Dato for udgivelse
10 Jul 2009 13:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
20 May 2009 12:33
SKM-nummer
SKM2009.468.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, B-0305-08
Dokument type
Dom
Emneord
Selskab, havnevirksomhed, skattefritagelse
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Havn A/S, var skattepligtig i årene 2003 og 2004, eller om havnen som følge af udlejning af nogle arealer og ejendomme til ikke-havnerelaterede formål havde mistet retten til skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4

Landsretten henviste til at en væsentlig del af H1 Havns dispositioner med hensyn til erhvervelse og udleje af de omtvistede ejendomme var foretaget mens havnen var kommunal og dermed fritaget for skattepligt, og dispositionerne er i vid udstrækning godkendt af ressortministeriet. Efter bevisførelsen blev det antaget, at det overordnede formål med erhvervelsen af ejendommene havde været at sikre arealer til brug for den fremtidige drift af havnen. Retten anså det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at havnen havde bestræbt sig på så vidt muligt at udleje ejendommene til virksomheder med relation til havnen. Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå, at havnens aktiviteter lå uden for rammerne af sædvanlig havnedrift, og der var herefter ikke den fornødne hjemmel til at beskatte H1 Havn A/S af selskabets indkomster i 2003 og 2004, hvorfor H1 Havn A/S blev anset for at have opfyldt betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 S.A.3.1
Redaktionelle noter
Sagen er anket til Højesteret og senere hævet

Parter

H1 Havn A/S
(advokat Søren Lehmann Nielsen)

Biintervenient: Danske Havne
(advokat Poul Heidmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Peter Buhl og Lars Christensen

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Havn A/S, er skattepligtig i årene 2003 og 2004. Sagens problemstilling er i første række, om havnen som følge af udlejning af nogle arealer og ejendomme har mistet retten til skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Problemstillingen er i anden række, om den kommunale skatteforvaltning har givet havnen en retsbeskyttet forventning om skattefritagelse.

Sagen er anlagt den 18. december 2007 ved byretten, der i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, den 25. februar 2008 har henvist sagen til Vestre Landsret.

Påstande

H1 Havn A/S har nedlagt følgende påstande

Principalt

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1 Havn A/S i 2003 og 2004 opfyldte betingelserne for skattefritagelse i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Subsidiært

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 Havn A/S som følge af tilkendegivelse afgivet af skatteforvaltningen ikke er indkomstskattepligtig for årene 2003 og 2004.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

1. Landsskatteretten har den 19. september 2007 afsagt følgende kendelse

"...

Klagen skyldes, at et selskab, der driver havnevirksomhed, er anset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og ikke omfattet af skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003

SKAT har anset selskabet for skattepligtig og ansat den skattepligtige indkomst til 19.360.309 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2004

SKAT har anset selskabet for skattepligtig og ansat den skattepligtige indkomst til 38.867.744 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Repræsentanterne for H1 Havn A/S (herefter Selskabet) har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). De har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Selskabet blev stiftet den 1. januar 2000 som følge af vedtagelse af lov nr. 326 af 28. maj 1999, der åbnede mulighed for nye ejerstrukturer i forhold til kommunalt ejede havne. ...1 og ...2 kommuner etablerede en havnekoncern bestående af holdingselskabet HH A/S og to havnedriftsselskaber H1 Havn A/S og H2 Havn A/S (100 % ejet af holdingselskabet). Stiftelsen af Selskabet skete ved apportindskud af den af ...1 Kommune hidtil drevne virksomhed, H1 Havn.

Ifølge årsregnskabet for 2003 og saldobalancen for 2004 var Selskabets omsætning i de pågældende år fordelt således:

 

2004 (tkr.)

2003 (tkr.)

Skibs- og vareafgifter

48.016

47.930

Lejeindtægter

17.326

16.491

Serviceydelser

6.056

6.114

Andre driftsindtægter

 1.896

 1.657

I alt

73.294

72.192

Lejeindtægter omfatter udlejning af havnens arealer og bygninger. Indtægter fra serviceydelser omfatter hovedsageligt udleje af kraner samt derudover indtægter fra bl.a. siloleje og udleje af mandskab.

Andre driftsindtægter omfatter bl.a. afgift af jernbanevogne, salg af vand, salg af adgangskort til havnen, trækprøver, oprydning efter skibsanløb, regnmålinger mv.

Selskabet har indgået ca. 100 aftaler om faste pladslejer og udlejning af bygninger.

Heraf kan nævnes

...

G1.1

G1.1, der er en kreds i fagforeningen G1, har pr. 1. august 1995 lejet et kontorlokale på 88 m2 i ejendommen ...1.1. I 2004 udgjorde lejeafgiften 42.516 kr.

G2 ApS

G2 ApS, der driver vikarbureau, har fra 1. august 1998 lejet kontorlokaler på i alt 189 m2 samt en garage og en carport i ejendommen ...1.1. I 2004 udgjorde lejeafgiften for kontorlokalerne 103.697 kr.

Hotel G3

Hotellet har fra 1. december 1994 lejet et areal på 1.030 m2 på ...1.2. På det lejede areal er opført en værelsesfløj til hotellet. I 2004 udgjorde lejeafgiften 12.453 kr. Lejemålet løber frem til den 1. december 2022.

G4 Trælasthandel

A/S G4 Trælasthandel, der driver virksomhed med byggemarked og trælasthandel, har fra 15. marts 1999 lejet et areal på 5.068 m2 beliggende ...1.3. Arealet anvendes til indendørs og udendørs lager i tilknytning til træslasthandlen. I 2004 udgjorde lejeafgiften 173.934 kr. Lejemålet løber frem til den 31.december 2020.

G5X

G5 A/S (tidligere G5X), der er en elinstallationsvirksomhed, har fra 1. november 1985 lejet kontor- og lagerlokaler i 3 fritliggende bygninger samt 2.500 m2 befæstet udendørsareal. I 2004 udgjorde lejeafgiften 152.455 kr. Lejemålet er opsagt til den 30. juni 2005.

G6 Fisk A/S

G6 Fisk A/S, der producerer frosne fiskeprodukter og færdigretter har ved diverse kontrakter i perioden 1951 til 2004 lejet arealer til filetfabrik, pakkeri, køle- og frysehus mv. (i alt 10.682 m2). G6 Fisk A/S har i forbindelse med nogle af lejekontrakterne påtaget sig en omsætningsgaranti til havnen. Ved påtegning til lejekontrakterne af 10. april 2000 er nogle af lejekontrakterne gjort uopsigelige til den 1. april 2022. I 2005 udgjorde lejeafgiften i alt 213.482 kr.

Den 22. januar 2001 blev der afholdt et møde mellem HH A/S' revisorer (R1), Skatteforvaltningen og ToldSkat for at drøfte selskabernes skattepligtsstatus. Skatteforvaltning deltog som skatteansættende myndighed for Selskabet, mens ToldSkat deltog som skatteansættende myndighed for H2 Havn A/S. Af mødereferat udarbejdet af HH A/S' revisorer og fremsendt til skattemyndighederne den 8. februar 2001 fremgår:

" Referat af møde 22. januar 2001 hos skattevæsenet

I forbindelse med et godt og konstruktivt møde hos Skatteforvaltningen den 22. januar 2001 vender vi som aftalt tilbage med en opsummering af de skattemæssige problemstillinger, som blev drøftet på mødet. Disse problemstillinger vedrørte navnlig skattepligtsforholdene i H1 Havn A/S og H2 Havn A/S. Udover det vi drøftede på mødet, er der dog tilføjet enkelte udfyldende kommentarer.

I mødet deltog revisionschef LN fra Skatteforvaltningen, JK fra ToldSkat, som er ligningsmyndighed for ...2 kommune. Fra R1 deltog statsautoriseret revisor SP som revisor for selskaberne og senior manager i R1's skatteafdeling, TM.

SP redegjorde i korte træk for baggrunden for omdannelsen af de kommunalt ejede havne til aktieselskaber. LN var allerede fra ...1 kommunes egne folk, herunder borgmesteren, orienteret om de fleste af H1s forhold.

Deltagerne fra R1 redegjorde herefter for det skattemæssige udgangspunkt for de to havneselskaber, som kan omfattes af skattefrihed.

1. Havnenes oprindelige skattemæssige behandling

Som tidligere kommunale havne var H2 og H1 havne omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, der omhandler kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner. Ifølge denne bestemmelse har havnene været ubetinget og fuldstændigt skattefri af deres aktiviteter. Dette betyder, at havnens drift, uanset hvilke aktiviteter den omfattede, ville være fuldstændigt og ubetinget skattefri. Begrænsningen af aktiviteterne er derfor kun sket gennem de kommunalretlige regler.

2. Skattefrihed for aktieselskabsejede havne - Generelt

Efter omdannelsen af de kommunale havne til aktieselskaber er der stadig direkte hjemmel til at drive havnene skattefrit i medfør af selskabsskattelovens regler, blot efter en anden bestemmelse. Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. nr. 4, kan havne drives med fuldstændig skattefritagelse, men dog på visse betingelser.

...

Det fremgår ikke af selskabsskattelovens bestemmelse, hvad der skal forstås ved en havn eller havneformål. Der er heller ikke nærmere redegjort for disse forhold i forarbejderne til bestemmelsen. Der fremgår ikke udtrykkelige begrænsninger vedrørende havnedrift, og det centrale ved bestemmelsen vil formentlig være, at den virksomhed, der drives, på intet tidspunkt skifter karakter eller målsætning fra at være en havn til i det væsentlige at være en anden form for erhvervsvirksomhed. Sigtet med skattefriheden må vel antages at være et ønske om, at indtjeningen i havnen skal anvendes til sikring, vedligeholdelse og forbedring af anlæg og service for havnetrafikken eller alternativt til nedsættelse af taksterne.

Ved bestemmelsens fortolkning må der formentlig lægges vægt på, om havnens aktiviteter på grund af skattefriheden vil kunne skabe en urimelig konkurrence. Det primære ved havnedriften må antages at være driften af havneanlæggene med tilstødende arealer, herunder nødvendige pakhuse og driftsbygninger, der er nødvendige for skibstrafikken og ekspeditionen af gods og passagerer. Det er vores opfattelse, at under denne primære drift hører også fremskaffelse af nødvendige arealer og bygninger og eventuel udlejning heraf til havnerelateret virksomhed, men formentlig også udlejning til andre formål, når blot det overordnede formål - på kortere eller længere sigt - er at tjene havnens egentlige drift, herunder at sikre havnens fremtidige udvidelse ved at råde over nødvendige arealer og bygninger.

Vanskeligere bliver afgrænsningen overfor andre typer virksomheder, der principielt kan drives uafhængigt af havnen. Efter vores opfattelse er der ikke i bestemmelsen eller dens forarbejder tilkendegivet, at f.eks. havnerelateret virksomhed skulle påvirke skattefriheden, når det ellers antages, at denne form for virksomhed tjener havnens formål. I hvert fald i situationer, hvor havnerelaterede virksomheder ikke er rentable på grund af en havns størrelse, kan det måske blive nødvendigt for havnen at samle disse virksomheder under den primære havnedrift, for at skibstrafikken kan betjenes og opretholdes.

3. De faktiske forhold i H1 og H2 - Konkret vurdering

På mødet blev udleveret kopier af de to havneselskabers nugældende vedtægter, hvor der ved udgangen af år 2000 var indarbejdet de fornødne begrænsninger for udbytte. Efter vor opfattelse opfylder havneselskaberne med disse bestemmelser betingelsen om udbyttebegrænsning. Da havnene endvidere begge er åbne for offentlig trafik, er de direkte betingelser opfyldt.

A. H1 havn

Det blev ved mødet oplyst, at H1 Havn disponerer over forskellige arealer. Det drejer sig om arealer med direkte tilknytning til havneområdet og om arealer, der ligger adskilt fra havnen. For begge typer gælder, at sigtet med erhvervelse af arealerne har været et ønske om at skaffe havnen plads til havnens formål. Dette omfatter bl.a. fremskaffelse af pakhusplads til gods, parkeringspladser, bygninger til havnens folk og virksomheder. Havnen har generelt haft det problem, at den er indesluttet af byen og den har været uden væsentlige friarealer. Udvidelser må der oftest ske ved erhvervelse af nye arealer. I forbindelse med havnens bygninger og arealer sker der undertiden udlejning til ikke havnerelaterede formål. Eksempelvis har man erhvervet ejendommen G4, som for tiden udlejes som kostskole til G7 skole. Formålet med erhvervelsen har været at sikre havnen tilstødende arealer. bl.a. ved en tidligere påtænkt flytning af lystbådehavnen, og mulighed for at skaffe administrationen plads. Det forhold, at ejendommen indtil videre har været udlejet til ikke havneformål, bevirker efter vores opfattelse ikke, at havnen skifter karakter fra havn til anden virksomhed. Det kan endvidere oplyses, at ejendommen nu er solgt til overtagelse pr. 1. januar 2001.

Udover denne ejendom har havnen haft bl.a. et pakhus beliggende udenfor havneområdet i ...3. Formålet med denne ejendom har været at sikre fornøden kapacitet til modtagelse af skibsgods. Også denne ejendom er imidlertid afhændet til overtagelse pr. 1. januar 2001.

H1 Havn ejer kranudstyr og dette udlejes sammen med kranfører til uafhængige skibsagenter. Der drives ikke slæbe- eller lodsbådsvirksomhed.

b. H2 Havn

...

4. Holdingselskabets HH A/S' managementaftale

...

5. Overgang til skattepligtig virksomhed

Som omtalt på mødet kan den erhvervsmæssige udvikling eller eventuelt en lovændring bevirke, at aktiviteterne i havneselskaber må ændres således, at selskabet ikke længere kan opretholde sin skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4.

Med støtte i en ikke offentliggjort afgørelse for en lufthavn, hvor Skattedepartementet tilkendegav, at der ikke vil ske beskatning med tilbagevirkende kraft -dvs. i perioden fra selskabsstiftelsen og til det tidspunkt, hvor der påbegyndes skattepligtige aktiviteter - mener vi tilsvarende må gælde for havneselskaberne i denne sag. Fra det tidspunkt, hvor der sker ændring af aktiviteterne, vil hele selskabets virksomhed blive omfattet af skattepligt. Indgangsværdierne, som jo navnlig har betydning for det fremtidige afskrivningsgrundlag, vil være de handelsmæssige værdier på overgangstidspunktet.

Spørgsmål til afklaring

De spørgsmål, som herefter søges afklaret, er for det første, om skattemyndighederne er enige med os i, at havnenes nuværende aktiviteter ikke medfører skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Dernæst, om den foreliggende managementsaftale må anses for at være på markedsvilkår, således, at der ikke kan opstå udbyttebetragtninger, der gør, at udbyttebegrænsningsbetingelsen ikke anses opfyldt.

Endelig om der er enighed om, at beskatning først sker fra det tidspunkt, hvor aktiviteterne ændres og derfor ikke med tilbagevirkende kraft. Indgangsværdierne vil i denne forbindelse være handelsværdierne på overgangstidspunktet."

Af Skatteforvaltningens svar af 26. februar 2001 fremgår

"...

Skattemæssige problemstillinger vedrørende H1 Havns omdannelse til aktieselskab.

Indledningsvis skal oplyses, at dette brev kun indeholder tilkendegivelser vedrørende H1 Havn A/S og holdingselskabet HH A/S for hvem ...1 kommune er skatteansættende myndighed.

Det er aftalt at ToldSkat, som er skatteansættende myndighed for H2 Havn A/S, fremsender deres tilkendegivelser vedrørende H2 Havn A/S.

Med henvisning til mødet den 22. januar 2001 og det efterfølgende notat af 6. februar 2001 udarbejdet af R1 skal vi hermed fremkomme med vores opfattelse af de rejste problem områder:

Skattepligtsforholdene for H1 Havn A/S efter omdannelse til aktieselskab.

Vi er enige i, at med havnens nuværende aktivitet er selskabet fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Ved bedømmelsen har vi lagt følgende til grund:

  • Vedtægterne indeholder de fornødne udbytte begrænsninger.
  • Havnens indtægter, bortset fra normal forrentning af eventuel indskuds kapital jf. vedtægterne, udelukkende kan anvendes til havnens formål.
  • Der kan godkendes en normal forrentning af indskudskapitalen med 1% over diskontoen.
  • Havnen er åben for offentlig trafik.

H1 Havns eventuelle overgang til skattepligtig virksomhed.

Med vedtagelsen af lovforslag L 29/2000-01 nu lov nr. 1278 af 20. december 2000 er der indført en ny § 5 D i selskabsskatteloven, der fastsætter regler for skattepligtens indtræden for selskabers overgang fra skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1 til almindelig skattepligt efter § 1. Den nye bestemmelse fastsætter også indgangsværdier for aktiver og passiver, som selskabet ejede før overgang til skattepligtig virksomhed.

Spørgsmålet om skattepligtens indtræden og indgangsværdier er herefter lovreguleret i den ny § 5 D i selskabsskatteloven.

Holdingselskabet HH A/S' managementaftale.

..."

Af ToldSkats svar af 26. februar 2001 fremgår

"...

Selskabets skattepligtsforhold

På baggrund af møde i ...1 kommune 22. januar 2001 samt indgivne åbningsbalancer vedtægter m.v. er regionen blevet anmodet om besvarelse af spørgsmål om selskabets skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3 stk. 1 nr. 4.

Regionen kan henvise til ...1 kommunes besvarelse af skattepligtsspørgsmål for H1 Havn A/S og de 2 havneselskabers fælles holdingselskab HH A/S, som regionen kan tilslutte sig.

Regionen er således enig i at selskabets vedtægter opfylder betingelserne for skattefrihed i relation til at havnen er åben for offentlig trafik og at indtægter, bortset fra normal forrentning af egenkapital udelukkende kan anvendes til havnens formål. Regionen har intet at indvende imod selskabets fortolkning af normal forrentning i den forbindelse som værende "1 % over diskontoen".

Regionen er ligeledes enig i at managementaftalen anses at være på markedsvilkår, således at der ikke foreligger overtrædelse af udbyttebegrænsningsbetingelsen.

Regionen finder efter det oplyste om de aktiver der indgår i H2 Havn og de aktiviteter der drives, intet til hinder for skattefrihed.

Regionen er endelig enig i, at selskabets eventuelle overgang til beskatning først sker fra det tidspunkt hvor aktiviteterne ændres og ikke med tilbagevirkende kraft.

Indgangsværdierne fastsættes efter de gældende regler om indgangsværdier på overgangstidspunktet, for tiden § 5 D i selskabsskatteloven indført ved lov nr. 1278 af 20/12 2000.

Regionen har ikke foretaget revision af værdiansættelsen af aktiverne i selskabets åbningsbalance og har således ikke taget stilling til aktivernes aktuelle handelsværdi.

..."

Ved bindende forhåndsbesked af 22. april 2003 har Ligningsrådet efter anmodning fra ...1 Kommune besvaret spørgsmål om forskellige spørgsmål omkring Selskabets lystbådehavneareal. Ligningsrådet har som svar på spørgsmål 3 tilkendegivet, at et fra Selskabet udspaltet selskab, der har til formål at drive lystbådehavnevirksomhed, og hvis vedtægter indeholder de nødvendige udbyttebegrænsninger, vil være undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Spørgsmål 4, der var formuleret således: "Vil indgåelse af en 30-årig lejekontrakt mellem H1 Havn A/S og Foreningen G8 om leje af H1 Havn A/S's lystbådehavnearealer mod et lejevederlag, beregnet med udgangspunkt i en værdi af arealet på kr. 2.021.700 indebære en udlodning, der er uforenelig med H1 Havn A/S's fritagelse for skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4?" er besvaret med et "Ja" med følgende begrundelse: "Udlejning af H1 Havn A/S's lystbådehavneareal til Foreningen G8 må efter Told- og Skattestyrelsen betegnes som virksomhed, der ikke er foreneligt med selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Besvarelsen af spørgsmål 4 blev påklaget til Landsskatteretten, der afviste klagen, idet spørgsmålet var stillet af ...1 Kommune og ikke Selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har ved årsopgørelser for indkomstårene 2003 og 2004 udskrevet den 19. januar 2006 anset Selskabet for skattepligtig og ansat den skattepligtige indkomst til henholdsvis 19.660.309 kr. og 38.867.744 kr.

SKATs afgørelser er en følge af ToldSkats afgørelse af 21. juni 2005, hvorved Selskabet blev anset for skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fra og med 1. januar 2003.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår, at aktieselskaber hjemmehørende her i landet er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven. Af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, fremgår visse undtagelser til denne generelle skattepligt for aktieselskaber. Således fremgår det af § 3, stk. 1, nr. 4 (gældende fra og med indkomståret 2003):

"Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab."

Idet det er "havne", der ifølge bestemmelsen er undtaget fra skattepligt, anses det at følge af ordlyden, at det er en betingelse for skattefriheden, at samtlige aktiviteter skal vedrøre havnevirksomhed. Dette følger tillige af forarbejderne til lov nr. 313 af 21. maj 2002 (der indsatte 2. pkt. i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4), jf. bemærkningerne til lovforslag 99 af 7. februar 2002, hvoraf blandt andet fremgår:

"Såfremt en havn eller lufthavn påbegynder udøvelse af såkaldt sideordnet aktivitet, dvs. aktiviteter, der ikke medgår til det formål, der betinger skattefriheden, fortabes skattefriheden, og alle aktiviteter bliver herefter undergivet skattepligt".

Det anses herunder for en betingelse for skattefriheden, at udlejede eller bortforpagtede arealer anvendes til aktiviteter, der vedrører havnevirksomheden.

Da Selskabet i de pågældende indkomstår anses at have haft aktiviteter, der ikke er nødvendige for at drive havnevirksomhed, kan Selskabet ikke anses for omfattet af skattefriheden i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Der er herved særligt hen set til aktiviteterne vedrørende udlejning til blandt andet G1, G2 ApS, Hotel G3, G4 Trælasthandel, G5X og G6 Fisk A/S.

Af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 313 af 21 maj 2002 (der indsatte 2. pkt. i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4), § 19, stk. 13, fremgår, at ændringen af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 2003, og at havne og lufthavne, der den 1. januar 2002 var skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001 (den tidligere affattelse), ikke er skattepligtige for tiden før den 1. januar 2003 Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til lovforslag 99 af 7. februar 2002, fremgå blandt andet:

"Den hidtil gældende skattefritagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, indebærer, at havne og lufthavne, der har sideordnede aktiviteter, bliver skattepligtige af alle indtægter. Da der i praksis har været en vis usikkerhed om, hvad begrebet sideordnet aktivitet omfatter, findes det mest hensigtsmæssigt at foreslå, at havne og lufthavne, der hidtil har anvendt skattefritagelsesbestemmelsen, ikke bliver skattepligtige for tiden før den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, har virkning. Derved gives havne og lufthavne hvis de har behov derfor - en rimelig frist til at omorganisere deres aktiviteter."

Selskabet anses herefter ikke at have en retsbeskyttet forventning om, at det i de pågældende indkomstår ville blive anset for omfattet af bestemmelsen om skattefrihed i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Der er herved særligt lagt vægt på, at en eventuel opnået retsbeskyttet forventning, som Selskabet måtte have opnået ved skatteforvaltningens tilkendegivelse af 26. februar 2001, må anses for bortfaldet ved lovændringen af 21. maj 2002 og forarbejderne hertil, uanset at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ikke er ændret, idet tilkendegivelsen i hvert fald efter lovændringen må anses for at være i åbenbar modstrid med gældende ret. Der er tillige lagt vægt på, at tilkendegivelsen er afgivet af en underordnet skattemyndighed. Det bemærkes, at Selskabet ikke kan støtte ret på tilkendegivelsen fra ToldSkat, da denne er rettet til et andet selskab.

Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen og de ovenfor citerede forarbejder hertil, at ændringen tillægges virkning fra 1. januar 2003, og at dette skyldes, at der herved gives havne mv. en rimelig frist til at omorganisere deres aktiviteter. Der er herefter ikke grundlag for at anse Selskabet for undtaget for skattepligten med henvisning til, at ToldSkats afgørelse vedrørende Selskabets skattepligt først forelå i 2005.

..."

2. Om de enkelte lejemål fremgår der ud over det, der er anført i landsskatterettens kendelse, følgende:

Arealet udlejet til G4 Trælasthandel A/S ligger i et område, der i henhold til lokalplanen skal anvendes til erhvervsformål. De øvrige 5 lejemål, der er omtalt i landsskatterettens kendelse, ligger i områder, der i henhold til lokalplanerne skal anvendes til erhverv med tilknytning til havneerhverv eller havneområdet, havneorienterede virksomheder eller havneformål.

Arealet udlejet til G4 Trælasthandel A/S er en del af nogle ejendomme, som havnen købte af trælasthandlen i 1989. Det fremgår af H1 Havnevæsens sagsfremstilling og indstilling til brug for møde i havneudvalget den 7. december 1989, at arealet ligger umiddelbart op til en ejendom, som havnen tidligere havde erhvervet. G4 Trælasthandel A/S er medlem af Importørforeningen i ...1, hvis medlemmer importerer eller eksporterer varer i skibsladninger over H1 Havn eller har en hermed sideordnet tilknytning til havnen. Administrerende direktør i HH A/S, PJ, har i et brev af 24. juni 2008 til advokat Søren Lehmann Nielsen oplyst, at G9.dk i 2003 og 2004 importerede henholdsvis 116.911 tons og 74.579 tons træ over havnen, hvoraf en andel var bestemt for G4 Trælasthandel A/S.

Aftalen om leje af et areal til Hotel G3 er oprindeligt indgået med virkning fra den 1. januar 1982 med mulighed for fra havneudvalgets side at opsige lejemålet til den 1. oktober 2013. Af en påtegning på et brev fra lejernes advokat af 7. januar 1982 til ...1 Kommune fremgår, at en medarbejder fra Ministeriet for offentlige arbejder telefonisk havde godkendt kontrakten, og at ministeriet ville sende afgørelsen skriftligt. Hotellet har i en mail af 23. juni 2008 til advokat Søren Lehmann Nielsen oplyst, at ca. halvdelen af hotellets gæster har med havnen at gøre.

...1.1, hvor lejemålene til G1.1 og G2 ApS er beliggende, blev købt af havnen i 1977. Efter ansøgning fra ...1 Kommune godkendte Ministeriet for offentlige arbejder ved brev af 6. september 1977 købet. Af brevet fremgår bl.a., at ejendommen ligger i tilknytning til havnens arealer, og at ejendommen bl.a. påregnes anvendt som velfærdsbygning for havnearbejdere. Da havnen overtog ejendommen, var der flere almindelige beboelseslejemål. I brev af 22. oktober 1981 fra ...1 Kommune, der ifølge brevet er sendt til samtlige de virksomheder, der er tilknyttet havnen, forespørges det, om man er interesseret i at leje ledige erhvervslokaler på ca. 100 m2 i ...1.1. Det fremgår af lejekontrakterne med G1.1 og G2 ApS, at lejeaftalerne ikke er tidsbegrænsede. G2 ApS har i et brev af 27. juni 2008 til advokat Søren Lehmann Nielsen oplyst, at ca. 25 af omsætningen i vikarbureauet i 2003-2004 hidrørte fra virksomheder på H1 Havn, og at det er vigtigt at være tæt på havnen, da medarbejderne på havnen således får nem adgang til at hente tøj og sikkerhedsudstyr samt aflevere rapporter. Det fremgår endvidere af brevet, at det lejede også benyttes af et andet firma, der printer og kopierer tegninger m.v. for især G10.

Lejemålet til G5X Danmark A/S blev opsagt af lejeren til den 30. september 2004, og det er oplyst, at bygningerne på arealet efterfølgende er revet ned.

For så vidt angår lejeaftalerne med G6 Fisk A/S er det oplyst, at selskabet i 2003 og 2004 betalte henholdsvis 71.220,45 kr. og 72.374,65 kr. for ikke at have opfyldt omsætningsgarantierne i lejekontakterne.

Omsætningen på de 6 lejemål udgjorde i 2003 0,8368 % af havnens samlede omsætning og 3,6634 % af omsætningen ved areal- og bygningsleje. I 2004 var andelen henholdsvis 1,0213 % og 4,3389 %.

3. Transport- og Energiministeriet har i et brev af 2. juni 2005 til advokat Poul Heidmann anført følgende:

"...

Vedrørende udlejning af fast ejendom tilhørende kommunale selvstyrehavne og havne organiseret som helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskaber.

I brev af 26. maj 2005 har advokatfirmaet på vegne af HH A/S anmodet Transport- og Energiministeriet om en udtalelse om følgende:

  1. Bekræftelse på at den praksis, der fremgår af forarbejderne til den oprindelige trafikhavnelov fra 1976, vedrørende udlejning af fast ejendom til virksomheder, der ikke havde havnerelateret virksomhed, fortsat er gældende, også for havne drevet i aktieselskabsform

...

Ad 1

Af forarbejderne til trafikhavneloven fra 1976 fremgår det bl.a., at udleje af havnenes arealer med længere uopsigelighed end 15 år skulle godkendes af ministeriet, at ministeriet gennem sin administration har tilstræbt, at havnearealerne alene blev udlejet til de erhverv, som havde brug for beliggenhed på selve havneområdet, men at udviklingen med megen spredning i efterspørgselen efter havneplads fra egentlige havnesøgende erhverv dog har medført, at der i en række tilfælde har måttet udlejes til ikke-havnevirksomheder.

Trafikhavneloven indeholdt ret detaljerede regler i § 13 om salg og udlejning, herunder at ministeriet skulle godkende salg af arealer, at ministeriet skulle udarbejde standardlejekontrakt, og at ministeriet skulle godkende udlejning af arealer for mere end 3 år på andre vilkår end standardkontraktens vilkår.

I bemærkningerne til § 13 uddybes det bl.a., at med mindre særlig forhold foreligger, skal udlejning alene ske til virksomheder, for hvilke placering ved havnen er af væsentlig betydning, men at særligt hensyn dog må tages til erhvervsvirksomheder, hvor udviklingen har medført, at virksomhederne har skiftet karakter, og hvor på den anden side havnene ikke længere har mulighed for at udleje til egentlig havnevirksomhed.

...

§ 10. ...

Stk. 3. En havn organiseret som et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab kan ud over at drive havnevirksomhed som en kommunal selvstyrehavn, jf. § 9, stk. 5, alene udføre havnerelateret operatørvirksomhed.

Transport- og Energiministeriet finder, at der med udtrykket "drift af arealer" forstås brug, vedligeholdelse og administration af de arealer, som havnen ejer. I fortsættelse af det ovenfor anførte finder Transport- og Energiministeriet, at hvis havnen ejer arealer, der p.t. ikke er efterspurgte til havneformål, må havnen være berettiget til at udleje dem til andet formål, hvis havnen ikke finder det forsvarligt at sælge dem under hensyn til en rimelig forventning om havnens behov for senere brug af arealerne.

Dette understøttes efter ministeriets opfattelse af bestemmelsen vedrørende kommunale selvstyrehavne i § 9, stk. 4, om, at kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen ved udøvelse af deres kompetencer skal varetage havnens interesser, og i stk. 7 om, at havnen drives således, at dens indtægter mindst dækker udgifterne, og at havnebestyrelsen - inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer og i forbindelse hermed trufne vedtagelser disponerer selvstændigt over anlægs- og driftsmidler alene til formål, der særlig tjener havnens interesser.

En tilsvarende bestemmelse findes ikke i § 10 om aktieselskabshavne, men da et aktieselskab forventes i højere grad at være forretningsorienteret, finder Transport- og Energiministeriet, at også kommunale aktieselskabshavne kan foretage sådanne udlejninger.

Det bemærkes dog, at opkøb af arealer eller opførelse af bygninger til ikke-havnerelateret virksomhed umiddelbart anses for ikke at falde inde for de to havnetypers forretningsområde.

Ved afgørelse af om noget er ikke-havnerelateret virksomhed, vil Transport- og Energiministeriet tage udgangspunkt i havnelovens § 1, stk. 1:

"Denne lov gælder for havne, der anvendes til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer, personer og landinger af fisk"

..."

Af et telefonnotat udarbejdet af DT, ToldSkat, af 19. april 2005 fremgår bl.a. følgende om en samtale med en journalist fra G11:

"På spørgsmål om hvor lille en del "ikke havnerelateret virksomhed" kan udgøre for at undgå skattepligt oplyst at det kan der ikke gives et konkret svar på, da det i princippet ikke er nogen nedre grænse, men at en ganske inferiør del nok ikke umiddelbar vil medføre skattepligt, men blot en henstilling om at få forholdene bragt i orden."

4. For så vidt angår drøftelserne i 2001 med bl.a. ...1 Kommune om havnens skattemæssige forhold fremgår der ud over det, der er anført i landsskatterettens kendelse, følgende:

I notat af 23. januar 2001 udarbejdet af JK, ToldSkat, fremgår om mødet den 22. januar 2001 bl.a. følgende:

"Redegjorde for de aktuelle aktiviteter der i sig selv ikke er havnebaseret, men som anses at være en følge af havnedriften."

Af en mailkorrespondance fra 22. og 23. februar 2001 mellem LN og JK fremgår bl.a., at sidstnævnte var enig i førstnævntes udkast til brev, og at brevet ville blive sendt den 26. februar 2001.

Forklaringer

PJ har forklaret, at han tiltrådte som administrerende direktør i HH A/S den 1. december 2000. Den tidligere direktør, KT, forblev i virksomheden som ansvarlig for den tekniske afdeling. I 2004 fik de en henvendelse fra G6 Fisk A/S, der ønskede at leje et yderligere areal på cirka 1.000 kvm. G6 Fisk havde brug for dette areal i tilknytning til det eksisterende frysehus som følge af nogle nye lovkrav til ompalletering. De var klar over, at G6 Fisk på daværende tidspunkt ikke længere fik varer leveret med skib, og lejen blev derfor fastsat til 50 kr. pr. kvm, således at der reelt var indeholdt en omsætningserstatning som følge af manglende leverancer med skib. Typisk udgjorde selve lejen for havnearealer mellem 16 og 25 kr. pr. kvm. Hvis de havde meddelt G6 Fisk, at de ikke ville udleje et yderligere areal, ville de tvinge G6 Fisk til at flytte fra de eksisterende lokaler på havnen som følge af det nye lovkrav til ompalletering. Han tror ikke, at G6 Fisk i hans ansættelsesperiode har fået leveret varer med skib. G6 Fisk har som følge heraf i alle årene betalt omsætningserstatning i overensstemmmelse med lejeaftalernes vilkår herom.

G4 Trælast ligger i et område, der ikke er udlagt til havneformål. H1 Havn har successivt tilkøbt arealer, der skulle bruges til havnerelateret virksomhed. Blandt andet ejer havnen et areal, hvor en af havnens lejere har sine trailere parkeret. Dette areal ligger også i et område, der ikke er udlagt til havneformål. Det har aldrig givet anledning til vanskeligheder, at havnen har arealer på områder, der ikke er udlagt til havneformål. I november 2004 var der et indslag i TV-Avisen om, at H1 Havn unddrog sig skat. Indslaget handlede om, at nogle borgere ønskede, at G8 skulle løftes ud af H1 Havn. Det var H1 Havns langsigtede mål at komme ud af lejemålet med lystbådehavnen og inddrage lystbådehavnsarealet til erhvervshavne-formål, og det var der en del politisk utilfredshed med. Indslaget i TV-Avisen var efter hans opfattelse starten til denne skattesag. H2 Havn har ikke fået en tilsvarende skattesag.

Han har videre forklaret, at de gør, hvad de kan, for at sikre, at lejere anvender arealerne til havnerelaterede formål, men når der indgås lejeaftaler på et længere åremål, har de reelt ikke nogen mulighed for at kontrollere, at virksomhederne vedvarende driver havnerelateret virksomhed. De kan f.eks. ikke kontrollere, hvor mange råvarer den enkelte lejer får leveret med lastbil. De følger med i, hvor mange varetons lejeren får leveret pr. skib, og lejeaftalerne indeholder typisk en omsætningsgaranti for så vidt angår varer leveret pr. skib. Hvis lejeren ikke lever op til omsætningsgarantien, kan de dog ikke uden videre smide lejeren ud, men alene kræve erstatning efter bestemmelserne i lejeaftalerne. H1 Havn fokuserer meget på at skabe godsomsætning over kaj. Andre havne har også lokaler, der lejes ud til ikke havnerelateret virksomhed. Hvis afgørelsen fra Landsskatteretten opretholdes, ville han have foretrukket, at havnen var fortsat som en kommunalt ejet havn.

KT har forklaret, at han har været ansat ved H1 Havn fra den 1. oktober 1972 til den 1. oktober 2002. Han blev havnedirektør i 1985. Havnens aktiviteter består primært i modtagelse og afsendelse af skibe og gods. Disse aktiviteter medfører et stort behov for areal til bl.a. oplagring af gods. Havnearealet i ...1 er meget smalt og begrænset af byen, og derfor har havnen benyttet de muligheder, der har været for opkøb af areal i eller i tilknytning til havneområdet. Da han var ansat, fremgik det af havneloven, at en havn som udgangspunkt ikke måtte afhænde arealer, og det blev fulgt i H1 Havn. Det område, hvor bl.a. G3 og ...1.1 ligger, er en gammel bydel, som består af bl.a. en del boliger og hotelvirksomhed. Havnen har løbende søgt at købe ejendomme op i det område, således at havnen kunne udvide sit areal op til ...1.2. Havnen har således købt en del ejendomme vest for ...1.1. En del af disse ejendomme blev købt med henblik på nedrivning for at bruge arealerne til havnerelaterede formål. Hvis der var ejendomme, som havnen ikke uden videre kunne anvende, var det en del af havnes politik, at man skulle søge at omdanne disse, så de kunne anvendes til havneformål. Havnens opkøb af enkelte ejendomme var en del af en langsigtet strategi om at udvide havneområdet. I overgangsperioder har man anvendt nye arealer til parkeringsformål, indtil det blev aktuelt at anvende arealet til deciderede havneformål. Eksempelvis har det i G4 været nødvendigt for havnen at etablere en større parkeringsplads på et tilkøbt areal, fordi der opstod stigende problemer med lastbilparkering.

I H1 Havns administration var der inden overgangen til aktieselskabsdrift 20-30 ansatte, hvoraf omkring halvdelen var beskæftiget med kontorarbejde. Hvis der skulle laves en længerevarende lejeaftale, blev han involveret, og sagen blev forelagt for Havneudvalget. I nogle tilfælde skulle langtidslejemål endvidere godkendes i ministeriet. Der var oftest stor interesse for ledige lejemål på havnens område. Det var et krav, at lejerne skulle anvende arealet til havneformål. Hvis det ikke var muligt at udleje til anvendelse til havneformål, er der i enkelte tilfælde sket udlejning til andre formål. Da han blev ansat, var der flere lejekontrakter med en løbetid på 50 år. Løbetiden på lejeaftaler blev efterfølgende nedsat til godt 30 år og senere til godt 20 år. De benyttede standardlejekontrakter. Lejerne havde brug for en sådan uopsigelighedsperiode for at få mulighed for at optage kreditforeningslån i de bygninger, som lejerne opførte på de lejede arealer. Hvis en lejer skulle foretage en ny investering i bygninger på de lejede areal og skulle optage lån i den forbindelse, accepterede Havneudvalget normalt en forlængelse af lejeperioden, så der blev aftalt en ny uopsigelighedsperiode, for at lejeren kunne finansiere investeringen med kreditforeningslån.

Det areal, der blev udlejet til Hotel G3, er købt af havnen kort tid før, han blev ansat. På arealet lå en stationsforstanderbolig, som havnen lod nedrive, hvorefter den vestligste ende af arealet blev anvendt til parkeringsplads. På et tidspunkt blev de kontaktet af hotellets ejer, der ønskede at leje arealet for at bygge en ny værelsesfløj til hotellet. Det blev godkendt i Havneudvalget, som fandt, at det kunne være en fordel for havnedriften, og det viste sig også hurtigt, at værelsesfløjen i væsentligt omfang blev udlejet til personer, der havde relation til havnens virksomheder.

For at hotellet kunne få tilladelse til at bygge den nye værelsesfløj, skulle hotellet sikre et antal parkeringspladser, og det indgik derfor som et led i lejeaftalen med hotellet, at det resterende areal fortsat skulle være indrettet til offentlige parkeringspladser. Han kan se, at han i januar 1982 har lavet en påtegning om, at han har drøftet lejeaftalen med NV fra ministeriet, der har godkendt lejeaftalen. Når havnen valgte at udleje arealet frem for at sælge arealet til hotellet, skyldes dette havnens klare politik om ikke at sælge arealer på havneområdet.

Ejendommen ...1.1 var en stor ejendom med mange boliglejemål og et cafeteria i stueetagen. Havnen havde i flere tilfælde fået forespørgsler på leje af kontorlokaler fra virksomheder, der havde relationer til havnens eksisterede virksomheder, og da havnen fik mulighed for at købe denne ejendom, slog de til bl.a. for at kunne imødekomme disse ønsker om kontorlejemål. Havnen ønskede herudover at omdannede cafeterialokalerne til havnehus, som er en velfærdsbygning til havnens arbejdere. Da havnen overtog ejendommen, var der 12 lejeaftaler med beboere i ejendommen. Med hjælp fra kommunens boligkontor blev disse lejere løbende flyttet og erstattet med udlejning til kontorformål. Havnen udlejede kontorarealer til bl.a. G2, som var en vikarvirksomhed, der udlejede medarbejdere til losse- og lastearbejde for havnens virksomheder. G2 har utvivlsomt også udlejet medarbejdere til andre end havnevirksomheder. Lejemålet med G2 blev vist indgået i midten af 1980'erne. Havnen valgte at udleje nogle lokaler i ejendommen til G1.1, fordi man ikke havde haft held til at udleje disse til havnerelateret formål. Der var normalt således, at havnen udsendte en skrivelse til alle havnens virksomheder med tilbud om leje af et ledigt lejemål, og hvis der ikke kom noget resultat ud af dette inden for et halvt års tid, søgte havnen at leje ud til anden side for på den måde at minimere udgifterne til tomme lejemål. Da han fratrådte, var der efter hans opfattelse ikke mangel på kontorlokaler til de havnerelaterede formål.

Om lejemålet til G5 har vidnet forklaret, at der på havnen var udlejet et større område til nogle olieselskaber, som havde et stort depot med tanke. Da et af olieselskaberne indstillede nogle aktiviteter på havnen, kom et areal i overskud, og på arealet henlå en nyere kontorbygning, som havnen fik mulighed for at overtage vederlagsfrit fra olieselskabet. Havnen forsøgte at udleje arealet med kontorbygningen og fik også en del henvendelser fra interesserede lejere, men en del af disse drev ikke havnerelateret virksomhed. En af de interesserede lejere var G5, som de kendte i forvejen som en installatørvirksomhed, der bl.a. udførte arbejde for en del af havnens virksomheder. Lejemålet er efter hans fratræden opsagt af G5.

Havnen fik på et tidspunkt mulighed for at købe et areal i G4, der grænsede op til G4 Trælast. Arealet blev udlagt til parkeringsareal. Senere opstod mulighed for at købe nogle tilstødende arealer af G4 Trælast, og havnen købte arealerne i første omgang med henblik på oplag af salt og stykgods. Efterfølgende rettede G4 Trælast henvendelse for at leje noget af arealet. G4 Trælast ønskede at etablere et oplag af træ lige i nærheden af selve trælastvirksomheden. Han har altid betragtet G4 Trælast som havnevedkommende, idet G4 Trælast løbende fik en del træ leveret via havnen. Der blev losset meget træ via H1 Havn, og det er hans opfattelse, at dette træ blev leveret til virksomheder  i landsdelen.

G6 Fisk er en fiskeindustri, der har udviklet sig fra at få fisken leveret over havnen til at få tilført halvfabrikata og forædle disse til færdigvarer. Oprindeligt blev produktionen fra G6 Fisk afsendt med skib, men dette er ikke længere rentabelt. Nu bliver produktionen afsendt i frysecontainere, hvoraf mange dog fortsat afskibes fra H1 Havn via et shippingfirma. Oprindeligt blev lejeaftalerne med G6 Fisk indgået med en løbetid på 50 år. I starten af 1980'erne blev det drøftet, om G6 Fisk burde udflyttes fra havnen, idet der ikke længere blev modtaget eller afsendt varer fra G6 Fisk via havnen i det forudsatte omfang. Der blev ført forhandlinger med G6 Fisk om vilkårene for en sådan udflytning. Nogle af lejemålene var uopsigelige frem til omkring 2026, men havnen var indstillet på at betale omkring 25-30 mio. kr. i kompensation for, at G6 Fisk fraflyttede lejemålene. G6 Fisk krævede dog et væsentligt højere beløb, og det endte derfor med, at G6 Fisk fik lov til at blive liggende på havneområdet. Den kaj, som G6 Fisk er placeret ved, er ikke særlig velegnet til andre havneformål. Der kan ikke lægge skibe til ved den pågældende kaj, der er stabiliseret med store sten, så der er ringe vanddybde. Arealet til G6 Fisk var opdelt i flere mindre lejeaftaler, og det var ikke relevant for havnen at lade lejeaftalerne udløbe successivt. Det har ikke været overvejet at sælge arealet til G6 Fisk. G6 Fisk har løbende betalt erstatning for ikke fuldt ud at opfylde omsætningsgarantien i lejeaftalerne.

SP har forklaret, at han er statsautoriseret revisor og partner i R1. Han deltog i rådgivningen af H1 Havn i forbindelse med overvejelserne om etablering af aktieselskaber for H1 Havn og H2 Havn. Aktieselskabskonstruktionen for H1 Havn og H2 Havn blev etableret pr. 1. januar 2000. Han havde undersøgt de skattemæssige forhold for de to havne sammen med sin kollega, TM, og var kommet frem til, at havnene opfyldte betingelserne for skattefrihed. De foretog en grundig gennemgang af forholdene i H1 og H2 Havn for at kunne foretage en værdiansættelse af aktiviteterne ved overgangen til aktieselskaber, og på den måde fik de et indgående kendskab til havnenes aktiviteter. ...1s borgmester, SS, ønskede, at havnene skulle drives skattefrit, og vidnet foreslog derfor, at der blev holdt et møde med skattemyndighederne for H1 Havn og H2 Havn for at få afklaret forholdene omkring skattepligt. SS foreslog ham at ringe til revisionschef LN fra skatteforvaltningen, og det gjorde han så. LN var allerede orienteret om sagen fra borgmesteren, og vidnet foreslog, at de holdt et møde, hvor også den lignende skattemyndighed for H2 Havn deltog. På mødet deltog LN, JK, SKAT, samt TM og han selv. Han havde tilbudt LN, at havnenes ledelse også deltog i mødet, så de kunne redegøre detaljeret for havnenes forhold, men det fandt LN ikke nødvendigt. Til mødet medbragte han et kort over de 2 havne, som han gennemgik og udleverede. Han gennemgik desuden havnenes vedtægter og en oversigt over samtlige lejemål på de 2 havne. De medbragte også nogle ringbind med alle lejekontrakter for de 2 havnes lejemål, men de kom aldrig til at kigge på disse under mødet. Det var tanken, at skattemyndighederne kunne se specifikke lejekontrakter, hvis de ud fra lejeoversigten ønskede dette. Han tilbød også skattemedarbejderne en rundvisning i de 2 havne, men LN svarede, at han kendte H1 Havn som sin egen bukselomme og ikke fandt det nødvendigt. JK nævnte også, at han kendte H2 Havn.

På mødet orienterede TM om, at der under havnenes primære drift hørte fremskaffelse af arealer til havnedrift og herunder udlejning af disse arealer til havnevedkommende formål, men også i fornødent omfang udlejning til andre formål. TM brugte på mødet som eksempel, at en del af administrationsbygningen i H2 Havn efter forgæves at være søgt udlejet til havneformål, var udlejet til SKAT. Dette var et eksempel på, at hvis havnene ikke kunne udleje til havnevedkommende formål, ville havnene af hensyn til tabsbegrænsning søge at udleje til andet formål. Skattemedarbejderne var på mødet enige i, at det var naturligt, at man ikke bare lod lejemålene stå tomme, hvis man ikke kunne udleje til havneformål. Det blev på mødet diskuteret, at det var relevant at lave rimeligt korte lejeaftaler i disse situationer, således at arealerne kunne udlejes til havnevedkommende formål, hvis dette senere blev muligt. På mødet drøftede de også H1 Havns pakhus i ...3 samt G4. De lejemål, som er fremdraget i Landsskatterettens kendelse, så han ikke nogen problemer i på daværende tidspunkt, og han fandt derfor ikke nogen særlig anledning til at søge disse særskilt fremdraget på mødet. Han havde heller ikke drøftet disse lejemål med havnens administration forud for mødet med skattemedarbejderne. I sin egen gennemgang af havnens lejemål fokuserede han særligt på de beløbsmæssigt største lejemål.

H1 Havn havde løbende foretaget strategiske opkøb, når der opstod ledige ejendomme i nærheden af havnen, og denne strategi blev også drøftet på mødet. Mødet med skattemedarbejderne varede cirka 2 timer og forløb således, at der var enighed mellem mødedeltagerne om, at havnenes aktiviteter opfyldte betingelserne for skattefrihed. TM udarbejdede et mødereferat, som blev fremsendt til skattemedarbejderne, hvorefter de fik besked tilbage om, at disse var enige i indholdet. Han drøftede med TM, at hvis de ønskede absolut sikkerhed for, at aktiviteterne opfyldte betingelserne for skattefrihed, skulle de bede om en bindende forhåndsbesked. De havde dog begge den opfattelse, at der ikke var grund til at spørge, dels da de selv var overbeviste om, at havneselskaberne var skattefrie, dels da skattemedarbejderne på mødet havde tilsluttet sig dette.

Da han blev opmærksom på ændringen af selskabsskatteloven i 2002, tog han kontakt til SS i dennes egenskab af formand for foreningen Danske Havne for at få dennes forklaring på, hvad intentionen var med lovændringen. SS forklarede, at det efter foreningens opfattelse var hensigten med ændringen, at hvis en havn fremadrettet ønskede at påtage sig sideordnede aktiviteter, så kunne disse aktiviteter placeres i et datterselskab. Han drøftede endvidere lovændringen med TM, der også gav udtryk for, at intentionen var, at nye driftsaktiviteter kunne lægges i et datterselskab, som så blev skattepligtigt, medens selve havneselskabet kunne bevare sin skattefrihed. Han havde derfor ikke anledning til at tro, at lovændringen medførte nogen ændringer i relation til skattefrihed for de aktiviteter, som H1 Havn allerede udøvede.

Efter SKATs afgørelse i denne sag har H1 Havn placeret de omstridte aktiviteter i datterselskaber. Han har i samarbejde med SKAT gennemgået alle havnens lejemål nøje og bedt SKAT give udtryk for, om der er andre lejemål, hvor SKAT anser det for tvivlsomt, om der er tale om havnerelaterede aktiviteter. Alle de lejemål eller øvrige aktiviteter, som SKAT har rejst tvivl om, er herefter blevet placeret i et datterselskab. Hvis der er den mindste tvivl, placeres aktiviteten i et datterselskab. Det er dog en meget vanskelig situation, idet det er umuligt at afvise, at der pludselig dukker en aktivitet op, som skattemyndigheder vil påstå er ikkehavnevedkommende, og hvor man ikke tidligere har været opmærksom på problemstillingen.

Procedure

H1 Havn har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at det efter ordlyden af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, ikke er afgørende for skattefriheden, om havnens indtægter stammer fra havneaktiviteter, men derimod alene om havnens indtægter eller overskud anvendes til havnens formål. Selv om bestemmelsen måtte forstås således, at havnens indtægter skal hidrøre fra havneaktiviteter, så opfyldte H1 Havn betingelserne for skattefrihed i de pågældende indkomstår, idet de omstridte lejemål falder inden for de aktiviteter, som en havn lovligt kan udføre. Ved fortolkningen af, hvad der efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, kan anses for skattefritagne havneaktiviteter, må der lægges afgørende vægt på, at formålet med bestemmelsen var at skabe lighed mellem de privatejede og offentligt ejede havne, når de reelt varetog samme formål uden privatøkonomisk vinding for øje. Afgrænsningen af skattefritagne havneaktiviteter må derfor fortolkes i overensstemmelse med den forståelse af begrebet havneaktiviteter, der følger af havnelovgivningen. Det er i overensstemmelse med ressortministeriets (p.t. Transport- og Energiministeriets) fortolkning af havnelovgivningen, at der indenfor havnen kan forekomme lejemål, hvor lejeren ikke har nogen aktuel maritim tilknytning, f.eks. fordi der ikke har kunnet skaffes en lejer med tilknytning til havnen, eller fordi en lejer under lejeforholdets forløb har indstillet eller indskrænket den havnerelaterede virksomhed. Skatteministeriet har i øvrigt heller ikke gjort gældende, at de omtvistede lejemål har været i strid med havnelovgivningen. De omtvistede lejemål er således ikke udtryk for, at H1 Havn udfører aktiviteter, der går ud over lovlige havneaktiviteter, og H1 Havn opfylder derfor betingelserne for skattefrihed. Det er hverken ved lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne eller ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 om bl.a. ændring af selskabsskatteloven tilsigtet nogen ændringer i de eksisterende grænser for henholdsvis skattepligtig og skattefri aktivitet, og lovændringerne og disses forarbejder kan derfor ikke tillægges nogen betydning for afgørelsen af denne sag. Endvidere gøres det gældende, at den indtægt, som eventuelt ikke anerkendes som erhvervet som led i havnevirksomheden, er af så beskeden omfang, at det ikke kan føre til, at skattefriheden i det hele fortabes.

H1 Havn har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at ...1 Kommune som skatteansættende myndighed i 2001 gennemgik og godkendte aktiviteterne som skattefrie, og denne godkendelse kan ikke tilbagekaldes uden rimeligt varsel. H1 Havn ville og kunne utvivlsomt have indrettet sig anderledes, hvis havnen i tide havde fået besked om, at de omtvistede lejemål ville medføre fortabelse af skattefriheden. Selv om kommunens skatteforvaltning må anses for en underordnet myndighed, ændrer det ikke på, at afgørelsen ikke kan tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft, og der må i den forbindelse tages hensyn til, at skatteforvaltningens afgørelse er truffet i nært samarbejde med ToldSkat. Der er ikke grundlag for at nå frem til, at skatteforvaltningens afgørelse om skattefrihed er truffet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det kan efter statsautoriseret revisor SPs forklaring lægges til grund, at skatteforvaltningen nøje blev gjort bekendt med, at ikke alle havnens lejemål havde direkte maritim tilknytning. Der er heller ikke grundlag for at nå frem til, at lov nr. 313 af 21. maj 2002 om bl.a. ændring af selskabsskatteloven har ført til, at havnens retsbeskyttede forventning om skattefrihed må anses for bortfaldet. Efter forarbejderne til denne lov var der netop ikke tiltænkt ændringer i afgørelsen af, hvilke aktiviteter der kan udføres af en havn, uden at skattefriheden fortabes, og hverken selve loven eller lovens forarbejder har således givet H1 Havn anledning til at tro, at skatteforvaltningens afgørelse om skattefrihed var fejlagtig.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at H1 Havn i de pågældende indkomstår ikke opfyldte betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, idet havnens udlejningsvirksomhed for så vidt angår de omtvistede lejemål ikke kan henføres til havnevirksomheden. Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, indeholder klare og præcise betingelser for, hvornår den finder anvendelse, og den skal fortolkes indskrænkende, idet bestemmelsen har karakter af en snæver undtagelse fra den ellers generelt gældende skattepligt efter selskabsskattelovens § 1. Udlejningsvirksomhed kan kun anses for omfattet af bestemmelsen, såfremt udlejning er nødvendig for eller i hvert fald har direkte sammenhæng med havneaktiviteten som sådan. Lejemål, der ikke har nogen tilknytning til havnens aktiviteter, har ikke havneformål som formål og medfører således, at havnen ikke er omfattet af bestemmelsen om skattefritagelse. Med lov nr. 313 af 21. maj 2002 er der givet adgang til at placere sideordnede aktiviteter i et selvstændigt, skattepligtigt datterselskab, uden havnens skattefrihed påvirkes. Dette understreger, at der må sondres mellem egentlige havneaktiviteter og sideordnede aktiviteter, der ikke har nogen direkte forbindelse til havnens aktiviteter, hvilket har klar støtte i denne lovs forarbejder. Der må således foretages en konkret vurdering af, hvorvidt de omstridte udlejningsaktiviteter har en sådan direkte sammenhæng med havnes formål, at H1 Havn kan udøve aktiviteterne, uden at de berører muligheden for generel skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Det gøres i den forbindelse gældende, at de udlejningsaktiviteter, der er nævnt i Landsskatterettens kendelse, alle har karakter af sideordnede aktiviteter, og at betingelserne for skattefritagelse dermed ikke er opfyldt. Ved vurderingen af, hvorvidt udlejningsaktiviteterne har en direkte sammenhæng med havnes formål, kan der ikke lægges vægt på havnelovgivningen, hvilket også klart er udtrykt i forarbejderne til lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne. Selv om udlejning til ikke-havnerelaterede formål muligvis i et vist omfang accepteres eller er blevet accepteret som værende i overensstemmelse med havnelovgivningen, har dette ikke afgørende betydning for, om en sådan aktivitet er omfattet af "havnens formål" i selskabsskattelovens forstand. Det kan heller ikke tillægges nogen betydning for afgørelsen om havnens skattepligt, at de pågældende lejeaftaler kun dækker over en forholdsvis lille del af havnens samlede indtægter.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om frifindelse for H1 Havns subsidiære påstand gjort gældende, at H1 Havn ikke har opnået en retsbeskyttet forventning om skattefritagelse på baggrund af den uformaliserede forhåndstilkendegivelse fra Skatteforvaltningen. Tilkendegivelsen stammer fra en underordnet myndighed, og H1 Havn er allerede af den grund afskåret fra at støtte ret på tilkendegivelsen. Tilkendegivelsen fra ToldSkat er ikke rettet til H1 Havn, og regionens tilkendegivelse har derfor ingen betydning for denne sag. Det gøres videre gældende, at skatteforvaltningens tilkendegivelse er afgivet på et urigtigt grundlag. De omtvistede lejemål er ikke konkret blevet omtalt af H1 Havns revisorer, hverken på mødet eller i det forudgående notat. Skatteforvaltningens tilkendegivelse er således afgivet, på baggrund af en misvisende og mangelfuld gengivelse af havnens aktiviteter, og H1 Havn er også af den grund afskåret fra at støtte ret på tilkendegivelsen. Under alle omstændigheder er en eventuel retsbeskyttet forventning bortfaldet ved ændringen af selskabsskatteloven ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, idet det på baggrund af lovændringen og dennes forarbejder må have stået klart for H1 Havn og havnens rådgivere, at en overdragelse af sideordnede aktiviteter som de omtvistede lejemål til et skattepligtigt datterselskab var en afgørende forudsætning for fortsat skattefritagelse for H1 Havn A/S.

Landsrettens begrundelse og resultat

Lov nr. 255 af 11. juni 1960 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. indeholdt i § 1 bestemmelser om skattepligt for her i landet hjemmehørende aktieselskaber m.v. Loven indeholdt i § 3 blandt andet følgende bestemmelser:

"...

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

  1. Staten og dens institutioner.
  2. Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.
  3. ...
  4. Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas- og vandværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.

..."

I bemærkningerne i lovforslaget til § 3 anføres det blandt andet (FT 1959/60, tillæg A, sp. 1051)

"...

Stk. 1. Den nugældende statsskattelov indeholder ingen bestemmelser om statslige og kommunale institutioner. I praksis har man altid anset sådanne institutioner for fritaget for statsskat, enten fordi deres indtægter ikke ansås at hidrøre fra erhvervsmæssig virksomhed, eller fordi deres overskud anvendes til offentlige formål. Imidlertid synes det dog naturligt at fastslå dette i loven og så vidt muligt udtømmende at angive institutioner og virksomheder, der skal være fritaget for skattepligten.

En nærmere omtale synes kun nødvendig for så vidt angår nedennævnte punkter

Nr. 4. Medens statshavne og kommunale havne vil være fritaget for skattepligten i deres egenskab af statslige eller kommunale institutioner, findes det rimeligt også at fritage private havne, når disse ikke forfølger et privatøkonomisk formål, men havnens overskud udelukkende kan anvendes til havnens formål. Tilsvarende betragtninger kan anlægges med hensyn til de i bestemmelsen nævnte elektricitets-, gas- og vandværker."

Der ses ikke i selskabsskattelovens ordlyd eller forarbejder at være grundlag for at foretage en snæver afgrænsning af de aktiviteter, der kan udøves som led i driften af en havn, uden at det medfører skattepligt.

Det afgørende for fritagelsen for skattepligt er ifølge bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 4, anvendelsen af havnens indtægter, og der stilles efter ordlyden ikke nærmere krav til karakteren af indtægterne. Eftersom fritagelsen knytter sig til driften af havne, må det imidlertid anses for en forudsætning, at indtægterne hidrører fra driften af havnen.

Ordlyden af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 4, bidrager ikke til en nærmere afgrænsning af, hvilke aktiviteter en havn kan udøve uden at blive anset for skattepligtig. Efter forarbejderne må det antages, at formålet med bestemmelsen var i skattemæssig henseende at ligestille private havne med statshavne og kommunale havne. Ved afgrænsningen af, hvilke aktiviteter en havn kan udøve uden at ifalde skattepligt, er det derfor naturligt at se på, hvilke aktiviteter der sædvanligvis udøves i kommunale havne.

Ministeriet for offentlige arbejder førte tilsyn med kommunale havne og skulle godkende visse dispositioner. I forarbejderne til lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne er der redegjort for ministeriets praksis på udlejeområdet. Det anføres herom (FT 1975-76, tillæg A, sp. 1107):

"På udlejeområdet har ministeriet gennem sin administration tilstræbt, at havnearealerne alene blev udlejet til de erhverv som havde brug for beliggenhed på selve havneområdet. Dette har været gældende først og fremmest for de arealer, som ligger umiddelbart ved eller i umiddelbar nærhed af kajerne, og er bl.a. tilgodeset ved krav om omsætningsgaranti for arealer ved kaj. Udviklingen med megen spredning i efterspørgslen efter havneplads fra egentlige havnesøgende erhverv har dog medført, at der i en række havne har måttet udlejes til ikke-havnevirksomheder."

Lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne indeholdt i kapitel 6 særlige bestemmelser for visse kommunale trafikhavne, herunder en bestemmelse i § 13, stk. 2, om, at ministeren for offentlige arbejder skulle udfærdige en standardlejekontrakt, og at udleje af arealer på længere tid end 3 år på andre vilkår end de i standardkontrakten fastsatte kun måtte ske med tilladelse fra ministeren. I forarbejderne til denne bestemmelse anføres det blandt andet (FT 1975-76, tillæg A, sp. 1115)

"Udleje af arealer på trafikhavnene skal, medmindre særlige forhold foreligger, alene ske til virksomheder, for hvilke placering ved havnen er af væsentlig betydning. På baggrund af havnearealernes særlige værdi som placerede ved de kostbare kajanlæg sikres det derved, at der på havneområder i almindelighed kun placeres egentlige havnevirksomheder, d.v.s. sådanne virksomheder, som har behov for ind- eller udførsel over bolværk. Særligt hensyn må dog tages til erhvervsvirksomheder, hvor udviklingen har medført, at virksomhederne har skiftet karakter, og hvor på den anden side havnene ikke nu har mulighed for at udleje til egentlig havnevirksomhed."

For så vidt angår kommunale selvstyrehavne og havne organiseret som et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab indeholder den nugældende havnelov, lov nr. 326 af 28. maj 1999 med senere ændringer, i § 9, stk. 5, og § 10, stk. 3, bestemmelser, hvorefter "havnen forestår anlæg og drift af havneinfrastruktur, herunder dækkende værker, kajer, havnebassiner og tilstødende landarealer, og kan yderligere stille kraner, pakhuse og lign. til rådighed med henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejere m.fl.". Transport- og Energiministeriet har som nævnt ovenfor i tilknytning hertil i et brev af 2. juni 2005 blandt andet anført:

"Trafik- og Energiministeriet finder, at der med udtrykket "drift af arealer" forstås brug, vedligeholdelse og administration af de arealer, som havnen ejer. I fortsættelse af det ovenfor anførte finder Transport- og Energiministeriet, at hvis havnen ejer arealer, der p.t. ikke er efterspurgte til havneformål, må havnen være berettiget til at udleje dem til andet formål, hvis havnen ikke finder det forsvarligt at sælge dem under hensyn til en rimelig forventning om havnens behov for senere brug af arealerne."

I forarbejderne til den nugældende havnelov anføres det i de almindelige bemærkninger blandt andet (FT 1998-99, tillæg A, side 3652):

"Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal give anledning til fravigelse af gældende selskabsskatteretlige regler. Efter de skatteretlige regler betyder udøvelsen af andre aktiviteter end sådanne, som kan henføres til havnedrift i snæver forstand, at der ikke kan opnås skattefrihed for nogen del af havnens aktiviteter."

I bemærkningerne til § 10, stk. 3, i lovforslaget anføres det blandt andet (FT 1998-99, tillæg A, side 3662):

"Ved havnerelateret virksomhed forstås f.eks. stevedorevirksomhed og transportcenteraktiviteter, men ikke f.eks. rederivirksomhed, vognmandsvirksomhed, mæglervirksomhed eller containerproduktion. Begrebet havnerelateret virksomhed må ikke forveksles med "havnens ... formål" i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, hvor der foretages en meget snæver afgrænsning af ligningsmyndighederne."

De nævnte bemærkninger i forarbejderne til havneloven fra 1999 kan ikke føre til en ændret skatteretlig vurdering af, hvilke aktiviteter en havn kan udøve uden at blive skattepligtig. Det fremgår i øvrigt ikke nærmere, hvad der sigtes til med havnedrift i snæver forstand, herunder om det skal forstås som almindelig havnedrift forud for gennemførelsen af den nye havnelov.

Der er ikke under sagen tilvejebragt nærmere oplysninger om driften af andre kommunale havne end H1, herunder navnlig med hensyn til erhvervelse og udleje af ejendomme. Der er heller ikke tilvejebragt nærmere oplysninger om skattemyndighedernes praksis i relation til andre havne.

Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 fik selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, en ændret affattelse. For så vidt angår havne blev bestemmelsens 1. pkt. ikke ændret. Der blev indsat et nyt 2. pkt. med følgende ordlyd:

"Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab."

Om baggrunden for lovændringen anføres det i bemærkningerne til lovforslaget blandt andet (FT 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2610):

"Havne og lufthavne er betinget skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Hvis en havn eller lufthavn udøver såkaldt sideordnet aktivitet, dvs. aktiviteter, der ikke medgår til det formål, der betinger skattefriheden, fortabes skattefriheden, og alle havnens eller lufthavnens aktiviteter bliver undergivet skattepligt. Der er ikke i praksis taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt havne og lufthavne kan bevare deres skattefrihed, såfremt der udøves sideordnet aktivitet i et selvstændigt, skattepligtigt datterselskab. For at undgå fremtidig tvivl om skattefritagelsens rækkevidde, foreslås det at præcisere, at havne og lufthavne kan drive sideordnet aktivitet i skattepligtige datterselskaber, uden selv at miste skattefriheden. Herved sikres, at havne og lufthavne har mulighed for at udøve aktiviteter, som er naturligt og tæt knyttet til havne- og lufthavnstrafik, og som mest hensigtsmæssigt drives af havnene eller lufthavnen, men ikke direkte vedrører havneog lufthavnstrafikken."

I bemærkningerne til lovforslaget anføres det vedrørende ændringen af § 3, stk. 1, nr. 4, blandt andet (FT 2001-02, 2. samling, tillæg A, s. 2633):

"Der er ikke tiltænkt ændringer i afgørelsen af, hvilke aktiviteter der kan udøves af en havn eller lufthavn, uden at skattefriheden fortabes."

Under hensyn til, at § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ikke blev ændret for så vidt angår havne, at det ifølge forarbejderne var sigtet med lovændringen at præcisere, at havne og lufthavne kan drive sideordnet aktivitet i skattepligtige datterselskaber uden selv at miste skattefriheden, og at der ikke var tiltænkt ændringer i afgørelsen af, hvilke aktiviteter der kan udøves af en havn eller lufthavn, uden at skattefriheden fortabes, kan lovændringen ikke føre til en ændret vurdering af spørgsmålet om skattefritagelse for havne i medfør af § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., set i forhold til den tidligere retstilstand.

En væsentlig del af H1 havns dispositioner med hensyn til erhvervelse og udleje af de omtvistede ejendomme er foretaget, mens havnen var kommunal og dermed fritaget for skattepligt, og dispositionerne er i vid udstrækning godkendt af ressortministeriet. Det må efter bevisførelsen antages, at det overordnede formål med erhvervelsen af ejendommene har været at sikre arealer til brug for den fremtidige drift af havnen. Det må endvidere anses for tilstrækkelig sandsynliggjort, at havnen har bestræbt sig på så vidt muligt at udleje ejendommene til virksomheder med relation til havnen.

Der er på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at havnens aktiviteter med hensyn til de omhandlede ejendomme har ligget uden for rammerne af sædvanlig havnedrift.

Der er herefter ikke den fornødne klare hjemmel til at beskatte H1 Havn A/S af selskabets indkomster i 2003 og 2004. H1 Havn A/S må således anses for at have opfyldt betingelserne for fritagelse for skattepligt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Landsretten tager derfor H1 Havn A/S' principale påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale 354.000 kr. i sagsomkostninger til H1 Havn A/S, hvoraf 4.000 kr. er til udgifter til retsafgift og 350.000 kr. er til udgifter til advokatbistand, herunder udgifter til udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens karakter og omfang samt dens værdi og udfald.

Der er ikke grundlag for at tillægge eller pålægge Danske Havne sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 252, stk. 4.

T h i    k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, H1 Havn A/S, i 2003 og 2004 opfyldte betingelserne for skattefritagelse i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale 354.000 kr. i sagsomkostninger til H1 Havn A/S.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter