Dato for udgivelse
25 Jun 2009 10:52
Dato for afsagt dom/kendelse
08 Apr 2009 16:18
SKM-nummer
SKM2009.403.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
08-01639
Dokument type
Kendelse
Emneord
Værdi, fri bolig, arbejdsgiver, leje, koncernforbundet, selskab, hovedaktionær
Resumé

Et datterselskab, hvori hovedaktionæren var ansat som direktør, havde stillet en af tredjemand lejet bolig til rådighed for hovedaktionæren, der var beskattet med værdi af fri bolig efter reglerne om lejeværdi. Landsskatteretten svarede nej til, at hovedaktionæren fortsat skulle beskattes af markedslejen af den af datterselskabet lejede ejendom, hvis denne blev overdraget til moderselskabet. Således fandt retten i overensstemmelse med SKAT, at hovedaktionæren skulle beskattes i medfør af de skematiske regler, hvis den af datterselskabet lejede ejendom blev overdraget fra tredjemand til moderselskabet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 9
Ligningsloven § 16 A, stk. 9

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009 - 1 A.B.1.9.5


Der ønskes stillingtagen til bindende svar vedrørende beskatning efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9 for værdi af fri bolig i tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer boligen af et koncernforbundet selskab, hvori den ansatte ejer hele aktiekapitalen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse, således at spørgsmålene kan besvares som følger:

Spørgsmål 1: Nej.

Spørgsmål 2: Beskatning skal ske efter de skematiske retningslinjer, der fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9.

Sagens oplysninger

Klageren ejer 100 % af aktiekapitalen i selskabet G1 ApS, der sammen med G2 ApS og G3 ApS ejer holdingselskabet G4A/S (holdingselskab 1). Sidstnævnte ejer sammen med G5ApS i ejerforholdet 85 % og 15 %, et andet holdingselskab under navnet G6 A/S (holdingselskab 2), der ejer 100 % af aktiekapitalen i G6 A/S (driftsselskabet).

Klageren ejer således indirekte 51 % af aktiekapitalen i driftsselskabet, hvori han tillige er ansat som direktør.

Driftsselskabet driver arkitektvirksomhed med ca. 100 medarbejdere og havde i 2006/2007 en omsætning på 90 mio. kr. Driftsselskabets aktiviteter foregår fra kontorer i henholdsvis Y1 og Y2. Ultimo 2006 / primo 2007 flyttede klageren med familien fra Y1 til Y2 for at styrke aktiviteterne i Y2.

Driftsselskabet indgik i den forbindelse pr. 1. april 2007 lejekontrakt med en ekstern udlejer om leje af en bolig beliggende i Y2. Klageren beskattes af lejeværdien som fri bolig, og lejen udgør 25.000 kr. pr. måned.

Det overvejes, at lade selskabet, hvori klageren ejer 100 % af aktiekapitalen - G1 ApS købe boligen i Y2 således at dette selskab indtræder som udlejer i lejeforholdet til driftsselskabet. Herved bliver klageren fremlejer i forhold til driftsselskabet, hvori han er ansat som direktør.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har svaret nej til spørgsmål 1, om hvorvidt klageren beskattes af lejeværdien såfremt boligen beliggende i Y2 overdrages til selskabet G1 ApS.

Skattecentret har på spørgsmål 2 svaret, at beskatning i så fald skal ske efter de skematiske retningslinjer, der fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9.

Som begrundelse for svaret på spørgsmål 1 er anført, at i det omfang G1 ApS stiller boligen til rådighed for klageren, skal værdi af fri bolig beregnes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, og i det omfang klageren ikke er ansat i selskabet, sker beskatning i form af udbytte, der beskattes som personlig indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9. Driftsselskabet ønsker at leje boligen for derefter at stille den til rådighed for klageren som en del af hans aflønning. Klageren må alene på grund af sin bestemmende indflydelse som aktionær anses for at være omfattet af den persongruppe, der har bestemmende indflydelse på egen aflønning.

Det er principielt en forudsætning for anvendelse af de skematiske beregningsregler i ligningslovens § 16, stk. 9, at arbejdsgiveren ejer den bolig, der stilles til rådighed. I dette tilfælde ønskes boligen imidlertid placeret i et af klageren 100 % ejet selskab. Klageren har bestemmende indflydelse både på det selskab, der ønsker at eje boligen, og det selskab, der ønsker at leje boligen med henblik på at stille den til rådighed som en del af aflønningen til klageren. Der er henvist til forarbejderne til Lov nr. 459 af 31. maj 2000, fremsat som L237.

Det fremgår heraf endvidere, at det er hensigten, at der ved fastsættelsen af den skattepligtige værdi af fri helårsbolig skal tages udgangspunkt i de omkostninger, der ville være, hvis modtageren selv skulle eje den pågældende bolig.

Det har således ikke været lovgivers hensigt, ifølge skattecentret, at beskatning efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9 skal kunne undgås ved, som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse i begge selskaber, at lade et selskab erhverve ejendommen med henblik på at udleje denne til et andet selskab, hvor hovedaktionæren er ansat.

Det er derfor skattecentrets opfattelse, at klageren skal beskattes af fri bolig beregnet efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at spørgsmål 1 besvares med et "ja", hvorefter svar på spørgsmål 2 bortfalder, således at det anerkendes, at der fortsat alene skal beskattes af markedslejen hos klageren, dersom selskabet G1 ApS, køber ejendommen i Y2 og indtræder som udlejer overfor selskabet, hvori klageren er ansat som direktør.

Til støtte herfor er det anført, at hovedreglen for beskatning af fri bolig er, at man skal beskattes af markedsværdien. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3. Ligningslovens § 16, stk. 9 forudsætter endvidere, at arbejdsgiveren ejer den bolig, som stilles til rådighed.

Der er henvist til ligningsvejledningen 2008, afsnit A.B.1.9.5 samt cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, pkt. 3.4.1.

Det må herefter være praksis, at hvis arbejdsgiveren lejer den bolig, der stilles til rådighed for den ansatte, så er det markedslejen, der skal beskattes.

Klagerens arbejdsgiver er G6 A/S, som ikke ejer boligen, og stadig ikke gør det, dersom G1 ApS bliver ejer. Ligningslovens § 16, stk. 9 finder ikke anvendelse, da arbejdsgiveren ikke er ejer af boligen. Kravene for at være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9 er således ikke opfyldte.

Det bemærkes, at det ud fra ordlyden af ligningsvejledningen ikke gør nogen forskel, hvem der er udlejer. Der henvises til det ovenfornævnte afsnit.

Da der i forbindelse med fastsættelsen af markedsværdien således sondres mellem tredjemand og uafhængig tredjemand som udlejer, er det vores opfattelse, at det ikke har betydning, hvem der er udlejer. Det er altså uden betydning, om G6 A/S lejer fra den nuværende udlejer, eller man lejer fra G1 ApS.

Da G6 A/S lejer en ejendom til en ansat, er det afgørende om lejen er fastsat til markedslejen.

Tilknytningen til ejeren af boligen får kun betydning i forhold til, hvordan man finder markedslejen.

Som udgangspunkt kan man gå ud fra, at den fastsatte leje er markedslejen. Er der tale om en uafhængig udlejer, fastholdes udgangspunktet. Ligningsvejledningen angiver klaret, at hvis der er tale om en ikke uafhængig udlejer, så skal der ske beskatning ud fra, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter, altså et armslængde-princip.

Den nuværende udlejer er en uafhængig tredjemand, hvorfor man kan gå ud fra, at lejen mellem den nuværende udlejer og G6 A/S sker på markedsvilkår. Såfremt lejen mellem G6 ApS og G1 A/S fastsættes til samme beløb, så svarer dette til markedslejen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Værdi af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Værdien af bolig fastsættes som udgangspunkt til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk.3. For ansatte, der er direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder dog, at den skattepligtige værdi fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. For hovedaktionærer, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregne værdien af den fri bolig. Værdien ansættes efter reglerne efter reglerne i § 16, stk. 9. Dette fremgik af ligningslovens § 16 A, stk. 10 (nugældende § 16 A stk. 9). Værdien beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1 og § 4 a, stk. 2, 2. pkt.

Af bemærkningerne til loven fremgår bl.a., at reglerne er indført for at sikre en ensartet beskatning af frie helårsboliger. Den skattepligtige værdi fastsættes med sigte på at stille modtageren af værdien, som om denne selv havde ejet boligen. Det har ifølge bemærkningerne været hensigten med loven, at der opnås en ensartet beskatning af en ansat direktør mv. med bestemmende indflydelse og en ikke-ansat hovedaktionær. Der skal ikke være forskel på beskatningen, afhængigt af, om værdien modtages som løn eller udbytte. Ydermere sikres, at et selskab og dets hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres indbyrdes overførsler på den for dem skattemæssigt gunstigste måde.

Af cirkulære til bestemmelsen (pkt. 4.1. i cirkulære nr. 1, 2001) fremgår, at stilles en bolig til rådighed for hovedaktionæren af et datterselskab, hvor datterselskabet er ejet af det selskab, vedkommende er hovedaktionær i, vil hovedaktionæren blive beskattet efter de nye regler. Derudover fremgår det, at bestemmelsen finder anvendelse uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej.

Dersom G1 ApS erhverver boligen, som er stillet til rådighed for klageren, vil der være tale om, at klageren råder over en bolig tilhørende et selskab, hvori klageren er hovedanpartshaver. Klageren er dermed omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, hvoraf det direkte fremgår, at værdiansættelsen af værdi af fri bolig, skal ske efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9. Det forhold, at der mellem G1 ApS (holdingselskabet) og G6 A/S (driftsselskabet), hvilke begge er selskaber, hvor klageren er hovedaktionær, er indgået en lejeaftale om, at det er driftsselskabet, der stiller fri bolig til rådighed, ændrer ikke ved den omstændighed, at klageren bebor en ejendom, der tilhører et selskab, hvor i han er hovedanpartshaver.

Landsskatteretten stadfæster ud fra disse præmisser SKAT's bindende svar på spørgsmål 1 og 2, dog således at beskatningen foretages i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter