Dato for udgivelse
10 Sep 2009 13:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
29 Jun 2009 15:44
SKM-nummer
SKM2009.534.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
09-00369
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Arv og gaver
Emneord
Afvisning, bindende svar
Resumé

Kompetencen til at afgøre spørgsmål om værdiansættelse og at udmelde sagkyndige vurderingsmænd til vurdering af et dødsbos aktiver ligger hos skifteretterne. Anmodning om bindende svar om værdiansættelse af ejendommen i et dødsbo blev derfor afvist.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 21
Dødsboskatteloven § 84
Boafgiftsloven § 12, stk. 1

Henvisning
-

Klagen vedrører afvisning af bindende svar.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har bedt om et bindende svar. Der er stillet følgende spørgsmål:

"Kan avancen ved udlodning af samtlige anparter i moderselskabet G1 ApS til den ene af to arvinger, NF, opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen i 1976 kr. 100.000 og udvidelsen af kapitalen i 1990 på kr. 200.000, anskaffelsessum i alt kr. 300.000, af anparterne i G1 ApS og værdien pr. 30. juni 2008 opgjort efter reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 pkt. 17 stk. 2, når ejendommen Y indgår i datterselskabet G2 ApS' regnskab som et aktiv med gennemsnittet af to valuarvurderinger fra foråret 2008 med kr. 28,5 millioner, uanset at den senest foreliggende offentlige vurdering pr. 1/10 2006 udviser en ejendomsværdi på kr. 38,0 millioner?

Gør det nogen forskel på SKAT's svar, om udlodningen til arvingen NF sker ved udlæg eller ved arvingskøb?

Kan anparterne i G1 ApS, nom. kr. 300.000 udlægges/afstås som arvingskøb til kurs 3.758, svarende til en kursværdi på kr. 11.274.000, beregnet som angivet i bilag i efter principperne for hovedaktionærselskaber?"

Svar

"Anmodningen om bindende svar afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21."

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

G1 ApS blev stiftet i 1976 af afdøde, A, som erhvervede anparterne i selskabet for 100.000 kr. I 1990 blev kapitalen i selskabet udvidet med yderligere 200.000 kr., således at anpartskapitalen nominelt var 300.000 kr.

Selskabets formål var at drive restaurationsvirksomhed. Det er oplyst, at selskabet efter 2004 har været uden egentlig driftsaktivitet bortset fra besiddelse af de samlede anpartskapitaler i tre datterselskaber, G2 ApS, G3 ApS og G4 ApS.

G2 ApS driver udlejningsejendommen Y. Det er oplyst, at selskaberne G3 ApS og G4 ApS er uden driftsaktivitet, og at selskabernes egenkapital er anbragt i bankindeståender. Selskabet G4 ApS har tillige en mindre post børsnoterede aktier. Selskaberne er sambeskattede.

Koncernens væsentligste aktiv er ejendommen Y. Ejendommen blev ved den senest foreliggende offentlige vurdering pr. 1. oktober 2006 værdiansat til 38.000.000 kr.

Det er oplyst, at boet pga. af de faldende ejendomspriser indhentede to valuarvurderinger på ejendommen Y fra henholdsvis G5, som er statsautoriseret ejendomsmægler og G6, som er statsautoriseret ejendomsmægler og valuar, der vurderede ejendommen henholdsvis den 12. marts 2008 til 28.000.000 kr. og den 21. maj 2008 til 29.000.000 kr. Det blev ved forhandlingen oplyst, at ejendommen efterfølgende er faldet yderligere i værdi.

Skattecentrets afgørelse

SKAT har afvist anmodningen om bindende svar jf. skatteforvaltningslovens § 21.

Det er SKAT's opfattelse, at spørgsmålene vedrører hvilken værdiansættelse, der skal anvendes ved udlodning af samtlige anparter i G1 ApS til NF, der er den ene arving efter den afdøde.

Udlodning efter dødsboskattelovens § 96 omfatter alle afståelser fra et bo til arveladerens efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer, herunder salg til arvinger i boperioden, såkaldte arvingskøb. Efter SKAT's opfattelse betyder dette, at enhver afståelse af aktiver til en efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer i skattemæssig sammenhæng defineres som en udlodning, uanset om der i det konkrete tilfælde er ydet vederlag eller ej. Definitionen gælder også, hvor den pågældende modtager mere end sin andel i boet. Der er således ingen forskel i værdiansættelse af udlodning ved almindeligt udlæg eller arvingskøb.

Ved værdiansættelser i dødsboer gælder boafgiftslovens § 12, jf. dødsboskattelovens § 84. Aktiver og passiver i et dødsbo skal således værdiansættes i boopgørelsen og skal primært anvendes til skifterettens beregning og opkrævning af boafgift. Det betyder, at en udlodning fra dødsboet har betydning for værdiansættelse af boopgørelsen. SKAT har henvist til Processuelle regler på SKAT's område afsnit C.1.2.3.1, hvoraf bl.a. følgende fremgår.

"Bindende svar gives som udgangspunkt om alle afgiftsspørgsmål, når SKAT har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. SFL § 21, stk. 1.

Da beregning og opkrævning af boafgift (afgift ved arv) foretages af skifteretterne, kan der ikke gives bindende svar på spørgsmål om boafgift. Der kan således heller ikke gives bindende svar på spørgsmål om værdiansættelse af et aktiv i et dødsbo, hvis værdiansættelsen skal anvendes til skifteretternes beregning og opkrævning af boafgift."

Ved udtalelse af 26. februar 2009 til Landsskatteretten har SKAT yderligere tilføjet, at det enstrengede værdiansættelsessystem i forbindelse med dødsboer blev indført med lov 1222 af 27. december 1996 og har virkning fra og med 1. januar 1997. Der er herefter kun et forum, nemlig skifteretten for afgørelse af værdiansættelsestvister.

SKAT's funktioner i forbindelse med boafgiftsloven reguleres udelukkende af reglerne i boafgiftsloven og den almindelige forvaltningslov og ikke af reglerne i skatteforvaltningsloven.

Tvister om værdiansættelse skal løses ved skifteretternes mellemkomst med udmeldelse af sagkyndig vurdering, hvorved bemærkes at skifteretternes afgørelser er judicielle afgørelser, der kan kæres inden for retssystemet.

SKAT har endvidere henvist til skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at SKAT's afgørelser om værdiansættelser i dødsboer ikke kan påklages efter skatteforvaltningslovens regler, bortset fra spørgsmål om fastsættelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKAT er forpligtet til at afgive bindende svar på spørgsmålene vedrørende værdiansættelsen af ejendommen, idet spørgsmålet om skat på fast ejendom falder inden for skatteforvaltningslovens § 21.

Det er repræsentantens opfattelse, at en præcis viden om den skat, som måtte blive udløst eller beregnet som udskudt skat i selskabet ved en given værdi af ejendommen, er en forudsætning for en nøjagtig værdiansættelse af anparterne i ejendomsselskabet.

Repræsentanten har i ansøgningen om bindende svar anført, at man har fundet det rimeligt at anvende valuarvurderinger til at fastslå ejendommens handelsværdi i efteråret 2008, da det var 24 måneder siden, den offentlige vurdering forelå, og da der generelt havde været et meget betydeligt værdifald på bolig- og ejendomsmarkedet. På baggrund af valuarvurderingerne har man fundet det rimeligt at lægge gennemsnittet af de to vurderinger til grund ved værdiansættelsen af datterselskabsanparterne i selskabets balance pr. 30. juni 2008 og dermed indgå i aktieavanceopgørelsen ved udlodning af anparterne i moderselskabet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

I henhold til dødsboskattelovens § 84 gælder boafgiftslovens § 12 for værdiansættelser i dødsboer.

Det følger af boafgiftsloven § 12, stk. 1, at aktiver og passiver i dødsboer i boopgørelsen ansættes til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, den efterlevende ægtefælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.

Ifølge SKAT's processuelle regler afsnit C.1.2.3.1, kan der, da beregning og opkrævning af boafgift foretages af skifteretterne, ikke gives bindende svar på spørgsmål om boafgift. Der kan således heller ikke gives bindende svar på spørgsmål om værdiansættelse af et aktiv i et dødsbo, hvis værdiansættelsen skal anvendes til skifteretternes beregning og opkrævning af boafgift.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at spørgsmålene angår, hvilken værdiansættelse, der skal anvendes ved udlodning af anparterne i G1 ApS til arvingen.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at kompetencen til at afgøre spørgsmål om værdiansættelser og udmelde sagkyndige vurderingsmænd til vurdering af et dødsbos aktiver ligger hos skifteretterne. SKAT har alene kompetence til at efterprøve boets værdiansættelser, og en eventuel tvist herom skal afgøres i domstolsregi. SKAT kan derfor heller ikke efter Landsskatterettens opfattelse afgive bindende svar om, hvilken værdiansættelse af ejendommen dødsboet skal anvende.

Landsskatteretten stadfæster herefter skattecentrets afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter