Dato for udgivelse
11 Aug 2009 15:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
04 Jun 2009 08:24
SKM-nummer
SKM2009.479.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-0707-08
Dokument type
Dom
Emneord
Golfanlæg, afskrivning, accessorisk, bygning
Resumé

Landsretten fandt, at et golfanlæg ikke kunne afskrives i medfør af afskrivningslovens § 14, stk. 1, som bygning.

Anlægget kunne heller ikke afskrives efter § 14, stk. 3, fordi golfanlægget ikke kunne anses for at være sammenlignelig med de udtrykkeligt opregnede aktiver i stk. 3, ligesom golfanlægget ikke kunne anses for at tjene driften af de afskrivningsberettigede bygninger, da der i begrebet "tjener driften" ligger, at det accessoriske aktiv skal være af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten i virksomheden.

Afskrivning efter afskrivningslovens § 27 vedrører alene jordbrugsbedrifter og giver derfor ikke hjemmel til at afskrive et golfanlæg.

Endelig fastslog landsretten, at en ejers adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på det aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, alene må anses for at være reguleret af reglerne i afskrivningsloven og ikke længere tillige af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 5
Afskrivningsloven § 14, stk. 1
Afskrivningsloven § 14, stk. 3
Afskrivningsloven § 18, stk. 2
Afskrivningsloven § 27
Statsskatteloven § 6 A

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 E.A.2.3

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 E.C.5
Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 E.C.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 E.C.2.1

 
Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 E.C.4.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 E.C.4.1.2
Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 E.C.5.9


Parter

H1 Golf A/S
(advokat Martin Høj Lauridsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat H. C. Vinten)

Afsagt af landsdommerne

Lisbeth Parbo, Karen Foldager og Hanne Aagaard (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Golf A/S, har ret til skattemæssige fradrag for afskrivninger på selskabets golfbaneanlæg efter reglerne i afskrivningslovens § 14, stk. 1 eller 3, § 5 eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Sagen blev anlagt ved Byretten den 19. december 2007. Efter anmodning fra parterne henviste byretten ved kendelse af 24. april 2008 sagen til behandling ved Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Påstande

H1 Golf A/S har nedlagt følgende påstande

Principalt

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende de nedenfor opregnede og af H1 Golf A/S foretagne og selvangivne afskrivninger på anlægsudgifterne til selskabets golfbaneanlæg:

For skatteåret 2002/2003

400.529 kr.

For skatteåret 2003/2004

393.352 kr.

For skatteåret 2004/2005

291.706 kr.

For skatteåret 2005/2006

281.148 kr.

Subsidiært

Skatteministeriet skal anerkende de af H1 Golf A/S foretagne og selvangivne afskrivninger på golfbaneanlægget med et mindre beløb.

Mere subsidiært

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Golf A/S' udgifter til egentlige driftsmidler i forbindelse med golfbaneanlæggets etablering, 1.019.309,70 kr. eller et mindre beløb efter rettens skøn, kan tillægges selskabets driftsmiddelsaldo for 2002/2003, således at disse udgifter indgår i det beløb, som H1 Golf A/S kan afskrive i henhold til reglerne i afskrivningslovens kapitel 2.

Mest subsidiært

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Golf A/S' udgifter til egentlige driftsmidler i forbindelse med golfbaneanlæggets etablering kan tillægges selskabets driftsmiddelsaldo for 2002/2003 og afskrives efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2, idet sagen hjemvises til ligningsmyndighederne med henblik på udøvelse af et mere fyldestgørende skøn over disse udgifter.

Beløbet på 1.019.309,70 kr. i H1 Golf A/S' mere subsidiære påstand svarer efter det oplyste til 1991-værdien af 1,5 mio. kr. beregnet ud fra nettoprisindekset. De 1,5 mio. kr. er baseret på oplysninger fra skønsmanden om udgifterne til etablering af dræn- og vandingssystemet på banens oprindelige 9 huller.

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsfremstilling

Den 5. juli 2006 traf SKAT afgørelse om at ændre H1 Golf A/S' skatteansættelse for indkomstårene 2002-2005, således at indkomsten blev forhøjet med 294.011 kr. i 2002, 393.352 kr. i 2003, 380.795 kr. i 2004 og 281.148 kr. i 2005. Ændringerne for 2003 og 2005 svarede til de afskrivninger, som H1 Golf A/S havde foretaget på selskabets golfbaneanlæg de pågældende år, hvilke SKAT ikke kunne godkende. Ændringen for 2002 fremkom bl.a. på baggrund af ikke godkendte afskrivninger på golfbaneanlægget på 400.529 kr., og ændringen for 2004 fremkom bl.a. på baggrund af ikke godkendte afskrivninger på golfbaneanlægget på 291.706 kr.

H1 Golf A/S indbragte afgørelsen om de ikke godkendte afskrivninger for Landsskatteretten, der den 19. september 2007 stadfæstede SKATs afgørelse. Landsskatteretten har i sin kendelse fejlagtigt anført, at H1 Golf A/S har foretaget afskrivninger på golfbaneanlægget med 294.011 kr. i 2002 og med 380.795 kr. i 2004, men som det fremgår ovenfor, udgør disse beløb ikke de foretagne afskrivninger, men derimod ændringen af indkomsten de pågældende år.

Landsskatterettens kendelse har følgende indhold

"...

Klagen vedrører ikke godkendte afskrivninger på anlægsudgifter til et golfbaneanlæg herunder spørgsmålet om golfbaneanlægget kan anses for accessorisk til afskrivningsberettigede bygninger på golfbaneområdet.

...

Sagens oplysninger

H1 Golf A/S er etableret den 1. juli 1991.

Selskabet udlejer alle aktiver til G1 Golfklub. G1 Golfklub er en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Selskabet ejer grund, golfbaneanlæg samt tilhørende bygninger og maskiner til vedligeholdelse af golfbaneanlægget.

Selskabet købte jorden, som golfbaneanlægget er etableret på, i regnskabsåret 2002/2003.

Selskabets bygninger består af klubhus, maskinhus og toiletbygning:

I klubhuset er der administration, pro-shop, kantine/opholdsrum samt toiletter og omklædningsrum for spillerne. Det er samlingspunktet for de forskellige golfaktiviteter såsom indskrivning til turneringer, møder før og efter turneringerne.

Det er også her, dagsmedlemmer køber adgang. Almindelige medlemmer opkræves kontingent af sekretariatet.

Kantinen har ikke karakter af restaurant og har en omsætning på 850.000 kr. Kantinen afholder firmaarrangementer.

Pro-shoppen er en butik, der lejes ud, til tredjemand af golfklubben, for en leje på 1.000 kr. månedligt. I proshoppen kan der købes diverse golfudstyr, bookes baner, instruktør mv.

Der er to maskinhuse. Det ene maskinhus er garage og værksted for de maskiner, der bruges til vedligeholdelse af banerne, blandt andet græsslåmaskiner, og rummer derudover mandskabsrum med lille kantine og omklædning/bad, som er forbeholdt greenkeeperne. I det andet maskinhus opbevares der kunstgødning til brug for banen. Det udlejes endvidere som garageplads til medlemmernes golfvogne.

Golfbanen er åben døgnet rundt.

Pro-shoppen har åben tirsdag - søndag i perioden april - november. I december og marts er der åbent i weekenden. I januar og februar er der lukket.

Kantinen har åben i sommerperioderne. I vintermånederne er der selvbetjening med kolde og varme drikke fra automater. Man kan ikke købe mad i vintermånederne.

Sekretariatet har åbent året rundt.

Klubhuset er opført i 1992 og ombygget i 2004/2005. Maskinhuset er opført i 1998/1999 og ombygget i 2004/2005. Toiletbygningen er opført i 2003/2004.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af afskrivningslovens § 14, stk. 1-3, fremgår følgende

"...

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til

1) kontor,
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,
3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,
4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

Stk. 3. Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de ikke afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.

..."

Vedrørende den primære påstand om, at der kan foretages afskrivninger på golfbaneanlægget, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1:

Det er Landsskatterettens opfattelse, at udgifterne til anlæg af golfbaneanlæg ikke kan afskrives, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1.

Landsskatteretten har herved særlig lagt vægt på, at denne bestemmelse vedrører afskrivninger på bygninger. Et golfbaneanlæg er et græsbeklædt jordstykke og falder derfor uden for afskrivningslovens bygningsbegreb.

Landsskatteretten er således ikke enig i, at afgørelsen, refereret i TfS 1986, 209, vedrørende afskrivning på et kørebaneanlæg, kan sammenlignes med det at afskrive på et golfbaneanlæg.

Vedrørende den subsidiære påstand om, at der kan foretages afskrivninger på golfbaneanlægget, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3. 2. pkt.:

Det er Landsskatterettens opfattelse, at udgifterne til anlæg af golfbaneanlæg ikke kan afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, om afskrivning på accessoriske bygninger, lokaler, udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.

Landsskatteretten har herved særlig lagt vægt på, at det, efter Landsskatterettens opfattelse, bl.a. er en betingelse, for at accessorie-reglen i afskrivningslovens § 14, stk. 3, kan finde anvendelse, at det pågældende accessoriske aktiv "tjener driften" af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes.

Det er således Landskatterettens opfattelse, at golfbaneanlægget ikke kan anses for at være et accessorium til de afskrivningsberettigede bygninger på golfbaneområdet, idet disse bygninger må betragtes som accessoriske til golfbaneanlægget.

Afskrivning efter accessorie-reglen forudsætter således, at det accessoriske aktiv tjener hovedaktiviteten i virksomheden.

Det må således være en forudsætning, for at golfbaneanlægget kan afskrives som accessorisk til bygningerne på golfbaneområdet, at golfbaneanlægget, som hovedaktivitet, tjener aktiviteten i de pågældende bygninger. Dette er der i sagens natur ikke tale om, idet hovedaktiviteten må anses for at være golfbaneaktiviteten.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at der i begrebet "tjener driften" ligger, at det accessoriske aktiv skal være af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten.

Det er endvidere Landsskatteretten opfattelse, at et golfbaneanlæg ikke falder ind under ordene "udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende".

Endelig er det Landsskatterettens opfattelse, at det vil være betænkeligt, at sammenligne afgørelsen, refereret i TfS 1995, 369.LSR, med nærværende sag.

Vedrørende den mere subsidiære påstand om afskrivning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er mulighed for at foretage afskrivninger på golfbaneanlægget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten har herved særlig lagt vægt på, at ordinære afskrivninger betragtes som den i årets løb skete værdiforringelse ved normalt slid, og at der - i sagens natur - ikke forekommer værdiforringelse ved normalt slid på et golfbaneanlæg. Et golfbaneanlæg må således anses for at kunne opretholdes ved normal vedligeholdelse.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.

..."

Der har i forbindelse med landsrettens behandling af sagen været afholdt syn og skøn. Skønsmanden MT har i skønserklæring af 6. december 2008 besvaret de stillede spørgsmål således:

"...

Spørgsmål 1

Skønsmanden bedes kort redegøre for hvilke elementer golfbaneanlægget består af (tee-steder, fairway, greens, bunkers, søer, stier mv.) samt beskrive hvilket materiale, der er anvendt ved etableringen (jord, stabilgrus, dræn, kabler, vandingsanlæg, græssorter etc.).

Svar

Golfbaneanlægget består af følgende elementer

De spillede arealer

Ha  

Greens og forgreens

1,4

Teesteder

0,8

Bunkers

0,8

Fairway/semirough

16,8

Driving range

3,1

Indspilsgreen

0,1

Rough

36,6

Derudover findes søer, vandløb veje og stier, dræn og vandingsanlæg på golfbanens arealer.

Greens og forgreens

Der er reguleret i råjord efter tegning.
Der er udlagt 10-13 cm drængrus og ilagt dræn hver 4 meter, som er tilsluttet faskine.

Frøblanding

Green Turfline - en frø blanding af henholdsvis rødsvingel og alm. hvene. Vækstjord er udlagt i 35 cm tykkelse. Ved de første 9 huller er vækstjorden lavet på stedet, hvorimod på de sidste 9 huller er vækstjorden fra G2.

Teesteder

Teesteder er opbygget som greens. De er reguleret i råjord, drængrus, dræn og vækstjord. Frøblandingen er Teested Turfline, som er en blanding af rødsvingel, alm. hvene og engrapgræs.

Bunkers

Er udgravet i råjord, reguleret og der er udlagt jord på skråninger.
Der er dræn i de fleste bunkers, som er tilsluttet drænsystemet.
Bunker-kanter er tilsået med Teested Turfline, se teesteder.
Sand udlagt i 5-10 cm leveret fra G2.

Fairways/semirough

De steder, det har været nødvendigt med en regulering, er der reguleret i råjord, hvorefter der er udlagt muld. Der er anvendt den eksisterende jord på stedet. Jordtypen er forskellige på de forskellige dele af banen henholdsvis sandblandet, mere lerholdig og humusholdig.
Det gamle drænsystem er stadig intakt og der drænes ud i søer og grøfter.
Under anlæggelsen er der etableret nyt dræn i alle lavninger og udsatte steder f.eks. langs skovkanter, da der er meget trykvand i bakkerne.
Frøblandingen er Fairway Turfline - en blanding af rødsvindel og engrapgræs.
Der er grubbet og fairway er kørt over med stenrive inden såning.

Vandingssystem

Egen boring
DGU nr. ... Reg.nr: ...
Pumpehus-anlæg
Grundfos Hydro-control.
Hovedledning: 160 mm
Stikledning: 90 mm og 75 mm
Ringledninger ved greens og teesteder: pel slange 50 mm PN 10
Der må til golf indvindes 30.000 m3 pr. år.
Kapacitet pr. time: 46 m3
Måleenhed: vandur
Der vandes automatisk på greens og teesteder.
Der er fairway hydranter til vandingsmaskine på alle fairways.

Driving Range og indspilsgreen

Både driving range og indspilsgreen er etableret på den eksisterende jord.

Rough inkl. beplantning

Der er tilplantet ved anlæggelsen af de første 9 huller efter plan.
Ved de sidste 9 huller er der plantet i 2001 og 2005 + enkelte fritstående træer ved anlæggelsen.
I 2001-2005 er der tilplantet 8,6 ha.

Søer og vandløb

Der er flere søer på arealet og de udgør i alt et areal på 0,8 ha. Der findes 900 meter vandløb som bl.a. forbinder nogle af søerne på golfbanens areal.

Stier

Der er 10.000 m2 sti, som er reguleret og der er udlagt 10 cm stabilt grus og 2-4 cm knust asfalt.

Vej

Der er etableret en 5.000 m2 kørevej fra hovedvejen til klubben.

Spørgsmål 2

Skønsmanden bedes oplyse, om golfbaneanlæggets værdi og brugbarhed kan opretholdes ved sædvanlig, løbende vedligeholdelse, forudsat "normalt slid" på golfbaneanlægget og normalt vejrlig.

Svar

Det antages, at det ikke er muligt, at opretholde golfbaneanlæggets værdi og brugbarhed på længere sigt med normalt slid og normalt vejrlig. Svaret bygger på, at der med længere sigt menes 20-30 år frem i tiden og med normalt vejrlig forstås det vejr, som har været almindeligt de sidste 4-5 år. De senere år har der været større nedbørsmængder og længere tørkeperioder sammenlignet med de gennemsnitlige klimanormaler baseret på årene 1961-1990.

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende bedes skønsmanden oplyse, hvilke elementer af golfbaneanlægget, der ikke antages at kunne opretholde sin værdi og brugbarhed ved sædvanlig, løbende vedligeholdelse, ligesom skønsmanden bedes anslå den forventede levetid for de pågældende elementer af golfbaneanlægget.

Svar

Levetiden er forskellige for de forskellige elementer på banen. Mange faktorer har indflydelse herpå bl.a. jordtype, slid og færdsel på arealerne, samt udvikling af golfspillet generelt. Elementer, der antages ikke at kunne opretholde sin værdi og brugbarhed ved sædvanlig, løbende vedligeholdelse er f.eks. vandingsanlæg, dræn, greens, bunkers, stier og veje.

Vandingsanlæg

Ifølge leverandører af vandingsanlæg, er den anslåede levetid på 10-15 år, når dette gælder sprinklere og pumpe. Der er også begrænset levetid for de elektriske installationer. Rørene har en levetid på mindst 50 år. Udvikling af bedre spredeagregater, der minimerer vandforbruget eller begrænsninger i tilladelse til indvinding af vand m.m., kan nødvendiggøre udskiftning til nye sprinklere og pumpe inden for levetiden.

Greens

De første 9 greens er opbygget af den eksisterende jord på stedet og lever ikke op til anbefalingerne for en green i dag. Jorden sammensætning er ikke optimal og der er større sandsynlighed for angreb af sygdomme og problemer med opbygning af vækstlaget på længere sigt. De sidste 9 greens er opbygget efter USGA's anbefalinger og forventes at holde i rigtig lang tid.

Bunkers

Nogle bunkers har ingen dræn. Den øgede nedbørsintensitet, de senere år sammenlignet med gennemsnitstal for nedbøren de sidste 30 år, kan give anledning til behov for etablering af dræn i disse for at kunne gennemføre spillet på banen.

Dræn

Drænrør har en lang levetid, men den er også begrænset, hvorfor det kan blive nødvendigt at renovere drænsystemet på længere sigt.

Fairway

Hvor jorden har et højt ler- eller humusindhold kan der være risiko for komprimering af jorden.

På golfbaner og andre rekreative græsarealer med hyppig trafik af mennesker og maskiner, er det vanskeligt at opretholde en god jordstruktur. Især i perioder, hvor jorden er våd, kan der opstå trykskader, som kan komprimere jorden, så luftskiftet og dermed græsvæksten hæmmes, hvorfor en renovering af arealerne kan blive nødvendig på længere sigt. Komprimering kan medføre slid på arealerne, invadering af enårig rapgræs, opbygning af vandstandsende filtlag, komprimering af jord eller vækstlag, hvorfor det kan være vanskeligt at opretholde den oprindelige jordstruktur og resultatet kan være en forringelse af kvaliteten af golfbanens arealer. Det kan derfor på længere sigt være nødvendigt med en egentlig renovering/omlægning af arealerne og dette ligger udover den sædvanlige vedligeholdelse på de dele af banen.

Stier

Den anslåede levetid er 8-15 år ifølge "Befæstelser" af Holgersen & Dam, 2002, men vil som alt andet afhænge af benyttelse af stien.

Udvikling af golfspillet

Levetiden af golfanlægget afhænger også af udviklingen af golfspillet, hvor især udvikling af nye produkter har medført at spillerne slår længere i dag end de gjorde tidligere. Denne udvikling har bl.a. medført, at flere golfbaner, som blev etableret for 15-20 år siden, har været nødt til at ændre baneforløbet f.eks. ved at flytte eller etablere nye greens og teesteder for at få mere længde på hullerne for at kunne fastholde og tiltrække golfspillere. H1 Golf har en længde på 5855 m og målgruppen er almindelige spillere, så længden af golfbanen anses for at have mindre betydning og derfor ingen umiddelbar indflydelse på levetiden af golfanlægget.

Pesticidaftalen

Pesticidaftalen, som Dansk Golf Union har indgået med Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet har til formål at udfase pesticider på længere sigt og med et delmål om at reducere mængden med 75% inden år 2009. Aftalen har indflydelse på muligheden for at bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr med kemiske bekæmpelsesmidler og stiller store krav til den sædvanlige vedligeholdelse. Findes der ikke mulighed for bekæmpelse af fx gåsebiller med pesticider i fremtiden, kan der blive behov for at renovere golfbanen på grund af skader, det samme gælder invasion af kløver på fairway og angreb af sneskimmel på greens.

Spørgsmål 4

Skønsmanden bedes beskrive, hvad han forstår ved "sædvanlig, løbende vedligeholdelse", herunder bedes skønsmanden oplyse, om der heri indgår løbende udskiftning eller omlægning af dele af golfbaneanlægget.

Svar

Ved sædvanlig løbende vedligeholdelse forstås

  • Græsklipning
  • Topdressing
  • Eftersåning
  • Prikning
  • Vertikalskæring
  • Vertidræn
  • Gødskning
  • Vanding
  • Forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt, sygdom og skadedyr
  • Rensning af drænbrønde
  • Vedligeholdelse af naturarealer f.eks. beskæring, vedligeholdelse af søer og åer

Ovenstående operationer har til formål at opretholde den eksisterende tilstand af banen. Hvis der opstår problemer, der ikke kan løses via den alm. vedligeholdelse, kan der blive behov for renovering/omlægning af dele af golfbanen.

Med renovering menes eksempelvis omlægning af arealer som fx ombygning af greens med tilførsel af nyt vækstlag og dræn, omlægning af fairway til nye græsarter, ombygning af bunkers, så de får dræn, renovering af drænsystemet og andre tilsvarende opgaver, der ikke er indeholdt i den løbende vedligeholdelse og kræver en særlig arbejdsindsats eller brug af maskiner, anvendelse af nye materialer eller maskiner, som ikke anvendes til den almindelige løbende vedligeholdelse af golfbanen.

Med renovering menes således ikke alm. vedligeholdelse af vegetationen langs søer og åer. Gror søerne til, kan der være behov for en egentlig oprensning af disse. Her er anlagt den samme måde at skelne på, som kommunerne anvender i forbindelse med vedligeholdelse af søer over 100 m2 (§ 3 områder). Her er det er tilladt for ejeren, at gennemføre almindelig vedligeholdelse af søerne, men kommunen skal ansøges, hvis der skal ske noget ud over den almindelige løbende vedligeholdelse fx hvis søerne skal oprenses.

Spørgsmål 5

Skønsmanden bedes oplyse, om andre forhold end "normalt slid" kan have betydning for et golfbaneanlægs levetid.

Svar

Andre forhold end slid kan have betydning for golfanlæggets levetid og disse er besvaret i spørgsmål 3.

Spørgsmål 6

Skønsmanden bedes anslå den sædvanlige levetid for "et hul" på et typisk dansk golfbaneanlæg."

Svar

Den sædvanlige levetid for et golfhul på et dansk golfbaneanlæg vil afhænge af mange faktorer såsom:

Jordens sammensætning og struktur, opbygning og kvaliteten af de enkelte elementer, som er anvendt på golfbanen m.m..

Dansk Golf Union og andre golforganisationer har været kontaktet med henblik på at undersøge, om der fandtes tal for dette. Alle golfbaner er imidlertid opbygget forskelligt og der findes ikke en sædvanlig levetid for et hul på en typisk dansk golfbane. Det har ikke været muligt at angive en egentlig levetid for et typisk dansk golfhul, da et sådan ikke findes.

I USA, har deres golfforbund (USGA) udarbejdet en slags levetid pr. hul ved at angive en anslået levetid for de enkelte elementer på golfbanen og dette er til orientering vedlagt som bilag.

..."

Der er endvidere stillet følgende supplerende spørgsmål til skønsmanden

"Skønsmanden bedes for hul 10-18 (de oprindelige 9 huller) anslå udgiften til indkøb og nedgravning/etablering af H1 Golf A/S' drænsystem og vandingssystem, herunder ledninger og kabler".

Skønsmanden har besvaret spørgsmålet den 13. marts 2009 på følgende måde:

"Under anlæggelsen af de 9 første huller på golfbanen er de eksisterende markdræn blevet anvendt, hvor dette har været muligt, og derudover er der etableret dræn i lavninger, hvor der har været problemer med trykvand i bakkerne, men der findes ingen samlet oversigt over, hvor dræningen reelt er gennemført. Der er dræn i de fleste bunkers. Der er etableret dræn ved etablering af greens og teesteder. Der er drænet ud til søer og grøfter. Alle søer har forbindelse med hinanden og har udløb i .... Der er egen boring og vandingssystemet består af pumpehus, hovedledning 160 mm, stikledninger 90 og 75 mm. Der kan indvindes op til 30.000 m3 pr. år. Der er hydranter til vandingsmaskine på alle fairways.

Etablering af et drænings- og vandingssystem på første 9 huller på golfbanen, som beskrevet ovenfor vil koste 1-2 mio. kr., hvis det skulle etableres i dag. Det er ikke muligt at komme det nærmere på grund af manglende oplysninger om, hvor der konkret er gennemført dræning på fairways.

..."

Af en kopi af en entrepriseaftale underskrevet den 7. november 1991 af G3 Anlægsgartneri ApS som entreprenør fremgår det, at prisen for anlæg af en 9 hullers golfbane for H1 Golf A/S var 2.264.000 kr. ekskl. moms.

Skatteministeriet har størrelsesmæssigt anerkendt de anlægsudgifter vedrørende golfbaneanlægget, som afskrivningerne 2002-2006 er beregnet af, men har ikke anerkendt størrelsen af de skønnede udgifter til vand- og dræningsanlæg på 1.019.309,70 kr.

Revisionsfirmaet R1 A/S har udarbejdet oversigter over de skattemæssige specifikationer for H1 Golf A/S. I specifikationen for indkomståret 2002 er anskaffelsessummen for klubhus, pro-shop og maskinhus samt forbedringsudgifter vedrørende pro-shoppen opgjort til i alt 1.377.097 kr. (980.149 + 31.948 + 365.000 kr.), mens anlægsudgifterne vedrørende golfbaneanlægget er opgjort til i alt 5.454.959 kr. (3.469.950 + 92.950 + 1.892.059 kr.). I specifikationen for indkomståret 2005 er anskaffelsessummen og forbedrings- og ombygningsomkostningerne vedrørende bygningerne opgjort til i alt 5.725.353 kr. (980.149 + 31.948 + 365.000 + 4.220.941+ 121.707 + 11.552 - 5.944 kr.). Hertil kommer bl.a. ombygningsomkostninger vedrørende installationer på 1.018.741 kr.

Anlægsudgifterne vedrørende golfbaneanlægget er opgjort til i alt 5.622.982 kr. (3.469.950 + 92.950 + 1.892.059 + 9.951 + 51.461 + 106.611 kr.).

Forklaringer

LK har forklaret, at han har været direktør i H1 Golf A/S i ca. 7 år. Der er tale om et ulønnet bijob ved siden af hans job som økonomidirektør i G4. G4 ejer 49 % af aktierne i H1 Golf A/S. Den person, der tidligere ejede grunden, som golfbaneanlægget ligger på, har 10 % af aktierne, mens resten af aktierne ejes af medlemmer i golfklubben. Golfbaneanlægget og de tilhørende bygninger lejes ud til golfklubben. Indtil 2007 skete udlejningen på grundlag af én samlet lejekontrakt, men efter ønske fra golfklubben er der nu sket en opdeling, således at lejen af klubhuset og golfbanen er fordelt på to kontrakter af hensyn til klubbens muligheder for at søge tilskud. Det er dog stadig et samlet hele, der udlejes. Det vil således ikke være muligt for golfklubben kun at leje klubhuset eller golfbanen. Der er som hidtil tale om en aktivitetsbaseret leje, således at den økonomiske risiko ligger hos selskabet og ikke golfklubben. Der er dog ændret lidt på procentsatserne for den aktivitetsbaserede leje som følge af, at der nu betales en fast leje for klubhuset.

I det netop afsluttede regnskabsår var der en omsætning på ca. 935.000 kr. i kantinen. Den nye indehaver af pro-shoppen har oplyst, at han forventer en årlig omsætning på 1-1,5 mio. kr. Den ombygning af klubhuset og pro-shoppen, der fandt sted i 2004/2005, har haft en positiv indvirkning på omsætningen. Klubhuset bruges ikke kun af golfklubbens medlemmer, men bl.a. også til firmaaktiviteter i form af såkaldte company days, hvor en virksomhed inviterer nogle kunder ud at spille golf. Disse arrangementer kombineres oftest med spisning i klubhuset, og det er derfor vigtigt, at klubhus- og kantinefaciliteterne er i orden. Klubhuset har også været lejet ud til G4 til afholdelse af kurser for de ansatte, hvilket bl.a. har indbefattet teambuilding med 2 timers golfspil. Ud over til G4 har der ikke været udlejet til andre, hvor klubhusfaciliteterne har været det primære. Golfklubbens medlemmer bruger klubhuset som et socialt mødested før og efter spillet. Herudover har mange medlemmer deres udstyr opmagasineret i klubhusets bagrum. I pro-shoppen sælges golfudstyr, og indehaveren, der også er golftræner, giver råd og vejledning ved køb af udstyr. Det er også muligt at få lov at afprøve forskelligt udstyr på golfbanen. Golfklubbens medlemmer og gæster forventer, at der er en pro-shop på stedet.

Registreret revisor SJ har forklaret, at den forskel, der er mellem entreprisesummen på 2.264.000 kr. i entrepriseaftalen af 7. november 1991 om anlægget af en 9 hullers golfbane ved ..., og den udgift til G3 Anlægsgartneri, der er anført i hans opgørelse over afskrivningerne på golfbaneanlægget, skyldes, at entreprisesummen på 2.264.000 kr. i entrepriseaftalen er eksklusive moms, mens beløbet på 2.986.373 kr. i hans opgørelse indbefatter moms og formentlig også nogle ekstraarbejder.

Chefgreenkeeper PN har forklaret, at han har været ansat som chefgreenkeeper hos H1 Golf A/S i ca. 15 år. Der er ansat 2 yderligere greenkeepere, en mekaniker og en lærling. Hans opgave er bl.a. at efterså, gøde, lufte jorden, flytte huller og markeringer. De andre greenkeepere slår primært græs. Jorden skal luftes for at fjerne filtlag.

På greens og teesteder køres et program ca. hver 14. dag. På fairways sker det en gang årligt. Det såede græs på greens invaderes af rajgræs, som giver en dårligere spiloverflade. Den daglige vedligeholdelse kan ikke holde rajgræsset væk.

Teestederne er meget belastede områder på banen, da spillerne slår tørv af. De omlægges derfor jævnligt - de skrabes af, jævnes, og nyt græstørv lægges på. Det er også nødvendigt at lave teestederne større, jo flere spillere der benytter banen. I hans tid har de lavet 8-9 teesteder større. Markeringerne på teestederne flyttes hver 3. dag for at undgå, at de bliver slået op.

Inden for de sidste 5 år har de udvidet 2 greens på grund af for stort slid. Hullerne på greens flyttes hver anden dag, men det er ikke tilstrækkeligt til at undgå slid. Bunkerne renoveres løbende, navnlig ved at lægge nyt græstørv omkring kanterne.

Søerne trænger snart til at blive renset op, men det er dyrt at få lavet en oprensning. Det er svært at få ledt regnvandet væk, og om vinteren er der ofte oversvømmelse ved hul 1, 8 og 9. Søerne er heller ikke kønne at se på, og det visuelle har stor betydning for spillerne. I vinter er der blevet udskiftet ca. 1 km drænsystem mellem hul 9 og 11. Det gamle system var tilgroet, og der er nu lagt større rør ned. De fornyer drænsystemet et eller andet sted stort set hver vinter. Vandingssystemet renoveres og udvides også løbende.

Han vil mene, at de 9 ældste huller kræver større vedligeholdelse end de nyeste huller. For ca. 4 år siden havde de problemer med gåsebiller, og de måtte omlægge flere teesteder. I dag kan de bekæmpe gåsebiller med sprøjtemidler. Pesticidaftalen har ikke den store betydning for dem. Dog må de kun pletsprøjte, så det er sværere at holde mælkebøtter mv. væk. Spillerne stiller krav til banen, men i den forbindelse er det ikke længden af banen, de taler om, men primært om visse greens bør være større.

Skønsmand MT har forklaret, at hun synes, at spørgsmål 2 er meget bredt formuleret og derfor svært at svare på. Almindelig vedligeholdelse omfatter efter hendes opfattelse - hvilket svarer til retningslinjerne fra Dansk Golfunion - gødskning, klipning og topdressing. Vandrør og dræningsanlæg har en begrænset levetid. Jorden bliver komprimeret, især når der spilles året rundt. De 9 ældste greens er opbygget på den eksisterende lerjord, som har større tendens til at blive komprimeret, således at vandet ikke kan trænge væk, og dermed bliver græsset slidt af. Godt græs har vanskeligt ved at gro på greens af denne type, og hvis man ikke foretager andet end almindelig vedligeholdelse, vil sådanne greens ikke være brugbare efter 20 år. Hun kender flere eksempler fra danske golfklubber, hvor det har vist sig nødvendigt at renovere greens af denne type. De 9 nyeste greens er opbygget i sandjord efter de internationale anbefalinger og vil kunne holde mere end 20-30 år. Der vil ske en gradvis forringelse af vandets evne til at trænge væk, men ikke i nær samme udstrækning som for de 9 ældste greens. Hun er ikke bekendt med tilfælde i Danmark, hvor det har været nødvendigt at udskifte greens, der er opbygget efter de internationale anbefalinger. De levetider, man bruger i USA, kan ikke overføres direkte på danske forhold.

Levetidsmæssigt gælder der de samme problemstillinger for teesteder som for greens. Teesteder kræver mere vedligeholdelse, da der er mere slid på disse steder. Så vidt hun har forstået, er der ikke dræn i alle bunkers hos H1 Golf. Med de øgede nedbørsmængder de senere år vil det kunne blive nødvendigt at nedlægge dræn på længere sigt. Det arbejde, der skal udføres som følge af slid på kanterne af en bunker, henregner hun til almindelig vedligeholdelse. Stierne er opbygget "efter bogen", men alt, der er bygget op, har begrænset levetid. I dette tilfælde vil levetiden være i "den høje ende", ca. 15 år. Golfsæsonen er lang, hvilket indebærer, at der også spilles, når jorden er vandmættet. Jorden på fairways - især hvor der er tale om lerjord - komprimeres, hvilket medfører, at vandet ikke kan trænge væk, og der dannes et filtlag, som hæmmer græsvæksten. Der er forskellige muligheder for at foretage renovering, f.eks. kan man over en årrække på 5-6 år tilføre ekstra topdressing. Det vil medføre en stor udgift og ligger ud over almindelig vedligeholdelse.

Pesticidaftalen blev indgået i sommeren 2006 og har virkning for 2007-2009. Målet er at udfase pesticider på længere sigt. Når det sker, vil der f.eks. kunne opstå problemer med at bekæmpe kløver på fairways. I dag findes der 2 sprøjtemidler, man må bruge. Det er svært at svare præcist på, hvad det vil koste at etablere et drænings- og vandingssystem, da forholdene på hver enkelt golfbane er forskellige. På en 18 huller-bane vil udgiften normalt være 2-3 mio. kr. Nogle udgifter er uafhængige af, om der etableres 9 eller 18 huller, f.eks. udgifterne til pumpehus.

Procedure

H1 Golf A/S har til støtte for sin principale og subsidiære påstand principalt gjort gældende, at de foretagne afskrivninger har hjemmel i afskrivningslovens § 14, stk. 1, jf. til dels § 18, stk. 2. Golfbaneanlægget skal anses for en bygning i afskrivningslovens forstand, og det er ubestridt, at golfbaneanlægget anvendes erhvervsmæssigt. Vurderingslovens bygningsbegreb er ikke nødvendigvis sammenfaldende med afskrivningslovens, og det er derfor ikke afgørende, at golfbanen ikke er en muret eller støbt konstruktion. I praksis anvendes også et videre bygningsbegreb, jf. herved afgørelserne gengivet i TfS 1986.209 om kørelæreres øvelsespladser og SKM2003.233.LSR om trådhegn på en juletræsplantage. Når golfbaneanlægget anses for en bygning i henhold til afskrivningslovens § 14, stk. 1, har der også været hjemmel til straksafskrivning efter afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Hvis golfbaneanlægget ikke kan anses for en bygning i afskrivningslovens forstand, har H1 Golf A/S gjort gældende, at de foretagne afskrivninger har hjemmel i afskrivningslovens § 14, stk. 3, 2. pkt., jf. til dels § 18, stk. 2. Golfbaneanlægget ligger ubestridt i tilknytning til de bygninger, som H1 Golf A/S benytter erhvervsmæssigt, dvs. klubhuset med kantine og pro-shop, maskinhuse og toiletbygning. Golfbaneanlægget falder ind under betegnelsen "udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende". Ordene "eller lignende" åbner op for et bredt anvendelsesområde, og efter praksis foretages der en konkret vurdering. Golfbaneanlægget tjener driften af den virksomhed, som de afskrivningsberettigede bygninger anvendes til, da bygningerne og golfbanen lejes ud som et hele, og der er således tale om en driftsøkonomisk enhed. Golfbaneanlægget genererer omsætning til både pro-shoppen og kantinen. Der er ikke grundlag for i begrebet "tjener driften" at indfortolke et krav om, at det accessoriske aktiv skal være af underordnet betydning i forhold til aktiviteten i de afskrivningsberettigede bygninger. Hvis en sådan betingelse måtte gælde, er det endvidere uklart, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved vurderingen. Størrelsen af etableringsudgifterne bør indgå i vurderingen, og ved opgørelsen i 2004/2005 var etableringsudgifterne vedrørende bygningerne større end etableringsudgifterne vedrørende golfbaneanlægget.

H1 Golf A/S har mere subsidiært gjort gældende, at afskrivningerne - bortset fra straksafskrivningerne - kan ske med hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om ordinære afskrivninger. Det bestrides, at afskrivningsloven gør udtømmende op med en ejers adgang til at foretage afskrivninger på aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt. Golfbaneanlægget er med til at erhverve, sikre og vedligeholde H1 Golf A/S' indkomst. Golfbaneanlæggets værdi og brugbarhed kan ikke opretholdes ved normal, løbende vedligeholdelse, hvilket er dokumenteret ved skønsmandens erklæring og forklaring.

Til støtte for sin mere subsidiære og mest subsidiære påstand har H1 Golf A/S gjort gældende, at golfbaneanlæggets vandings- og dræningsanlæg har karakter af egentlige driftsmidler, hvorfor afskrivning på udgifterne til disse anlæg kan ske efter afskrivningslovens § 5. Afskrivningslovens § 27 gør ikke udtømmende op med mulighederne for at afskrive på udgifter til drænings- og vandingsanlæg, idet denne bestemmelse alene gælder for jordbrugsbedrifter. Udgifterne til indkøb og nedgravning/etablering af drænings- og vandingsanlæg på hul 10-18 (de oprindelige 9 huller) kan ud fra skønsmandens besvarelse af det supplerende spørgsmål fastsættes til 1.019.309,70 kr. (1991-værdien af 1,5 mio. kr. beregnet ud fra nettoprisindekset), og ingen del af disse udgifter er fratrukket over driften. Hvis udgifternes størrelse ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, skal sagen hjemvises til ligningsmyndighederne til nærmere vurdering heraf.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at udgifterne til anlæg af golfbaneanlægget ikke kan afskrives i medfør af afskrivningslovens § 14, stk. 1, da golfbaneanlægget ikke kan anses for en bygning i afskrivningslovens forstand. Det vil være i strid med en sædvanlig sproglig fortolkning at betragte golfbaneanlægget som en bygning. At der ikke er tale om en bygning støttes endvidere af den bygningsdefinition, som anvendes i vurderingsvejledningen. Som bygninger og bygningsbestanddele anses efter vurderingsvejledningens pkt. A.4.2 alle murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet, og golfbaneanlægget opfylder ikke dette krav. Der er ikke grundlag for at fortolke den eksisterende praksis vedrørende hegn og kørelæreres øvelsespladser udvidende.

Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at golfbaneanlægget ikke er omfattet af accessoriereglen i afskrivningslovens § 14, stk. 3, 2. pkt. Golfbaneanlægget kan efter sin art ikke betegnes som "udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende", hvorfor afskrivning efter accessoriereglen allerede af denne grund er udelukket. Kravet om, at golfbaneanlægget skal tjene driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes (pro-shoppen, kantinen mv.), er heller ikke opfyldt. I pro-shoppen sælges golfudstyr, og i kantinen sælges mad. Der er således ikke tale om den samme drift som den, der vedrører golfbaneanlægget. Selv om der foreligger en driftsmæssig enhed, er dette ikke tilstrækkeligt til, at der kan foretages afskrivninger efter accessoriereglen. Golfbaneanlægget kan således ikke anses for at være et accessorium til de afskrivningsberettigede bygninger. Bygningerne må derimod betragtes som accessoriske til golfbaneanlægget, da det er golfbaneanlægget, der udgør hovedaktiviteten, og ikke den aktivitet, som er knyttet til bygningerne. I begrebet "tjener driften" ligger, at det accessoriske aktiv skal være af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten, og denne betingelse er ikke opfyldt.

Skatteministeriet har videre gjort gældende, at udgifterne til etablering af golfbaneanlægget ikke kan afskrives i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da afskrivningsloven gør udtømmende op med, om en skatteyder kan foretage afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af erhvervsmæssigt knyttede aktiver, som skatteyder er ejer af. Efter indførelsen af afskrivningsloven og efter praksis er afskrivning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, begrænset til erhvervsmæssigt afholdte udgifter, der ikke udmønter sig i, at den skattepligtige erhverver et aktiv, jf. herved Højesterets dom af 14. december 1984 (Ugeskrift for Retsvæsen 1985, side 134). I nærværende sag er H1 Golf A/S ejer af golfbaneanlægget, og grundlaget for fradrag for eventuelle afskrivninger skal derfor søges i afskrivningsloven og ikke i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvis anvendelsesområdet for ordinære afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a ikke er begrænset som anført, har Skatteministeriet gjort gældende, at der ikke kan foretages ordinære afskrivninger på golfbaneanlægget, da det kan opretholde sin værdi ved normal vedligeholdelse. Det er i den forbindelse uden betydning, hvad skønsmanden henregner under sædvanlig, løbende vedligeholdelse, da det afgørende er, hvad der i skatteretlig forstand forstås ved vedligeholdelse. Skatteretligt er vedligeholdelsesudgifter de udgifter, som afholdes for at opretholde eller genetablere et aktivs oprindelige stand. Afholdes der udgifter, som bringer aktivet i bedre stand end ved erhvervelsen, er der ikke tale om vedligeholdelse, men derimod forbedringer. Pesticidaftalen har ingen betydning for sagen, da den ikke gælder for det tidsrum, som afskrivningerne angår.

I forhold til H1 Golf A/S' mere og mest subsidiære påstande har Skatteministeriet gjort gældende, at afskrivningslovens § 27 gør udtømmende op med adgangen til at afskrive på drænings- og vandingsanlæg, og at denne bestemmelse kun gælder for jordbrugsbedrifter. Der er ikke herudover i afskrivningsloven hjemmel til at afskrive på jordfaste drænings- og vandingsanlæg, da disse ikke kan anses for egentlige driftsmidler som omhandlet i afskrivningslovens kapitel 2.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om hjemvisning anført, at der - hvis H1 Golf A/S måtte få medhold i påstanden om, at drænings- og vandingsanlæggene skal anses for egentlige driftsmidler efter afskrivningslovens kapitel 2 - ikke foreligger et fyldestgørende grundlag for fastsættelse af udgifternes størrelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, kan erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i lovens kapitel 3. Det fremgår hverken af lovteksten eller bestemmelsens forarbejder, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning". Landsretten finder ikke, at et golfbaneanlæg bestående af bl.a. greens, teesteder, bunkers, fairways, søer, stier mv. efter en naturlig sproglig forståelse kan anses for en "bygning". Dette stemmer overens med vurderingsvejledningens pkt. A.4.2, hvorefter alene "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele. Herefter, og da der heller ikke er tilstrækkelig støtte i praksis for at anse et golfbaneanlæg for en bygning i afskrivningslovens forstand, har de afskrivninger, som H1 Golf A/S har foretaget på selskabets golfbaneanlæg, ikke hjemmel i afskrivningslovens § 14, stk. 1, jf. til dels § 18, stk. 2.

Afskrivningslovens § 14, stk. 3, 2. pkt., omfatter "udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende". Selv om enkelte mindre dele af golfbaneanlægget, herunder bunkers og stier, må anses for at falde ind under denne opregning, findes golfbaneanlægget som helhed ikke at være omfattet af bestemmelsen, da golfbaneanlægget ikke kan anses for at være sammenligneligt med de udtrykkeligt opregnede aktiver.

Landsretten finder endvidere ikke, at golfbaneanlægget kan anses for at tjene driften af de afskrivningsberettigede bygninger (klubhus, maskinhuse mv.), da der i begrebet "tjener driften" ligger, at det accessoriske aktiv skal være af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten i virksomheden. Golfbaneanlægget er udgangspunktet for den erhvervsmæssige aktivitet. Brugen af klubhuset mv. er alene afledt af, at der spilles golf på golfbaneanlægget, og det er således bygningerne, som må anses for accessoriske i forhold til golfbaneaktiviteten, og ikke omvendt. De afskrivninger, som H1 Golf A/S har foretaget på selskabets golfbaneanlæg, har derfor ikke hjemmel i afskrivningslovens § 14, stk. 3, 2. pkt.

Særligt efter indførelsen af den seneste afskrivningslov i 1998 er anvendelsesområdet for statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, til at foretage skattemæssige afskrivninger blevet begrænset. Det fremgår af forarbejderne til 1998-afskrivningsloven (lov nr. 433 af 26. juni 1998), at formålet med loven bl.a. var at overflytte en række regler for afskrivninger, der fandtes andre steder i skattelovgivningen, til afskrivningsloven, således at afskrivningsreglerne som udgangspunkt blev samlet i én lov, jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 2487. Det fremgår af afskrivningslovens § 1, at der efter reglerne i denne lov kan foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige. På denne baggrund må en ejers adgang til at foretage sådanne afskrivninger på et aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, anses for alene at være reguleret af reglerne i afskrivningsloven og ikke tillige af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De afskrivninger, som H1 Golf A/S har foretaget på selskabets golfbaneanlæg, har derfor ikke hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

H1 Golf A/S' principale og subsidiære påstande tages herefter ikke til følge.

Adgangen til at foretage afskrivninger på udgifter til etablering af drænings- og vandingsanlæg er reguleret i afskrivningslovens kapitel 3. Efter afskrivningslovens § 27, er det alene jordbrugsbedrifter, der har adgang til afskrivning for sådanne udgifter. Herefter, og da jordfaste drænings- og vandingsanlæg ikke kan anses for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens kapitel 2, tages H1 Golf A/S' mere subsidiære og mest subsidiære påstande ikke til følge.

På denne baggrund frifindes Skatteministeriet.

H1 Golf A/S skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr. som et passende beløb til advokatbistand inkl. moms. Landsretten har lagt vægt på sagens resultat, dens økonomiske betydning og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 Golf A/S skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter