Dato for udgivelse
10 Sep 2009 10:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
09 Sep 2009 14:45
SKM-nummer
SKM2009.531.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
08-03637
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Fradrag, prepayment fee, indfrielse før tid, syndikeret lån
Resumé

Et selskabs udgift benævnt "prepayment fee" afholdt ved førtidig indfrielse af et syndikeret lån var ikke fradragsberettiget.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 6
Kursgevinstloven § 7, stk. 2
Kursgevinstloven § 14
Kursgevinstloven § 38

Henvisning
-

Klagen vedrører om en udgift benævnt "prepayment fee" afholdt ved førtidig indfrielse af et syndikeret lån er fradragsberettiget.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Skattecenteret har nægtet fradrag for "prepayment fee" på 1.500.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattecenterets afgørelse.

Sagens oplysninger

H1 ApS' (herefter benævnt "selskabet") hovedaktivitet er at drive X-ejendommen samt at udvide forretningen X. Selskabet er sambeskattet med moderselskabet H2 A/S.

Selskabet indgik den 7. oktober 2003 aftale med G1 A/S, G2 og G3 A/S om købet af bl.a. X-ejendommen med virkning fra den 1. oktober 2003.

En del af finansieringen af købet blev tilvejebragt ved, at selskabet i 2003 indgik en låneaftale med Bank 1, Bank 2, Bank 3 og Bank 4. Sidstnævnte var i henhold til låneaftalen agentbank.

Låneaftalen er underskrevet af parterne, men er ikke dateret. Klagerens repræsentant har anført, at det på baggrund af oplysningerne i låneaftalen, navnlig oplysningerne om, at lånet skal anvendes til at finansiere købet af 7. oktober 2003 af ny aktivitet, må lægges til grund, at låneaftalen er indgået i perioden 7. oktober - 31. december 2003. Endvidere anfører repræsentanten, at dette stemmer overens med "State of release", hvoraf det fremgår, at lånet blev stiftet 17. november 2003.

Lånets hovedstol udgjorde 200.000.000 kr. og blev ydet som et syndikeret lån af følgende kreditorer:

 Kreditor

 Andel af hovedstol i %

 Andel af hovedstol i DKK

 Bank 4 (agent)

 50

100.000.000 

 Bank 1

 25

 50.000.000

 Bank 2

 12,5

 25.000.000

 Bank 3

 12,5

 25.000.000

Af låneaftalens punkt 7.1 fremgår, at lånet skal tilbagebetales i følgende rater:

Dato

Rate i DKK 

 1. oktober 2005

 12.500

1. oktober 2006 

 12.500

1. oktober 2007 

 12.500

1. oktober 2008 

 12.500

2. januar 2009 

 149.900

2. januar 2014 

 100.000

Endvidere skulle der i henhold til låneaftalens punkt 5 og 6 betales renter hver tredje måned. Skattecenteret har godkendt fradrag for renteudgifterne.

Af låneaftalen fremgår følgende om tilbagebetaling af det syndikerede lån ("repayment"), herunder om hel eller delvis førtidig indfrielse af lånet ("prepayment"):

"7. REPAYMENT AND PREPAYMENT

7.1. The Borrower shall repay the loan on the following Repayment Dates and with the following repayment instalments:

 1 October 2005

 DKK

 12,500,000

1 October 2006 

 DKK

 12,500,000

1 October 2007 

 DKK

 12,500,000

1 October 2008 

 DKK

 12,500,000

2 January 2009 

 DKK

 149,900,000

2 January 2014 

 DKK

 100,000

(...)

7.3. Upon 30 (thirty) days' written notice to any Interest Payment Date the Borrower may prepay the Loan in full or in part with amounts of at least DKK 20,000,000.00.

Any prepayment must be made in cash as payment to the Lenders of an amount calculated as

  1. the aggregate of all due and remaining outstanding instalments of the Loan with the addition of
  2. all external documented costs which may pertain to the prepayment,
  3. accrued not paid interest and Margin on the amount prepaid,
  4. costs and other amounts due under the Loan Agreement, and
  5. a prepayment fee of 1.25 per cent on amounts prepaid prior to 31 December 2004 and a prepayment fee of 1 per cent on amounts prepaid prior to 31 December 2005.

The amount necessary for partial prepayment notified by the Borrower shall be calculated as a proportional part of (1) with the addition of amounts calculated under (2) - (5). The Agent's determination of the amount necessary to prepay the Loan (in part or fully) shall be binding upon the Borrower, save for manifest errors.

Prepayment of part of the Loan shall be written off on the instalments of the Loan in inverse order of maturity.

Amounts prepaid under this Agreement may not be re-borrowed. The Borrower's notice of prepayment shall be deemed unconditional and irrevocable.

Any prepayment of the Loan or part thereof must be made in compliance with this Clause 7.3, including prepayments following an Event of Default. "

Hvis lånet ønskedes indfriet før det aftalte indfrielsestidspunkt var det således ifølge låneaftalen bl.a. en forudsætning, at der blev givet skriftlig meddelelse herom 30 dage inden forfaldsdato for rentebetaling, samt at den førtidige indfrielse skete med mindst 20.000.000 kr. Ved førtidig indfrielse ville der endvidere blive pålagt et "prepayment fee", der udgjorde henholdsvis 1,25 % eller 1 % af det beløb, som hovedstolen indfriedes med, afhængig af, om indfrielsen skete inden 31. december 2004 eller inden 31. december 2005.

Bank 4 fremsendte den 27. juli 2005 en proforma opgørelse til selskabets advokat, hvoraf fremgår, at der ved fuld indfrielse pr. 3. august 2005 ville forfalde et prepayment fee på 1 % af hovedstolen, svarende til 2.000.000 kr.

Af "statement of release" fremgår, at der efterfølgende er indgået en aftale med de långivende pengeinstitutter om, at det pågældende "prepayment fee" alene skulle udgøre 1.500.000 kr., hvoraf Bank 1's andel var 375.000 kr., Bank 2's andel var 187.500 kr., Bank 3's andel var 187.500 kr. og Bank 4's andel var 750.000 kr.

Det syndikerede lån blev indfriet i 2005 og selskabet har selvangivet fradrag for det nævnte "prepayment fee" med 1.500.000 kr.

Skattecentrets afgørelse

Skattecenteret har nægtet fradrag for "prepayment fee" på 1.500.000 kr.

Der er ifølge selskabet tale om indfrielse i indkomståret 2005 af et syndikatlån på 200.000.000 kr. før tid. Fordelingen af "prepayment fee" og renter fordeler sig således:

Låneandel

 Renter, 01.07.05 - 03.08.05

 Prepayment fee

100.000.000 kr.

 344.878 kr.

 750.000 kr.

25.000.000 kr. 

 86.219 kr.

 187.500 kr.

50.000.000 kr.  

 172.439 kr.

 375.000 kr.

25.000.000 kr. 

 86.219 kr.

 187.500 kr.

200.000.000 kr. 

 689.755 kr.

 1.500.000 kr.

Skattecenteret kan tiltræde, at der er skattemæssigt fradragsret for rentedelen på 689.755 kr.

Der er derimod vedrørende posten "prepayment fee" ikke tale om en sædvanlig låneomkostning, idet ydelsen ikke forfalder ved låneoptagelsen.

Endvidere finder skattecenteret ikke, at der er tale om en rente som nævnt i statsskattelovens § 6, litra e. Såfremt der er tale om en erstatning af långivers rentetab ved førtidig indfrielse af lånet, er Højesteret i UfR 2003.2539 H kommet frem til, at erstatningen ikke var fradragsberettiget. I omhandlende sag skulle debitor ved udløb af opsigelsesperioden erstatte kreditor for et eventuelt rentetab ved den førtidige indfrielse. Højesteret statuerede, at en sådan erstatning ikke kunne anses for renter af gæld som nævnt i statsskattelovens § 6, litra e, hvorfor der ikke var tale om en fradragsberettiget renteudgift.

SKAT finder, at udgiften benævnt "prepayment fee" ikke er at anse for en fradragsberettiget renteudgift, som denne er defineret gennem en årrække.

Indfrielsen er sket pr. 3. august 2005, hvor mindsterenten udgjorde 2 %.

Forrentning opgives f.eks. for lånet på de 100.000.000 kr. til 368.482,30 kr. for perioden 1. juli 2005 - 3. august 2005 (34 dage) svarende til 3,95 % p.a.

Det følger af kursgevinstlovens § 6, at tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I lovens § 7, stk. 3, er der dog den begrænsning, at tab på gæld ikke kan fradrages, såfremt indfrielsen skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt, når der er tale om gæld i danske kroner, og den pålydende rente er lig med eller større end mindsterenten, der fastsættes efter lovens § 38, jf. § 14.

Mindsterenten udgjorde for perioden 1. juli 2005 - 31. december 2005 2 %, hvorfor lånet er omfattet af bestemmelsen i lovens § 7, stk. 2, såfremt der er tale om indfrielse til overkurs.

Lånet på 200.000.000 kr. er optaget til kurs 100, men skal ved indfrielse før tid indfries med 201.500.000 kr., hvorfor der efter skattecenterets opfattelse er tale om forudbestemt indfrielse til overkurs.

Der er herefter ikke skattemæssig fradragsret efter ovenstående bestemmelser.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at "prepayment fee" på 1.500.000 kr. er fradragsberettiget.

Det er udgangspunktet i dansk skatteret, at gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 6.

Dette gælder dog ikke, hvis tabet er opstået i forbindelse med indfrielse af lån til en forud fastsat overkurs, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 2, 1. pkt., når der er tale om gæld i danske kroner, og den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 2, 2. pkt. Hvis disse betingelser er opfyldte, kan tab på gæld ikke fradrages.

Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 7, stk. 2, om tabsfradragsbegrænsning på lån, der skal indfries til en forud fastsat overkurs, er en videreførelse af den nu ophævede kursgevinstlovs § 5, stk. 4 (Lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996).

Det fremgår af bemærkningerne (L 194 1996/1997) til kursgevinstloven samt cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 97, at en overkurs anses for at være forud fastsat, når det allerede ved udstedelsen af lånet kan forudses, at der vil opstå et tab. Det vil sige, at der foreligger en overkurs, hvis lånet skal tilbagebetales med et større provenu end låneprovenuet.

Gevinst og tab på gæld, der herefter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvor gevinst og tab er realiseret, jf. kursgevinstlovens § 25.

Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved indfrielsen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4. Til brug for opgørelsen af gevinst og tab kan debitor medregne låne- og handelsomkostninger i henholdsvis stiftelses- og indfrielsessummen. Det fremgår således af Ligningsvejledningen 2008-4 afsnit A.D.2.15, at "omkostninger i forbindelse med indfrielse af gæld tillægges indfrielsessummen".

Det fremgår af TSM 1998, 581, at de låne- og handelsomkostninger, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab, f.eks. kan være stempelafgifter, stiftelsesprovisioner vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere. Låne- og handelsomkostninger, som kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter ligningslovens § 8, stk. 3 eller statsskattelovens § 6, litra a, indgår ikke i opgørelsen af gevinst og tab.

Kvalificeringen af "prepayment fee" kan overvejes, idet det kan anses som enten en låneomkostning i forbindelse med indfrielsen, et kurstab opstået i forbindelse med indfrielsen, eller et kurstab, der er forud fastsat.

Det gøres gældende, at "prepayment fee" skal kvalificeres som en låneomkostning, subsidiært som et kurstab opstået i forbindelse med indfrielsen.

Ved kvalifikation af "prepayment fee" som en låneomkostning skal beløbet tillægges indfrielsessummen, hvorved der opstår et kurstab på 1.500.000 kr. Der er ikke direkte fradrag for kurstabet efter ligningslovens § 8, stk. 3, da løbetiden overstiger 2 år. Kurstabet er fradragsberettiget i henhold til kursgevinstlovens § 6 for H1 ApS. Fradraget skal henføres til det år, hvor gælden er realiseret, det vil sige indkomståret 2005, hvor gælden er indfriet.

Tilsvarende konklusion kommer man til, hvis "prepayment fee" anses for et kurstab opstået i forbindelse med indfrielsen. Kurstab opgøres i begge tilfælde som forskellen mellem værdien ved påtagelse af gælden og værdien ved indfrielse, det vil sige 200.000.000 kr. - 201.500.000 kr., altså et tab på 1.500.000 kr., der er fradragsberettiget i henhold til kursgevinstlovens § 6.

Anses "prepayment fee" som en del af indfrielsessummen vil der foreligge et kurstab, der er forud fastsat. H1 ApS' lån er optaget i danske kroner, og det må antages, at gældens pålydende rente på stiftelsestidspunktet var lig med eller højere end mindsterenten, der i perioden 1.7 til 31. december 2003 udgjorde 2 %. I så fald vil der ikke være fradrag, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 2.

Spørgsmålet om, hvorvidt udgift til "prepayment fee" kan fradrages eller ej, beror derfor på, om der er tale om et lån til en forud fastsat overkurs.

Da H1 ApS har lånt 200.000.000 kr. og skal tilbagebetale 200.000.000 kr., ved ordinær indfrielse, er det på tidspunktet for udstedelsen klart, at lånet ikke skal tilbagebetales med et større provenu end låneprovenuet. Dermed er der heller ikke tale om et lån, der skal indfries til en forud fastsat overkurs.

Det forhold at der skal betales et "prepayment fee", hvis lånet ønskes indfriet ekstraordinært, fører ikke til et andet resultat, idet "prepayment fee" i den sammenhæng må anses som en låneomkostning eller et efterfølgende kurstab.

Det skal i denne sammenhæng erindres, at "prepayment fee" alene forfalder, hvis lånet indfries ekstraordinært inden 31. december 2005, men lånet løber frem til 2. januar 2014. H1 ApS kunne derfor have undgået at skulle betale "prepayment fee", hvis de havde afventet indfrielse til efter den 31.december 2005.

Dermed var det på stiftelsestidspunktet ikke givet, at der ville opstå et kurstab. Som det fremgår af lovbemærkningerne til kursgevinstlovens § 7, stk. 2, kan "prepayment fee" derfor ikke kvalificeres som en forud fastsat overkurs.

Derimod må "prepayment fee" anses for en låneomkostning, idet der er tale om en transaktionsomkostning, der er knyttet op på indfrielsen af gælden. Dermed skal "prepayment fee" tillægges indfrielsessummen ved opgørelse af det fradragsberettigede kurstab efter kursgevinstlovens § 6.

Alternativt må "prepayment fee" anses for et kurstab, der er opstået ved indfrielsen. I henhold til praksis anses godtgørelser, der skal betales af debitor i forbindelse med ekstraordinær indfrielse af gæld til dækning af långivers tab som følge af det opsagte låneforhold, for et fradragsberettiget kurstab. F.eks. kan nævnes Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS 1999, 853 LR og Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2001.620.LSR (TfS 2002, 70 LSR).

Skattecenteret har i sin begrundelse for at nægte fradrag anført, at "prepayment fee" ikke kan anses som en sædvanlig låneomkostning, da ydelsen ikke forfalder ved låneoptagelsen. "Prepayment fee" kan heller ikke anses som en fradragsberettiget renteudgift. "Prepayment fee" må imidlertid anses at vedrøre et lån, som, hvis det indfries før tid, skal indfries til en fond fastsat overkurs, idet lånet på 200.000.000 kr. er optaget til kurs 100, men ved indfrielse før tid skal indfries med 201.500.000 kr.

Som det direkte fremgår af ligningsvejledningen, er låneomkostninger ikke begrænset til omkostninger, der opstår i forbindelse med etablering af et gældsforhold, men omfatter tillige omkostninger, som debitor bliver pålagt ved indfrielse af gælden. Vi kan derfor ikke tiltræde skattecenterets opfattelse af, at "prepayment fee" ikke kan anses for en sædvanlig låneomkostning, da det ikke forfalder ved lånoptagelsen.

Vedrørende indfrielse til forud fastsat overkurs følger det af ovennævnte, at en forud fastsat overkurs må vurderes i forhold til en ordinær indfrielse, hvorfor heller ikke skattecenterets opfattelse vedrørende dette punkt kan tiltrædes.

Det er, i modsætning til skattecenteret, klagerens opfattelse, at der ikke er tale om et lån, der skal indfries til en forud fastsat overkurs, idet H1 ApS har lånt 200.000.000 kr. og ved ordinær indfrielse skal tilbagebetale 200.000.000 kr.

Det forhold at H1 ApS pålægges en låneomkostning, hvis lånet ønskes indfriet ekstraordinært, ændrer ikke herved.

Dermed skal der ikke ske tabsfradragsbegrænsning efter kursgevinstlovens § 7, stk. 2, og H1 ApS har derfor fradrag for udgift til "prepayment fee" med 1.500.000 kr.

UfR 2003, 2539 H, som skattecenteret refererer til, er ikke relevant for nærværende sag, da det i denne sag ikke blev gjort gældende, at prepayment fee skal anses som en rente, men derimod som en låneomkostning. Dommen behandler ikke problemstillingen om, hvornår der er tale om et lån til en forud fastsat overkurs, idet dommen vedrører fysiske personer, der aldrig har fradrag for tab på lån i danske kroner.

Det forhold, at lånedokumentet er underskrevet, men ikke dateret ændrer heller ikke ved ovenstående.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til kursgevinstlovens § 6 skal selskaber som udgangspunkt medregne gevinst og tab på gæld til den skattepligtige indkomst.

Ifølge kursgevinstlovens § 7, stk. 2, kan tab på gæld dog ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten, jf. lovens § 38, jf. § 14. Af bemærkningerne til lovforslaget til kursgevinstloven fremgår, at "en overkurs anses for forud fastsat, når det ved udstedelsen af lånet kan forudses, at der vil opstå et tab".

Selskabet kunne som debitor i henhold til låneaftalen opsige og indfri lånet eller ekstraordinært afdrage med mindst 20.000.000,00 kr. med 30 dages varsel til en rentebetalingsdag. Det var fastsat i aftalen, at der ved opsigelse og indfrielse af lånet efter den 31. december 2004, men dog inden den 31. december 2005, udover betaling af restgælden med påløbne renter samt evt. omkostninger mv., skulle erlægges et "prepayment fee" på 1 % af restgælden.

Retten finder, at det ved udstedelsen af lånet kunne forudses, at der ville opstå et tab, såfremt lånet blev indfriet på det pågældende tidspunkt, hvorfor fradragsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 7, stk. 2 finder anvendelse. Retten tiltræder derfor skattecenterets afgørelse, hvorefter der nægtes fradrag for kurstabet på 1.500.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter den påklagede afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter