Dato for udgivelse
30 Jun 2009 12:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
23 Jun 2009 10:50
SKM-nummer
SKM2009.437.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-1693-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skøn, udlån, forhøjelse, negativt, privatforbrug, kontante, midler
Resumé

Appellantens privatforbrug levnede ikke plads til et af appellanten ydet lån, og skattemyndighederne havde derfor forhøjet appellantens skattepligtige indkomst med lånebeløbet. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at appellanten havde kontante midler i behold, der muliggjorde ydelse af lånet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.B.1.4

Parter

A
(advokat Torben Bagge ved advokat Rene Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mette Rovsing Koch)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Peter Buhl og Søren Ejdum (kst.)

Byretten har den 26. august 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 150-1818/07).

For landsretten har appellanten, A, nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2003 skal nedsættes med 325.000 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at hvis han havde sat pengene på en bankbog, ville enhver kunne foretage udlæg i dem. Han skyldte penge til banken og til at andet firma, i alt ca. 200.000 kr., ligesom han skyldte ToldSkat ca. 150.000 kr. Han har lavet en ordning med kreditorerne, således at de fik en del af deres tilgodehavende. Han fortalte ikke kreditorerne, at han havde pengene i bankboksen. Han havde heller ikke fortalt sin kone, at han lånte pengene til NN, og hun blev meget vred, da hun opdagede det. Der var den 31. december 2002 190.000 kr. i bankboksen. Året efter var der ikke de angivne 176.000 kr. i bankboksen, idet han havde lånt dem ud. De optrådte stadig i regnskabet, fordi han ikke havde fortalt revisoren, pengene var lånt ud. Han håbede stadig, at han ville få pengene tilbage. Han oplyste hvert år revisoren om kontantbeholdningen i bankboksen.

NN har supplerende forklaret, at han har kendt A siden før 1981. De kender hinanden gennem sejlklubben og har handlet meget sammen. Dr. JJ ønskede at købe to både til henholdsvis ca. 3 og ca. 5 mio. kr. I forbindelse med handlen i Holland skulle de selv aflevere ca. 750.000 kr. til de hollandske mæglere og have et lidt større beløb i schweizerfranc med tilbage. Sidstnævnte var imidlertid falske, og de mistede de ca. 750.000 kr., de havde betalt. Han var med i banken for at hente de 200.000 kr. De lå i bundter med 1000-kr.-sedler, og der var stadig nogle sedler tilbage, da han havde fået sine penge. Oversigten "Provision JJ" er lavet for at kunne vise banken og TK, som ejede den ene af bådene og som derfor bidrog til finansieringen. Han ønskede at overtrække kassekreditten med 25.000 kr. og ændrede derfor bilaget til banken, således at det fremgik, at A bidrog med i alt 350.000 kr. Banken skulle ikke vide, at interessentskabet havde en likvid beholdning på 150.000 kr. Den lå i kasseapparatet. Han fortalte politiet, at A havde lånt 350.000 kr. til interessentskabet, men det passede ikke. Han har også fortalt kurator, at lånet kun udgjorde 200.000. Kurator oplyste, at det ikke betød noget. Der er kun en mindre dividende til simple kreditorer. Han har heller ikke efterfølgende drøftet bogføringen af 125.000 kr. under "Rest dr. JJ" med revisoren. Bogføringen kan have været for at få kassen til at stemme efter tabet i Holland. Med hensyn til overdragelsen af fordringen til G2 ApS havde SM købt interessentskabets bygninger og ville som et led i en rekonstruktion opkøbe kreditorer for at undgå interessentskabets konkurs. Det endte dog med et konkursdekret, idet banken ikke ville medvirke. SM var klar over, at fordringen var bogført med 334.928,30 kr., selv om den reelt kun udgjorde 200.000 kr. Han måtte betale 6-8 % for fordringerne. Han har selv udfyldt aftalen om overdragelse bortset fra angivelsen firmaet H1 og As underskrift. Han har aldrig set oversigten i ekstraktens side 67 før.

Registreret revisor PL har forklaret, at han har været revisor for A fra ca. 1998 til 2005. Regnskabet for 2003 angiver en kontantbeholdningen på 176.000 kr. Dette beløb består dels af en kontantbeholdning på 8.000 kr., dels en restgæld på 168.000 kr. A ønskede ikke, at det skulle fremgå, hvem der var debitor for fordringen, og derfor valgte han at anføre det hele som kontantbeholdning. Han var ikke bekendt med, at der var lavet et gældsbrev. Hvis han havde vidst det, ville han have anført det som et tilgodehavende. Regnskabernes angivelse af kontantbeholdningen går helt tilbage til den tidligere revisor, idet der i 1997 er angivet en beholdning på 90.000 kr. As hustru havde foretaget en låneomlægning, og pengene blev bl.a. brugt til at opnå en ordning med banken. De yderligere midler blev gemt for at opnå en ordning med ToldSkat, hvilket skete i 2002. Han var ikke involveret i forhandlingerne herom. ToldSkat fik dengang regnskaberne tilsendt og var således bekendt med kontantbeholdningen. Han mener, at kontantbeholdningen har været til stede. Han har dog ikke selv set pengene.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af erklæringen af 2. marts 2003, at lånet udgjorde 200.000 kr., hvilket støttes af brevet af 19. marts 2003 fra BAs advokat. Det tiltrædes på den baggrund, at det i overensstemmelse med As og NNs forklaring for retten er lagt til grund, at lånet udgjorde 200.000 kr. Landsretten har således ikke tillagt bogføringen den 31. december 2003 af yderligere 125.000 kr. afgørende betydning.

As ægtefælle, BA, har i 1995, 1997 og 1999 fået udbetalt mere end 500.000 kr. i arv og provenu fra låneomlægninger. As og BAs forklaringer om anvendelsen af disse midler, herunder at en del af pengene blev anbragt i bankboksen og fortsat var i behold i 2003, er ikke støttet af andre skriftlige oplysninger end regnskabernes løbende angivelse af en kontantbeholdning. Det må lægges til grund, at disse angivelser er baseret på As egne oplysninger, og at revisoren ikke selv løbende har konstateret tilstedeværelsen af midlerne. Den angivne kontantbeholdning ultimo 2002 er endvidere mindre end det beløb, A har udlånt primo 2003, ligesom det som anført af byretten fremgår af regnskabet, at kontantbeholdningen ultimo 2003 udgjorde 176.000 kr. Der kan ikke lægges afgørende vægt på As og revisor PLs forklaring om, at regnskabet på dette punkt er misvisende. Det tiltrædes derfor, at det ikke er bevist, at A i 2003 fortsat har haft frie beskattede midler, der har muliggjort ydelsen af lånet.

Herefter, og da der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter indkomsten i 2003 er forhøjet med et beløb svarende til det udlånte beløb, stadfæster landsretten byrettens dom.

A skal betale delvise sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 10.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald sammenholdt med de nedlagte påstande.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 10.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter