Dato for udgivelse
09 Jul 2009 07:45
SKM-nummer
SKM2009.462.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
09-00435
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Om kommunikation og information samt kampagner
Emneord
Omkostningsgodtgørelse, hæftelse, ikke-indeholdt A-skat
Resumé

Udbetaling af omkostningsgodtgørelse skulle ske uden tillæg af den moms, der var tillagt bistandsyderens honorar, da der alene var ansøgt om godtgørelse af honoraret uden moms. SKAT var således ikke berettiget til at udbetale godtgørelsen med tillæg af moms med henvisning til, at klageren efter SKAT's opfattelse ikke var berettiget til at fradrage momsen ved opgørelsen af sit momstilsvar.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 54, stk. 2
Skatteforvaltningsloven §§ 57 og 58
Henvisning
-

Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at omkostningsgodtgørelse vedrørende en honorarnota for sagkyndig bistand i en sag ved Landsskatteretten skal udbetales beregnet ud fra beløbet inklusive moms. Virksomheden har ansøgt om udbetaling beregnet ud fra beløbet eksklusive moms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKAT's afgørelse, således at omkostningsgodtgørelse alene udbetales beregnet ud fra beløbet eksklusive moms. Omkostningsgodtgørelse til udbetaling udgør herefter 4.000 kr.

Sagens oplysninger

Virksomhedens aktiviteter består i beplantning, fældning og salg af juletræer og andre skovbeplantningsprodukter mv. Virksomheden har kun momspligtige aktiviteter.

SKAT traf den 5. marts 2007 afgørelse om, at virksomheden hæftede for ikke indeholdt arbejdsudlejeskat i relation til en kontrakt med en litauisk virksomhed om udførelse af hovedsageligt prikling og plantesortering, idet kontrakten blev anset for en arbejdsudlejekontrakt og ikke en entreprisekontrakt.

Virksomheden påklagede den 8. marts 2007 afgørelsen til Landsskatteretten.

Ved kendelse af 8. december 2008 stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen.

Ved ansøgning af 6. januar 2009 har virksomheden anmodet om omkostningsgodtgørelse med 50 % af et beløb på 8.000 kr. På ansøgningsskemaet har virksomheden i rubrikken: "Har den godtgørelsesberettigede virksomhed fradrag for den indgående moms af sagsomkostningerne efter momslovens regler" sat kryds i feltet: "Helt".

Ansøgningen var vedlagt kopi af honorarnota nr. 29851 af 15. december 2008 udstedt af virksomhedens advokat til virksomheden. Honoraret udgjorde 32.000 kr., hvortil var tillagt moms på 8.000 kr., hvorefter det samlede beløb udgjorde 40.000 kr. Honoraret vedrørte tre sager, hvorfor honoraret ved omkostningsgodtgørelsesansøgningen var delt op, således at nærværende ansøgning vedrører en honorarandel på 8.000 kr., eksklusive moms, medens to øvrige ansøgninger af samme dato vedrører en honorarandel på henholdsvis 8.000 kr., eksklusive moms, samt 16.000 kr., eksklusive moms.

SKAT rettede den 2. februar 2009 telefonisk henvendelse til virksomhedens advokat og gjorde opmærksom på, at omkostningsgodtgørelsen skulle udbetales beregnet ud fra beløbet inklusive moms, idet der efter SKAT's opfattelse ikke var fradragsret for momsen, da klagesagen vedrørte indeholdelse af A-skat og dermed ikke virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Ved brev af 3. februar 2009 anførte virksomhedens advokat over for SKAT, at der efter hans opfattelse var fradragsret for momsen, og at omkostningsgodtgørelsen derfor skulle udbetales beregnet ud fra beløbet eksklusive moms.

SKAT's afgørelse

SKAT har i en afgørelse med overskriften "Udbetaling af omkostningsgodtgørelse" truffet afgørelse om, at omkostningsgodtgørelse skal udbetales beregnet ud fra honorarnotabeløbet inklusive moms. SKAT har herefter udbetalt et beløb på 5.000 kr.

Beløbet vedrører sagkyndig bistand i forbindelse med en sag ved Landsskatteretten om hæftelse for ikke indeholdt A-skat.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret kan fradrage momsen for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Endvidere fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Af vejledningen om "Processuelle regler på SKAT's område", afsnit K.3.2, fremgår, at de godtgørelsesberettigede udgifter skal reduceres med momsbeløb, der kan fradrages som indgående moms efter momsloven. Det afgørende for momsfradragsretten er, at udgifterne er afholdt, og at sagen vedrører momspligtige aktiviteter. Såfremt en klagesag udelukkende vedrører beskatningen af en momsregistreret virksomheds momspligtige aktiviteter, vil der momsmæssigt være fradragsret for momsen på udgifterne til førelse af sagen.

Da den omhandlede klagesag vedrørte hæftelse for ikke indeholdt A-skat, falder de udgifter, der er afholdt til sagkyndig bistand i forbindelse med klagesagen, uden for momslovens § 4, og der er dermed ikke fradrag for momsen efter momslovens § 37.

Omkostningsgodtgørelsen skal derfor udbetales beregnet ud fra beløbet inklusive moms.

Omkostningsgodtgørelsen skal herefter udbetales med 50 % af det samlede fakturabeløb på 40.000 kr. jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. pkt. I relation til nærværende ansøgning skal der derfor udbetales et beløb på 5.000 kr.

Det bemærkes ligeledes, at såfremt virksomheden har fratrukket momsen i momsregnskabet, skal denne tilbageføres, idet der ikke er fradragsret for momsen, da klagesagen ikke vedrører en momspligtig aktivitet.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens advokat har fremsat påstand om, at omkostningsgodtgørelsen skal udbetales beregnet ud fra honorarnotabeløbet eksklusive moms.

Honorarnotaen vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Som konsekvens heraf kan virksomheden fratrække momsen i momsregnskabet.

Advokatfirmaets bistand vedrører en længere tvist mellem virksomheden og SKAT omkring karakteren af kontrakter indgået mellem virksomheden og en litauisk virksomhed. Det gennemgående spørgsmål i sagskomplekset har været, om der er tale om entreprisekontrakter med den konsekvens, at der ikke er indeholdelsespligt, eller om der er tale om kontrakter vedrørende arbejdsudleje med den konsekvens, at virksomheden skal indeholde arbejdsudlejeskat.

Advokatfirmaet har igennem forløbet med sagerne i sagskomplekset udstedt flere fakturaer. SKAT har i alle øvrige tilfælde end de tre afgørelser vedrørende nærværende honorarnota udbetalt omkostningsgodtgørelse ud fra fakturabeløbene eksklusive moms, idet der ikke på noget tidspunkt har været tvivl om, at advokatfirmaets bistand vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Det må da også forekomme rimeligt åbenbart, at advokatfirmaets bistand vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Uanset, hvorledes virksomhedens kontrakter med den litauiske virksomhed karakteriseres, er det et faktum, at klagesagen vedrører køb af en momspligtig ydelse fra den litauiske virksomhed. Det gælder også den situation, hvor kontrakterne karakteriseres som arbejdsudlejekontrakter, idet arbejdsudleje er en momspligtig ydelse. SKAT's afgørelse i nærværende sag kan også undre, når det tages i betragtning, at den arbejdsydelse, der købes af den litauiske virksomhed, anvendes til produktion af virksomhedens produkter, der sælges inklusive moms. Afregning for udførelse af opgaverne sker ved, at den litauiske virksomhed udsteder fakturaer med moms til virksomheden.

Af momslovens § 15, stk. 2, nr. 6, fremgår, hvor leveringsstedet ved køb af arbejdskraft er. Endvidere fremgår af Momsvejledningen, afsnit P.1.1, at en momsangivelse blandt andet skal indeholde: "Moms af køb af byggeydelser og arbejdsudleje med omvendt betalingspligt (udgående moms)."

Det fremgår således klart indirekte af momsloven og Momsvejledningen, at køb af arbejdskraft, dvs. arbejdsudleje, er en momspligtig ydelse. Der kan derfor ikke være tvivl om, at virksomheden har momsfradrag for momsen på købet af ydelsen. Som følge heraf må virksomheden også være berettiget til at fratrække momsen af advokatudgifterne til førelse af den omhandlede sag, idet sagen direkte vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Såfremt SKAT's synspunkt følges, vil det medføre, at momsen på udgifter til sagkyndig bistand i skatte-/afgiftssager aldrig vil kunne fratrækkes, idet SKAT vil anføre, at sagerne ikke vedrører den momspligtige aktivitet, men derimod virksomhedens skatte-/afgifts-forhold mv. Dette synspunkt er åbenlyst forkert.

Konklusionen må herefter være, at den omhandlede honorarnota vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, og at omkostningsgodtgørelse derfor skal udbetales beregnet ud fra beløbet eksklusive moms.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det forekommer uklart, om SKAT's afgørelse skal forstås således, at der er truffet en egentlig afgørelse om, at virksomheden ikke har fradrag for momsen på den omhandlede honorarnota. Der er herved henset til, at afgørelsen ikke indeholder en nærmere beskrivelse af virksomhedens momsmæssige forhold og ej heller en talmæssig angivelse af en forhøjelse af et angivet momstilsvar. Ud fra afgørelsens ordlyd og overskrift må det have formodningen imod sig, at der er truffet en sådan egentlig afgørelse om virksomhedens momsansættelse.

Landsskatteretten tager derfor i nærværende sag alene stilling til, om klageren skal have udbetalt omkostningsgodtgørelse beregnet med eller uden tillæg af den fakturerede moms. Det af SKAT anførte om virksomhedens momsmæssige stilling må således anses som en vejledende udtalelse om den momsmæssige behandling af den omhandlede faktura. Landsskatteretten er ikke klagemyndighed for sådanne vejledende udtalelser.

Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Der ydes en godtgørelse på 50 % af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand mv. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 %, hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."

Skatteforvaltningslovens § 54, stk. 2, har følgende ordlyd:

"De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:

  1. Tilkendte sagsomkostninger.
  2. Offentlig retshjælp.
  3. Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven)."
  4. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en ordning, hvor godtgørelse ydes efter ansøgning, jf. skatteforvaltningslovens §§ 57 og 58 forudsætningsvis. En konsekvens heraf må være, at en ansøger ikke er forpligtet til at modtage et større beløb end det beløb, der ansøges om.

    Ud fra SKAT's generelle vejledningspligt kan det være velbegrundet, at SKAT retter henvendelse til en ansøger i tilfælde, hvor der efter SKAT's opfattelse ikke er momsfradrag, om at ansøgeren efter SKAT's opfattelse er berettiget til at få godtgørelse for momsen. Dette medfører imidlertid ikke, at SKAT har hjemmel til at træffe afgørelse om, at beløbet skal udbetales med moms, såfremt ansøgeren fastholder, at der ikke ansøges om udbetaling af momsbeløbet.

    Allerede derfor må der gives klageren medhold i den fremsatte påstand om, at omkostningsgodtgørelsen skal udbetales beregnet uden tillæg af den fakturerede moms.

    Omkostningsgodtgørelse til udbetaling i relation til nærværende ansøgning udgør herefter 50 % af 8.000 kr., dvs. 4.000 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. pkt.

    Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

    skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter