Dato for udgivelse
10 Jul 2009 13:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
22 Jun 2009 14:39
SKM-nummer
SKM2009.469.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 42B-829/2008
Dokument type
Dom
Emneord
Skønsmæssig ansættelse, taxavirksomhed, privatforbrug, manglende kasseregnskab, lån
Resumé

Sagsøgeren, der drev taxavirksomhed, havde fået forhøjet sin skattepligtige indkomst på baggrund af privatforbrugsberegninger.

Retten fandt, at skattemyndighederne havde været berettigede til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt bl.a. som følge af, at der ikke var ført et afstemt kasseregnskab. Retten fulgte således ikke sagsøgerens anbringende om, at særlige forhold i taxabranchen, herunder den kontrol der føres med kørebøgerne, skulle bevirke, at de manglende kasseregnskaber var uden betydning.

Endvidere fandt retten, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøgeren havde modtaget tilbagebetaling af lån på i alt 100.000 DM ydet til sagsøgerens familie.

Da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skønnene var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag, blev Skatteministeriet herefter frifundet.

Reference(r)

Bogføringsloven § 7
Skattekontrollovens § 3, stk 4
Skattekontrollovens § 5, stk 3
Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 6

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.B.1.4

Parter

A
(Advokat Klaus E. Henriques)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Emil Andresen)

Afsagt af byretsdommer

Bo Østergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2001 og 2002.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2001 og 2002 skal nedsættes med henholdsvis 279.049 kr. og 138.077 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Skatteankenævnet traf den 7. marts 2007 afgørelse, hvoraf blandt andet fremgår

"...

Ad de skønsmæssige ansættelser

Der gøres i klagen gældende, at virksomheder af denne karakter (taxavognmand) er funderet i trafikbøger, som må anses for autoriserede dokumenter - og omkostningsbilag.

En forudsætning for at et årsregnskab, der er vedlagt en selvangivelse, kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den opgjorte skattepligtige indkomst, er, at det er udarbejdet på grundlag af et for virksomheden ført og afstemt kasseregnskab.

Bogføringen skal tilrettelægges således at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser.

Der skal være en forbindelse mellem de daglige registreringer, enkeltposteringer og den skattemæssige opgørelse. Det er ligeledes et krav, at de skattemæssige efterposteringer skal føres på en sådan måde, at de kan afstemmes med det foregående års skattemæssige opgørelse. Dette følger princippet om at kunne spore posteringens gang gennem bogføringen, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 5, se endvidere bogføringslovens kapitel 4.

Efter det om regnskabsgrundlaget oplyste, indeholder regnskabet ikke bogførte aktiver og passiver, ligesom man ikke kan følge revisorsporet, da klager tilsyneladende ikke har udarbejdet en posterings-journal.

Klager har ikke fremsendt dokumentation for, at han har ført et afstemt kasseregnskab.

Henset hertil finder skatteankenævnet, at det er med rette, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3, at ansættelserne er ansat skønsmæssigt.

Skatteankenævnet har dog nedsat ansættelsen for indkomståret 2002 med den af hustruen modtagne indkomst på 48.401 kr.

Der henvises endvidere til vedlagte sagsfremstilling."

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår blandt andet

"...

1. Indledning

A (efterfølgende kaldet klager) klager over, at skattecenteret skønsmæssigt har forhøjet overskud af virksomhed for indkomståret 2001 fra kr. 218.682 til kr. 497.731 og indkomståret 2002 fra kr. 248.272 til kr. 434.750.

Klager gør endvidere gældende, at der ingen hjemmel er til at ændre ansættelserne efter ligningsfristens udløb.

2. Den påklagede afgørelse

I skrivelse af 1. marts 2005 ændrer skattecentret klagers ansættelser vedr. indkomstårene 2001 og 2002 således:

2001

 

Overskud af virksomhed selvangivet med

+218.682

Skønsmæssigt forhøjet med

+279.049

Ansat resultat af virksomhed

+497.731

 

2002

 

Overskud af virksomhed selvangivet med

+288.272

Skønsmæssigt forhøjet med

+186.478

Ansat resultat af virksomhed

+434.750

Forvaltningens begrundelse

Overordnet finder skatteforvaltningen, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, bl.a. fordi det modtagne bilagsmateriale ikke er nummereret.

Der må endvidere henses til de foretagne privatforbrugsberegninger, hvor privatforbruget er usandsynligt lavt. Det forhold, at klageren opholder sig meget af tiden i hjemlandet, og at leveomkostningerne følgelig er meget lave, kan ikke have indflydelse på beregningerne af privatforbruget.

Samtidig må det bemærkes, at udgifter til flybilletter etc. må udligne den fordel, der kan være ved lavere leveomkostninger i et andet land. Det er endvidere bemærket, at repræsentanten har opgjort klagerens privatforbrug til 217.150 kr. og 181.138 kr. Der er endelig henvist til statsskattelovens § 4, statsskattelovens § 6 og skattekontrollovens § 6 tillige med Ligningsvejledningens afsnit E.B."

Af skattecenterets udtalelse i medfør af dagældende skattestyrelseslov § 21 fremgår bl.a.

"...

Klagen vedrører følgende emner

For begge indkomstår

Skønsmæssigt tillæg til det selvangivne virksomhedsresultat, idet de beregnede privatforbrug anses for usandsynligt lave, og idet regnskabsgrundlaget er fundet tilsidesætteligt.

Sagens faktiske forhold

Skatteyder har siden 1982 drevet selvstændig taxavognmandsforretning under CVR. nr. .... Han kører selv og har desuden ansatte chauffører (fem i 2001, seks i 2002).

Skatteforvaltningen har oprindelig beregnet skatteyders husstands privatforbrug for indkomstårene 2001 og 2002 til minus 99.049 kr. henholdsvis minus 117.577 kr.

Efter diverse korrektioner er privatforbrugene af Skatteforvaltningen beregnet til 30.878 kr. henholdsvis 64.927 kr. I disse privatforbrug indgår imidlertid flere personer, end der umiddelbart indgår i skatteyders husstand (folkeregisteroplysning).

Skatteforvaltningen har sammenholdt de beregnede privatforbrug med forbrugerstyrelsens husholdningsbudget (discount-tallene) og har fundet, at det beregnede privatforbrug - også efter korrektioner - er uantageligt lavt.

Som ovenfor anført indgår der i de korrigerede privatforbrug flere personer i skatteyders husstand end hvad der umiddelbart fremgår af folkeregisteroplysningerne, og med dette større antal personer i husstanden betyder det, at der er endnu større forskel mellem forbrugerstyrelsens discountbudget og de beregnede privatforbrug, hvorfor Skatteforvaltningen ved sit skøn over virksomhedsresultatet har valgt at se bort fra disse ekstra personer.

Der henvises i øvrigt til skatteforvaltningens administrative kendelse af den 1. marts 2005.

Vurdering af klagepunkter

Skatteforvaltningen finder, at klageren kan få medhold vedrørende følgende forhold

2001

Intet.

2002

Det fremgår af skatteyders regnskab (side 8), at der er et skattemæssigt overskud før renter på 310.340 kr., og renteudgifter på 68.336 kr.

80 % af disse tal er påført skatteyders selvangivelse, mens de sidste 20 % er påført skatteyders hustrus selvangivelse.

Hustrus andel af nettoresultatet, 48.401 kr., indstilles godskrevet husstandes samlede privatforbrug, hvorved det skønsmæssige tillæg til virksomhedsresultatet nedsættes med samme beløb.

Skatteforvaltningen finder ikke at klageren kan få medhold vedrørende følgende forhold.

Resten. "

Klagers opfattelse og begrundelse

I skrivelse af 8. april 2005, modtaget i skatteankenævnet den 11. april 2005, fremsender klagers repræsentant, adv. Klaus E. Henriques, en foreløbig klage.

I endelig klage af 2. maj 2005 anfører ovenstående

"Som bebudet skal jeg herved fremkomme med mine bemærkninger til sagen, som den foreligger oplyst for mig og reg. rev. TN, som bistår ved sagens behandling:

Indledningsvist bemærkes, at jeg savner indsigt i samtlige sagens akter, herunder korrespondance m. v. for årene 2000, 2001 og 2002.

Jeg går ud fra, at dette materiale fremsendes mig til gennemgang, og jeg forbeholder mig mine bemærkninger, når det foreligger.

I relation til sagen, herunder de varslede forhøjelser af indkomsterne for 2002 og 2001 gøres det gældende, at der ikke er baggrund for disse forhøjelser, der tager udgangpunkt i, at regnskabsgrundlaget er tilsidesætteligt.

Det bestrides, at der er baggrund for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, som for så vidt angår en virksomhed af denne karakter er funderet i trafikbøger - som er autoriserede dokumenter - og omkostningsbilag.

Der er intet i håndteringen af dette materiale i relation til aflæggelse af regnskabet, som beviser, at man ikke har registreret indtægter og udgifter korrekt.

Denne omstændighed, at der ikke er numre på bilagsmaterialet, kan ikke tillægges nogen som helst virkning, når der ikke ellers er fejl i materialets bearbejdning.

Den omstændighed, at man mener, at det er overraskende med lange vagter, kan naturligvis heller ikke tillægges nogen som helst betydning, al den stund, at man udmærket under en vagt kan have indlagt forskellige hvil.

Selve indkørslen for den dag man omtaler, nemlig 30.07.02, er der ikke noget bemærkelsesværdigt i. Indsigelserne i relation til privatforbruget mener jeg i øvrigt ikke man kan tillægge vægt.

Jeg bemærker i den forbindelse, at man fra skattevæsnets side mener, at der er mulighed for at ændre skatteansættelserne efter ligningsfristens udløb.

Jeg bestrider, at der er hjemmel hertil og bemærker i den forbindelse, at der ikke i afgørelsen er gjort nærmere rede for baggrunden for, at man til trods for, at ligningsfristen er udløbet, skulle kunne ændre skatteansættelsen.

Som nævnt mener jeg ikke, at der overhovedet foreligger sådant lavt privatforbrug som i sig selv skulle kunne give anledning til at forhøje indkomsterne for de pågældende år.

Sagen er nærmere og væsentligst den, at det er med urette, at man ikke ved beregningen af privatforbruget vil lægge til grund, at klienten d. 19.12.00 omvekslede et beløb til 50.000,00 DM i forbindelse med et ophold i Makedonien, og at det er det beløb, som var til rådighed i begyndelsen af 2001 med kr. 192.928,00 og med restbeløb ved udgangen af 2001 på kr. 75.000,00.

Jeg gør gældende, at DM er den valuta, der bruges i Makedonien og som er gangbar valuta og som kan veksles uden problemer, og at selve vekslingen ikke kan henføres til valutaspekulation.

Det bemærkes i tilslutning hertil, at revisor allerede ved udarbejdelse af regnskab med 2000 med et privatforbrug på kr. 674.844,00 ville have afklaret forholdet, men man overså dette.

De privatforbrugsberegninger for 2001 og 2002 kan opløses i de poster, der fremgår af revisors oversigter, jfr. vedlagte kopi. (refereret efterfølgende, sagsbehandler)

Det fremgår, at der er en difference for 2001 på kr. 270.827,00.

Problematikken omkring kontantbeholdningen i relation til DM mener jeg allerede er afklaret, idet man må lægge til grund, at det pågældende beløb har været til rådighed.

Jeg må afvise, at gælden på kr. 70.000,00 ikke kan aktiveres, henset til, at der foreligger erklæring om disse lån, som ikke kan forkastes.

Skatten til ægtefællen bør naturligvis tages op, således som der er redegjort for det.

Det er endvidere med urette, at man ikke vil acceptere det tilskud til husleje, som er ydet med kr. 60.000,00.

For så vidt angår privatforbrugsberegningen for 2002 med en difference på kr. 252.616,00 mener jeg ikke, at man med rette kan forkaste børnenes tilskud til husleje med kr. 79.500,00.

Beløbet på kr. 75.000,00 vedrører DM-problematikken, jfr. foran.

Som det fremgår, har man ikke medtaget indkomst fra hustruen på kr. 48.401,00, hvilket er forkert, og jeg henviser videre til bemærkningerne omkring salg af bil.

Der er intet i denne beregning, der giver anledning til kritik af privatforbruget.

I henhold hertil er det derfor min opfattelse, at den forhøjelse af indkomsterne, der er gennemført for 2001 og for 2002 må tilsidesættes, således at det har sit forblivende i henhold til de selvangivelser og regnskaber, der er indgivet for de pågældende indkomstår.

I forbindelse med sagens behandling for skatteankenævnet ønskes et personligt møde, som kan berammes ved henvendelse her til kontoret.

Jeg ønsker i øvrigt gerne at afgive supplerende indlæg i sagen, når samtlige akter i relation til 2001 og 2002 foreligger og skal således opfordre Dem til at besørge fremsendelse af dette materiale til mig."

Klager har fremsendt sålydende opgørelser af privatforbruget

Privatforbrug 2001

 

Privatforbrug revisor

 

171.778

Privatforbrug skattevæsenet

 

-99.049

Difference

 

270.827

 

Det forklares således

 
 

Ej medtages kontantbeholdning

 

-75.000

Ej medtaget gæld

 

70.000

Betalt skat ægtefælle

 

22.898

Ej medtaget husleje børn m.v.

 

60.000

Revisor vedr. 31.12.00 og 1.1.01

 

192.928

Afrunding, revisor

 

          1

   

270.827

 

Privatforbrug 2002

 

Privatforbrug revisor

 

256.138

Privatforbrug skattevæsenet

 

  -6.478

Difference

 

262.616

 

Det forklares således

   

Ej godkendt Husleje børn mv.

 

79.500

Ej medregnet kontant 1.1.2001

 

75.000

Ej medtaget indkomst hust. NB

 

48.401

Solgt privatbil værdi 2001

190.850

 

Salgspris

135.000

55.850

Betalt skat hustru

 

5.340

Overskydende skat hustru

 

-1.454

Revisor ej medtaget bank 1.1.2001

 

       -21

   

262.616

4. Sagens faktiske forhold

Klageren driver selvstændig hyrevognsvirksomhed.

Klageren kører selv hyrevogn, og klageren har også ansatte til udførelse af kørslen. I det ene indkomstår havde klageren 5 ansatte, og i det andet indkomstår havde klageren 6 ansatte. Klageren selvangav årets resultat før skat og bidrag til 235.017 kr. for indkomståret 2002, medens den tilsvarende størrelse for 2001 var 74.116 kr.

Klager har selvangivet en omsætning i 2001 på t.kr. 1.616 og 2002 på 1.744 t.kr.

Skatteforvaltningen gjorde klagerens regnskabsmateriale til genstand for en ligningsmæssig revisionsgennemgang, og opgjorde oprindelig klagerens privatforbrug til - 99.048 kr. i indkomståret 2001, og til 117.577 kr. i indkomståret 2002. Efter diverse korrektioner blev privatforbruget senere opgjort til 30.878 kr. i indkomståret 2001, og til 64.927 kr. i indkomståret 2002.

Skatteforvaltningen tilsidesatte regnskabet, og gennemførte ovenfor viste forhøjelser.

Det bemærkes, at der efter anmodning har været afholdt møde med klagerens repræsentanter i sekretariatet den 3. august 2005. Der henvises til de ved den lejlighed udarbejdede referater henholdsvis af sekretariatet og af repræsentanten.

Ad privatforbrug

Klager har selvangivet privatforbruget for 2001 til 217.150 kr. og til 181.138 kr. i 2002.

Ad div. korrespondance

I skrivelse af 11. februar 2005 til skattecenteret anfører klagers tidligere revisor følgende

"Under henvisning til behageligt møde hos Dem 26/01 då. har vi sammen med vor klient

Taxivognmand A

gennemarbejdet hans privaiforbrugsopgørelser, og specielt indkomståret 2000, som vi havde korrigeret i forhold til det til Dem oprindelige indleverede årsregnskab.

2000

Vor klient er kommet i tanke om, at han optog et lån hos F1 A/S i marts måned 2000. Provenuet heraf kr. 300.000,blev krediteret hans bankbog i F2 Bank ... Beløbet anvendte han herefter til køb af valuta, først DM 50000,- den 08/03 og yderligere DM 50.000,- den 19/12, altså en valutaspekulation i DM. Det havde vi ikke med i det første af os udarbejdede regnskab. Herved vaskede vor klient hvide penge sorte, idet pengene blev anvendt, efterfølgende til hans privatforbrug.

Kopi af bankbogen vedrørende valutaspekulationen vedlægges. Bilag a

Vi har anslået, at vor klient har en kontantbeholdning på minimum DM 50.000,- (kr. 192.928) pr. ultimo året. Vi har derfor korrigeret hans skattepligtige formue til negativ med kr. 513.183,-.

2001

Den skattepligtige primo formue korrigeres med valutabeløbet, idet vi forudsætter at vor klient har halvdelen eller kr. 75. 000,- tilbage af valutalånet, og vi medtager derfor beløbet som kontantbeholdning ultimo året. Herved ændres den skattepligtige formue ultimo året til negativ med kr. 549.740,-.

2002

Den skattepligtige primo formue korrigeres til negativ med kr. 549.140,-

Vor klient sælger sin private automobil til en pris af kr. 135.000.-. Herved har han et tab på kr. 55.850,-, som skal fratrækkes hans privatforbrug kr. 256.138,- som herefter falder til kr. 200.288,- bilag B.

Vi har som aftalt på mødet fremskaffet samtykkeerklæringer fra skatteyders børn, dokumentation for anden gæld Bilag C og D.

Vi har kontaktet Lønmodtagernes dyrtidsfond (LD) og fået bekræftet, at vor klient har fået udbetalt kr. 24.500 i indkomståret 2002, men LD er dog ikke i stand til at udskrive nogen kopi af selve udbetalingen. LD oplyser, at de vil bekræfte udbetalingen ved telefonisk henvendelse fra Dem. Herudover vedlægger vi de korrigerede årsregnskaber for 2000, 2002 og 2003.

Vi skal på vor klients vegne beklage al den rod han har haft med privatforbrugsopgørelserne, specielt med valutaspekulationen, som har afstedkommet et særdeles forvrænget billede af forbruget. "

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han siden 1981 har haft to hyrevognsbevillinger. Bilerne køres primært af ansatte chauffører, der dagligt fører trafikbøgerne. Hver mandag foretager sagsøger opgørelse og afstemning på grundlag af trafikbøgerne, og tirsdag indsætter han kontantomsætningen i banken. Bilag vedrørende driften modtager han også hver mandag, og han sender dem kvartalsvis til revisoren, der forestår bogføringen. Sagsøger har altid været meget omhyggelig med sin virksomhed og har aldrig fået klager over sine trafikbøger. Sagsøger rejser 2-3 gange årligt til Makedonien på familiebesøg. Han rejser med bus og bor i sit eget hus i Makedonien. Når han er i Makedonien passer hans bror vognmandsforretningen. Hans bror er også vognmand. Den 8. marts 2000 købte sagsøger 50.000 DM i sin bank. Han skulle bruge penge til renovering af sit hus i Makedonien. Der blev 20.000 DM til overs. Han tog de 10.000 DM med tilbage til Danmark og vekslede dem i banken. Han tænkte ikke på at gemme vekselbilagene. I december 2000 købte han på ny 50.000 DM. Der var udbrudt krig i Makedonien, og han tog pengene med til familien dernede i februar 2001. Hans søster, lillebror og datter lånte hver 4.000 DM og hans svigersøn lånte resten. Han fik pengene tilbage i 2001 og 2002. Han brugte derefter nogle af pengene til ekstra afdrag på sine biler. De penge, han oprindelig købte DM for, stammede fra salg af frikørte vogne. Køb af nye vogne blev finansieret med lån. I de omhandlede indkomstår bestod sagsøgerens hustand af ham og hans ægtefælle og deres to sønner født henholdsvis 1966 og 1980. De to sønner betalte hver 4.-5.000 kr. om måneden for kost og logi. Huslejen var 6.200 kr. om måneden og husholdningsudgifterne 1.000 kr. om ugen.

Revisor TN har forklaret, at han kom ind i sagen i 2004, da sagsøgeren blev henvist til ham. Vidnet har beskæftiget sig med taxabranchen siden 1975. Det er helt almindeligt, at taxavognmænd afregner med deres chauffører og laver afstemning og regnskab en gang om ugen, typisk mandag eftermiddag. I praksis kan det ikke gøres dagligt. Det er et spørgsmål, der i mange år er blevet drøftet mellem taxabranchen og skattemyndighederne. Systemet med taxametre, kørebøger og kontroltællere koblet til sædekontakter gør, at man ikke kan snyde. Da sagsøgerens revisor i det første regnskab for 2000 kom frem til en privatforbrugssaldo på 674.844 kr., burde han have drøftet spørgsmålet med sagsøgeren. Det skete imidlertid først senere, da sagsøgeren forklarede revisoren om de 2 x 50.000 DM, hvorefter revisoren lavede nye regnskaber. Skattemyndighederne tilkendegav, at de ved privatforbrugsberegningen ville gå ud fra et discountforbrug, men der er i stedet gået ud fra et normalforbrug. Det har vidnet påpeget over for skattemyndighederne, men de har ikke villet ændre beregningen. Vidnet har udarbejdet de privatforbrugsberegninger, der er gengivet på side 6 i skatteankenævnets sagsfremstilling. De beløb, der indgår i beregningerne, stammer fra sagsøgerens regnskaber. Vidnet har ikke set den underliggende dokumentation for beløbene.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 28. august 2008, der blandt andet er sålydende:

"...

Til støtte for påstanden gøres i særlig grad følgende gældende

Det bestrides, at sagsøgers regnskab er ført med sådanne mangler, at dette er tilsidesætteligt.

Sagsøger fastholder, at alle transaktioner i fornødent omfang kan spores, særligt ud fra synspunktet om, at der er tale om en taxivirksomhed, der beror på en autorisation og hvor samtlige indtægter er fuldt dokumenteret gennem trafikbøgerne, hvilket sagsøgte heller ikke har bestridt.

Det gøres videre gældende, at sagsøgte ikke gennem privatforbrugsvurderingerne, hvor man overhovedet ikke har forholdt sig til, at sagsøgers privatforbrug i 2001 og 2002 er styrket af de vekslinger, der var foretaget hos F1 i juli og december måned, hvor i hvert fald beløbet fra december måned på kr. 192.928,00 var i behold ved udgangen af år 2000, har påvist sådanne usædvanlige forhold, at skønsmæssig forhøjelser skulle kunne gennemføres.

Såfremt disse beløb helt eller delvist indregnes, gøres det gældende, at privatforbruget ville være tilstrækkeligt.

Det gøres således gældende, at regnskabet ikke har kunnet forkastes, hvortil som nævnt kommer, at der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder i relation til privatforbruget, hvor dette skulle kunne medføre en forhøjelse af indkomsterne for 2001 og 2002.

Det bestrides, at myndighederne ved vurdering af privatforbruget har taget hensyn til, at der er tale om en familie bestående af far og mor med et overordentlig beskedent privatforbrug, hvor et discountsynspunkt efter min opfattelse ikke har været lagt til grund ved privatforbrugsberegningen; familien har haft et stærkt reduceret privatforbrug, bl.a. på grund af den omstændighed, at i hvert fald sagsøger har været bortrejst, hvorved således bemærkes, at privatforbruget i sig selv ikke kan bedømmes som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse ud fra synspunktet om, at der ikke ved gennemgangen af indtægtsforholdene i virksomheden er påvist sådanne uoverensstemmelser eller unøjagtigheder, at dette skulle kunne begrunde en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for "evt. uregistreret indkørsel".

Det må således for bedømmelse af sagen lægges til grund, at samtlige udgifter og indtægter er registeret.

I tilslutning hertil gøres det gældende, at sagsøgte under sagsbehandlingen er blevet opfordret til at påpege forhold omkring driften af virksomheden, som i det mindste skulle kunne indicere, at ikke alle indtægter var blevet registreret, eller at der var fratrukket for store udgifter.

Da sagsøgte har nægtet at forholde sig til dette synspunkt, må dette tillægges negativ processuel skadevirkning.

Sagsøger har som bilagene 8 og 9 fremlagt statistiske oplysninger for 2001 og 2002, som dokumenterer, at sagsøgers virksomhed rent indtjeningsmæssigt svarer til den gennemsnitlige og af Taxinævnet registrerede drift.

Til yderligere støtte for, at der i denne sag ikke er baggrund for dels at tilsidesætte regnskabet, respektive foretage en skønsmæssig forhøjelse, gøres det gældende, at sagsøger på intet tidspunkt i den pågældende år eller i øvrigt fra kontrolmyndighedernes side, herunder Taxinævnet, taxameterkontrolinstitutionen eller lign. er blevet mødt med påtaler om håndteringen af sin virksomhed, dvs. førelse af trafikbøger i overensstemmelse med taxameterets udvisende, opretholdelse og sikring af kontrolanordning m.v., hvilket i givet fald kunne antyde, at virksomheden ikke var blevet ført i henhold til reglerne.

Da sagsøgte ikke trods opfordringer har villet ytre sig om, hvorvidt man ville bestride, at indtjeningen eller driften af virksomheden lå på linie med de gennemsnitstal, som Taxinævnet har offentliggjort, må man for sagens bedømmelse lægge til grund, at virksomheden i 2001 og 2002 har været drevet i henhold til reglerne og uden, at der har været anledning til at notere, at indtægter og udgifter ikke svarede til gennemsnitstallene.

Videre har sagsøgte ikke trods opfordring i replikken bestridt synspunktet om, at i hvert fald beløbet på kr. 192.928,00 var tilstede ved udgangen af år 2000 med den konsekvens, at dette ville påvirke privatforbrugsbedømmelsen for de efterfølgende år; dette faktum må således for sagens bedømmelse lægges til grund.

Det gøres videre gældende, at regnskabet for så vidt angår 2000 har været behæftet med fejl i relation til privatforbruget - fejl som revisor efterfølgende har forsøgt at rette op på.

Den omstændighed, at sagsøgte i sit påstandsdokument nu bestrider, at de afgivne regnskaber udviser de på autoriseret grundlag registrerede indtægter, og at beløbet på kr. 192.928,00 ikke var tilstede ved udgangen af 2000, kan ikke tillægges betydning, da der må være tale om nye anbringender og forhold, som sagsøgte bevidst ikke har villet forholde sig til under forberedelsen.

Under henvisning til det her anførte har sagsøger godtgjort, at det af sagsøgte udøvede skøn kan tilsidesættes."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 25. august 2008, der blandt andet er sålydende:

"Det gøres overordnet gældende, at sagsøgte har været berettiget til at fastsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001 og 2002 skønsmæssigt, da sagsøgerens regnskabsgrundlag har været tilsidesætteligt, og da hans selvangivne privatforbrug har været negativt/uantageligt lavt. Det udøvede skøn kan kun tilsidesættes såfremt det er udøvet på et klart forkert grundlag, eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det påhviler sagsøgeren at godtgøre dette, hvilket sagsøgeren ikke har godtgjort.

En forudsætning for at et årsregnskab, der er vedlagt en selvangivelse, kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den opgjorte skattepligtige indkomst, er, at det er udarbejdet på baggrund af et for virksomheden ført og afstemt kasseregnskab. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. Der skal være en forbindelse mellem de daglige registreringer, enkeltposteringer og den skattemæssige opgørelse. Det er ligeledes et krav, at de skattemæssige efterposteringer føres på en sådan måde, at de kan afstemmes med det foregående års skattemæssige opgørelse.

I den konkrete sag har sagsøgeren ubestridt ikke udarbejdet virksomhedens regnskaber på baggrund af et ført og afstemt kasseregnskab, men alene på baggrund af foreliggende indtægts- og udgiftsbilag i form af trafikbøger. Sagsøgeren har ikke foretaget daglige kasseafstemninger, og sagsøgeren har ikke ført kassekladder. På denne baggrund er sagsøgerens regnskab ikke tilstrækkeligt som dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvorfor sagsøgte har været berettiget til at tilsidesætte sagsøgerens regnskabsgrundlag, og fastsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Hertil kommer at SKAT har beregnet sagsøgerens og hans hustrus privatforbrug for indkomstårene 2001 og 2002 til at være negativt med kr. 99.049,- og kr. 6.478,-. Såfremt der herefter tages højde for den korrektion på kr. 48.401,- , som skatteankenævnet har foretaget for 2002, har sagsøgeren og dennes hustru for dette indkomstår haft blot kr. 41.923,- at leve for i 2002.

Idet privatforbruget er henholdsvis negativ og uantagelig lav, har SKAT også - og i sig selv - af denne årsag været berettiget til at fastsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. f.eks. UfR 1967, 635 H og SKM2007.345.VLR.

I relation til det udøvende skøn gøres det gældende, at dette ikke er udøvet på et klart forkert grundlag, eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat hvilket det påhviler sagsøgeren at godtgøre.

SKAT har foretaget det udøvede skøn ved at sammenholde privatforbrugsberegningerne med Forbrugerstyrelsens husholdningsbudget, der indeholder normtal for forbrug for husstande afhængigt af disses størrelse (bilag 1, side 9 -13). Ifølge Forbrugerstyrelsens husholdningsbudget har en husstand på 2 personer et årligt normalforbrug på kr. 197.136,-.

SKAT har beregnet de foretagne forhøjelser ud fra, at der for sagsøgeren skal vare plads til et privatforbrug på kr. 180.000,- pr. år. At det er forsvarligt at antage, at sagsøgerens privatforbrug for hvert indkomstår har været på kr. 180.000,- pr. indkomstår støttes - udover af det ovennævnte husholdningsbudget fra Forbrugerstyrelsen - af, at sagsøgeren selv har angivet et privatforbrug på hhv. 217.150,- og kr. 181.138,- for hvert af de to indkomstår (bilag 1, side 4, midtfor).

Sagsøgeren har to indsigelser mod privatforbrugsberegningen.

Sagsøgeren har gjort gældende, at der skal anlægges et "discount-synspunkt" i relation til sagsøgeren, idet denne har haft et reduceret privatforbrug. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation herfor, hvorfor dette ikke kan tillægges betydning ved opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug.

Sagsøgeren har videre gjort gældende, at der ved privatforbrugsberegningen skal tages hensyn til, at sagsøgeren har optaget lån hos F1 A/S, og at provenuet heraf på kr. 300.000,- blev krediteret sagsøgerens bankkonto, hvorefter beløbet blev anvendt til køb af DM 100.000,-.

Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at DM 100.000,- er vekslet tilbage til DKK. Sagsøgeren har om DM 100.000,- i forbindelse med den administrative behandling af sagen forklaret, at DM 100.000,- er givet til sagsøgerens datter i Makedonien, således at hun kunne anvende beløbet i nødsituationer, jf. bilag 2, bilag 3, side 20, nederst, samt bilag 4, side 2-4. Det optagne lån kan derfor ikke tillægges betydning ved opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug.

Herudover har det i alle tilfælde formodningen imod sig, at sagsøgeren har været i besiddelse af en - kontant - beholdning af DM på 50.000,- - 100.000,- i flere måneder.

Sagsøgeren har ikke godtgjort at det udøvede skøn kan tilsidesættes."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøger har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han som af ham forklaret i 2001 og 2002 har modtaget tilbagebetaling af lån i DM ydet til familiemedlemmer i 2000 og 2001. Der kan således ikke ved den regnskabsmæssige opgørelse af sagsøgerens husstands privatforbrug tages hensyn hertil, og de af skattemyndighederne foretagne beregninger lægges herefter til grund. Da der ikke herved er levnet plads til et antageligt privatforbrug, og da sagsøgerens regnskaber som følge af manglende førelse og afstemning af et kasseregnskab i øvrigt må anses for uegnede som grundlag for indkomstopgørelsen, finder retten, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser for de omhandlede indkomstår. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, og Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Sagsøgeren skal betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand, herunder udarbejdelse af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter