Dato for udgivelse
04 Sep 2009 09:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Aug 2009 11:13
SKM-nummer
SKM2009.522.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
21. afdeling, B-1421-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Kompetence, afskrivningsgrundlag, bygninger, finansiel, rådgivning
Resumé

Skatteministeriet var ikke afskåret fra domstolsprøvelse af et spørgsmål om afskrivning på finansieringsudgift, idet det blev lagt til grund, at der var tale om et skattespørgsmål, som Landsskatteretten havde taget stilling til, og idet det blev lagt til grund, at Landsskatteretten ikke herved havde overskredet sin kompetence efter SFL § 45, stk. 1, selv om klageren havde fået medhold for så vidt angår dette spørgsmål i skatteankenævnet og derfor ikke havde ønske om, at Landsskatteretten tog spørgsmålet under påkendelse.

Honorar til konsulent for rådgivning om finansiering af et ejendomsinvesteringsprojekt kunne ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget for investorernes bygningsafskrivninger. Udgiften havde således tilknytning til finansieringen og angik ikke berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 49
Skatteforvaltningsloven § 45
Afskrivningsloven § 17
Afskrivningsloven § 45

 

Henvisning

Processuelle regler 2009-2 A.1.7

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 E.C.4.3


Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

mod

A7 
A8 
A9 
A10
(advokat Arne Møllin Ottosen v/advokat Eduardo Vistisen)

Afsagt af landsdommerne

Talevski, Black og Per Frydenreim Møller (kst.)

Indledning

Denne sag er anlagt den 12. februar 2008. Sagen er ved Byrettens kendelse af 9. juni 2008 i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til behandling ved landsretten. De sagsøgte er kommanditister i kommanditselskabet K/S H1, der har betalt et honorar for rådgivning og finansiel vejledning med henblik på køb af en ejendom i England. De sagsøgte har i Landsskatteretten fået medhold i, at det nævnte honorar i sin helhed kan indgå i grundlaget for deres skattemæssige afskrivninger. Sagsøgeren er ikke enig heri, idet sagsøgeren finder, at den del af honoraret, der vedrører finansiel vejledning, ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget.

To af de sagsøgte havde allerede ved de respektive skatteankenævn fået medhold i, at hele honoraret kunne indgå i afskrivningsgrundlaget, og havde klaget til Landsskatteretten vedrørende andre forhold. For disse to sagsøgtes vedkommende er der således tvist mellem parterne, om Landsskatteretten for deres vedkommende har truffet en afgørelse om, hvorvidt det nævnte honorar kan indgå i afskrivningsgrundlaget, og i givet fald om Landsskatteretten herved er gået ud over sin kompetence.

Sagen har været behandlet sammen med sagen B 591/08, Skatteministeriet mod A1 m.fl.

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at de sagsøgte skal anerkende, at den del af udgiften på 757.394 kr. til R1 Ltd., der dækker honorar for rådgivning om finansiering af købesummen (skønsmæssigt ansat til 100.000 kr.) til erhvervelse af ejendommen beliggende ... England, ikke indgår i grundlaget for deres skattemæssige afskrivning i indkomstårene 2001, 2002 og 2003.

De sagsøgte A7 og A10 har nedlagt påstand om frifindelse.

De sagsøgte A8 og A9 har principalt påstået afvisning, subsidiært ophævelse af Landsskatterettens kendelser vedrørende dem for så vidt angår spørgsmålet om afskrivning på honoraret til R1 Ltd., mere subsidiært frifindelse.

De sagsøgte har ikke bestridt den skønsmæssige ansættelse på 100.000 kr. af den del af honoraret, der dækker rådgivning om finansiering af købesummen.

Sagsfremstilling

De sagsøgte er kommanditister i kommanditselskabet K/S H1, der blev stiftet den 18. oktober 2001 af udbyderen, G1 ApS. Udbyderen har efterfølgende solgt anparterne til 9 investorer, herunder de sagsøgte.

Selskabets komplementar er H1 Komplementar ApS, der blev stiftet den 26. september 2001 af G1 Administration A/S. Anparterne heri er efterfølgende overtaget af de 9 investorer.

Kommanditselskabets formål er ifølge vedtægterne at eje og udleje erhvervsejendommen, der er beliggende ..., England.

Kommanditselskabet erhvervede ved købsaftale af 26. november 2001 ejendommen beliggende ..., England, for £ 4.218.500, hvortil kom købs- og handelsomkostninger, der ifølge prospektet dækkede stempel- og tinglysningsafgift, advokatudgifter, etableringsomkostninger til långivere, udgift til vurderingsrapport, salær til mægler i England, udbyderhonorar, projektudvikling m.v.

Kommanditselskabet blev ved faktura af 30. december 2002 opkrævet et beløb på 3.907.478 kr. af G1 ApS, der ifølge fakturaen dækkede følgende:

"Honorar for vort arbejde i forbindelse med køb af ejendommen beliggende ..., England

  • kontakt til ejendomsmægler i forbindelse med fremskaffelse af egnet ejendom,
  • kontakt til bygningssagkyndig i forbindelse med byggeteknisk gennemgang af ejendommen, herunder undersøgelse af forureningsforhold,
  • kontakt til advokat, som har foretaget due diligence i forbindelse med erhvervelse af ejendommen,
  • kontakt til engelske advokater i forbindelse med erhvervelse af ejendommen og berigtigelse af handlen,
  • kontakt til engelske revisorer i forbindelse med registrering af kommanditselskabet hos den engelske momsmyndighed,
  • kontakt til valuarer,
  • registrering af kommanditselskabet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
  • registrering af kommanditselskabet hos ToldSkat,
  • fremskaffelse af finansiering."

I bilag til selvangivelsen for K/S H1 for indkomståret 2001 er den kontante anskaffelsessum for ejendommen pr. 31. december 2001 opgjort således:

Omregningskurs 1.196,94

Købesum for ejendom

50.492.914 kr.

Stempel- og tinglysningsafgift (on title)

2.019.776 kr.

Advokatsalær for handlens berigtigelse og andre udgifter

306.275 kr.

Mægler, udbyderhonorar m.v.

3.907.478 kr.

Anvisningsprovision

1.136.091 kr.

Låneomkostninger inkl. advokatsalær

     204.317 kr.

 

58.066.851 kr.

- heraf låneomkostninger

     204.317 kr.

Kontant anskaffelsessum pr. 31.12.2001

57.862.534 kr.

En del af anvisningsprovisionen på i alt 1.136.091 kr. var dokumenteret ved faktura af 18. december 2001 udstedt af R1 Ltd. på £ 63.277,50. Parterne er enige om, at modværdien i danske kroner andrager 757.394 kr.

I fakturaen er honoraret anført at vedrøre

"...

Advice and finansiel consultancy in respect of the purchase by K/S H1 of the freehold interest in the property located ..., England, ... in the sum of £ 4,218.500. ..."

For de sagsøgte A7 og A10 nægtede Skatteankenævnene at godkende, at en skønsmæssig andel på 100.000 kr. af kommanditselskabets udgift til R1 Ltd. kunne tillægges anskaffelsessummen for ejendommen og danne grundlag for afskrivninger.

For de sagsøgte A8 og A9 godkendte Skatteankenævnene, at kommanditselskabets samlede udgift til R1 Ltd. kunne tillægges anskaffelsessummen for ejendommen og danne grundlag for afskrivninger. Skatteankenævnene fandt derudover, at udgiften til G1 ApS på 3.907.478 kr. ikke kunne tillægges ejendommens anskaffelsessum eller fradrages i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at der ikke kunne gives fradrag for valutakurstab.

Ved brev af 12. juli 2006 klagede cand.jur. MT, der var skattekonsulent i G1 Administration A/S, på vegne A8 til Landsskatteretten over skattenævnets afgørelse om de to ovennævnte forhold. I brevet anførtes blandt andet:

"På vegne af A8 ... skal jeg hermed påklage Skatteankenævnets afgørelse af 23. juni 2006 vedrørende indkomstårene 2001, 2002 og 2003.

Skatteankenævnets afgørelse vedlægges ... sammen med skatteankenævnets sagsfremstilling ...

Der er 2 tilbageværende forhold, som der ikke er givet medhold i - spørgsmålet om opgørelse af afskrivningsberettigede købsomkostninger og spørgsmålet om valutakurstab, som er realiseret i forbindelse med K/S H1's erhvervelse af ejendommen.

..."

Ved brev af 12. juli 2006 klagede MT på vegne af A9 endvidere over de to ovennævnte forhold, som der ikke var givet medhold i ved skatteankenævnet. I brevet anførtes blandt andet:

"...

Denne sag angår K/S H1 ligesom A8s sag. Jeg vil i det hele henvise til denne sag og foreslå at disse sager behandles sammen, desuden er der for indeværende yderligere 2 sager som påklages, mens der er flere som afventer behandling af skatteankenævn. Da forholdene er identiske, er der ingen grund til ikke at behandle sagerne samlet."

De to yderligere sager, som påklagedes, var de respektive skatteankenævns afgørelser vedrørende A7 og A10.

Ved kendelser af 12. november 2007 traf Landsskatteretten afgørelse i alle fire klagesager. Kendelserne vedrørende A10 omfattede indkomstårene 2001 og 2002, mens kendelserne vedrørende de øvrige sagsøgte omfattede indkomstårene 2001-2003.

I kendelserne vedrørende A7 og A10 anførte Landsskatteretten blandt andet

"...

Sagen vedrører klagerens deltagelse i K/S H1, herunder opgørelse af afskrivningsgrundlaget samt fradrag for valutakurstab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkender ... hele udgiften til R1 på £63.277,50 tillagt anskaffelsessummen for ejendommen som handelsomkostninger ved ejendomskøbet ...

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Anskaffelsessummer for bygninger og installationer m.v. skal omregnes til kontantværdi, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 1. Det følger af praksis, at omkostninger, der umiddelbart kan henføres til erhvervelsen af et bestemt aktiv, indgår i anskaffelsessummen og dermed i afskrivningsgrundlaget for det pågældende aktiv. I henhold til ligningsmæssig praksis omfatter ejendommens anskaffelsessum således tillige udgifter, der er knyttet til selve handlen med ejendommen såsom stempeludgifter, ejendomsmæglersalær, berigtigelseshonorar og lignende.

Landsskatteretten er enig med ankenævnet i, at udgift til stempel og tinglysning af skøde på 2.019.776 kr. samt udgift til advokatbistand på 246.428 kr. kan tillægges anskaffelsessummen for ejendommen som handelsomkostninger ved ejendomserhvervelsen.

...

Kommanditselskabet har afholdt udgift til rådgivning i forbindelse med købet af ejendommen afgivet af R1. Uanset at rådgivningen tillige har bestået af en finansiel rådgivning godkender Landsskatteretten hele udgiften tillagt anskaffelsessummen for ejendommen, idet udgifter til rådgivning omkring finansiering af købesummen kan anses som handelsomkostninger, der har den fornødne tilknytning til en ejendomserhvervelse. Herefter medregnes ... udgiften til R1 ... ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.

...

Skatteankenævnets [afgørelse] ændres i overensstemmelse hermed.

..."

I afgørelserne vedrørende A8 og A9 anførte Landsskatteretten blandt andet

"...

Sagen vedrører klagerens deltagelse i K/S H1, herunder opgørelse af afskrivningsgrundlaget samt fradrag for valutakurstab.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har reduceret fradraget for afskrivninger med begrundelse i, at udgiften til G1 ApS på 3.907.478 kr. ikke godkendes tillagt ejendommens anskaffelsessum. Skatteankenævnet har endvidere ikke godkendt fradrag for selvangivet valutakurstab på 994.339 kr., hvor klagerens andel heraf udgør 110.482 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

..."

Om skatteankenævnets afgørelse var det i kendelserne vedrørende A8 og A9 anført blandt andet

"...

Skatteankenævnets afgørelse

Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i regnskabet for 2001 har klageren medregnet købsomkostninger med i alt 7.369.620 kr.

Efter ankenævnets opfattelse er omkostninger i forbindelse med erhvervelse af ejendommen kun afskrivningsberettigede, hvis disse omkostninger er knyttet til selve ejendomshandlen.

Det følger heraf, at stempel- og tinglysningsafgift samt advokatsalæret kan medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum, da udgifterne må anses som sædvanlige handelsomkostninger, der er naturligt tilknyttet erhvervelsen af en ejendom.

Det er ligeledes ankenævnets opfattelse, at udgifterne, der er benævnt anvisningsprovision kan sidestilles med udgifter til ejendomsmægler. Efter det oplyste har R1 Ltd. og NP undersøgt det engelske ejendomsmarked og fundet en egnet ejendom samt fået købet af ejendommen sat i stand. Dette er opgaver, som normalt varetages af en ejendomsmægler, hvorfor det er ankenævnets opfattelse, at der er tale om udgifter til ejendomsmægler, der kan tillægges anskaffelsessummen for ejendommen efter afskrivningslovens § 45.

..."

Landsskatteretten anførte i de nævnte kendelser endvidere blandt andet

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Anskaffelsessummer for bygninger og installationer m.v. skal omregnes til kontantværdi, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 1. Det følger af praksis, at omkostninger, der umiddelbart kan henføres til erhvervelsen af et bestemt aktiv, indgår i anskaffelsessummen og dermed i afskrivningsgrundlaget for det pågældende aktiv. I henhold til ligningsmæssig praksis omfatter ejendommens anskaffelsessum således tillige udgifter, der er knyttet til selve handlen med ejendommen såsom stempeludgifter, ejendomsmæglersalær, berigtigelseshonorar og lignende.

Landsskatteretten er enig med ankenævnet i, at udgift til stempel og tinglysning af skøde på 2.019.776 kr. samt udgift til advokatbistand på 246.428 kr. kan tillægges anskaffelsessummen for ejendommen som handelsomkostninger ved ejendomserhvervelsen.

Efter Landsskatterettens opfattelse kan udgift til ejendomsvurdering foretaget af R2 på £ 5.000, svarende til 59.847 kr., tillige tillægges anskaffelsessummen for ejendommen som en handelsomkostning ved ejendomskøbet, hvilket ankenævnet også har gjort. Retten har herved lagt vægt på, at ejendomsvurderingen bl.a. er indhentet af kommanditselskabet til brug for en afklaring af, hvilken pris ejendommen kunne erhverves for. Ejendomsvurderingen er således ikke alene anvendt til brug for långiver.

Kommanditselskabet har afholdt udgift til rådgivning i forbindelse med købet af ejendommen afgivet af R1. Uanset at rådgivningen tillige har bestået af en finansiel rådgivning godkender Landsskatteretten hele udgiften tillagt anskaffelsessummen for ejendommen, idet udgifter til rådgivning omkring finansiering af købesummen kan anses som handelsomkostninger, der har den fornødne tilknytning til en ejendomserhvervelse. Retten er dermed enig med ankenævnet i, at der kan afskrives på udgiften.

Landsskatteretten godkender ikke honoraret til G1 ApS på 3.907.478 kr. tillagt anskaffelsessummen for ejendommen, idet det er Landsskatterettens opfattelse, at honoraret i det væsentlige må anses for at være honorar for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet og dermed et honorar, der ikke knytter sig direkte til kommanditselskabets køb af ejendommen. Beløbet kan derfor ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget...

...

Allerede fordi honoraret til udbyder ikke er afholdt til advokat eller revisor, kan der ikke godkendes fradrag i henhold til ligningslovens § 8 J, stk. 1.

...

Uanset at ejendomsretten til ejendommen er overgået til kommanditselskabet på aftaletidspunktet den 26. november 2001, har kommanditselskabet først forpligtet sig til at betale den resterende købesum på overtagelsesdagen. Gælden til sælger er dermed først påtaget på tidspunktet for overtagelsesdagen, og der er derfor ikke mulighed for at medregne et valutatab for perioden fra den 26. november 2001 til overtagelsesdagen.

...

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes således i sin helhed.

..."

Procedure

Sagsøgeren har - for så vidt angår A8 og A9 - gjort gældende, at også disse sagsøgtes klage til Landsskatteretten angik spørgsmålet om opgørelsen af de skattemæssige afskrivninger på investeringsejendommen i England. Det fremgår af Landsskatterettens præmisser, at retten selv har lagt til grund, at den kunne ændre skatteankenævnenes afgørelse til skade for de sagsøgte, idet Landsskatteretten dog har undladt dette, da den var enig med skatteankenævnene i, at der kunne afskrives på finansieringsudgifterne.

Landsskatterettens afgørelse har derfor omfattet spørgsmålet om, hvorvidt kommanditselskabets udgift til honoraret på 757.394 kr. til R1 Ltd. kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for ejendommen. Der er derfor ikke grundlag for at afvise Skatteministeriets indbringelse for domstolene af også de sagsøgte A8s og A9s skatteansættelse på dette punkt.

Sagsøgeren har videre gjort gældende, at Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, uanset klagens formulering, kan foretage afledte ændringer. Landsskatterettens kompetence efter denne bestemmelse må fastlægges i lyset af Landsskatterettens kompetence efter den dagældende skattestyrelseslovs § 28, stk. 1, 2. pkt., og i lyset af Landsskatterettens kompetence til - uden for ansættelsesfristen i den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1 - at foretage forhøjelser af skatteansættelsen i medfør af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 5.

Sagsøgeren har henvist til, at der ifølge bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1 (Folketingstidende 2004-2005, Tillæg A, s. 4280), ikke tilsigtes nogen realitetsændring i forhold til Landsskatterettens kompetence efter den dagældende skattestyrelseslovs § 28, stk. 1, 2. pkt., selv om Landsskatterettens kompetence efter formuleringen af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, omfatter "afledte ændringer", mens kompetencen efter formuleringen af den dagældende skattestyrelseslovs § 28, stk. 1, 2. pkt., omfattede "ændringer, der er en følge af klagen". Der skal endvidere lægges vægt på, at det af forarbejderne til dagældende skattestyrelseslovs § 28, stk. 1, 2. pkt. (Folketingstidende 1998-1999, Tillæg A, s. 4562) ikke fremgår, at der med begrænsningen af Landsskatterettens kompetence var tilsigtet tillige at begrænse Landsskatterettens adgang til - uden for ansættelsesfristen i den tidligere gældende bestemmelse i § 35, stk. 1 - at foretage forhøjelser efter den tidligere gældende bestemmelse i § 35, stk. 5, hvorefter Landsskatteretten kunne "foretage forhøjelser vedrørende det påklagede forhold ".

Landsskatterettens kompetence efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, er således ikke begrænset til de konsekvensændringer, der er en nødvendig følge af afgørelsen vedrørende det omtvistede beløb, men må fastlægges bredere, jf. bl.a. betænkning nr. 1339/1997 om frist- og forældelsesregler, s. 17, vedrørende anvendelsesområdet for den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 5, hvorfor der ikke er grundlag for at ophæve Landsskatterettens afgørelser for så vidt angår A8 og A9 som uhjemlede.

Sagsøgeren har - i forhold til alle de sagsøgte - endelig gjort gældende, at den omtvistede del af udgiften til honorar til R1 Ltd. ikke udgør en del af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1, jf. § 17.

Sagsøgeren har nærmere anført, at udgiften ikke som en handelsomkostning er knyttet direkte til erhvervelsen af ejendommen, men derimod til frembringelsen af finansieringen af ejendommen, hvorfor udgiften ikke indgår i afskrivningsgrundlaget.

Sagsøgeren har videre anført, at det følger af fast praksis, at de egentlige handelsomkostninger, som kan henføres til berigtigelsen og gennemførelsen af selve købet, kan medregnes til den kontante anskaffelsessum for de afskrivningsberettigede bygninger og installationer, hvorimod rådgiverhonorar til projektudbyderen eller udgifter med relation til finansieringen af ejendomserhvervelsen ikke kan medregnes.

A8 og A9 har til støtte for deres påstand om afvisning gjort gældende, at de afgørelser, der blev truffet af Skatteankenævnene i relation til udgiften til R1 Ltd, ikke blev påklaget til Landsskatteretten, og at Landsskatteretten ikke har truffet afgørelse herom, hvorfor Skatteministeriet ikke kan indbringe spørgsmålet for domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 49.

Hvis landsretten måtte finde, at Landsskatteretten har truffet afgørelse vedrørende udgiften til R1 Ltd., også for så vidt angår A8 og A9, har disse to sagsøgte gjort gældende, at Landsskatteretten har manglet kompetence hertil.

De har i den forbindelse anført, at spørgsmålet om udgiften til R1 Ltd. ikke kan anses som en afledt ændring af de forhold, som de sagsøgte A8 og A9 påklagede, hvorfor Landsskatteretten ikke har haft kompetence i medfør af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

Alle de sagsøgte har til støtte for deres frifindelsespåstand gjort gældende, at honoraret til R1 Ltd. kan tillægges afskrivningsgrundlaget for ejendommen ..., England.

De sagsøgte har nærmere anført, at omkostninger i forbindelse med en afskrivningsberettiget ejendom kan tillægges anskaffelsessummen, såfremt omkostningerne ikke kan fradrages som en driftsomkostning og at dette efter praksis blandt andet gælder omkostninger, der umiddelbart kan henføres til erhvervelsen af en ejendom, herunder sædvanlige handelsomkostninger til eksempelvis advokat- og mæglersalær og tinglysningsafgift vedrørende skøder.

De sagsøgte har videre anført, at prioriteringsomkostninger og kurstab, samt stempel og tinglysningsafgift vedrørende pantebreve udgør en meget snæver undtagelses hertil, der ikke kan fortolkes udvidende, hvorfor honoraret for formidling af finansiering af ejendommen ikke kan anses for omfattet af undtagelsen.

De sagsøgte har desuden anført, at det af R1 Ltd. udførte arbejde ikke udgør finansieringsrådgivning, idet R1 Ltd.'s indhentelse af lånetilbud fra F1 udgør et så perifert element i forhold til, at arbejdet reelt har bestået i forhandlinger vedrørende købet, hvorfor honoraret til R1 Ltd. ikke skal opdeles.

De sagsøgte har endelig anført, at ingen del af honoraret til R1 Ltd. er omfattet af undtagelsen vedrørende prioriteringsudgifter, hvorfor de sagsøgte skal tillades at lægge hele salæret til anskaffelsessummen og afskrive herpå.

Landsrettens begrundelse og resultat

A8s og A9s påstande om afvisning

Landsretten finder, at Landsskatteretten i sine kendelser af 12. november 2007 om A8s og A9s klager har truffet afgørelse om, hvorvidt kommanditselskabets udgift til honoraret på 757.394 kr. til R1 kan indgå i afskrivningsgrundlaget for ejendommen. Skatteministeriet har derfor været berettiget til at indbringe dette spørgsmål til prøvelse ved domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 49. Det kan ikke føre til et andet resultat, at A8s og A9s klager ikke omfattede dette spørgsmål, som de havde fået medhold i ved de respektive skatteankenævn.

Landsretten har lagt vægt på formuleringen af Landsskatterettens kendelser i forhold til A8 og A9. Landsskatteretten anførte således i indledningen til sin kendelse om A8s klage, at sagen "vedrører klagerens deltagelse i K/S H1, herunder opgørelse af afskrivningsgrundlaget samt fradrag for valutakurstab". Under afsnittet "Landsskatterettens afgørelse" anførtes det herefter, at skatteankenævnet havde reduceret fradraget for afskrivninger med begrundelse i, at udgiften til G1 ApS på 3.907.478 kr. ikke godkendtes tillagt ejendommens anskaffelsessum. Det anførtes videre, at Skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for selvangivet valutakurstab på 994.339 kr., hvoraf klagerens andel udgjorde 110.842 kr. Endelig anførtes det, at "Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse". Under afsnittet Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse beskrev Landsskatteretten indledningsvis praksis vedrørende afskrivningsgrundlaget for bygninger og installationer, hvorefter Landsskatteretten forholdt sig til alle de omkostninger, som A8 havde medtaget i afskrivningsgrundlaget, uanset om skatteankenævnet havde givet ham medhold heri eller ej. For så vidt angår kommanditselskabets udgift til honoraret på 757.394 kr. til R1 anførtes det, at Landsskatteretten, uanset at rådgivningen tillige havde bestået af finansiel rådgivning, "godkender ... hele udgiften tillagt anskaffelsessummen for ejendommen, idet udgifter til rådgivning omkring finansiering af købesummen kan anses som handelsomkostninger, der har den fornødne tilknytning til en ejendomserhvervelse". Landsskatteretten var "dermed enig med ankenævnet i, at der kan afskrives på 757.394 kr." Afslutningsvis anførte Landsskatteretten, at "Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes i sin helhed". Tilsvarende er anført i Landsskatterettens kendelse om A9s klage.

De nedlagte afvisningspåstande kan herefter ikke tages til følge.

A8s og A9s påstande om ophævelse

Det er fastsat i skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, at Landsskatteretten "uanset klagens formulering kan foretage afledte ændringer". Efter landsrettens opfattelse må Landsskatterettens kompetence efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, fastlægges i lyset af Landsskatterettens kompetence efter den dagældende skattestyrelseslovs § 28, stk. 1, 2. pkt., som indsat ved lov nr. 381 af 2. juni 1999, og i lyset af Landsskatterettens adgang til - uden for ansættelsesfristen i den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1 - at foretage forhøjelser af skatteansættelsen i medfør af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998.

Under henvisning hertil finder landsretten, at Landsskatterettens kompetence efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, ikke - som A8 og A9 har gjort gældende - er begrænset til de konsekvensændringer, der er en nødvendig følge af afgørelsen vedrørende det omtvistede beløb, men at kompetencen må fastlægges bredere, jf. bl.a. afgørelsen refereret i Tidsskrift for Skatteret 1997, nr. 441 og betænkning nr. 1339/1997 om frist- og forældelsesregler, s. 17, vedrørende anvendelsesområdet for den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 5.

Det respektive skatteankenævn havde for alle fire sagsøgtes vedkommende truffet afgørelse om, at udgiften til G1 ApS på 3.907.478 kr. ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for ejendommen, og at udgiften heller ikke var fradragsberettiget i medfør af ligningslovens § 8 I og § 8 J. I modsætning til de to andre sagsøgte havde A8 og A9 som nævnt ovenfor i det respektive skatteankenævn fået medhold i, at kommanditistselskabets udgift til honoraret på 757.394 kr. til R1 i sin helhed kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for ejendommen. Førstnævnte spørgsmål indbragte alle fire sagsøgte for Landsskatteretten, mens A7 og A10 tillige klagede over, at udgiften til honoraret på 757.394 kr. til R1 ikke i sin helhed kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for ejendommen. Under disse omstændigheder finder landsretten, at Landsskatteretten ikke er gået ud over sin kompetence efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, ved - i forhold til A8 og A9 - at godkende, at udgiften til honoraret på 757.394 kr. til R1 i sin helhed kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for ejendommen.

De nedlagte påstande om ophævelse kan derfor ikke tages til følge.

Afskrivningsgrundlaget

Afskrivningsgrundlaget for en ejendoms bygninger og installationer er efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, sammenholdt med § 45, stk. 1, den kontante anskaffelsessum. Heri indgår efter praksis - ud over købesummen - alene sådanne udgifter, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver, jf. Højesterets dom SKM2008.967.HR sammenholdt med Højesterets domme gengivet i SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR

Det er ubestridt, at 100.000 kr. af kommanditselskabets udgift til honorar til R1 på 757.394 kr. angår finansiel konsultation ("financial consultancy") i forbindelse med kommanditselskabets køb af ejendommen beliggende ... i England. Efter landsrettens opfattelse har udgiften på 100.000 kr. tilknytning til finansieringen af ejendommen og ikke til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet. Udgiften kan derfor ikke indgå i afskrivningsgrundlaget.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand til følge som nedenfor bestemt, idet der er taget hensyn til, at Landsskatterettens kendelse vedrørende A10 angik indkomstårene 2001 og 2002.

Sagsomkostninger

De sagsøgte har fået medhold i Landsskatteretten, og byretten har efter anmodning fra Skatteministeriet henvist sagen til landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Skatteministeriet har i stævningen som begrundelse for anmodningen anført blandt andet, at spørgsmålet om muligheden for skattemæssige afskrivninger på udgifter til rådgivning om finansiering af ejendomskøb m.v. ikke alene har principiel karakter, men også væsentlig praktisk og økonomisk betydning. Sagen har desuden - for så vidt angår to af de sagsøgte - vedrørt et ikke ukompliceret spørgsmål om fortolkning af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, vedrørende Landsskatterettens kompetence. Uanset sagen udfald finder landsretten herefter, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten, jf. retsplejelovens § 312, stk. 2.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De sagsøgte, A7, A8, A9 og A10 skal anerkende, at 100.000 kr. af udgiften på 757.394 kr. til R1 Ltd. ikke indgår i grundlaget for deres skattemæssige afskrivning i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 for så vidt angår A7, A8 og A9 og i indkomstårene 2001 og 2002 for så vidt angår A10.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter