages hensyn til, at der har været tale om en særdeles lang sagsbehandlingstid, herunder at den relevante strafferetlige efterforskning blev afsluttet i april 2002, ligesom der skal tages hensyn til, at der ikke er udløst nogen skat.

Den 14. november 2001 blev der foretaget ransagning på tiltaltes adresse, .... Den 3. december 2001 blev tiltalte sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289. Den 12. september 2002 genoptog ToldSkat tiltaltes skatteansættelse for 1998 og forhøjede med en avance på 5.354.660,- kr. vedr. salg af aktier i H1 Denmark A/S. Tiltalte påklagede ansættelsen til landsskatteretten, der afsagde kendelse den 12. juli 2004. Af kendelsen fremgår følgende:

" ...

Der klages over, at avance ved salg af aktier er anset for skattepligtig aktieindkomst for indkomståret 1998.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

Avance ved salg af aktier

5.354.660 kr.

Landsskatteretten nedsætter den påklagede ansættelse til 0 kr., idet avancen ved salg af aktier ikke anses for opnået i indkomståret 1998.

Møde m.v.

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant.

Sagens oplysninger

Klageren påbegyndte i 1991 en eksportvirksomhed, og i 1992 blev et datterselskab etableret i Ungarn under navnet H1 Kft. På grund af økonomiske problemer indledte man i 1993 et kompagniskab med G1-koncernen, som var interesseret i det østeuropæiske marked, og G1 overtog H1 Kft., Ungarn. Kompagniskabet resulterede i, at klageren i 1994 blev medejer af det danske selskab H1 Danmark A/S med 24 %. H1 Danmark A/S var samtidig moderselskab for H1 Kft. Klageren blev i 1994 ansat som direktør i H1 Kft.

Ifølge fremlagt aktiebrev af 14. februar 1994 erhvervede klagerens hustru V.4 nom. 144.000 kr. i aktier i H1 Danmark A/S til kurs pari pr. denne dato.

Der er fremlagt aftale af 20. maj 1997 om fremtidig salg af aktier (aktieoption) mellem klageren/hans hustru (T) og G1. Af aftalen fremgår bla. følgende:

"...

§ 1

T bekræfter hermed på vegne af og i hans egenskab af administrerende direktør for H1 Danmark A/S, hvori han er fuldt tegningsberettiget, at G1 eller ordre har en uigenkaldelig option på at erhverve T's 24% andel i H1 Danmark A/S mod betaling af DKK 1.500.000 (enmillionfemhundredetusindekroner). Forudsætningen for, at prisen på T's 24% er DKK 1.500.000, er, at det reviderede resultat, efter eventuelle fradrag for ekstraordinære afskrivninger bl.a. vedrørende varer leveret af Stimorol og Oscar, for 1996 i det konsoliderede resultat for H1 Denmark A/S mindst er DKK 3.500.000 kr. før skat. Såfremt indtjeningen før skat i H1 Danmark A/S for 1996 således er DKK 3.000.000 (en reduktion på 14,28 %) skal købsprisen ligeledes reduceres med 14,28 procent.

§ 2

T bekræfter herved, at ejerskabet af H1 Denmark A/S og dermed 100 % af selskabets aktier kan overføres til G1 eller ordre i ubehæftet stand og på skriftlig anmodning fra G1 straks efter en sådan anmodning er fremsendt. Når G1 A/S er registreret som værende retmæssig ejer af 100 % af aktiekapitalen i H1 Denmark A/S, indestår G1 og G1 A/S for, at nærværende aftale overholdes.

§ 3

T er desuden indforstået med, at købesummen erlægges i aktier i det børsnoterede selskab G1 A/S, og at børsintroduktionen forventes at ske i 1997, hvorfor sådanne aktier først kan overføres til T umiddelbart derefter. Det forudsættes endvidere, at T har indfriet sin gæld til G1 koncernen, inden aktierne overføres til T.

§ 4

Antallet af aktier er afhængig af afregningskursen ved børsmissionen og følgende formel finder anvendelse ved beregning af det antal aktier, der skal overdrages T. DKK 1.500.000/(afregningskursen pr. aktie ved børsnoteringen) = antal aktier.

§ 5

T er indforstået med ikke at sælge de jvfr. § 2 tildelte aktier før 18 måneder efter første noteringsdag. T er derudover indforstået med at følge de af bestyrelsen i G1 A/S vedtagne generelle regler for, hvornår ledende medarbejdere i G1 koncernen kan købe og sælge aktier i G1 A/S.

§ 6

Det er endvidere aftalt, at alle T's nuværende kautionsforpligtelser til G1 koncernen annulleres, når G1 A/S er registreret som 100 % ejer af H1 KFT.

§ 7

Resultatforventningerne for H1 KFT er som følger i DKK

1996

  1997

1998

3.500.000,-

  4.000.000,-

5.000.000,-

Resultatet er opgjort som revideret resultat før skat. Det samlede resultat for 1996, 1997 og 1998 udgør således ved simpel addition DKK 12.500.000,-.

§ 8

Såfremt det i § 5 beskrevne akkumulerede resultat på DKK 12.500.000,- bliver realiseret, vil G1 A/S garantere, at hvis ikke den jfr. § 4 erhvervede aktiepost er DKK 5.529.000 værd, målt på børskursen 30 dage efter offentliggørelsen af 1998 regnskabet for G1 A/S, da vil G1 A/S kompensere T ved at betale mankoen mellem markedsværdien af de i § 4 erhvervede aktier, opgjort på ovennævnte tidspunkt, og DKK 5.529.000. Såfremt det akkumulerede resultat før skat er mindre end DKK 12.500.000, reguleres mankoen forholdsmæssigt nedad, jfr. opgørelsen fra BDO af 16. september 1996.

T er indforstået med at modtage aktier til markedskurs i G1 A/S som et alternativ til kontant betaling. Afregning skal ske senest 40 dage efter offentliggørelsen af 1998 regnskabet for G1 A/S".

Af fremlagt brev af 21. maj 1997 fra G1 A/S til klageren og hans hustru fremgår følgende

"I forbindelse med aftalen af 20. maj 1997 vedrørende erhvervelse af 24% af aktierne i H1 Danmark A/S meddeles herved, at G1 A/S ønsker at erhverve disse aktier med øjeblikkelig virkning. I henhold til § 11 i aftalen af 24. maj 1997 gøres opmærksom på, at såfremt G1 A/S ikke bliver børsnoteret i 1997, da kan T erhverve de omtalte aktier fra G1 A/S på samme vilkår som ved afståelsen. I bedes venligst underskrive nærværende brev som accept på, at aktierne overføres. Dokumentation fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil blive fremsendt til separat underskrift."

Klageren og hans hustru har ved deres underskrifter erklæret sig enige i det anførte.

På det fremlagte aktiebrev af 14. februar 1994 er det med håndskrift noteret, at overdragelse er indført i aktiebogen den 30. maj 1997.

Der er fremlagt kopi af diverse notater og mødereferater vedrørende forespørgsler til rådgivere omkring skattemæssig rådgivning i forbindelse med klagerens salg af aktierne. Af de fremlagte dokumenter fremgår bl.a., at rådgiverne finder, at aktierne umiddelbart må anses for overdraget i 1997, og at klageren ønsker at gennemføre en skattefri aktieombytning.

Ved fremlagt brev af 27. marts 1998 bekræfter F1 Bank overfor F2 Bank, at der dag dato er indgået aftale mellem G1 A/S og klageren om, at G1 A/S allerede nu betaler beløbet på 5.529.000 kr., der skal anvendes til køb af aktier i G1 A/S.

Der er endvidere fremlagt kopi af aktieoverdragelsesaftale og tillægsaftale af 14. april 1998, hvoraf det fremgår, at der mellem klageren, hans hustru og G1 A/S er indgået aftale om salg af nom. 144.000,- kr. aktier i H1 Denmark A/S, og at købesummen er fastsat til 5.529.000,- kr., som betales kontant. Af tillægsaftalens pkt. 4.1. fremgår det, at sælger inden udgangen af april 1998 er berettiget til at anvende et beløb op til 5.529.000,- kr. på at erhverve aktier i G1 A/S ved nytegning mod kontant indskud.

Ifølge fremlagte notater fra F1 Bank blev der den 11. maj 1998 indsat 5.529.000,- kr. på klagerens konto. Samme dag overføres 5.529.000,- kr. til G1 A/S til køb af nom. 13.500 stk. aktier.

Ifølge fremlagte oprindelige warrants, mødereferater, revisorskrivelser m.v., er det alene klageren, som har deltaget i møderne vedrørende aktiebesiddelsen i H1 Denmark A/S. Klageren har oplyst, at aktierne var overdraget til ham fra hustruen, men at der ikke foreligger en skriftlig overdragelsesaftale. Klagerens hustru har oplyst, at hun ingen indbydelse havde på de dispositioner, der blev foretaget af klageren via aktierne.

Den 15. december 1998 meldte klageren flytning til Ungarn. Klageren har hverken i 1997 eller 1998 selvangivet avance ved salg af aktierne i H1 Denmark A/S.

Regionens afgørelse

Klageren anses for indkomståret 1998 for skattepligtig af en avance på 5.354.660 kr. ved salg af aktier i H1 Denmark A/S.

Ved salget af de nom. 144.400 kr. unoterede aktier i H1 Denmark A/S er der tale om en almindelig afståelse af aktier mod kontanter, der skal beskattes som aktieindkomst i indkomståret 1998. Aktieoptionen af 20. maj 1997 er at betragte som en finansiel kontrakt, og salget af aktierne har reelt fundet sted i 1997. Af hensyn til overskueligheden, og at der i 1998 foreligger en endelig aftale, hvor beløbet for aktierne er endelig fastsat, og betalingen finder sted, anses avancen ved salget at skulle opgøres i 1998.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor er det principalt gjort gældende, at aktieavancen rettelig skal henføres til indkomståret 1997, idet det er i 1997, at aftalen om salg af aktierne indgås, jf. den fremlagte optionsaftale af 20. maj 1997 samt den efterfølgende udnyttelse af optionen ved brev af 21. maj 1997. Subsidiært gøres det gældende, at klageren ikke er skattepligtig af salget af aktierne, idet der er gennemført en skattefri aktieombytning. Mere subsidiært gøres det gældende, at klageren ikke var skattepligtig til Danmark af aktieavancen i 1998, og mest subsidiært gøres det gældende, at såfremt klageren var skattepligtig til Danmark af aktieavancen, skal klageren indkomstreguleres med yderligere fradrag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Henset til den fremlagte aktieoptionsaftale af 20. maj 1997 samt det fremlagte brev af 21. maj 1997, hvor G1 A/S gør deres option vedrørende købet af de nom. 144.000 kr. aktier i H1 Denmark A/S gældende, må aftale om overdragelse af aktierne anses for indgået i indkomståret 1997, således at klageren må anses at have erhvervet endelig ret til indtægten ved salg på dette tidspunkt. At parterne ved en aftale underskrevet i april 1998 benævnt aktieoverdragelsesaftale og tillægsaftale påny indgår tilsvarende aftale om salg af de samme aktier med samme fastsættelse af købesummen og heri erklærer tidligere indgåede aftaler vedrørende aktieoverdragelsen for annullerede medfører ingen ændring heri. Avancen ved salg af aktierne må derfor rettelig henføres til indkomståret 1997. Den af regionen opgjorte avance for indkomståret 1998 nedsættes derfor til 0 kr.

..."

Den 17. november 2004 genoptog regionen tiltaltes skatteansættelse for 1997 og forhøjede denne med aktieavancen. Dette påklagede tiltalte til Landsskatteretten, som afsagde kendelse af 25. september 2006, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Da forhøjelse af skatteansættelsen er varslet over for klageren efter den 12. marts 2003, finder skattestyrelseslovens § 34 og § 35 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 845 af 24. september 2403 anvendelse, jf. lov nr. 410 af 2. juni 2003.

Ifølge den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, skal forhøjelse af skatteansættelsen som udgangspunkt varsles inden den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det indkomstår, ansættelsen vedrører.

I henhold til den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 2, kan der ske suspension af fristen, såfremt ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. I henhold til den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, kan der endvidere ske suspension af fristen, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Varsling skal foretages inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2.

Regionens forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 1997 af 17. november 2004 er ifølge det oplyste varslet ved agterskrivelse af 29. september 2004. Fristen for ordinær skatteansættelse er således overskredet.

Regionens skatteansættelse for indkomståret 1997 er ikke en direkte følge af skatteansættelsen for indkomståret 1998 som ansat ved Landsskatterettens kendelse af 12. juli 2004, og ansættelsen, er derfor ikke omfattet af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 2. Der kan herved henvises til forarbejderne til lov nr. 414 af 2. juni 2003 (lovforslag 175 af 12. marts 2003 med bemærkninger) samt ToldSkats vejledning om Processuelle regler 2003 afsnit 6.1.1.2.

Ved ikke at have selvangivet aktieavancen anses klageren at have udvist en sådan grad af uagtsomhed, at forældelsesfristen er suspenderet, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5. Regionen anses imidlertid for at være kommet til kundskab om dette forhold kort efter ransagningen den 14. november 2001 og i hver fald inden regionens afgørelse af 12. september 2002. Ansættelsen af 17. november 2004 er således ikke ved agterskrivelse af 29. september 2004 varslet inden for fristen på 6 måneder i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2.

Da der herefter ikke er hjemmel til ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 1997, nedsættes klagerens aktieindkomst med den af regionen foretagne forhøjelse".

Anklageskrift blev herefter udarbejdet den 14. december 2006. Sagen blev berammet til domsforhandling den 3. og 10. oktober 2007. På grund af tiltaltes sygdom blev sagen omberammet til den 9. og 14. januar 2008.

Forklaringer

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han er uddannet elektriker. V.1 er en kollega, som han indledte samarbejde med i 1986 eller 1987. Det lykkedes dem sammen at komme ind på det østeuropæiske marked - især det ungarske marked - med danske fødevarer. Sammen med en ungarer stiftede de et selskab i Ungarn og fik nogle attraktive eneforhandlinger. På et tidspunkt havde de imidlertid brugt alle deres midler og kunne ikke finansiere det videre forløb. Det var i den forbindelse, at de fik kontakt til G1 og G1s direktør, NP, som havde kapitalen. Tiltalte mener, at det ungarske selskab blev overdraget til G1. Han og V.1 havde sammen H2 K/S, som blev erklæret konkurs i 1993. Inden konkursen havde han og V.1 indledt forhandlinger med G1 og selskabet H1 Denmark A/S. Da der var usikkerhed med hensyn til tiltaltes og V.1s økonomi, blev det deres hustruer, som kom til at stå som ejere af aktierne i H1 Denmark A/S. Der blev lavet en aktionæroverenskomst i februar 1994. Tiltalte og V.1 skulle være direktører i det ungarske selskab. Det gik godt i Ungarn. I 1995 eller 1996 var der imidlertid en kraftig devaluering i Ungarn, som medførte et voldsomt tab. Tiltalte og V.1 fik at vide, at de skulle blive i Ungarn. V.1 valgte at fratræde, selv valgte han at blive. Han mener, at V.1 blev tvangsindløst i forbindelse med, at han fratrådte. V.3 var G1s revisor. På et tidspunkt kom det på tale, at G1 skulle børsnoteres. I den forbindelse skulle alle datterselskaberne ejes 100 procent af G1. NP meddelte derfor, at det var nødvendigt, at G1 også ejede H1 Denmark A/S 100 procent. Det stod ikke til diskussion, at de aktier, som tiltaltes hustru, V.4 stod noteret som ejer af, skulle overdrages til G1. Som erstatning for aktierne i H1 Denmark A/S skulle V.4 have aktier i G1. Det stod heller ikke til diskussion. De drøftede aktiernes ombytning med G1s daværende revisor V.3. Vedr. bilag 8), brev af 18. september 1996 fra V.3 til TV, bemærker tiltalte, at han ikke husker at have set det bilag. Han ved ikke, om han har modtaget det pr. fax, sådan som det er anført i brevet. Vedr. bilag 9) notat af 24. september 1996 fra JM, BDO "G1 koncernens direktør Ts aktier i H1 Danmark A/S", forklare tiltalte, at der i G1 blev diskuteret forskellige løsningsmuligheder vedr. overdragelsen af aktierne fra H1 Danmark A/S til G1. Han var ikke blandet ind i valget af løsningsmulighederne, men han sagde hele tiden, at der skulle ske en ombytning med aktier i G1. Han husker ikke, om han har set dette notat. Det er ikke ham, der har bedt om notatet. Han husker ikke, om han har drøftet de skattemæssige forhold vedr. salget af aktier med V.3. Det eneste, han hæftede sig ved, var, at overdragelsen skulle ske som en aktieombytning. Han var således heller ikke blandet ind i, at V.3, som det fremgår af bilag 10), gik videre til V.2 fra KPMG. Tiltalte mener, at han har mødt V.2, men han husker ikke i hvilken anledning. V.3 blev på et tidspunkt fyret som revisor for G1 og erstattet af V.2. Vedr. bilag 11), aktieoption, bemærker tiltalte, at han ikke husker, hvor aftalen blev underskrevet herunder heller ikke, om han, V.4 og NP var til stede på samme tid. Aftalen blev lavet efter ønske af NP, fordi den var nødvendig af hensyn til børsnoteringen. Han husker aftalen som en aftale om mulighed for aktieombytning. Han anså den ikke som værende en aftale om salg af aktier. Den var bare en model for udregningen for en eventuel senere ombytning. Det er korrekt, at NP den 21. maj 1997 (bilag 12) erklærede, at G1 ønskede at erhverve aktierne. Tiltalte husker ikke baggrunden for denne skrivelse. Det er også korrekt, at han den 22. maj 1997 (bilag 13), skrev til G1 og bad om udbetaling af den lånekapital, som han havde stående i H1 Danmark A/S. Det er også korrekt, at han i brevet skriver " min aktiepost i H1 Danmark A/S". Tiltalte skrev det i anledning af den aktieombytning, der skete. Han og hans hustru havde fælles konto. Pengene fra aktierne i H1 Danmark A/S blev sat ind på denne konto og straks derefter hævet og brugt til køb af aktier i G1. Han havde ingen indflydelse på disse transaktioner. Det var G1, der styrede det. Børsintroduktionen trak ud, og derfor blev aftalen forlænget. Tiltalte ved ikke, hvorfor børsintroduktionen trak ud, men det var på grund af dette, at overførslen først skete i maj 1998. Han og hans hustru havde intet valg. De var tvunget til at tage G1-aktierne i bytte for H1 Denmark A/S-aktierne. Tiltalte kan ikke huske, om han efter optionsaftalen, og inden betalingen fandt sted, havde kontakt med revisor V.3, men det skal nok passe, at han har haft kontakt, og han har formentlig set svaret fra DL (bilag 15). Der skete ikke andet i den periode, end at han hele tiden holdt fast ved, at der var tale om en aktieombytning. Vedr. bilag 19), mødereferat af 23. marts 1998 fra V.2 forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad der blev talt om på mødet, men det drejede sig om aktieombytningen, og det stod fast, at en aktieombytning ikke medførte nogen skat. Han kan huske, at han havde et møde med advokat PK, og det skal nok passe, at det var den 27. marts 1998. Det var V.3s forslag, at de skulle mødes med advokat PK. Han kan ikke huske, hvad de talte om på mødet. Vedr. bilag 18), notat fra PJ KPMG dateret 9. marts 1998, forklarede han, at han har drøftet aktieombytningen enten med V.3 eller V.2. Han havde ingen interesse i at afhænde aktierne i H1 Denmark A/S. De aktier, han skulle have fra G1, måtte han ikke sælge, så han havde ingen mulighed for at betale en eventuel skat. Derfor var det vigtigt, at der var tale om skattefri aktieombytning. Vedr. bilag 8), brev af 16. september 1996 fra V.3 til TV, bemærker tiltalte, at TV havde været med til at børsnotere andre selskaber, og TV var derfor af G1 indkaldt som konsulent. Han har intet kendskab til brevet af 16. september 1996. Vedr. bilag 128), internt arbejdsnotat af 22. oktober 1996 fra KPMG ,V.2, bemærker han, at KPMG var det revisionsfirma, som tog over som revisor for G1 efter BDO. Han har ikke deltaget i møder om børsnoteringen, men han hørte fra V.3 og fra NP om forskellige modeller, uden han dog var involveret i valget af model. Efter børsnoteringen faldt kursen på G1s aktier til det halve. I forbindelse med ransagningen blev F3 Bank, som da var hans pengeinstitut, nervøse og valgte at tvangssælge aktierne. Det skete over flere gange i 2002. Aktierne stod til sikkerhed for hans engagement med F3 Bank. Vedr. bilag 44) sammenholdt med bilag 24) vedr. ejerforholdene pr. 25. november 1998 i G1 bemærkede tiltalte, at han intet havde med købet af aktierne i G1 at gøre. Vedr. bilag 30), brev af 6. juli 1999 fra tiltalte til NP, bemærkede han, at NP havde sagt, at den eneste mulighed for ledende medarbejdere til at komme af med aktier på var at sige, at man havde brug for pengene til betaling af skat. Derfor formulerede tiltalte brevet på den måde, selv om pengene i virkeligheden skulle bruges til en ombygning af huset i Danmark. Tiltalte fik ikke lov til at afhænde aktierne. Når han siger, at der var tale om en aktieombytning, støtter han sig bl.a. til § 3 i optionsaftalen (bilag 11). Desuden var det også det, der hele tiden blev sagt, altså at der var tale om en aktieombytning. Vedr. bilag 19), referatet af 23. marts 1998 fra KPMG bemærker han, at han ikke husker mødet og herunder heller ikke referaterne. Tiltalte husker ikke, om der var yderligere forhandlinger mellem ham og NP. Han husker intet om aktieoverdragelsesaftalen af 14. april 1998 eller tillægsaftalen af samme dato. I 1998 flyttede han permanent til Ungarn og familien - bestående af V.4 og 4 børn - flyttede med. I slutningen af 1999 flyttede V.4 tilbage til Danmark, og han og V.4 blev skilt. Han kan ikke husker, hvem der lavede hans selvangivelse for 1997 og 1998. Han er ikke sikker på, at han var skattepligtig i Danmark i 1997 og 1998. Han opholdt sig mest i Ungarn. Han mener, at han betalte skat i Ungarn i 1998. Det er korrekt, at der var et selskab på Cypern. Det blev brugt som et management-firma af G1, og en del af hans løn blev udbetalt via det cypriotiske selskab. Ved udgangen af 1999 havde han en aktiebeholdning på ca. 17 mil. kr. Han husker ikke, om G1 var en del af den beholdning. Han mener, at G1-aktierne lå til sikkerhed i F3 Bank for det engagement, han havde med F3 Bank. Der var således tale om lånefinancieret aktiehandel. Han bekræfter de oplysninger, der fremgår af personundersøgelsen og oplyser, at den eneste ændring er, at hans yngste søn CC nu bor permanent hos ham, og at datteren DD bor permanent hos sin mor.

Vidnet V.1 har blandt andet forklaret, at han har været ansat i H1 Ungarn. Forevist bilag 2), referat af møde den 27. december 1993 forklarede han, at han ikke husker de konkrete omstændigheder. Han kan huske tallet 144.000 kr., og at der blev stiftet et nyt selskab, hvor G1 havde 52 % af aktierne, og han og tiltalte hver 24 %. Det er korrekt, at tegningen blev foretaget af henholdsvis hans hustru og tiltaltes hustru. Årsagen hertil var, så vidt vidnet husker, at han og tiltalte havde et selskab, hvor den økonomiske situation ikke var helt afklaret, hvorfor tegningen skulle ske i hustruernes navne for at undgå, at hans og tiltaltes eventuelle kreditorer kunne gå efter aktierne. Hverken hans hustru eller tiltaltes hustru havde noget som helst med selskabet at gøre. Vidnet husker ikke den ekstraordinære generalforsamling den 14. februar 1994. Han husker heller ikke ordlyden af aktionæroverenskomsten af samme dato. I 1996 sagde vidnet op og trådte ud af selskabet, og i den forbindelse tvangsindløste NP vidnets aktiepost til pålydende. Han mener, det var 96.000 kr. Han husker ikke, hvem der stod som ejer af aktierne på det tidspunkt.

Vidnet V.2 har blandt andet forklaret, at han i 1996 var revisor i KPMG. Baggrunden for, at der blev et kundeforhold med G1 var, at G1 planlagde en børsnotering og i den anledning blev han kontaktet som rådgiver. Da KPMG kom ind i billedet, lå der et oplæg fra BDO om en overdragelse af tiltaltes aktier til G1. BDOs oplæg blev taget af bordet, fordi den indeholdt en koncernstruktur hvori nogle "problembørn" var bibeholdt. Vidnet og KPMG foreslog en anden vej, hvor man videreførte det eksisterende G1. Udarbejdelsen af aktieoptionsaftalen (bilag 11) havde han ikke noget med at gøre. Han fik først kendskab til den, da de i forbindelse med børsintroduktionen begyndte at undersøge kontrollen over datterselskaberne. Han vurderede, at aftalen ikke ville blive anset for tilstrækkelig som en endelig aftale i forhold til børsnoteringen. Notatet af 9. marts 1998 (bilag 18) er et internt notat lavet af PJ. Vidnet har læst notatet, og det er vidnet, der på side 2 i marginen har skrevet "enig, dog jur. vurdering". Efter dette notat var udarbejdet, blev der den 23. marts 1998 holdt et møde med tiltalte (bilag 19). Vidnet og tiltalte deltog i mødet. Hans opgave var at få styr på tiltalte i forhold til overdragelsen af aktierne nævnt i optionsaftalen. Det var nødvendigt af hensyn til investorene, at datterselskaberne blev 100 procent ejede af G1. Efter hans opfattelse var der som tidligere nævnt tvivl om, hvorvidt optionsaftalen kunne betragtes, som en bindende aftale i forhold til børsnoteringen. Udfaldet af mødet blev, at tiltalte bekræftede, at han ville forpligte sig til at sælge aktierne. På mødet blev de skattemæssige muligheder også drøftet. Der var en risiko for, at skattemyndighederne ville anse aftalen indgået i 1997. Vidnet var usikker på, om værdistigningen kunne være skattepligtig som løntillæg, som aktieindkomst eller som kapitalindkomst. Det var hans vurdering, at værdien på daværende tidspunkt forud for børsnoteringen var 8 - 900.000 kr. Den pris, som var aftalt mellem tiltalte og NP var 5 mil. kr. Der var intet til hinder for en aktieombytningsaftale med mindre, der var indgået en endelig aftale i 1997. Det hele endte imidlertid med en aktieoverdragelsesaftale af 14. april 1998 (bilag 25). Motiveringen bag aktieoverdragelsesaftalen og tillægsaftalen var at undgå at blive mødt af tidligere lidt uklare aftaler. Vidnet husker ikke at have drøftet aktieoverdragelseaftalen eller tillægsoverdragelsesaftalen med tiltalte. Han drøftede den med advokat EP, som udfærdigede aftalen. Når vidnet i mødereferatet af 23. marts 1998 skriver på side 3, at han har lovet "at vi meddeler vores stilling ..." så er det en meddelelse, han har lovet at give til tiltalte. Efter det han har forstået, var hensigten med optionsaftalen, at tiltalte først skulle slippe sine aktier, når børsnoteringen var gennemført eller, når man var sikker på, at den ville blive gennemført, og så var tiltalte garanteret, at denne kunne købe aktier i det børsnoterede selskab. NP var ikke interesseret i at købe aktierne af tiltalte, hvis ikke der skete børsnoteringer. Det er korrekt, at det af optionsaftalens § 3 fremgår, at tiltalte var indforstået med, at købesummen blev lagt i aktier. Den del har vidnet ikke nærmere indsigt i. Det eneste, han ved, er, at der var flere, der var interesseret i at købe aktier i G1, og at NP gerne ville sikre, at ledende medarbejdere herunder tiltalte fik adgang til at købe aktier. Det er det, vidnet henviser til i mødereferatets pkt. 2, side 3. Vedr. samme referats pkt. 3 bemærker han, at såfremt aktieoverdragelsesaftalen ikke var endelig, kunne man søge om tilladelse til aktieombytning. Vidnet ved, at det har været diskuteret med V.3, men det var ikke en metode, som de som rådgivere anbefalede, og det blev i hvert fald ikke den endelig løsning. Muligheden for skattefri aktieombytning blev drøftet med tiltalte. Børsintroduktionen skete i efteråret 1998. Han husker ikke efter mødet den 23. marts 1998 at have rådgivet tiltalte om skattemæssige konsekvenser.

Vidnet V.3 har blandt andet forklaret, at han i 1993 var ansat i BDO og fungerende som revisor for G1. Han var også revisor for NP. Tiltalte og V.1 havde et selskab i Ungarn, som G1 var interesseret i. Det ungarske selskab var i likviditets krise og havde et akut behov for kapital. Der blev afholdt nogle møder og adkomsten til det ungarske selskab blev afklaret og overdraget til H1 Denmark A/S, som kom til at blive ejet 52 procent af G1, 24 procent af V.1 og 24 procent af tiltalte. Det var V.1s hustru og tiltaltes hustru, der kom til at stå som aktionærer. Det skyldtes, at V.1 og tiltalte havde nogle uafklarede økonomiske problemer. Vedr. bilag 6), vidnets brev af 28. august 1996 til NP, forklarede vidnet, at brevet er et led i den børsintroduktion af G1. som NP ønskede. NP bad ham kontakte tiltalte for at få en proces i gang, som skulle munde ud i, at G1 fik 100 procent råderet over H1 Denmark A/S. Dette var nødvendigt af hensyn til investorerne. V.1 var ikke længere med på dette tidspunkt. Der havde været en konflikt, der medførte, at V.1 blev købt ud. NP og tiltalte vogtede på hinanden omkring værdiansættelsen af aktierne. De var begge handelsfolk. NP havde den holdning, at tiltalte og tiltaltes hustru også skulle løbe en risiko på den måde, at hvis der opstod tab, som tiltalte var ansvarlig for i kraft af, at han var direktør for den ungarske del, så skulle tiltalte deltage i dette tab, og det blev indbygget i optionsaftalen. Det hele gik ud på at finde det korrekte ombytningsforhold for de værdier, som tiltalte og hans hustru havde i H1 Denmark A/S og aktierne i G1. Tiltaltes risiko skulle realiseres ved, at han fik aktier i G1, hvis værdi var afhængig af blandt andet driften i Ungarn. Vidnet lavede en beregning af den indre værdi af H1 Denmark A/S under forskellige forudsætninger. Det forslag, han skitserede i brevet af 28. august 1996, blev ikke det endelig forslag. Bilag 6) skal ses isammenhæng med bilag 8), som er hans brev af 16. september 1996 til TV, der var projektleder på børsintroduktionen. Bilag 8) viser vidnets forskellige beregninger af den indre værdi i H1 Denmark A/S ved udgangen af 1998. Bilag 9), som er et notat af 24. september 1996 fra BDO's skatteekspert JM, er lavet på begæring af NP og tiltalte. Vidnet har ikke haft noget med udarbejdelsen at gøre. Det er lavet i forlængelse af bilag 6) og 8). Han kan ikke huske, om han har gennemgået notatet med tiltalte, men det antager vidnet, at han har gjort. Han kan ikke huske, hvad hans råd på det tidspunkt var til tiltalte. Det viste sig allerede i 1996, at børsintroduktionen ville trække ud, og der var tvivl om beskatningen, så på det tidspunkt var der ikke nogen endelig konklusion. NP var interesseret i, at tiltalte fik råd og vejledning, og hvis der var en model, hvor beskatningen først fandt sted, når tiltalte solgte sin aktiepost i G1, så ville det være at foretrække. Det kom der ikke nogen konklusion på i 1996. Det var først i 1997, at tiltalte var sikker på, at de tre år var gået fra hans erhvervelse af aktierne i H1 Denmark A/S, og så var han sikker på, at aktieavancen i forbindelse med overdragelsen til G1 skulle beskattes efter den mest lempelige beskatning, nemlig som aktieavance. En del af opgaven fra BDO var, at der skulle laves skattemæssige optimale løsninger. Vedr. bilag 10), brev af 12. december 1996, fra vidnet til V.2, bemærkede vidnet, at V.2 var leder i KPMG. KPMG skulle forestå børsintroduktionen sammen med BDO. Vidnet bad V.2 vurdere, om der var en risiko for tiltalte for, at aktierne først var købt i 1994. Det havde, som han har nævnt ovenfor, betydning for beskatningen af tiltaltes avance ved salget. Tiltalte blev rådet til at vente med aftalen til marts 1997 af hensyn til 3 års fristen. Det var årsagen til, at optionsaftalen først blev indgået i maj 1997. Der var tale om en præstationsafhængig aftale. Hvis de forudsatte resultater blev opnået, garanterede G1 en pris på 5.529.000 kr. Tiltalte var instrueret om de skattemæssige konsekvenser, og det var, at en opfyldelse af aftalen ville medføre en beskatning af aktieavancen efter aktieavanceloven. Børsintroduktionen trak ud, og i februar 1998 skrev skatteafdelingen i BDO til vidnet (bilag 16), at man kunne frygte, at aktierne i H1 Denmark A/S var faldende. På det tidspunkt drøftede man stadigvæk de skattemæssige forhold. Vidnet husker ikke, om tiltalte har spurgt ham om, hvorvidt en skattefri aktieombytning kunne finde sted. Han går ud fra, at brevet fra DL er resultatet af nogle drøftelser, som han og DL har haft om forskellige løsningsmodeller. Det var DLs vurdering, at der ikke var nogen mulighed for tiltalte for skattemæssig succession i relation til en aktieombytning, og det meddelte han tiltalte ved brev af 24. februar 1998 (bilag 17). Han og tiltalte aftalte efter hans opfordring i brevet, at de sammen skulle kontakte advokat PK. Der blev afholdt et møde hos advokat PK. Det var ikke det skattetekniske, der var i fokus på mødet. Det var prisfastsættelsen, der var i focus. Vidnet har ikke drøftet muligheden for skattefri aktieombytning med revisor V.2, og han kender ikke til mødet afholdt den 23. marts 1998 mellem V.2 og tiltalte. Vidnet vil tro, at mødet skyldtes, at tiltalte efter at have modtaget hans brev af 24. februar 1998 (bilag 17) har ønsket en second opinion. Der er ikke noget unormalt i, at en kunde, der har udsigt til en stor skat, indhenter en second opinion. Vidnet forlod koncernen som revisor i begyndelsen af 1999, og da var selskabet endnu ikke børsnoteret. Vidnet mener ikke, at han har set bilag 14), ændring af optionsaftalen, før under sagen. Der var talt om, at aktierne stod noteret i tiltaltes hustrus navn, og at hun skattemæssigt kunne være hovedperson, men vidnet var ikke revisor for tiltalte og har ikke blandet sig i, hvem der skattemæssigt skulle anses som ejer af aktierne.

Vidnet V.4 har blandt andet forklaret, at hun og tiltalte blev gift i 1996. De havde boet sammen inden da. De boede sammen på .... Tiltalte arbejdede i Ungarn. Vidnet fulgte ikke med i, hvad der skete i Ungarn. Hun har ikke været med til at stifte et selskab i Ungarn. Vidnet kan huske, at hun skrev under gå en aktieoverenskomst i 1994 sammen med V.1s hustru. Det havde noget at gøre med, at det var et selskab, der var ved at gå konkurs. Vidnet var ikke klar over, hvad det var, hun skulle eje, og hun kan ikke huske at have set det som bilag 5) fremlagte aktiebrev. Vidnet mener ikke, at hun deltog i nogle møder i anledning af aktionæroverenskomsten. Hun kan dog huske, at hun og tiltalte på et tidspunkt var hos NP og dennes hustru, men vidnet kan ikke huske, om der blev skrevet under på noget i den forbindelse. Hun har ikke deltaget i møder angående børsnoteringen af G1. Vidnet kender ikke meget til G1 bortset fra, at hun ved, at tiltalte arbejdede for G1. Vidnet kan ikke huske at have skrevet under på optionsaftalen (bilag 11), og hun ved ikke, hvad den gik ud på. Vidnet var ikke klar over, at der blev solgt aktier. Det var tiltalte, der lavede deres selvangivelser, også i årene 1996, 1997,1998 og 1999. De flyttede til Ungarn i slutningen af 1998, og hun flyttede hjem igen i slutningen af 1999. Vidnet og tiltalte blev skilt i 2004.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold.

Rettens bemærkninger

Det lægges som ubestridt til grund, at det af alle formelle dokumenter vedrørende aktieposten i H1 Denmark A/S fremgår, at tiltaltes tidligere hustru, V.4, står noteret som ejer af aktierne. Efter tiltaltes egen forklaring lægger retten som ubestridt til grund, at aktieposten i H1 Denmark A/S var et resultat af de forhandlinger, tiltalte og V.1 indledte med G1 A/S (i det følgende kaldet G1) vedrørende G1s overtagelse af tiltaltes og V.1s aktiviteter i Ungarn, og at årsagen, til at aktierne kom til at stå i V.4s navn, var, at tiltalte på grund af sine økonomiske forhold ikke kunne eje aktier. Det fremgår endvidere af tiltaltes brev af 22. maj 1997 til NP (bilag 13), at tiltalte har betragtet aktierne som tilhørende ham, idet han i brevet skriver "I forbindelse med overdragelse af min aktiepost i H1 Denmark A/S til G1 A/S, vil jeg bede dig udbetale min ansvarlige lånekapital på ..." Det fremgår endvidere af det fremlagte, at alle forhandlinger og al korrespondance vedrørende overdrageIsen af aktieposten til G1 er ført af tiltalte. På denne baggrund og sammenholdt med V.1s og V.4s forklaringer finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var tiltalte, der reelt var ejer af aktierne i H1 Denmark A/S.

I overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse af 12. juli 2004 lægger retten til grund, at aftalen om tiltaltes overdragelse af aktierne i H1 Denmark A/S til G1 blev indgået i 1997, jf. optionsaftalen af 20. maj 1997 samt G1s efterfølgende udnyttelse af optionen ved brev af 21. maj 1997. En eventuel aktieavance var således skattepligtig for indkomståret 1997.

Retten lægger som ubestridt til grund af, at anskaffelsessummen for aktierne kan ansættes til 144.000,- kr., og efter bevisførelsen, herunder den fremlagte optionsaftales § 8, lægger retten til grund, at aktierne blev overdraget til G1 for 5.529.000,- kr. Det kan som ubestridt lægges til grund, at der ikke fandt en skattefri aktieombytning sted. Der skulle derfor betales skat af avancen på 5.354.000 kr. Efter det fremkomne kan det lægges til grund, at spørgsmålet om den skattemæssige betydning af overdragelsen for tiltalte har været behandlet af de statsautoriserede revisorer, V.2 og V.3. På baggrund af disse vidners forklaringer, herunder især vidnet V.3s forklaring, lægger retten til grund, at tiltalte har indset risikoen for, at han var skattepligtig af overdragelsen i 1997. Retten finder, at tiltalte på denne baggrund har overtrådt skattekontrollovens § 13 ved i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for 1997 at have undladt at oplyse skattemyndighederne om overtagelsen af aktierne. Spørgsmålet er herefter om tiltalte har handlet forsætligt eller alene groft uagtsomt.

Retten finder ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse det bevist, at tiltalte på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen for 1997 havde en sikker formodning om, at være skattepligtig i anledning af overdragelsen. Retten har herved lagt vægt på, at optionsaftalens § 3 indeholder en pligt for tiltalte til at få købesummen erlagt i aktier i G1, at tiltalte ifølge optionsaftalens § 5 ikke måtte sælge disse aktier før 18 måneder efter første noteringsdag, at spørgsmålet om skattefri aktieombytning ifølge vidnerne V.3 og V.2 var på tale, og at denne mulighed også blev drøftet på mødet den 23. marts 1998 mellem tiltalte og V.2. Der fremgår således bl.a. følgende af det af V.2 udarbejdede referat fra dette møde:

"...

Vi drøftede flg. muligheder

...

3. Hvis aktieoverdragelsesaftalen ikke er endelig, kan man overveje at gennemføre en skattefri aktieombytning - der er en fordel for alle parter.

...

T var naturligvis mest interesseret i nr. 3, hvilket forudsætter, at der ikke er indgået en endelig og bindende aktieoverdragelsesaftale.

Da jeg ikke har tilstrækkelig juridisk viden til at afgøre, hvorvidt handlen juridisk er bindende, bør dette afklares af parterne indbyrdes".

Retten har endvidere lagt vægt på, at der i forlængelse af dette møde ved advokat blev udarbejdet en "aktieoverdragelsesaftale" og en "tillægsaftale" hvorved aktierne påny blev overdraget til G1, samtidigt med at "samtlige tidligere indgåede aftaler mellem parterne" blev annulleret. Endelig har retten lagt vægt på, at købesummen samme dag, som den blev indsat på tiltaltes konto, igen blev hævet - efter det foreliggende - af G1 og anvendt til køb af aktierne i G1. På denne baggrund frifindes tiltalte for overtrædelse af straffelovenes § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1. Tiltalte dømmes herefter for overtædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2 - skattesvig begået af grov uagtsomhed.

Vedr. strafudmålingen

Sagen vedrører tiltaltes selvangivelse for 1997. Ransagningen blev foretaget den 14. november 2001, og tiltalte blev sigtet den 3. december 2001. Det er uimodsagt, at den relevante strafferetlige efterforskning blev afsluttet i april 2002. Anklageskriftet er modtaget den 15. december 2006. Der er ikke grundlag for at antage, at den lange sagsbehandlingstid skyldes tiltaltes forhold. Selv om der har været tale om en omfattende og kompleks sag, som har afventet Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 12. juli 2004 og 25. september 2006, har sagsbehandlingstiden været urimelig lang, og artikel 6, stk. 1, i den europiske menneskerettighedskonvention er derfor overtrådt. På denne baggrund fastsætter retten bøden til 1.050.000,- kr., svarende til halvdelen af normalbøden, idet retten lægger til grund, at den unddragne skat udgør 2.131.664 kr., som beregnet af ToldSkat. Det forhold, at der på grund af overskridelse af fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, ikke har været hjemmel for skattemyndighederne til ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 1997, kan ikke begrunde yderligere nedsættelse af bøden.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale halvdelen af sagens omkostninger, herunder halvdelen af de fastsatte forsvarersalærer. Statskassen skal betale den anden halvdel af sagens omkostninger, herunder halvdelen af de fastsatte forsvarersalærer.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med en bøde på 1.050.000,- kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Sagens omkostninger betales af tiltalte og statskassen mod halvdelen til hver.

----------

Vestre Landsrets dom af 19. marts 2009, 11. afdeling S-0420-08

Byretten har den 17. januar 2008 afsagt dom i 1. instans (SS 1086/2006).

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne statsautoriseret revisor V.3 og statsautoriseret revisor V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han i 1993 havde en række uafklarede økonomiske mellemværender, og det var derfor, at aktierne i H1 Denmark A/S blev erhvervet i hans hustrus navn. Hensigten med dette var ikke at hindre, at hans kreditorer kunne opnå fyldestgørelse i aktierne. Han husker ikke nærmere, hvad det var for økonomiske mellemværender, han var involveret i. Fra slutningen af 1990'erne, måske fra omkring 1998 eller 1999, begyndte han at handle en del med aktier, hvilket han ikke havde gjort tidligere. Så vidt han ved, havde hans hustru, der arbejdede som frisør, ikke nogen nærmere indsigt i aktiehandel. Han tror, at han drøftede med hende, at hun skulle stå som ejer af aktierne i H1 Denmark A/S. Hun deltog også i nogle møder omkring erhvervelsen af aktierne, men han husker ikke noget nærmere om, hvilke møder, hun deltog i. Det var alene tiltalte, der førte forhandlingerne med NP om overdragelsen af aktierne til G1 A/S. Forhandlingerne gav ham anledning til en række overvejelser omkring de skattemæssige konsekvenser ved en overdragelse. Han blev først og fremmest rådgivet om det skattemæssige af G1 A/S' revisor V.3. Han husker, at han hos G1 A/S deltog i en del møder med V.3 og NP vedrørende overdragelsen af aktierne, og hvor også det skattemæssige blev drøftet. Han husker dog ikke nærmere, hvad der blev drøftet på møderne, men det var hele tiden fra hans og hans hustrus side en forudsætning for aftalen med G1 A/S, at der kunne gennemføres en skattefri aktieombytning. Som han erindrer det, oplyste V.3 over for ham, at der ikke var noget til hinder for at gennemføre en skattefri aktieombytning. Foreholdt brev af 12. december 1996 fra V.3 til V.2 (bilag 10) husker han ikke at have drøftet med V.3, om overdragelsen af aktierne skulle ske i 1996 eller 1997, og hvad betydningen heraf i givet fald var. Han opfattede ikke aftalen vedrørende aktieoption (bilag 11) som en aftale om salg af aktierne i H1 Denmark A/S, idet han alene opfattede det sådan, at der med aftalen blev skitseret en beregningsform til fastlæggelse af, hvordan bytteforholdet mellem aktierne i henholdsvis H1 Denmark A/S og G1 A/S skulle være. Han havde ikke noget at gøre med selve udformningen af optionsaftalen. Han var ikke involveret i, at beløbet på 5.529 mio. kr. for aktierne blev indsat og herefter hævet på hans og hustruens fælles konto. Han opholdt sig for det meste i Ungarn, og det var NP, der bestemte, hvordan overdragelsen skulle gennemføres. Som han husker det, gav han ikke banken tilladelse til, at pengene blev hævet på kontoen. Foreholdt breve af 22. maj 1997 til henholdsvis G1 og til F1 Bank (bilag 13) har tiltalte forklaret, at han trods udtrykket "min aktiepost" i brevene opfattede det sådan, at aktierne var familiens aktier. Han oplyste ikke om aktieavancen i sin selvangivelse for 1997, da der efter hans opfattelse var sket en skattefri aktieombytning. Der var derfor ikke nogen avance, der skulle beskattes. Som han husker det, havde både V.3 og V.2 rådgivet ham om, at avancen ikke skulle beskattes. Foreholdt notat af 2. februar 1998 (bilag 15) fra V.3 har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have set notatet, men han har givetvis i februar 1998 haft nogle drøftelser med V.3 omkring det skattemæssige i forbindelse med overdragelsen af aktierne. Han husker ikke at have drøftet DLs brev af 9. februar 1998 (bilag 16) med V.3. Han husker heller ikke, om han har modtaget brevet af 24. februar 1998 fra V.3 (bilag 17), men det har han givetvis. Foreholdt mødereferat af 23. marts 1998 (bilag 19) husker han ikke mødet, og han husker derfor heller ikke nærmere om den rådgivning, han fik på mødet. Han husker, at der under nogle af de møder, der blev afholdt hos G1 A/S, blev talt om, hvorvidt der var indgået en aftale i 1997. Foreholdt brevet af 24. marts 1998 fra V.3 til advokat PK har tiltalte forklaret, at han ikke husker, at han af V.3 skulle have fået oplyst noget om, at en aftale om overdragelse af aktierne i skatteteknisk forstand måtte anses som indgået i 1997. Han havde ikke nogen anelse om, at der kunne være skattemæssige konsekvenser forbundet med en overdragelse af aktierne til G1 A/S. Han var indtil 1998/1999 ansat som direktør i H1 Ungarn Kft, og i perioden fra 1994 og frem opholdt han sig godt 300 dage om året i Ungarn. Som han husker det, stillede hans hustru ansvarlig lånekapital til rådighed for H1 Denmark A/S i forbindelse med, at selskabet blev etableret. Så vidt han kan se af regnskabsbalancen i hans og hustruens årsregnskab for 1997, lånte han hustruen beløbet til den ansvarlige lånekapital, som var på 96.000 kr. Som han husker det, var baggrunden for § 3 i optionsaftalen, at NP ønskede, at købesummen blev erlagt med aktier og ikke med kontanter. Baggrunden for § 11 i aftalen var, at NP ikke var interesseret i at købe aktierne, hvis børsnoteringen ikke blev til noget. Som han husker det, skete børsnoteringen først i 1999. Foreholdt notatet af 24. september 1996 fra JM (bilag 9) har tiltalte forklaret, at der ikke, så vidt han husker, blev lavet en optionsaftale allerede i 1996, hvilket tilsyneladende er forudsat i notatet. Som han husker det, drejede mødet med advokat PK sig ikke om skat, men om overdragelsen af aktierne, herunder overdragelsesformen. Revisor V.3 var med til mødet, men han husker ikke yderligere fra mødet. Han havde ikke noget at gøre med den anmeldelse, der i maj 1998 blev indsendt til ToldSkat om aktieoverdragelsen, og som dannede grundlag for ToldSkats opkrævning af aktieafgift. Han husker ikke anmeldelsen, og han husker heller ikke noget om, at G1 A/S skulle betale halvdelen af aktieafgiften.

V.3 har supplerende forklaret, at han deltog i møderne omkring etableringen af samarbejdet mellem det ungarske selskab, som var ejet af V.1 og tiltalte, og G1 A/S. Det var tiltalte og ikke tiltaltes daværende hustru, der deltog i møderne. Som han husker det, skulle hustruen stå som ejer af aktierne, da tiltalte havde nogle uafklarede økonomiske mellemværender. Han og tiltalte havde flere møder omkring vilkårene for overdragelsen af aktierne. Han var først og fremmest rådgiver for G1 A/S, men han rådgav også i et vist omfang tiltalte omkring det skattemæssige i forbindelse med salget af aktierne. Foreholdt brevet af 12. december 1996 til V.2 drøftede han og tiltalte allerede i december 1996 de skattemæssige konsekvenser ved et salg af aktierne. Drøftelserne gik dels på, hvornår aktierne i H1 Denmark A/S i relation til 3-års reglen måtte anses for anskaffet af tiltalte eller hans hustru. Drøftelserne drejede sig endvidere om, hvilken form for beskatning der ville være tale om. Han husker, at tiltalte på et tidspunkt omkring december 1996 oplyste, at han også havde søgt skattemæssig rådgivning hos en anden revisor. Han husker ikke, om spørgsmålet om skattefri aktieombytning på et tidspunkt blev drøftet, men det var, som vidnet husker det, ikke en mulig løsning, da tiltalte ikke kunne opfylde betingelserne herfor. Han husker, at det skattemæssige også blev drøftet under mødet ved advokat PK i marts 1998, herunder at det afgørende for en skattefri aktieombytning var, om der havde fundet en endelig handel sted. Han har ikke ud over det, der fremgår af brevene, rådgivet tiltalte om reglerne for skattefri aktieombytning. Som han husker det, blev børsnoteringen først gennemført i 1998 eller i 1999. Han husker ikke, om det blev drøftet, hvordan tiltalte i givet fald skulle betale sin skat, når hans aktier i en periode efter erhvervelsen ikke måtte sælges. Som han husker det, var en skattefri aktieombytning slet ikke på tale som en reel mulighed, idet gennemførelse heraf ville være særdeles vanskelig med de eksisterende ejerforhold. Han fratrådte officielt som revisor for G1 A/S i sommeren 1997. Mødet på advokat PKs kontor var det sidste, han havde med sagen at gøre.

V.2 har supplerende forklaret, at han blev revisor for G1 A/S omkring 1996 eller 1997. Formålet med mødet med tiltalte i marts 1998 var, at man fra G1 A/S' side ville sikre sig, at der forelå en juridisk bindende aftale om, at man kunne erhverve de aktier, som tiltalte ejede i H1 Denmark A/S. Han repræsenterede udelukkende G1 A/S under mødet. Under mødet fik han verificeret, at der var en aftale. Betingelsen for aftalen var, at tiltalte havde en ret til at købe aktier i G1 A/S. Foreholdt mødereferatet for mødet har vidnet forklaret, at han ikke husker, om der under mødet blev talt om de skattemæssige konsekvenser ved tiltaltes overdragelse af aktierne. Han er ikke klar over, hvordan NP var kommet frem til en købesum for aktierne på mere end 5 mio. kr., idet værdien af tiltaltes aktier i H1 Denmark A/S på baggrund af de tal, som vidnet havde, alene var 800-900.000 kr. Resultatet af mødet blev, at der blev lavet en ny bindende aftale. Han husker, at han under mødet nævnte det som en mulighed, at der kunne laves en skattefri aktieombytning, hvis ellers betingelserne herfor var opfyldte. Det var navnlig en betingelse, at aktierne ikke allerede måtte være handlet. Det var umiddelbart hans opfattelse, at der var risiko for, at skattemyndighederne ville anse en handel for gennemført allerede i 1997. Som han husker det, blev der senere i juni 1998 ansøgt om gennemførelse af en skattefri fusion mellem G1 A/S og H1 Denmark A/S. Han husker ikke, hvornår børsnoteringen var gennemført. Han tror ikke, at børsnoteringen var gennemført den 11. maj 1998, da der blev indsat penge på tiltaltes konto. Han er i dag ikke sikker på, om han nævnte over for tiltalte, at der var en risiko for, at der ikke kunne gennemføres en skattefri aktieombytning. Han mener dog, at han under mødet gav udtryk for tvivl med hensyn til mulighederne for skattefri ombytning.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han på nuværende tidspunkt har en kæreste, som han lever sammen med. Hans yngste søn på 14 år bor hjemme.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, herunder efter V.4s forklaring og indholdet af tiltaltes breve af 22. maj 1997 til henholdsvis G1 A/S og til F1 Bank A/S, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det var tiltalte, der reelt var ejer af aktierne i H1 Denmark A/S, og at tiltaltes hustru V.4 således alene pro forma stod anført som ejer for at unddrage aktierne fra tiltaltes kreditorer.

Efter bevisførelsen, herunder indholdet af aktieoptionsaftalen af 20. maj 1997 og brevet af 21. maj 1997, hvorefter G1 A/S gjorde optionen vedrørende købet af aktierne på nom. 144.000 kr. i H1 Denmark A/S gældende, tiltrædes det endvidere, at det i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse af 12. juli 2004 må lægges til grund, at aftalen om overdragelse af aktierne i H1 Denmark A/S i skattemæssig henseende blev indgået i indkomståret 1997, og at avancen ved overdragelsen af aktierne dermed vedrører dette indkomstår.

Det bemærkes herved, at principperne for beregningen af købesummen for aktierne var fastlagt i optionsaftalen. Den omstændighed, at købesummen ikke endeligt kunne beregnes i maj 1997, kan dermed ikke føre til, at en endelig aftale om overdragelse af aktierne ikke kan anses for indgået på dette tidspunkt. Det forhold, at parterne senere forlængede aftalen og i april 1998 underskrev en ny tilsvarende aftale og samtidig annullerede tidligere indgåede aftaler, kan efter det anførte heller ikke føre til et andet resultat.

Overdragelsen af aktierne blev ikke gennemført som en skattefri aktieombytning. Der skulle således betales skat af den avance, som tiltalte opnåede ved salget.

Notatet af 24. september 1996 fra JM, BDO ScanRevision, indeholder en beskrivelse af en række skattemæssige problemstillinger i forbindelse med en overdragelse af aktierne. De skattemæssige forhold ved en overdragelse af aktierne er tillige beskrevet i bl.a. V.3s notat af 2. februar 1998. Ved brevene af 9. februar 1998 fra DL, BDO ScanRevision, og 24. februar 1998 fra V.3 blev tiltalte oplyst om, at der efter revisorernes opfattelse ikke var mulighed for skattemæssig succession. Det fremgår endvidere af brevet af 24. marts 1998, som V.3 sendte til advokat PK i anledning af mødet den 30. marts 1998, at det var meddelt tiltalte, at der var risiko for, at aktieafståelsen i skatteteknisk forstand havde fundet sted i 1997. Det lægges efter bevisførelsen videre til grund, at tiltalte ikke på noget tidspunkt søgte overdragelsen af aktierne gennemført efter reglerne om skattefri aktieombytning. Det er på denne baggrund sammenholdt med V.3 og V.2s forklaringer for byretten og V.3s forklaring for landsretten ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte var klar over, at aktierne var afstået i 1997, og at aktieavancen derfor skulle selvangives i dette indkomstår. Den omstændighed, at det da måtte have henstået som usikkert efter hvilke regler, beskatningen skulle ske, eller om selve beskatningen måtte kunne udskydes, kan ikke føre til et andet resultat.

Ved i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for 1997 at undlade at oplyse om afståelsen af aktierne findes tiltalte herefter med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige oplysninger til brug ved afgørelsen af skatteansættelsen, og tiltalte findes herefter og under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens 13, stk. 1, i overensstemmelse med tiltalen.

Navnlig under hensyn til unddragelsens omfang udmåles straffen til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Som følge af den lange tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået, og hvoraf kun en del af perioden kan henføres til tiltaltes forhold, gøres frihedsstraffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte endvidere en tillægsbøde på 2.100.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Landsretten afsiger dom i overensstemmelse hermed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til fængsel i 1 år, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.100.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter