Dato for udgivelse
11 Sep 2009 11:41
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Aug 2009 09:17
SKM-nummer
SKM2009.538.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-065693
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Medarbejderaktier, bonusordning, Fransk FCPE
Resumé

Skatterådet fastslår, at en Classic Formula kan omfattes af ligningslovens § 7A, hvorimod en Leverage Formula ikke omfattes af ligningslovens § 7A.

Skatterådet fastslår desuden, at den til Leverage Formula tilknyttede SAR, må anses for en bonus. SAR er ikke en finansiel kontrakt men en metode til at beregne en fremtidig bonus. Beløbet beskattes som løn, når betingelserne for at få bonus er opfyldt.

Skatterådet bekræfter, at en FCPE kan anses for skatteretligt transparent.

Skatterådet benægter, at ligningslovens § 7A kan finde anvendelse, hvis der mellem medarbejderne og et selskab indskydes et FCPE.

Skatterådet fastslå desuden, at hvis units tilbagesælges til FCPEét mod betaling i penge, skal den udtrædende medarbejder beskattes på samme måde, som hvis medarbejderen havde solgt "sine" aktier i FCPEét på det tidspunkt, units tilbagesælges til PCPEét. Hvis medarbejderen i stedet for penge får de underliggende aktier, skal medarbejderen beskattes af den forholdsmæssige del af de aktier, som forbliver i FCPE'et. Sker der en fusion mellem to FCPEér, skal den andel af aktierne som de øvrige "medlemmer" overfører til det nye FCPE, anses for delafstået.

Reference(r)
Ligningsloven § 7 A
Henvisning

Ligningsvejledning 2009-2, A.B.1.10

Henvisning

Ligningsvejledning 2009-2, S.A


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at en kombination af en Classic Formula og en Leverage Formula i henhold til Planen kan omfattes af ligningslovens § 7A?
  2. Kan det bekræftes, at et eventuelt beløb udbetalt under den til Leverage Formula tilknyttede SAR skal beskattes som løn på udbetalingstidspunktet?
  3. Kan det bekræftes, at en FCPE er skatteretligt transparent under dansk skatteret?
  4. Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at anvendelse af en FCPE mellem medarbejderne og A A/S ikke er til hinder for anvendelse af ligningslovens § 7A.
  5. Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, ønskes det ligeledes bekræftet, at et "tilbagesalg" af units til en FCPE vil blive betragtet som en afståelse af de underliggende aktier, hvis der modtages penge. Hvis de underliggende aktier modtages, vil dette ikke have nogen skatteretlige konsekvenser.
  6. Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at det ikke vil have skatteretlig betydning for medarbejderne, at en FCPE fusioneres med en anden FCPE, eller at en afdeling i en FCPE fusioneres med en anden afdeling i en FCPE.

Svar

    1. Nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse.
    2. Se Skatterådets afgørelse og begrundelse.
    3. Ja.
    4. Nej, dette kan ikke bekræftes. Se indstilling og begrundelse.
    5. Se SKATs indstilling og begrundelse.
    6. Nej, dette kan ikke bekræftes. Se indstilling og begrundelse.

    Beskrivelse af de faktiske forhold

    A A/S ejes af B A/S. Det ultimative moderselskab i henhold til kursgevinstlovens § 4, stk. 2, er C SA.

    I Danmark tilbydes Planen alle nuværende medarbejdere i A A/S og direkte og indirekte ejede datterselskaber af A A/S. Planen tilbydes endvidere alle medarbejdere i C SA og medarbejdere i dette selskabs direkte og indirekte deltagende majoritetsejede datterselskaber. De aktier, som den ansatte får tilbudt at tegne, er noterede aktier i det franske moderselskab, C SA ("Moderselskabet").

    PLANEN

    Moderselskabet ønsker at tilbyde medarbejderne i de deltagende direkte og indirekte ejede datterselskaber tegningsret til at tegne aktier i Moderselskabet ("Planen").

    Det er endnu ikke afgjort, om tegningsretten vil blive tilbudt igennem en FCPE, nærmere herom nedenfor.

    Planen består af en Classic Formula og en Leverage Formula. Medarbejderne har mulighed for enten alene at investere under Classic Formula eller Leverage Formula eller at investere under begge ordninger. Der kan maksimalt tegnes aktier for 25 % af medarbejderens årlige bruttoløn (inkl. bonus) i 2007 under begge ordninger. Derudover gælder der den yderligere begrænsning, at der maksimalt kan tegnes aktier under Leverage Formula for det mindste beløb af (i) 5% af den forventede bruttoårsløn for 2008 og (ii) EUR 3.000

    A) Classic Formula

    C SA-aktierne kan tegnes til en underkurs på 15 % under Classic Formula. Tegningskursen for den enkelte aktie er baseret på gennemsnittet af C SA-aktiens åbningskurs i de 20 handelsdage, der ligger forud for den 30. maj 2008 (også benævnt "Referencekursen"). Tegningskursen svarer til Referencekursen med et fradrag på 15 %.

    Betalingen skal ske i DKK. Kursen fastsættes af C inden tegningsperioden starter. Denne kurs gælder ved betaling af købesummen i tegningsperioden.

    Medarbejderen vil være den direkte ejer af C SA-aktierne. Medarbejderens aktier vil blive registreret i medarbejderens navn i Moderselskabets aktionærfortegnelse og blive henlagt i depot i en fransk bank. Aktierne vil være båndlagt i fem år (til og med den 1. januar 2014). Indtil da vil aktierne ikke kunne sælges, medmindre der indtræder dødsfald, eller medarbejderen modtager førtidspension.

    Medarbejderne modtager udbytte af aktierne i Moderselskabet, og udbyttet vil blive udbetalt direkte til medarbejderne. På tilsvarende vis kan medarbejderne udnytte den stemmeret, der knytter sig til C SA-aktierne.

    Såfremt aktierne tegnes igennem en FCPE - jf. nærmere herom nedenfor - gælder der i forhold til ovenstående det særlige at:

    • tegning af aktier vil ske igennem en FCPE, som agerer på vegne af medarbejderne,
    • medarbejderne vil modtage units i FCPE'en, som repræsenterer deres underliggende investering i aktier i Moderselskabet,
    • stemmeretten på de underliggende aktier vil blive udnyttet af FCPE'en på vegne af medarbejderne,
    • eventuelt udbytte vil eventuelt blive udbetalt til FCPE'en, som anvender udbyttet til at erhverve yderligere aktier i Moderselskabet,
    • efter udløb af båndlæggelsesperioden kan medarbejderne vælge at beholde deres units i FCPE'en. Alternativt kan de vælge at indløse deres units mod modtagelse af et kontantbeløb eller mod modtagelse af de underliggende aktier. Units i FCPE'en kan ikke overdrages til tredjemand.

    B) Leverage Formula

    C SA-aktierne kan tegnes til Referencekursen under Leverage Formula, og der er således intet favørelement knyttet til tegningskursen.

    Derimod er der til hver aktie, som tegnes knyttet en SAR. Denne SAR er et kontraktuelt løfte om, at A A/S betaler en bonus pr. 30. juni 2013 (det bemærkes således, at bonussen vil blive udbetalt før båndlæggelsesperiodens udløb på fem hele kalenderår den 1. januar 2014). Der er ikke knyttet en SAR til aktier, som medarbejderne eventuelt måtte modtage efterfølgende, f.eks. i form af fondsaktier.

    Det beløb, som vil blive udbetalt under SAR, kan opgøres som (1) 400 % af kursstigningen på aktier i Moderselskabet i forhold til Referencekursen og (2) i tilfælde af kursfald til under Referencekursen det beløb, hvormed kursen er faldet.

    Medarbejderne vil ikke modtage udbytte på en SAR, ligesom en SAR ikke giver stemmeret.

    Kursstigningen på aktierne i forhold til Referencekursen vil blive beregnet på baggrund af et månedligt gennemsnit i en periode på 4 måneder før den 30. juni 2013.

    Dette betyder således, at medarbejderne ikke vil modtage noget beløb under SAR, hvis der hverken er sket fald eller stigning på aktierne den 30. juni 2013 i forhold til Referencekursen. I alle andre tilfælde vil medarbejderne modtage et beløb. Dette beløb kan imidlertid først beregnes den 30. juni 2013.

    Betalingen skal ske i DKK. Kursen fastsættes af C inden tegningsperioden starter. Denne kurs gælder ved betaling af købesummen i tegningsperioden.

    Medarbejderen vil være den direkte ejer af C SA-aktierne. Medarbejdernes aktier vil blive registreret i medarbejderens navn i Moderselskabets aktionærfortegnelse og blive henlagt i depot i en fransk bank. Aktierne vil være båndlagt i fem år (til og med den 1. januar 2014). Indtil da vil aktierne ikke kunne sælges, medmindre der indtræder dødsfald, eller medarbejderen modtager førtidspension.

    Medarbejderne modtager udbytte af aktierne i Moderselskabet, og udbyttet vil blive udbetalt direkte til medarbejderen. På tilsvarende vis kan medarbejderen udnytte den stemmeret, der knytter sig til C SA-aktierne.

    Såfremt aktierne tegnes igennem en FCPE - jf. nærmere herom nedenfor - gælder der i forhold til ovenstående det særlige at:

    • tegning af aktier vil ske igennem en FCPE, som agerer på vegne af medarbejderne,
    • medarbejderne vil modtage units i FCPE'en, som repræsenterer deres underliggende investering i aktier i Moderselskabet,
    • stemmeretten på de underliggende aktier vil blive udnyttet af FCPE'en på vegne af medarbejderne,
    • eventuelt udbytte vil eventuelt blive udbetalt til FCPE'en, som anvender udbyttet til at erhverve yderligere aktier i Moderselskabet eller alternativt blive udbetalt direkte til medarbejderen
    • efter udløb af båndlæggelsesperioden kan medarbejderen vælge at beholde sine units i FCPE'en. Alternativt kan han vælge at indløse sine units mod modtagelse af et kontantbeløb eller de underliggende aktier. Units i FCPE'en kan ikke overdrages til tredjemand.

    NÆRMERE OM FCPE

    Fonds commun de placement d'entreprise, C (herefter "FCPE") er en kollektiv enhed for investering i medarbejderaktier, som blev etableret i 2007, og enheden er således ikke åben for offentligheden. Hermed menes en enhed, som giver medarbejdere mulighed for at eje en portefølje af værdipapirer i Moderselskabet i fællesskab. FCPE'en er reserveret for medarbejdere i et af C SA direkte eller indirekte ejet selskab, og har til formål at modtage og investere medarbejdernes investeringsbeløb. Enheden er ledet af et management selskab, D INVESTMENT MANAGERS ("Management Selskabet"), som er godkendt af det franske finanstilsyn.

    Management Selskabet kan alene sælge og købe aktier i Moderselskabet (FCPE'en må således ikke eje aktier i andre selskaber) og skal sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til eventuelt at indløse units i FCPE'en. Management Selskabet indgår alle kontrakter og repræsenterer i øvrigt investorerne i alle forhold. Følgende beslutninger skal dog godkendes af et tilsynsråd ("Tilsynsrådet"): ændring af strategi/formål, ændring af Management Selskab, ændring af custodian ("Custodian"), fusion, spaltning, likvidation eller opløsning af FCPE'en eller en af afdelingerne.

    Investorerne i FCPE'en afholder ikke generalforsamlinger, hvor sammenslutningens investorer kan træffe fælles ledelsesmæssige beslutninger.

    Management Selskabets ledelse af FCPE'en er kontrolleret af Tilsynsrådet, som består af 6 repræsentanter for unitholderne (dvs. medarbejderne) og 6 repræsentanter for Moderselskabet. Formålet med Tilsynsrådet, som holder møde mindst en gang om året, er primært:

    • at gennemgå ledelsesberetningerne, som udarbejdes af Management Selskabet
    • at gennemgå og godkende årsrapporten, som udarbejdes af Management Selskabet
    • at gennemgå den finansielle ledelse
    • at gennemgå ledelsen af enheden
    • at gennemgå regnskabsføringen, som udarbejdes af Management Selskabet
    • at udnytte stemmeretten på de aktier som enheden ejer
    • at tage stilling til overdragelse af aktier i tilfælde af købstilbud
    • at bestemme eventuel fusion, spaltning eller likvidation af FCPE'en
    • at give tilladelse til ændringer af reguleringerne for FCPE'en

    Tilsynsrådet kan alene træffe gyldige beslutninger, hvis mindst halvdelen af medlemmerne er fremmødt.

    Tilsynsrådet kan beslutte at ændre Management Selskabet eller Custodian.

    Management Selskabet kontrolleres tillige af Custodian. Custodian undersøger hvert halve år de aktiver, som er opgjort af Management selskabet i regnskabsmaterialet og i tilfælde af uoverensstemmelse med Management Selskabet, skal Custodian informere de franske myndigheder. Samtidig må Custodian til enhver tid vurdere, om de transaktioner det udfører på vegne af FCPE'en er i overensstemmelse med fransk lovgivning.

    FCPE'en består af fem afdelinger, henholdsvis (1) C Classic, (2) C Leverage 2007, (3) C SAR 2007, (4) C Leverage 2008 og (5) C SAR 2008. For alle afdelinger gælder det, at de bortset fra en mindre kontantbeholdning alene ejer aktier i Moderselskabet.

    FCPE'en er omfattet af den franske ansættelseslovgivning og finansielle lovgivning, og enheden er godkendt af det franske finanstilsyn den 13. februar 2007, og i henhold til den finansielle lovgivning er hver afdeling alene ansvarlig for aktiver/passiver knyttet til den enkelte afdeling. Hver afdeling afholder således tillige egne omkostninger. Management Selskabet modtager et fee på op til cirka 0,6 procent af hver afdelings aktiver for administrationen.

    En unit i FCPE'en vil i værdi i videst muligt omfang svare til værdien af en aktie i Moderselskabet. I det omfang det er nødvendigt, vil units løbende blive tilpasset, således at de svarer til værdien af en aktie i Moderselskabet.

    FCPEét er ikke omfattet af direktiv 85/611/EØR.

    Units i FCPE'en vil være båndlagt i fem år (til og med den 1. januar 2014). Indtil da vil units ikke kunne indløses, medmindre der indtræder dødsfald, eller medarbejderen modtager førtidspension. Efter båndlæggelsesperioden kan medarbejderen vælge at beholde sine units i FCPE'en. Alternativt kan han vælge at indløse sine units mod modtagelse af et kontantbeløb eller de underliggende aktier. Units i FCPE'en kan ikke overdrages til tredjemand. Units indløses til bogført værdi. Units i FCPE'en er ikke børsnoterede, og kan heller ikke børsnoteres, eftersom units i en FCPE ikke betragtes som værdipapirer under fransk lovgivning.

    Den lovpligtige revisor vælges for seks år ad gangen af bestyrelsen i Management Selskabet i overensstemmelse med fransk lov.

    FCPE'en er i forhold til fransk skattelovgivning skatteretligt transparent, idet en FCPE ud fra et fransk synspunkt alene fungerer som en depositar, der opbevarer værdipapirer på medarbejdernes vegne og som varetager omkostnings- og administrationsforhold.

    Ved mail af 17. marts 2009 oplyser advokaten følgende:

    "Under leverage køber medarbejderne C SA-aktierne til markedsprisen. SAR er et kontraktuelt løfte, som ikke er knyttet til aktierne (der er således ikke oprettet en særlig aktieklasse etc). Bonussen udbetales først efter båndlæggelsesperiodens udløb efter 5 år. På baggrund af SKM 2008.709 kan der (vel) ikke længere være tvivl om, at SAR først beskattes på udbetalingstidspunktet.

    Løftet om den senere eventuelle betaling af en bonus (SAR), kan ikke overdrages. Som det fremgår, vil der f.eks. ikke blive udbetalt noget beløb under SAR, hvis aktiekursen forbliver uændret.

    Efter vores opfattelse, har det ikke nogen betydning, om SAR afregnes ved død/førtidspension, eller om SAR først afregnes efter udløbet af de 5 år. Under alle omstændigheder sker der lønbeskatning på ubetalingstidspunktet."

    Ved mail af 19. marts 2009 har advokaten desuden suppleret med følgende:

    "Nej, det er ikke en betingelse, at medarbejderen er ansat på udbetalingstidspunktet. Men på tildelingstidspunktet er det som nævnt ikke sikkert, at der bliver udbetalt noget beløb under SAR, idet der ikke vil ske nogen udbetaling, hvis aktiens kurs forbliver uændret.

    For så vidt angår aktierne under Leverage Formula, tegnes disse til markedskursen, og der bør derfor ikke ske nogen beskatning på tegningstidspunktet, uanset om disse aktier tegnet under Leverage Formula inddrages under ligningslovens § 7A eller de ikke inddrages herunder. Aktierne bliver båndlagt, uanset om aktierne inkluderes under ligningslovens § 7A. SAR bliver udbetalt ved båndlæggelsens udløb. Det betyder, at SAR bliver udbetalt før udløbet af de fem år, hvis medarbejderen dør, opnår førtidspension, medarbejderen siger op, medarbejderen opsiges, eller arbejdsgiveren ikke længere er en del af Schneider gruppen."  

    Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

    Ad spørgsmål 1

    Det er spørgers opfattelse, at en kombination af en Classic Formula og en Leverage Formula i henhold til Planen kan omfattes af ligningslovens § 7A, idet:

    • adgangen til at erhverve aktier står åben for alle ansatte i A A/S og alle direkte og indirekte ejede datterselskaber af A A/S, forudsat at medarbejderne har en minimumsanciennitet på tre måneder ved tegningsperiodens udløb,
    • Moderselskabets aktiekapital er ikke opdelt i aktieklasser og de aktier, som medarbejderne får mulighed for at købe, har således samme rettigheder som Moderselskabets øvrige aktier,
    • der vil blive indgivet en attestation til told- og skatteforvaltningen i henhold til ligningslovens § 7A, stk. 4,
    • C SA er ultimativt moderselskab i henhold til kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og dermed tillige moderselskab i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,
    • Det er en betingelse for køb af aktier omfattet af Planen, at de enkelte medarbejdere accepterer at aktierne bliver båndlagt i minimum fem år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen finder sted. Båndlæggelsen medfører, at medarbejderne er forhindret i på nogen måde at råde over de erhvervede aktier. Medarbejderne kan således hverken overdrage eller pantsætte aktierne i båndlæggelsesperioden. Båndlæggelsen omfatter fondsaktier, nytegnede aktier m.v. erhvervet i kraft af de båndlagte aktier. Eventuelt udbytte på de båndlagte aktier er ikke omfattet af båndlæggelsen.

    I henhold til ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse, at værdien ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn.

    Medarbejderne kan i henhold til Planen tegne aktier i Moderselskabet i henhold til Classic Formula til en underkurs på 15 %. Tegningskursen for den enkelte aktie er baseret på gennemsnittet af C SA-aktiens åbningskurs i de 20 handelsdage, der ligger forud for den dag, hvor direktionen/bestyrelsen beslutter at implementere Planen ("Referencekursen"). Tegningskursen svarer til Referencekursen med et fradrag på 15 %.

    Under Leverage Formula tilbydes medarbejderen at tegne aktier til Referencekursen, og der er således intet favørelement knyttet til denne ordning.

    Medarbejderen kan højst investere 25 % under såvel Classic Formula og Leverage Formula af sin årlige bruttoløn (inkl. bonus) i 2007. Derudover gælder der den yderligere begrænsning, at medarbejderne under Leverage Formula alene kan investere for det mindste beløb af (i) 5 % af den forventede bruttoårsløn for 2008 og (ii) EUR 3.000.

    Som nævnt er der til hver aktie, som tegnes under Leverage Formula knyttet en SAR, som er et kontraktuelt løfte om, at A A/S udbetaler en bonus den 30. juni 2013 (som endnu ikke kan opgøres). Det er spørgers opfattelse, at denne SAR skal bedømmes løsrevet fra de aktier, som der tegnes under Leverage Formula, hvorved forstås, at aktierne under Leverage Formula skal anses for tegnet til markedspris, uanset at der for hver tegnet aktie erhverves et kontraktuelt løfte om en senere bonusudbetaling. Dette støttes tillige af SKM2007.786.SR, hvor et løfte om en senere tildeling af en gratisaktie ikke havde betydning for tegningskursen for de underliggende aktier, (for hver aktie som medarbejderne tegnede til markedspris, ville medarbejdere på et senere tidspunkt modtage en gratisaktie).

    Der kan maksimalt investeres for 25 % af årslønnen under Classic Formula. Eftersom favørelementet udgør 15 %, vil favørelementet således maksimalt kunne udgøre 4,41 %. Hvis der eksempelvis tjenes 100, vil der kunne købes aktier for 25. Hvis der købes for 25, vil markedskursen af disse aktier være 29,441 (85 % af 29,441 er 25).

    Dette betyder således, at hver medarbejder maksimalt vil kunne opnå et favørelement på 4,41 % af sin årlige bruttoløn (inkl. bonus) i 2007.

    Som følge heraf er grænsen i ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 1, overholdt og det kan ikke herudover have betydning, at medarbejderne skal investere i danske kroner til en forud for tegningen fikseret vekselkurs, idet dette såvel kan medføre en fordel som en ulempe for den enkelte medarbejder.

    Vi ønsker således bekræftet (i) at Classic Formula kan inkluderes under ligningslovens § 7A i den givne struktur, og at (i) Leverage formula ikke udøver indflydelse herpå, idet Leverage Formula består af et tilbud om at tegne aktier til markedskurs, og således at der isoleret herfra tildeles en bonus; med andre ord yder bonussen ikke indflydelse på det faktum, at aktierne under Leverage Formula tagnes til markedskurs.

    Ad spørgsmål 2

    Til hver aktie som tegnes under Leverage Formula til markedsprisen, er der knyttet en SAR, jf. herom ovenfor.

    Medarbejderne er imidlertid ikke sikre på at modtage noget beløb under SAR. Medarbejderne vil således ikke modtage noget beløb under SAR, hvis der hverken er sket fald eller stigning på aktierne i forhold til Referencekursen den 30. juni 2013.

    Såfremt kursen derimod er steget eller faldet i forhold til Referencekursen den 30. juni 2013 vil medarbejderne modtage et beløb pr. SAR. Men eftersom den fremtidige kursstigning/fald selvsagt ikke kendes, er det ikke muligt at opgøre det beløb, som vil blive udbetalt under SAR i dette tilfælde.

    Det er spørgers opfattelse, at et eventuelt beløb udbetalt under SAR skal beskattes som løn på udbetalingstidspunktet. Dette støttes ligeledes af praksis, idet det f.eks. fremgår af TfS 2003,677, at et beløb ikke kan beskattes, før det kan gøres endeligt op. Eftersom en SAR ikke kan karakteriseres som en warrant eller en option, kan værdien ikke opgøres, før der sker en eventuel udbetaling under SAR.

    Såfremt SKAT derimod finder, at SAR allerede skal beskattes på tidspunktet, hvor SAR tildeles medarbejderne, vil en konsekvens heraf naturligt være, at medarbejderne ikke vil have fradrag for skattebetalingen, såfremt der rent faktisk ikke udbetales et beløb under SAR, samtidig med at der ikke i skattelovgivningen vil være hjemmel til (tillige) at foretage beskatning på udbetalingstidspunktet - uanset om der måtte blive udbetalt et større beløb, end det beløb som medarbejderne tidligere er blevet beskattet af - idet medarbejderne ikke kan retserhverve den samme SAR to gange. Disse skatteretlige konsekvenser vil være upraktiske, og taler således ligeledes med betydelig vægt for, at der ikke skal ske beskatning ved tildelingen af SAR, men at et eventuelt beløb udbetalt under SAR derimod lønbeskattes på udbetalingstidspunktet.

    Rådgiver har til SKATs udkast til svar oplyst, at de ikke er bekendt med, at der findes værdiansættelsesmetoder for en SAR i den givne udformning, og alene den omstændighed at værdien ikke kan opgøres, har tidligere ført til, at beskatningen udskydes, jf. SKM2003.348.LSR. Det ønskes desuden besvaret, om beskatningen vil blive udskudt til udbetalingstidspunktet, hvis udbetalingen efter perioden på 5 år gøres betinget af, at (a) den pågældende medarbejder fortsat er ansat på udbetalingstidspunktet. Er (b) i live på udbetalingstidspunktet. Eller (c) der alene udbetales et beløb under SAR, hvis aktiernes kurs falder til under tegningsprisen.

    Ad spørgsmål 3

    En FCPE er i henhold til fransk ret et sameje, som ejer værdipapirer i Moderselskabet, og enheden er dermed skatteretlig transparent i henhold til fransk skatteret, idet en FCPE ud fra et fransk synspunkt alene fungerer som en depositar, der opbevarer værdipapirer på medarbejdernes vegne og som varetager omkostnings- og administrationsforhold.

    FCPE'en er omfattet af den franske ansættelseslovgivning og finansielle lovgivning, og enheden er godkendt af det franske finanstilsyn den 13. februar 2007.

    Det er spørgers opfattelse, at en FCPE tilsvarende er transparent i henhold til dansk skatteret.

    Herved lægges vægt på, at en FCPE er en kollektiv enhed, som på vegne af medarbejderne investerer i aktier i Moderselskabet. Enheden er således ikke åben for investeringer udefra.

    Der afholdes ikke generalforsamling i FCPE'en, hvor sammenslutningens investorer kan træffe fælles ledelsesmæssige beslutninger. Enheden er ledet af et Management Selskab, som er godkendt af det franske finanstilsyn. Management Selskabet indgår alle kontrakter og repræsenterer i øvrigt investorerne i alle forhold. Følgende beslutninger skal dog godkendes af et Tilsynsråd: ændring af strategi/formål, ændring af Management Selskab, ændring af Custodian, fusion, spaltning, likvidation eller opløsning af FCPE'en eller en af afdelingerne.

    Foruden at der ikke er knyttet stemmeret til de udstedte units - som ifølge fransk lovgivning ikke anses som værdipapirer - kan units i FCPE'en heller ikke overdrages. Units kan alene indløses mod penge eller ved modtagelse af aktier i Moderselskabet svarende til værdien af de indløste units.

    Management Selskabet kontrolleres tillige af Custodian. Custodian undersøger hvert halve år de aktiver, som er opgjort af Management selskabet i regnskabsmaterialet og i tilfælde af uoverensstemmelse med Management Selskabet, skal Custodian informere de franske myndigheder. Samtidig må Custodian til enhver tid vurdere, om de transaktioner det udfører på vegne af FCPE'en er i overensstemmelse med fransk lovgivning.

    Endelig kan der henvises til SKM2007.317.SR, hvor en FCPR - som i det væsentlige svarer til en FCPE - ligeledes blev anset for transparent under dansk skatteret.

    Som følge af disse forhold må FCPE anses for at svare til et sameje under dansk ret, og enheden er dermed skatteretlig transparent.

    Ad spørgsmål 4

    Det er en betingelse for anvendelse af ligningslovens § 7A, at medarbejderne personligt udnytter medarbejderaktieoptionen. En medarbejder kan således f.eks. ikke tegne aktier omfattet af ligningslovens § 7A, hvis aktierne tegnes igennem et af medarbejderen 100 % ejet selskab.

    Det er spørgers opfattelse, at den skattetransparente karakter af FCPE'en - som et sameje - medfører, at anvendelse af denne enhed ikke udelukker anvendelsen af ligningslovens § 7A. Såvel en ordlydsfortolkning, rimelighedsfortolkning og en formålsfortolkning af bestemmelsen støtter denne opfattelse.

    Rådgiver finder, at der er grundlæggende forskelle mellem et interessentskab og et sameje. I interessentskaber er det fællesskabet som sådant, der står som ejer af aktiverne/aktivet, således at interessenternes ejendomsret til fællesskabets aktiver er indirekte. Ved samejet står den enkelte deltager derimod direkte som medejer af fællesskabets enkelte aktiver, der således ejes af samejerne i et forhold, der svarer til deres ejerbrøk. I et sameje ejes således en bruttoanpart af hver enkelt af de i et sameje værende aktiver, mens interessenter anses for at være ejere af en nettoanpart.

    Denne forskel er væsentlig, idet medarbejderne skatteretligt må anses for at eje de underliggende aktier som vedkommendes units i FCPE'en repræsenterer. Der er således tale om fuld transparens i forhold til FCPE'en og ikke alene begrænset transparens. I forhold til ligningslovens § 7 A er der således tale om et direkte ejerskab.

    Ad spørgsmål 5

    Efter spørgers opfattelse medfører enhedens karakter af sameje - hvor den enkelte ejer en bruttoandel af samejets aktiver - at den enkelte medarbejder skattemæssigt anses for at eje de underliggende aktier som vedkommendes units i FCPE'en repræsenterer. Dette betyder således, at det skatteretligt vil blive betragtet som en afståelse, hvis medarbejderen ved "tilbagesalg" af units til FCPE'en modtager kontant betaling svarende til værdien af de underliggende aktier.

    Hvis de underliggende aktier derimod modtages ved "tilbagesalget", vil dette ikke have nogen skatteretlige konsekvenser. Dette er i overensstemmelse med de skatteretlige regler for et sameje, hvor en ejers udtræden af samejet ej heller vil have skatteretlige konsekvenser.

    Rådgiver har under høringen oplyst, at de kan tilslutte sig, at det vil blive betragtet som en skatteretlig afståelse, hvis medarbejderen ved "tilbagesalg" af units til FCPEen modtager en kontant betaling. Rådgiver kan derimod ikke tilslutte sig, at det vil blive betragtet som delkøb/delsalg, hvis medarbejderen i stedet for penge får de underliggende aktier udleveret. Dette skyldes, at delkøb/delsalgsproblematikken alene opstår, når der er tale om et selskab i form af et interessentskab eller andet personselskab, hvor der ejes en indirekte del af personselskabets aktiver. Dette princip kan således ikke overføres på tilfælde, hvor der ikke foreligger et personselskab. Et sameje kan ikke betegnes som et personselskab, idet et sameje ikke driver erhvervsmæssig virksomhed. PCPE'en må med andre ord anses for at være fuldstændig transparent og ikke kun modificeret transparent, som det er tilfældet for interessentskaber.

    Ad spørgsmål 6

    Henset til FCPE'ens skatteretlige karakter af sameje, vil det ikke have nogen skatteretlige konsekvenser, såfremt en afdeling i en FCPE fusioneres/sammensluttes med en anden afdeling i en FCPE eller at en FCPE fusioneres/sammensluttes med en anden FCPE, forudsat at der ikke sker formueforskydninger ved fusionen/sammenslutningen.

    Dette kan henføres til, at medarbejderen skatteretligt fortsat vil være ejer af de underliggende aktier, som den pågældendes units repræsenterer.

    Rådgiver har under høringen oplyst, at de henviser til bemærkningerne under spørgsmål 5. Eftersom der er tale om fuldstændig transparens og ikke kun modificeret transparens, bør det ikke have skatteretlig betydning, at der sker fusion mv., så længe der ikke sker formueforskydning ved fusion mv.

    SKATs indstilling og begrundelse

    Ad spørgsmål 1

    Ved besvarelsen af spørgsmål 1 forudsættes, at det er medarbejderen selv, som direkte deltager i ordningen.

    I henhold til ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1, skal værdien af den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. .....Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for.

    Af Ligningsvejledningen 2009-1, A.B.1.10.1 fremgår bl.a. følgende:

    "Skattefriheden forudsætter, at værdien af det favørelement, medarbejderen modtager, ikke overstiger 10 pct. af hans årsløn. Favørelementet opgøres som forskellen mellem markedskursen og den pris, medarbejderen betaler."

    I henhold til ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse, at værdien af retten ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.

    Vedr. Classic formular er det oplyst, at tegning kan ske til Referencekursen reduceret med 15 %. SKAT finder, at den såkaldte Referencekurs, er et forsøg på at finde handelskursen. Medmindre der i opgørelsesperioden eller inden tegningen sker ekstraordinære kursændringer, som f.eks. at kursen pludselig stiger ekstraordinært, finder SKAT, at den nævnte Referencekurs kan anses for handelskursen. Da der maksimalt kan investeres for 25 % af årslønnen under Classic Formula, og da favørelementet udgør 15 %, vil favørelementet således kunne udgøre 4,41 % af årslønnen for 2007. SKAT finder, at såfremt aftalen alene vedrører Classic Formular, kan den omfattes af ligningslovens § 7 A, medmindre der som foran nævnt sker ekstraordinære kursændringer.

    SKAT finder, at Leverage Formula dels består af en tegningret til aktier, som erhverves til handelskursen - medmindre der i opgørelsesperioden eller inden tegningen sker ekstraordinære kursændringer, som f.eks. at kursen pludselig stiger ekstraordinært - og en SAR - som erhverves samtidig - og er at anse for en bonus. SKAT har ved denne vurdering bl.a. henset til, at SARén ikke kan overdrages, og derfor ikke har en direkte tilknytning til tegningsretten udstedt under Leverage Formula.

    Hvis tegningsretten under Leverage Formula, udstedes til handelskursen, er denne del af aftalen ikke omfattet af ligningslovens § 7A, da der ikke er et favørelement i disse tegningsretter.

    Den del af Leverage Formula, som udgøres af den såkaldte SAR, er efter en samlet vurdering alene udtryk for en metode til beregning af en fremtidig bonus. Hvordan og hvornår SARén (bonussen) skal beskattes, fremgår af svaret på spørgsmål 2.

    SKAT bemærker, at Classis Formula kan omfattes af ligningslovens § 7A uanset at Leverage Formula ikke omfattes af bestemmelsen.

    Ad spørgsmål 2

    SAR er en forkortelse af Stock Appreciation Rights.

    Medarbejderne tildeles en bonus baseret på udviklingen i aktiernes værdi.

    Rådgiver gør gældende, at SARén først skal beskattes på det tidspunkt, hvor der eventuelt sker udbetaling, og henviser til TfS 2003,677 (SKM2003.348.LSR).

    I SKM2003.348.LSR overdrog fem aktionærer den 25. oktober 2001 deres aktieposter i A A/S, for en samlet sum på 100 kr. Som supplement til den symbolske overdragelsessum blev der udarbejdet en earn-out model, der tildelte sælgerne yderlige årlige betalinger i 2002-2004, afhængig af driftsresultatet i A A/S. Af earn-out aftalen fremgik, at den første tillægsbetaling skulle opgøres efter udarbejdelsen af regnskabet for 2001. For så vidt angik de tre sælgende aktionærer, der var ansat i A A/S var det endvidere aftalt, at der de to følgende år udbetales yderligere earn-outs tillæg til købesummen. Hvis nogen af de ansatte aktionærer opsagde deres stilling inden 1. april 2005, bortfaldt deres ret til at modtage vederlag, som endnu ikke var udbetalt, og tidligere modtagne earn-outs tillæg skulle tilbagebetales. Ligningsrådet fandt, at den første earn-out udbetaling skulle anses for et tillæg til salgssummen for aktierne, men de 2 efterfølgende skulle følge de almindelige regler om lønbeskatning, og Ligningsrådet bemærkede, at der først var erhvervet endelig ret til vederlaget, når dette kunne opgøres endeligt, hvilket først var tilfældet, når de respektive årsregnskaber forelå. Landsskatteretten tilsluttede sig Ligningsrådets begrundelse.

    I SKM2008.709.SR fastslår Skatterådet, at medarbejdere med fantomaktier først skal beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetales, dog forudsat at udbetalingen finder sted senest 6 måneder efter, at det er besluttet at udlodde udbytte. Der blev bl.a. henset til, at der var stor usikkerhed med hensyn til, om der overhovedet tilkommer medarbejderen bonus og at optjent bonus kan bortfalde, hvis medarbejderen opsiges på grund af groft uagtsomt adfærd.

    I den konkrete sag er det ikke en betingelse for at få SARén udbetalt, at medarbejderen er ansat på udbetalingstidspunktet, men på tildelingstidspunktet er det ikke sikkert, at der bliver udbetalt noget beløb under SAR, idet der ikke vil ske nogen udbetaling, hvis aktiens kurs forbliver uændret. Løftet om den eventuelle senere betaling af en bonus (SAR) kan ikke overdrages.

    SKAT finder, at da der i den konkrete sag er tale om, at medarbejderen erhverver endelig ret til bonussen allerede på det tidspunkt, hvor SAR'en tildeles, og da bonussen udbetales uanset om medarbejderen er ansat på udbetalingstidspunktet finder hverken SKM2003.348.LSR eller SKM2008.709.SR anvendelse.

    SKAT finder, at i denne sag indtræder den endelige retserhvervelse på det tidspunkt, hvor medarbejderen indgår aftale om at tegne aktier i moderselskabet i henhold til Leverage Formula, da udbetaling i henhold til SARén ikke er betinget af ansættelse i selskabet, og der efter det oplyste heller ikke er andre betingelser knyttet til SARén, som bevirker, at retserhvervelsen er udskudt.

    Værdien af SARén skal beskattes som personlig indkomst på retserhvervelsestidspunktet. Såfremt der på udbetalingstidspunktet sker udbetaling af et større beløb, end det der allerede er beskattet, skal det beløb, der overstiger det allerede beskattede beløb, beskattes som personlig indkomst i udbetalingsåret. Beskatningen på retserhvevlsestidspunktet er uafhængig af, at det på afregningstidspunktet måtte konstateres, at der ikke kommer noget beløb til udbetaling ved afregningen af SAR`en. Den allerede beskattede indtægt vil ikke blive reguleret i nedadgående retning, uanset at det beløb, der er kommet til udbetaling er lavere end det beløb, der blev beregnet skat af på retserhvervelsestidspunktet.

    Rådgiver har under høringen forespurgt, om beskatningen vil blive udskudt til udbetalingstidspunktet, hvis udbetalingen efter perioden på 5 år gøres betinget af, at (a) den pågældende medarbejder fortsat er ansat på udbetalingstidspunktet. Er (b) i live på udbetalingstidspunktet. Eller (c) der alene udbetales et beløb under SAR, hvis aktiernes kurs falder til under tegningsprisen. Hvornår beskatningen af SARen skal ske, afhænger som ovenfor nævnt af, hvornår bonusordningen kan anses for retserhvervet, da beskatningen skal finde sted, når SARen retserhverves. Hvis de under a-b nævnte betingelser bevirker, at retserhvervelsen udskydes til udbetalingstidspunktet, vil beskatningstidspunktet blive udskudt til udbetalingstidspunktet. Om retserhvervelsen er udskudt, afhænger af en konkret vurdering af den ændrede aftale, som p.t. ikke er blevet forelagt. Hvis aftalen ændres, så der alene udbetales et beløb under SAR, hvis aktiernes kurs falder, skal der stadig ske beskatning på retserhvervelsestidspunktet, men værdien vil formentlig være meget lavere.

    Ad spørgsmål 3

    Af SKM2007.317.SR fremgår bl.a. følgende:

    "FCPR´et har ikke nogen ledelsesmæssige organer. Ledelsen varetages alene af et administrationsselskab, som på vegne af FCPR´et indgår alle kontrakter og i øvrigt repræsenterer investorerne i alle forhold, ligesom investorerne ikke afholder generalforsamlinger eller andre møder, hvor sammenslutningens investorer kan træffe ledelsesmæssige beslutninger.

    Der anmodes om bindende svar på spørgsmålet om det franske FCPR betragtes som skattemæssigt transparent i Danmark.

    Det er Skatterådets opfattelse, at sammenslutningens virkemåde og struktur medfører, at denne ikke er et selvstændigt skatteretligt subjekt. Alene på grund af fraværet af selvstændige ledelsesorganer i det franske FCPR, kan dette ikke kvalificeres som et ifølge dansk skatteret selvstændigt subjekt."

    SKAT finder, at FCPE'et i denne sag ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, henset til at FCPEét ikke er omfattet af direktiv 85/611/EØR, ikke er åben for offentligheden, at der ikke afholdes generalforsamling i PCPE´et, at management selskabets ledelse af FCPE'et er kontrolleret af Tilsynsrådet, som består af repræsentanter for unitholderne (dvs. medarbejderne) og moderselskabet.

    Da FCPE´et ikke kan anses for et selvstændig skattesubjekt, anses FCPE'et for en transparent enhed under dansk skatteret. Spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

    Ad spørgsmål 4

    I henhold til ligningslovens § 7A, stk. 1, skal værdien af den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

    Ligningslovens § 7A, blev indsat ved lov nr. 166 af 24. mats 1999. Ved denne lov blev reglerne objektiveret.

    SKAT kan oplyse, at praksis vedrørende medarbejderaktier har været, at medarbejderne skulle eje aktierne m.v. direkte.

    I Ligningsvejledning 2009-2, A.B.1.10 står bl.a. følgende:

    "Hvis der i en medarbejderaktieordning indgår en puljeordning, hvor medarbejderne ejer et antal aktier m.v. i fællesskab, forbliver puljen i sin helhed båndlagt i hele bindingsperioden, uanset en eller flere medarbejderes død eller alvorlige invalidering i dette tidsrum. Først efter båndlæggelsesperiodens udløb udbetales de båndlagte midler til medarbejderen eller dennes bo. Båndlæggelsen tillades heller ikke ophævet, fordi medarbejderen f.eks. bliver arbejdsløs, får vigende indtægter, eller fordi han får en stilling i udlandet inden for koncernen gældende for en længere periode, og må realisere sine aktiver her i landet for at skaffe midler til sin bosætning i udlandet."  Teksten er kommet ind i Ligningsvejledingen i 1988. SKAT mener, at baggrunden for denne tekst i ligningsvejledningen var situationer, hvor medarbejderne fik tildelt tegningsretter, og ikke selv kunne udnytte dem alle. I disse tilfælde tillod SKAT, at medarbejderne for så vidt angik overskydende tegningsretter, kunne gå sammen i en puljeordning.

    SKAT finder, at der hverken af ligningslovens § 7A eller af den praksis som den nuværende lovbestemmelse bygger på, er hjemmel til at tillade at medarbejderne kan eje medarbejderaktier via et sameje eller lignende, uanset at medarbejderaktierne ligger i en enhed, som efter dansk skatteret anses for en transparent enhed.

    Det er desuden en betingelse for at medarbejderaktier kan omfattes af ligningslovens § 7A, at de båndlægges i et pengeinstitut, hvilket ikke sker i denne situation, at medarbejderaktierne ikke tilhører en særlig aktieklasse, hvilket indebærer at medarbejderne skal have stemmeret og i øvrigt ikke kan pålægges særlige pligter, som f.eks. at de ikke får udbetalt udbytte.

    SKAT finder således, at spørgsmålet skal besvares benægtende, da anvendelsen af en FCPE mellem medarbejderne og A A/S bevirker, at ordningen ikke kan omfattes af ligningslovens § 7A, uanset at FCPE'en anses for en transparent enhed.

    Vurderingen af hvorvidt FCPE'et efter dansk ret skal anse for et sameje eller interessentskab

    Rådgiver har under høringen gjort gældende, at der er grundlæggende forskelle mellem et interessentskab og et sameje. I interessentskaber er det fællesskabet som sådant, der står som ejer af aktiverne/aktivet, således at interessenternes ejendomsret til fællesskabets aktiver er indirekte. Ved samejet står den enkelte deltager derimod direkte som medejer af fællesskabets enkelte aktiver, der således ejes af samejerne i et forhold, der svarer til deres ejerbrøk. I et sameje ejes således en bruttoanpart af hver enkelt af de i et sameje værende aktiver, mens interessenter anses for at være ejere af en nettoanpart. Rådgiver gør desuden under høringen gældende, at et sameje ikke kan betegnes som et personselskab, idet et sameje ikke driver erhvervsmæssig virksomhed. PCPE'en må med andre ord anses for at være fuldstændig transparent og ikke kun modificeret transparent, som det er tilfældet for interessentskaber.

    I bogen Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, af Noe Munch m.fl. fra 1997 står bl.a. følgende på side 30:

    "Samejebegrebet er ikke ganske entydigt, og fastlæggelsen heraf har givet anledning til en betydelig diskussion i den juridiske litteratur. .... I nærværende sammenhæng - hvor sameje kun behandles som en introduktion til interessentskaberne - kan et sameje bestemmes som det forhold, at flere ejer et eller flere formuegoder i fællesskab, uden at der foreligger et driftsfællesskab, der rækker ud over det interne forhold mellem samejerne. ....Den i praksis afgørende forskel til interessentskabet er, at sidstnævnte samvirke sigter på at drive en egentlig erhvervsmæssig virksomhed. ....Ligeledes kan den grundlæggende forskel mellem sameje og interessentskaber udtrykkes ved, at det i interessentskabet er fællesskabet som sådan, der står som ejer af aktiverne/aktivet, således at interessenternes ejendomsret til fællesskabets aktiver er indirekte. Ved sameje står den enkelte deltager derimod direkte som medejer af fællesskabets enkelte aktiver/aktiv, der således ejes af samejerne i et forhold, der svarer til deres samejebrøk.

    Denne forskel fremgår også af betegnelsen for genstanden for deltagernes ejendomsret. I et sameje anses deltagerne for ejere af en "bruttoanpart" af hver enkelt af de i sameje værende aktiver, medens interessenter anses for ejere af en "nettoanpart" af den samlede interessentskabsformue."

    I samme bog side 33 står bl.a. følgende:

    "Vedrørende retten til faktisk og retligt at disponere på fællesskabets vegne (bemyndigelsen) over samejegenstanden er det klare deklaratoriske udgangspunkt, at samejerne skal være enige om alle dispositioner. ....

    Derimod antages det, at hver samejer på egen hånd kan foretage sædvanlige dispositioner for at bevare samejegenstanden - i hvert fald ved mindre arbejder. "

    I samme bog side 34 står bl.a. følgende:

    "Et samejeforhold vil normalt ikke på samme måde som et interessentskab afkaste indtægter af betydning, hvorimod der skal afholdes en række udgifter til drift og vedligeholdelse af samejegenstanden."

    Side 50 i samme bog står følgende:

    "Der er to forhold, der karakteriserer interessentskaber, og som dermed fastlægger interessentskabsbegrebet: For det første at selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed, og for det andet den særlige interessentskabsretlige hæftelsesform: At interessenterne over for selskabets kreditorer hæfter personligt, solidarisk og principalt."

    Side 65 i samme bog står bl.a. følgende:

    "Medens interessenter således selskabsretligt anses for ejere af nettoandele af den samlede interessentskabsformue, er det modsatte synspunkt lagt til grund for skatteretten. Her anses hver interessent som ejer af en bruttoandel af hver enkelt aktiv og stilles dermed på samme måde, som hvis der havde foreligget et sameje om de enkelte aktiver."

    Rådgiver har under høringen kritiseret SKATs udkast til afgørelse, og gør bl.a. gældende, at i et sameje anses deltagerne for ejere af en "bruttoanpart" af hver enkelt af de i sameje værende aktiver, medens interessenter anses for ejere af en "nettoanpart" af den samlede interessentskabsformue.

    Som det bl.a. fremgår af ovennævnte bog, anses interessenter i skatteretten for ejere af en bruttoandel.

    SKAT bemærker, at der p.t. ikke eksisterer en fast praksis for vurderingen af, om en udenlandsk enhed, som anses for en skatteretlig transparent enhed skal anses for et sameje eller et interessentskab. Den praksis som foreligger relaterer sig til danske enheder. SKAT finder ikke, at enheden kan sammenlignes med de enheder, som normalt anses for samejer, men at enheden mere ligner et interessentskab, bl.a. henset til at enhedens formål er at forestå forvaltningen af medarbejdernes aktier. Da det, jf. ovenfor, ikke er nødvendigt for at besvare spørgsmålene, at tage endelig stilling til, om der foreligger et interessentskab eller et sameje, indstiller SKAT at der ikke herved tages stilling til dette.

    SKAT fastholder derfor sin indstilling.

    Ad spørgsmål 5

    Af U 1983.318H fremgår følgende:

    "Et interessentskab, som havde drevet forretningsmæssig virksomhed, blev i 1962 opdelt i to interessentskaber, hvoraf det ene I/S I, hvis interessenter var seks søskende, havde til formål at videreføre og videreudvikle den halvpart i det oprindelige interessentskab, som var tilfaldet familien. Kontrakten indeholdt bestemmelser om fortrinsret og forkøbsret for interessenter, ægtefæller og livsarvinger. De forretningsmæssige aktiviteter blev successivt etableret i aktieselskabsform, navnlig i A/S A. I 1975 udskiltes I/S II, der alene vedrørte administrationen af I/S I's aktier i A. Senere besluttedes det at udlodde 100.000 kr. aktier i A af I/S II's beholdning til hver interessent. Det fandtes uden betydning, at udlodning var sket fra I/S II og ikke fra I/S I. Da hver enkelt interessent ved udlodningen var blevet eneejer af og - med de begrænsninger, der fulgte af interessentskabskontrakten - havde fået rådighed over de ham udlagte aktier, fandtes udlodningen - uanset at der ikke var sket nogen regnskabsmæssig forskydning mellem interessenterne - at indebære en afståelse af aktierne. Beskatning måtte ske hos de enkelte interessenter, og der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige den i fast administrativ praksis benyttede opgørelsesmåde, hvorefter de enkelte interessenter ansås som ejere af en ideel anpart i hvert aktiv og i konsekvens heraf for at købe og sælge anparter i vedkommende aktiv. (Dissens af to dommere for, at udlodningen ikke havde givet nogen fortjeneste ved afhændelse eller afståelse af aktier)."  

    Af Skatteretten 2 af Jan Pederesn m.fl., udgivet i 2005, står bl.a. følgende side 723 og følgende sider:

    "For indkomst, som erhverves af et personselskab, gælder i dansk skatteret et transparentprincip. Deltagerne i et personselskab (interessenter, kommanditister og komplementarer, partsredere m.fl.) er således skattepligtige af deres andel af selskabets indkomster og har derfor også fradragsret for deres andel af selskabets driftsomkostninger, renter og øvrige fradragsberettigede udgifter.

    ....

    I skattemæssig henseende har praksis imidlertid udviklet sig anderledes, idet de enkelte selskabsdeltagere anses for at være direkte ejere af personselskabets enkeltaktiver og passiver. Den enkelte selskabsdeltager vil således i skatteretlig sammenhæng have en bruttoandel (kaldes også bruttoanpart) af de enkelte aktiver og passiver i personselskabet svarende til pågældende selskabsdeltagers ejerandel. Dette svarer til at de enkelte selskabsdeltagere i skattemæssig sammenhæng har et sameje om de enkelte aktiver og passiver.

    .... Omvendt har den aftalte fordeling af ejerandele betydning for, hvorledes kapitalgevinster og -tab, samt afskrivninger mv. beskattes hos den enkelte deltager."

    Af samme bog side 745 fremgår bl.a. følgende:

    "Udloddes eller sælges skatterelevante aktiver til selskabsdeltagerne, er dette skattemæssigt at sidestille med delsalg og delkøb af den ideelle andel af de udlodde aktiver, jf. Kaehler-dommen U 1983.318. Ejer f.eks. et interessentskab med 6 interessenter, der hver har en ejerandel på 1/6, 6 fuldstændigt identiske driftsmidler, der udloddes, således at hver interessent modtager et af driftsmidlerne, vil hver interessent være sælger af 1/6 af hvert af de 5 driftsmidler, der tilfalder de øvrige interessenter. Hver interessent er derfor skattepligtig af 1/6 af fortjenesten ved "salget" af 5 af driftsmidlerne. Det driftsmiddel, som hver interessent modtager, anses i konsekvens heraf for 5/6 dels vedkommende for erhvervet ved udlodningen. Den enkelte interessents fortjeneste ved "salget" af 1/6 af hvert af de 5 driftsmidler, der tilgår de øvrige, opgøres på normal vis.... Efter udlodningen ejer hver af interessenterne et driftsmiddel, medens han før ejede 1/6 af i alt 6 driftsmidler."

    I samme bog side 746 står bl.a. følgende:

    "For en udtrædende selskabsdeltager er de skatteretlige konsekvenser af, at han udtræder af et personselskab, at hans ejerandel af de enkelte aktiver og passiver i personselskabet skal anse for afstået med evt. kapitalgevinst beskatning til følge."

    SKAT finder, at hvis units tilbagesælges til FCPEét mod betaling i penge, må det anses for en hel eller delvis udtræden af FCPEét, og der skal derfor ske beskatning af den udtrædende medarbejder på samme måde, som hvis medarbejderen havde solgt "sine" aktier i FCPEét på det tidspunkt, units tilbagesælges til PCPEét.

    Hvis medarbejderen i stedet for penge får de underliggende aktier, skal beskatningen ske efter samme princip som i U 1983.318H. Det vil sige, at når en medarbejder får en aktie udloddet, skal han beskattes af den forholdsmæssige del af de aktier, som forbliver i FCPE'et, da han anses for at have afstået disse, og de øvrige "medlemmer" skal beskattes af en forholdsmæssig del af de aktier, de anses for at have afstået.

    Spørgsmålet må derfor besvares "Se SKATs indstilling og begrundelse".

    Ad spørgsmål 6

    I Skatteretten 2 af Jan Pedersen m.fl., udgivet i 2005, side 747 står bl.a. følgende:

    "Omdannelse af et interessentskab til at kommanditselskab eller omvendt, udløser ikke beskatning hos deltagerne, hvis der ikke sker forskydning i ejerandelene. Tilsvarende må gælde, hvis virksomheden eller aktiverne eller dele heraf udskilles i et nyt selskab af samme kategori og med samme ejerandel." Efter SKATs opfattelse gælder dette kun, såfremt det både før og efter omdannelsen er de samme "medlemmer" med samme ejerandel.

    Når der sker en fusion mellem to FCPEer, skal det anses som om at medlemmerne indskyder deres andel af aktier i hvert sit FCPE i et nyt FCPE, og der skal ske beskatning på samme måde, som efter princippet i U 1983.318H. Det vil sige, at den andel af aktierne som de øvrige "medlemmer" overfører til det nye FCPE, skal anses for delafstået.

    Spørgsmålet skal derfor besvares "Nej, dette kan ikke bekræftes. Se indstilling og begrundelse."

    Skatterådets afgørelse og begrundelse

    Skatterådet vedtog SKATs indstilling og begrundelse til spørgsmål 1, 3, 4, 5 og 6.

    Svaret på spørgsmål 2 ændres til "Se Skatterådets afgørelse og begrundelse". SAR er ikke en finansiel kontrakt men en metode til at beregne en fremtidig bonus. Beløbet beskattes som løn, når betingelserne for at få bonus er opfyldt.

    skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter