Dato for udgivelse
28 Sep 2009 08:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
11 Sep 2009 08:34
SKM-nummer
SKM2009.583.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 45C-3767/2008
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skattepligt, fuld, bopæl, sommerhus
Resumé

Efter en samlet vurdering fandt retten det godtgjort, at skatteyderen tog bopæl i Spanien den 3. september 2005 samtidig med, at hans bopælsmulighed i Danmark bortfaldt.

Skatteyderens skattepligt til Danmark var derfor ophørt med virkning fra den 3. september 2005, hvorfor pensionsudbetalinger efter dette tidspunkt ikke skulle medregnes til indkomsten i Danmark.

Reference(r)
Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 D.A.1.1.2.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 D.A.1.1.2.2

6Parter

A
(Adv.fm. Hanne Søgaard Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande.

Under denne sag, der er anlagt den 25. juni 2008, har sagsøgeren nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomståret 2005 ikke skal medregne modtaget pension fra Nordea Pension Danmark med 224.067 kr. og fra SEB med 8.094 kr., i alt 232.161 kr.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomståret 2005 ikke skal medregne modtaget pension fra Nordea Pension Danmark med 179.253,56 kr. og fra SEB med 6.071 kr., i alt 185.324,56 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 28. marts 2008 fremgår

"...

Klagen skyldes, at klageren er anset for fuld skattepligtig til Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skattecenteret har anset klageren for at være fuld skattepligtig til Danmark og har medregnet 232.161 kr. til klagerens skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren ejede i perioden 15. februar 1997 til 1. marts 1998 ejendommen ..., Danmark, der er vurderet som et sommerhus. Herefter overdrog klageren ejendommen til sin ægtefælle, som pr. 31. december 2005 stadig var ejer af ejendommen.

Såvel klageren som dennes ægtefælle har siden købet af sommerhuset anvendt dette til helårsbeboelse. Parret ejer ikke anden fast ejendom i Danmark.

På BBR-oplysningen for ejendommen er der ud for punktet "Ret til helårsbeboelse" anført et E, og myndighederne har oplyst, at dette betyder, at ejeren har ret til helårsbeboelse.

Ved skøde af 21. december 2006 blev ejendommen solgt til klagerens datter. I henhold til skødet er overtagelsesdatoen den 1. januar 2006.

Det fremgår af udskrift fra Folkeregisteret, at klageren er registreret udrejst til Spanien den 10. juli 2005. Klagerens ægtefælle er registreret udrejst til Spanien den 3. september 2005.

Af bopæls- og skatteattest dateret og underskrevet den 22. august 2005 af Toldskat fremgår det, at klageren fra den 1. juli 2005 er indkomstskattepligtig til Spanien.

Klageren har fremlagt attest for indskrivning på skattelisten i Spanien. Attesten er på spansk, men klageren har fremlagt en dansk oversættelse. Den spanske attest er dateret den 30. november 2004.

I 2005 har klageren modtaget pension fra Nordea Pension Danmark med 224.067 kr. og fra SEB Personaleforening med 8.094 kr.

Skattecenterets afgørelse

Klageren og dennes ægtefælle er begge pensionister/efterlønsmodtagere, og ejendommen ..., Danmark, har været ejet i over 8 år. Derfor har ægteparret ret til at benytte ejendommen som helårsbeboelse, og ejendommen har også faktisk været anvendt som helårsbolig fra den 30. april 1997.

Klageren har således beholdt bolig i Danmark og har den til rådighed som bopæl.

Idet klageren først flytter til Spanien den 10. juli 2005 anses den fulde skattepligt til Danmark for bevaret i hele 2005 i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Som følge heraf skal den udbetalte pension indgå ved opgørelsen af klageren skattepligtige indkomst, og derfor forhøjes denne med 232.161 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren er ikke fuld skattepligtig til Danmark i indkomståret 2005, og den indeholdte A-skat skal tilbagebetales.

I november 2004 flyttede klageren permanent til Spanien, hvor han tog ophold på adressen ... Ægteparret havde til hensigt at etablere sig i Spanien, og klageren flyttede i forvejen for at istandsætte det hus, parret havde købt dernede. Der er fremlagt dokumentation for klagerens ophold i Spanien i form af el- og telefonregninger for 2004-2005, der dokumenterer, at klageren har været fysisk til stede i Spanien under hele byggeprocessen. Dette dokumenteres ligeledes af den fremlagte bankekstrakt med udvalgte bilag, hvor klageren har skrevet under på transaktionerne, hvilket forudsætter, at han var i Spanien Endelig fremgår det af byggeregnskabet for perioden oktober 2004 til februar 2005, at der er afholdt udgifter svarende til ca. 175.000 kr., og der har således været tale om en betydelig ombygning af huset i Spanien.

Den 30. november 2004 ansøgte klageren om spansk opholdstilladelse og blev samme dag registreret med bopæl på den spanske adresse. Som følge af den større ombygning på huset i Spanien, opholdt klageren sig på den spanske bopæl i næsten hele 2005, og han var kun i Danmark et par måneder om sommeren og et par uger ved juletid. Hans samlede ophold i Danmark i 2005 var på ca. 2 ½ måned.

Hustruen opgav sin bopæl i Danmark i september 2005, da hun flyttede til Spanien.

Klageren meldte først flytningen til folkeregisteret den 10. juli 2005, hvilket han ikke havde fået gjort ved flytningen i november 2004. Han ejede ingen bopæl på fraflytningstidspunktet, idet han overdrog sommerhuset til hustruen den 1. marts 1998. Skattepligten til Danmark ophørte på tidspunktet for flytningen i 2004, og der er uden betydning, at skattepligten til Spanien ikke indtrådte samtidig.

SKAT har bygget sagen op over en kendelse, som Landsskatteretten traf den 14. september 2005, SKM2005.396.LSR. Den pågældende afgørelse blev efterfølgende indbragt for Landsretten men blev senere trukket tilbage, da sagsøgeren modtog bindende svar fra Skatterådet om, at han ikke længere ville have bopæl til rådighed i Danmark, såfremt han solgte sommerhuset til sin kone, og derfor ville hans skattepligt ophøre.

Klageren er imidlertid fraflyttet Danmark før den "ændrede retstilstand", og derfor kan resultatet heraf ikke anvendes på hans situation.

Der kan videre henvises til afgørelsen refereret i SKM2006.168.SR, hvor Skatterådet ved bindende svar tilkendegav, at såfremt en skatteyder solgte sin halvdel af et sommerhus til sin kone, ville han ikke bevare skattepligten ved udrejse til udlandet. I henhold til denne afgørelse har klageren ikke bevaret bopæl i Danmark ved fraflytningen i 2004, da han ikke ejede sommerhuset.

Det er en betingelse for, at pensionister og efterlønsmodtagere kan anvende en fritidsbolig til helårsbolig, at den pågældende har ejet ejendommen i 8 år. Retten til at anvende ejendommen til helårsbolig følger ejerskabet og ejerskabets længde. Klageren ejede kun sommerhuset i lidt over et år og har således ikke bevaret bopæl i Danmark. Der kan i den forbindelse henvises til afgørelsen refereret i SKM2006.267.SR.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler blandt andre personer, der har bopæl her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelse af, om en person har bopæl her i landet, lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at han agter at have hjemsted her. Såfremt en person har en helårsbolig til rådighed i Danmark, vil dette som udgangspunkt være tilstrækkeligt til, at personen anses for at være fuld skattepligtig til Danmark. I visse tilfælde kan rådighed over et sommerhus også medføre fuld skattepligt til Danmark, såfremt dette sommerhus må anses for at udgøre en bopæl i kildeskattelovens forstand.

Klageren anses for at være fuld skattepligtig til Danmark i indkomståret 2005. Klageren er først i henhold til oplysningerne fra Folkeregisteret udrejst til Spanien den 10. juli 2005 og har i hele indkomståret haft en bopæl til rådighed i Danmark. Der er herved lagt vægt på, at klageren og hans ægtefælle ikke har haft tilladelse til at benytte sommerhuset beliggende ..., Danmark til helårsbolig i 2005, men at dette på trods af den manglende tilladelse alligevel har været benyttet til helårsbeboelse siden 1997 og fortsat blev benyttet som helårsbolig i 2005.

På baggrund heraf må sommerhuset anses for at udgøre en bopæl i kildeskattelovens forstand, og derfor stadfæstes afgørelsen.

..."

Af brev af 25. august 2005 fra Skatteforvaltningen til sagsøgeren fremgår blandt andet

"Forslag til ændring af skatteansættelsen

Skatteforvaltningen foreslår, at din skatteansættelse for indkomståret 2004 ændres således

I henhold til egne oplysninger samt fremsendt materiale, er du pr. 30. november 2004 udrejst til Spanien, hvor du fra denne dato har helårsbolig til rådighed, ligesom du er tilmeldt de spanske myndigheder.

Din fulde skattepligt til Danmark er derfor med virkning fra 30. november 2004 ophævet.

Kildeskattelovens § 1.

Ifølge det oplyste modtager du ikke indkomst fra Danmark

Kan du godkende ændringen, behøver du ikke gøre noget. Du vil senere modtage en ny årsopgørelse.

Kan du derimod ikke godkende ændringen, bedes du rette henvendelse hertil senest 17 dage fra dags dato.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og ND.

Sagsøgeren forklarede blandt andet, at han kom ud for en alvorlig ulykke i 1992, og de ville flytte til Spanien på grund af hans helbred. De solgte helårshuset og købte grund i Spanien og et sommerhus i Danmark, og planen var, at de ville være i Danmark om sommeren. Sommerhuset i Danmark blev brugt som helårsbolig. De udbyggede sommerhuset til 110 m2 og boede der frem til flytningen på en afviklingsdispensation. Gaveskødet til hustruen blev lavet, fordi han ikke ville eje noget, når han flyttede til Spanien. Han ville undgå tvivl om skattepligt.

De byggede et mindre hus i 1998 på grunden i Spanien. De påbegyndte en større ombygning i december 2004, der bestod i at lave en lejlighed i underetagen, så der var bedre plads til børn og børnebørn. Fra 1998 til 2005 brugte de huset til ferier. Han flyttede i november 2004 og har været i Spanien stort set under hele byggeriet. I brevet til SKAT af 26. november 2006 skrev han den 8. august 2005 som fraflytningsdato, fordi skattevæsnet havde skrevet til ham, at han var flyttet den 8. august 2005. Hans ægtefælle fyldte 60 år i maj 2005 og havde arbejde, indtil hun gik på efterløn, og først da kunne hun flytte til Spanien. I 2004 fik han udelukkende sygedagpenge, som han modtog frem til 31. november 2004, og derefter skulle han på kontanthjælp, hvilket han ikke kunne få. Fra 30. november 2004 til pensionsudbetalingen i august 2005 havde han ingen indtægt. Han meldte ikke flytning i november 2004, fordi han glemte det. Han sikrede sig hos kommunen med stempel for at dokumentere, at han var udrejst. Han troede, at det var i orden. Han kan ikke forklare, hvorfor han har angivet forskellige datoer for fraflytning. Han var ligeglad med datoerne, fordi han ingen indkomst havde i den periode. Han vidste, at han var udflyttet. Det er skatteforvaltningen, der har forvirret ham. Han har fundet endnu et brev fra skatteforvaltningen, hvoraf det fremgår, at han er fraflyttet i august 2005.

De var hjemme i sommeren 2005 og havde bestilt en container til det sidste indbo. Alt indbo fra det gamle hjem skulle til Spanien. De skulle til Spanien, før containeren kom. Den 30. august 2005 sendte de det sidste af sted. Sommerhuset var tømt. Han ved ikke, hvornår brevet til Kommunen er skrevet, men han må have ment 30. november 2004 i stedet for 30. november 2005. Der skulle have stået den 3. september 2005 som afrejsedato i stedet for den 9. september 2005. Han er ordblind og kan derfor komme til at bytte rundt på tal m.v. Skattevæsnet sagde, at hvis han ikke solgte sommerhuset, ville han også blive beskattet i Danmark i 2006, og derfor solgte de sommerhuset til datteren. Datteren ejer stadig sommerhuset, og det anvendes af hende og hendes bror. Han og konen bruger det også om sommeren. De bor forskellige steder i øvrigt, når de er i Danmark. De brugte sommerhuset ca. 14 dage i 2006. De var der ikke efter august 2005. I julen 2005 boede de hos datteren. Han fik ingen afgørelse fra skattevæsnet efter kommunens brev af 25. august 2005. Han fik heller ikke nogen ny årsopgørelse for 2004. Pensionerne er private ordninger. Nordeas pensioner består af 8 ordninger, dels private og dels arbejdsgiverordning. SEB-ordningen er en arbejdsgiverordning.

Hans spanske revisor indgav hans selvangivelse i Spanien for 2005. Han fik at vide, hvad han skulle betale i skat og betalte skatten. Han opdagede først under sagen, at han havde betalt skat af ejendommen i stedet for af pensionen. Han var ikke bekendt med før under denne sag, at hans revisor havde oplyst over for det spanske skattevæsen, at han var non-resident. Revisoren fastholdt, at det var rigtigt men gav ham efterfølgende ret. Han ansøgte den 20. november 2004 om at blive resident, og residentkortet er udstedt den 18. maj 2005. Han fik først udleveret kortet den 9. december 2005. Revisoren i Spanien tog den 9. december 2005 som residentdato. Derefter blev fejlen rettet, og der blev indsendt en rigtig selvangivelse. Forskellen i skat var ca. 1000 kr. som resident og som non-resident. Som non-resident betaler man ejendomsskat, hvilket man ikke gør som resident. I årene efter er der selvangivet den fulde indkomst til Spanien.

ND forklarede blandt andet, at hun arbejdede sammen med A i flere år. I relation til fraflytningen har A i en del år bygget på et hus i Spanien. Hensigten var, at han og ægtefællen skulle flytte til Spanien. Vidnet blev 60 år i august 2005, og hun skulle holde fest. A og hans hustru kunne ikke deltage, fordi de skulle fylde container, der skulle afskibes dagen efter med alt, hvad de havde af indbo.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokumentet anført følgende

Anbringender vedrørende den principale påstand

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende,

at

sagsøger flyttede permanent til Spanien i november 2004, hvor han havde bopæl og tog ophold på adressen ..., Spanien,

 

at

hverken sagsøger eller dennes ægtefælle i 2005 opfyldte kravet i planlovens § 41 om pensionisters ret til at benytte et sommerhus som helårsbeboelse, når pensionisten har ejet sommerhuset i 8 år,

 

at

sagsøger ikke kunne påregne at fortsætte helårsbeboelse i sommerhuset efter sin fraflytning i strid med den meddelte afviklingsdispensation, hvorfor sagsøgte må anerkende, at der er tale om et sommerhus og ikke om en bopæl i kildeskattelovens forstand,

 

at

der har været dobbeltdomicil frem til fraflytningen af sommerhuset i august 2005, hvorefter bopæl er endeligt opgive, idet der alene har været sommerhus til rådighed i Danmark,

 

at

beskatningsretten til de nævnte pensioner tilkommer Spanien, jf. artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Spanien, og

 
 

at

sagsøger har en berettiget forventning om at blive anerkendt som fraflyttet til Spanien med opgivelse af bolig i Danmark allerede fra den 30. november 2004, jf. brev af 25. august 2005 fra Skatteforvaltningen.

 

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det yderligere gældende,

 

at

sagsøger ikke har helårsbolig til rådighed i Danmark efter ægtefællens fraflytning ifølge Folkeregistret den 3. september 2005, idet der alene er tale om et sommerhus,

 

at

sagsøgers skattemæssige hjemsted er i Spanien i hvert fald fra den 3. september 2005, hvor ægtefællen ifølge Folkeregistret flytter til Spanien, idet sagsøger i hvert fald fra dette tidspunkt har haft den stærkeste økonomiske og personlige tilknytning til Spanien, jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Spanien.

Såfremt der på trods af, at den reelle fraflytning er sket i 2004, i stedet lægges vægt på hustruens framelding fra det danske folkeregister den 3. september 2005, er der sket en udbetaling fra hver af de omtalte pensioner inden den 3. september 2005, hvorved de ændrede beløbsangivelser i den subsidiære påstand fremkommer.

Til uddybning af sagsøgers anbringender anføres det, at A og BA har benyttet sommerhuset som helårsbolig i en periode fra 1998 og for så vidt angår ægtefællen til august 2005, idet de siden salget af helårshuset i 1998 ikke har ejet anden fast ejendom i Danmark. I praksis er ægteparrets flytning sket glidende, efterhånden som byggeriet i Spanien er færdiggjort. Der blev flyttet indbo fra sommerhuset over en periode. Bilag 20 er en kopi af faktura af 7. september 2005 fra G1, som vedrører container med flytning af sidste læs indbo fra sommerhuset til Spanien. Genstandene, som er oplistet i bilag 15, er afhentet i sommerhuset ultimo august 2005 og afsendt fra Danmark den 3. september 2005. Sommerhuset blev tømt for møbler ved fraflytningen til Spanien. Som bilag 21 vedlægges udskrift af sagsøgers pc vedrørende første flyttelæs sendt i container i 1996.

Efter fraflytningen ultimo august 2005 har ægteparret alene benyttet ..., Danmark, som sommerhus. Hverken sagsøger eller dennes ægtefælle opfyldte efter fraflytning kravet i planlovens § 41 om pensionisters ret til at benytte et sommerhus som helårsbeboelse, når pensionisten har ejet sommerhuset i 8 år.

Sagsøger kunne ikke efter fraflytningen påregne at fortsætte helårsbeboelse i sommerhuset i strid med planlovens bestemmelser, hvorfor sagsøgte må anerkende, at der er tale om et sommerhus og ikke en bopæl i kildeskattelovens forstand. Der henvises til Skatterådets afgørelse refereret i SKM2006.168.SR. Heri udtaler SKAT, at det efter planlovens § 41 er en betingelse for, at en efterlønsmodtager kan anvende en tidsbolig til helårsbolig, at efterlønsmodtageren er ejer af fritidsboligen. Hvis efterlønsmodtageren overdrog sin andel af ejendommen til sin ægtefælle, ville han ikke længere være ejer af ejendommen og ville dermed ikke længere være omfattet af planlovens § 41. Da efterlønsmodtageren og hans ægtefælle ikke i denne situation ville have en helårsbolig til rådighed i Danmark, ville deres fulde skattepligt til Danmark ophøre ved fraflytningen til Spanien. Det afgørende for udfaldet i SKM2006.168.SR var således, at der efter planloven er tale om en personlig ret for ejeren af ejendommen. Afgørelsen omfatter således alle situationer, hvor ejertiden på 8 år brydes som følge af ejerskifte til ægtefælle.

Endvidere var sommerhuset i perioden fra overtagelsen den 15. februar 1997 til fraflytningen til Spanien beboet helårs som følge af en "afviklingsdispensation" efter planloven og ikke som følge af pensionistbestemmelsen i planlovens § 41.

Helårsbeboelsen har således ikke haft hjemmel i planlovens §§ 40 og 41, men i § 3 i lov nr. 371 af 2. juni 1999. Efter § 3, stk. 4, bortfaldt dispensationen ved fraflytning.

Sommerhuset er et almindeligt sommerhus på 110 kvm, jf. bilag 26 og fotos vedlagt som bilag 27, i et almindeligt sommerhusområde.

Et sommerhus til rådighed i Danmark er efter praksis normalt ikke tilstrækkeligt til at bevare bopæl her i landet, jf. ligningsvejledningen 2009 D.A.1.1.2.2. og TfS 1989.245 (LSR), hvor et sommerhus på 165 kvm i et sommerhusområde ikke ansås for at statuere bopæl i Danmark. Sommerhuset er således efter fraflytningen ultimo august 2005 alene benyttet til ferier, jf. svaret på opfordring 5, hvoraf det fremgår, at A og BA benytter sommerhuset fra ca. den 10. juli - 1. september hvert år og 8 dage omkring jul. Som følge af en større ombygning af huset i Spanien opholdt A sig både i 2004 og 2005 på den spanske bopæl og var kun i Danmark et par måneder om sommeren og et par ugers tid omkring jul, i alt ca. 2 ½ måned i hele 2005. BA opholdt sig også i Spanien meget af tiden og flyttede endeligt ned til sin mand i Spanien ultimo august 2005. Ingen af ægtefællerne drev erhverv i Danmark i 2005, ligesom de heller ikke efterfølgende har drevet erhverv i Danmark.

Som dokumentation for, at huset i Spanien har været beboet i væsentligt omfang i 2004-2005 vedlægges som bilag 29 kopi af elregninger. Der vedlægges endvidere som bilag 30 udskrift af bankkonto ... for 2005 samt udbetalingsbilag vedrørende kontante udbetalinger foretaget i Spanien til sagsøger 16. maj 2005, 5. september 2005, 14. september 2005, 11. oktober 2005, 22. november 2005, 9. december 2005 og 5. januar 2006. Det fremgår af bankudskriften, at der er betalt for telefon i Spanien i hele 2005 og golf. Endvidere er den fulde skattepligt under alle omstændigheder efter praksis ophørt ved udrejsen, jf. Østre Landsrets domme i UfR 1982.708 og TfS 1986.299, idet sagsøger ved udrejsen havde til hensigt at bosætte sig (og rent faktisk har bosat sig) permanent i Spanien. Der henvises tillige til Landsskatterettens kendelse i TfS 1991.132 og Skatteministeriets kommentar i TfS 1991.166, hvoraf det følger, at skattepligten for en kvinde med opretholdt bopæl i Danmark var ophørt ved udrejsen til Tyskland, da hun ikke kunne antages at have haft til hensigt at bevare hjemsted her i landet efter fraflytningen.

Skattepligten ville således være ophørt ved fraflytningen, selv om sagsøger og dennes hustru havde bevaret en helårsbolig i Danmark, hvad de dog som nævnt ikke har.

Når skattepligten er ophørt ved udrejsen, er det ligegyldigt for den danske beskatning, om sagsøger rent faktisk efter interne spanske regler har skullet betale skat til Spanien af pensionsudbetalingerne. Det er således muligt slet ikke at være skattepligtig til noget land, jf. Østre Landsrets dom i TfS 1993.3 som ændret ved Højesterets Dom i TfS 1998.606.

Det gøres gældende, at sagsøger havde bopæl i Spanien, og at han frem til august 2005 havde dobbeltdomicil. Han har haft den stærkeste økonomiske og personlige tilknytning til Spanien i hvert fald fra august 2005, hvor ægtefællen efter endt byggeri også flytter til Spanien. Det har i denne sammenhæng ingen betydning, at en voksen datter, der er flyttet hjemmefra, forbliver boende i Danmark.

Ved en fejl blev der indgivet forkert selvangivelse i Spanien i 2005. Sagsøger har således været resident fra erhvervelsen af bopæl i Spanien og indgivelsen af tilmelding til skattelisten, godkendt ved stempler den 30. november 2004. Fejlen er opstået, fordi politiet har været over 1 år om at udstede residentkort, idet kortet først er udstedt, af politiet den 9. december 2005, modelo 790. Denne dato er fejlagtigt blevet registreret af de spanske skattemyndigheder som resident datoen.

Der er derfor nu indleveret en selvangivelse for 2005 (PADRE 2005), hvor pensionsudbetalingerne er medtaget. Sagsøger har oplyst, at der i Spanien alene skal medregnes 25% af ratepensionsudbetalingerne i indkomsten. Det fremgår af TfS 2001.197, at Spanien har særlig regler om nedsat beskatning af udbetalinger fra private pensionsordninger. Som bilag 23 vedlægges kvittering på, at skatten er betalt den 28. maj 2009 (se stempel).

Sagsøger har endvidere en berettiget forventning om at blive anerkendt som fraflyttet til Spanien med opgivelse af bolig i Danmark allerede fra den 30. november 2004, jf. brev af 25. august 2005 fra Skatteforvaltningen.

Sagsøger er reelt udrejst til Spanien i 2004, hvor ægteparret har opholdt sig mest i Spanien. Sagsøger har imidlertid ikke lagt særlig vægt på frameldingen til det danske Folkeregister, da han har tilmeldt sig de spanske skattemyndigheder, jf. bilag 3-4, og da de danske skattemyndigheder positivt ved brevet af 25. august 2005, jf. bilag 5, har vurderet og taget stilling til hans skattepligtsforhold. Afgørelsen er således truffet på baggrund af en konkret sagsbehandling, og der er tale om en begunstigende forvaltningsakt, jf. SKM2009.241.SKAT, som er udtryk for langvarig praksis. Der henvises tillige til Landsskatterettens kendelse i SKM2009.217.LSR, hvor en person bosat i New Zealand skulle beskattes af pensionsudbetalinger fra Danmark, idet Danmark efter Dobbeltbeskatningsaftalen med New Zealand havde beskatningsretten. Beskatningen kunne gennemføres for 2006, idet SKAT havde tilbagekaldt en forkert tilkendegivelse med et passende varsel. For tidligere år kunne beskatningen imidlertid ikke gennemføres, idet kommunens forkerte tilkendegivelse om skattefritagelse havde givet skatteyderen en berettiget forventning. Landsskatteretten udtaler således: "Ved den efterfølgende tilbagekaldelse af skattefritagelsen er der sket en ændring af en begunstigende forvaltningsakt til ulempe for klageren, og der gælder relativt strenge regler for en myndigheds adgang til at foretage en sådan ændring. Ifølge Processuelle regler på SKAT's område, afsnit D, vil en afgørelse kunne tilbagekaldes eller ændres i bebyrdende retning med fremtidig virkning efter et passende varsel, der på rimelig og forsvarlig måde giver borgeren mulighed for at tilpasse sig ændringen.

Sagsøger har ved sin fraflytning til Spanien disponeret og handlet i tillid til de de danske skattemyndigheders positive stillingtagen til hans ophør af fuld dansk skattepligt, jf. bilag 5. Det bemærkes i denne forbindelse, at flyttemeddelelsen til Folkeregistret ikke er afgørende, hvilket sagsøger er enig i, jf. svarskriftet s. 8.

Det er ikke som anført af sagsøgte i det sammenfattende processkrift og påstandsdokument s. 9 tale om, at afgørelsen af 25. august 2005 strider mod materielle skatteregler, ligesom sagsøgte ikke har dokumenteret, at sagsøger skulle have givet forkerte eller ufyldestgørende, oplysninger til brug for sagsbehandlingen.

Der var endvidere også i SKM2009.217.LSR tale om en (forkert) afgørelse fra en underordnet myndighed (ligningskommunen) før etableringen af en enhedsforvaltning den 1. november 2005. Dette udelukker således ikke som anført af sagsøgte, at en positiv tilkendegivelse fra myndigheden bibringer borgeren en retsbeskyttet forventning.

Sammenfatning

Som anført i indledningen skal der i denne sag tages stilling til, om sagsøgers fulde skattepligt er ophørt, inden der er påbegyndt udbetalinger fra hans pensionsordninger, eller subsidiært umiddelbart efter første udbetaling. Endvidere skal der tages stilling til, om kommunens afgørelse af 25. august 2005 giver sagsøger en retsbeskyttet forventning om, at hans fulde skattepligt er ophørt den 30. november 2004.

Det gøres gældende, at sagsøger har haft dobbeltdomicil frem til ultimo august 2005, hvor ægteparret definitivt fraflytter sommerhuset som helårsbolig. Sagsøger har siden 30. november 2004 haft hjemsted i Spanien, hvorfor Spanien har haft beskatningsretten siden dette tidspunkt.

Som det er påvist ovenfor, er det uden betydning for beskatningsrettens ophør, om der efter interne spanske regler skal betales skat til Spanien af de danske pensionsudbetalinger, men sagsøger har alligevel rettet fejlen og har nu indgivet spansk selvangivelse med de danske pensionsudbetalinger.

Sagsøgte har i påstandsdokumentet anført følgende

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A i hele indkomståret 2005 havde bopæl her i landet. Han er derfor i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, 1), fuldt skattepligtig hertil. Det gøres herved gældende, at ejendommen ..., Danmark, udgjorde en bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, 1). Herefter skal de omhandlede pensioner på i alt 232.161,- kr. medregnes i hans indkomst i Danmark.

Landsskatterettens kendelse er således rigtig.

A købte ejendommen pr. 15. februar 1997 og videreoverdrog den til hustruen BA pr. 1. marts 1998, som den 31. december 2005 fortsat var ejer af denne. I hele perioden fra 15. februar 1997 til 31. december 2005 har A i kraft af hans og ægtefællens ejerskab således haft rådighed over denne bolig.

Det er uden betydning, at ejendommen formelt set var registreret som et sommerhus. Sommerhuset var velegnet til helårsbeboelse, jf. SKM2001.388.HR. I hele perioden fra 15. februar 1997 og i hvert fald til den påståede fraflytning i 2005, har ejendommen således også tjent som sædvanlig bolig for A og BA, der på intet tidspunkt i perioden har haft anden bolig til rådighed i Danmark. Ved BAs salg af ejendommen i 2006 til datteren forblev ejendommen også i familien.

Allerede under disse omstændigheder må ejendommen sidestilles med en helårsbolig, selv om benyttelsen hertil ikke havde været lovlig i henhold til planloven. I øvrigt må det lægges til grund, at benyttelsen af sommerhuset til helårsbeboelse var lovlig som følge af den meddelte "afviklingsdispensation", jf. bilag C. Hertil kommer, at A og BA den 15. februar 2005 sammenlagt havde ejet sommerhuset i otte år og derfor også havde ret til helårsbeboelse i medfør af planlovens § 41. Ifølge Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 2, 3. afsnit, havde ejeren også ifølge BBR-registret ret til helårsbeboelse. A har ikke dokumenteret, at "afviklingsdispensationen" og/eller retten til helårsbeboelse bortfaldt på noget tidspunkt i 2005.

A har heller ikke dokumenteret, at han i 2005 ud over i Danmark også havde bopæl i Spanien. Navnlig henset til, at han som oplyst i replikken, side 23, ikke for 2005 selvangav sig som fuldt skattepligtig til Spanien som følge af bopæl der, og at han ikke oprindeligt betalte skat af de omstridte pensioner i Spanien, har han en skærpet bevisbyrde for, at det modsatte var tilfældet. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

A har således ikke dokumenteret, at han tog permanent ophold - bopæl - i Spanien. Der foreligger ikke dokumenterede konkrete omstændigheder, der viser det.

A har herunder ikke godtgjort, at, der i forbindelse med, at han og BA angiveligt flyttede til Spanien, fandt en egentlig flytning sted i form af flytning af indbo m.v. Bilag 15 dokumenterer ikke, at der blev flyttet indbo til Spanien i sommeren 2005 og slet ikke, at dette i givet fald skete med henblik på at etablere bopæl i Spanien på daværende tidspunkt. Tilsvarende gælder bilag 20 og 21.

Oprindeligt oplyste A, at han udrejste til Spanien den 30. november 2004. Til Folkeregistret anmeldte han flytning til Spanien den 10. juli 2005, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 2, 5. afsnit. I brev af 26. november 2006 (bilag B) til skattecentret oplyste han, at han udvandrede til Spanien den 8. august 2005. Under skattesagen er han igen vendt tilbage til sin oprindelige oplysning om, at han udrejste til Spanien den 30. november 2004.

Disse forskellige oplysninger til myndighederne må komme A bevismæssigt til skade.

Den omstændighed, at han, jf. processkrift 1, side 2, 3. og 4. afsnit, og bilag 22 og 23, nu - i maj 2009 - har selvangivet i Spanien for 2005, kan ikke føre til, at det kan lægges til grund, at han i 2005 tog bopæl i Spanien. Selvangivelsen er først sket i maj 2009 "til brug for" denne skattesag, og selvangivelsen har alene ført til en skattebetaling i Spanien på ca. 5.000,- kr. Dette kan han ikke bruge som "løftestang" til at statuere bopæl i Spanien. I øvrigt fremgår det så vidt ses ikke af bilag 22 og 23, at bilagene vedrører de omstridte pensionsudbetalinger og i givet fald, hvilken prøvelse de spanske skattemyndigheder har foretaget.

Med henvisning til As processkrift 1, side 2, 4. afsnit, er det ikke dokumenteret, at As oprindelige selvangivelse som non-resident var en fejl, opstået som følge af de omstændigheder, der er angivet i afsnittet. A kunne jo i øvrigt under alle omstændigheder have sørget for oprindeligt at have selvangivet pensionsudbetalingerne i Spanien, hvis han mente, han var fuldt skattepligtig til Spanien.

Anses A i 2005 at have bopæl også i Spanien, gør Skatteministeriet gældende, at han i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 18, jf. art. 4, var hjemmehørende i Danmark. Han havde således den stærkeste økonomiske og personlige tilknytning til Danmark. Han modtog pension fra Danmark. BA ejede fortsat huset i Danmark, og hun modtog dagpenge og efterløn fra Danmark, jf. bilag 17. Hun flyttede ikke med til Spanien på det tidspunkt, A selv påstår, han flyttede. Datteren forblev ubestridt i Danmark. Det gælder vel også hans øvrige familie, venner og bekendte?

A har heller ikke dokumenteret, at han i 2005 sædvanligvis opholdt sig i Spanien.

Det bestrides, at A på grundlag af skatteforvaltningens brev af 25. august 2005 i bilag 5 har opnået en retsbeskyttet forventning om i strid med de materielle skatteregler at blive anerkendt som fraflyttet til Spanien med opgivelse af bolig i Danmark allerede fra den 30. november 2004 - eller for den sags skyld på noget senere tidspunkt i 2004 eller 2005 - sådan som det er gjort gældende i stævningen, side 3.

En retsbeskyttet forventning som påberåbt er udelukket, allerede fordi et resultat herefter ville være i strid med lovgivningen, jf. SKM2009.126.ØLR og SKM2006.55.HR.

Skatteforvaltningens brev i bilag 5 er i øvrigt en agterskrivelse, der alene vedrører 2004, og udtrykkeligt udformet på grundlag af As egne oplysninger om, at han pr. 30. november 2004 var udrejst til Spanien. Disse oplysninger har vist sig ikke at være rigtige eller i hvert fald utilstrækkelige til, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte med virkning fra 30. november 2004. Herved henvises også til bilag B, hvori A den 26. november 2006 meddeler SKAT, at han først udvandrede til Spanien pr. 8. august 2005 og til, at han til Folkeregistret har oplyst, at han udrejste den 10. juli 2005. En tilkendegivelse fra myndighederne, der bygger på urigtige eller i hvert fald utilstrækkelige oplysninger, kan under ingen omstændigheder give skatteyderen en retsbeskyttet forventning om at få en materielt urigtig retsstilling.

Den påberåbte tilkendegivelse i bilag 5 er dateret den 25. august 2005 og er således efterfølgende i forhold til den påberåbte disposition, nemlig As påståede udrejse til Spanien den 30. november 2004 eller senere.

Tilsvarende kan flyttemeddelelsen til Folkeregistret den 10. juli 2005 heller ikke udspringe af skatteforvaltningens brev af 25. august 2005 (bilag 5).

Dette viser, at A ikke har disponeret i henhold til den påberåbte tilkendegivelse, og han har heller ikke derfor opnået en retsbeskyttet forventning som påberåbt.

En retsbeskyttet forventning er også udelukket, fordi den påberåbte tilkendegivelse af 25. august 2005 i bilag 5 hidrører fra en underordnet kommunal skatteforvaltning inden etableringen af enhedsforvaltningen den 1. november 2005. De overordnede skattemyndigheder har revisionsbeføjelser, som i sig selv udelukker en retsbeskyttet forventning som påberåbt.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Skatteministeriet har frafaldet sit anbringende om, at sagsøgeren havde ret til at bo i sommerhuset i medfør af pensionistreglen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter sagsøgerens egne oplysninger til kommunen i udateret brev sammenholdt med sagsøgerens forklaring og sagens øvrige oplysninger lægger retten til grund, at sagsøgeren opholdt sig i Spanien i 2004 fra den 16. april til den 14. maj og fra den 20. november til den 11. december i et lejet hus og resten af året i Danmark og i 2005 fra den 15. januar 2005 til den 5. marts i et lånt hus, fra den 16. april til den 21. maj i deres eget hus og fra den 3. september 2005 til den 10. december i deres eget hus og resten af året i Danmark. Sagsøgeren påbegyndte en større ombygning af huset i Spanien i december 2004.

Retten finder det ikke godtgjort, at sagsøgeren tog bopæl i Spanien med virkning fra den 30. november 2004. Retten lægget vægt på, at sagsøgerens hustru fortsat boede i Danmark i sommerhuset og havde tilknytning til det danske arbejdsmarked i hvert fald indtil maj 2005, hvor hun fyldte 60 år samt sagsøgerens brev af 26. november 2006 til SKAT, hvor sagsøgerens fraflytningsdato er angivet til den 8. august 2005.

Retten finder ikke, at sagsøgeren på grundlag af Skatteforvaltningens brev af 25. august 2005 har opnået en retsbeskyttet forventning om at blive anerkendt som fraflyttet til Spanien med virkning fra den 30. november 2004, allerede fordi Skatteforvaltningens brev er baseret på sagsøgerens egne oplysninger om fraflytningstidspunkt.

Det lægges efter sagsøgerens forklaring til grund, at der den 3. september 2005 blev afskibet en container med et større parti indbo fra Danmark, samt at sagsøgeren sammen med sin hustru rejste til Spanien den 3. september 2005 og først tog tilbage til Danmark i december 2005, hvor de boede hos datteren. Hverken sagsøgeren eller hans hustru havde fra den 3. september 2005 erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Sagsøgeren blev frameldt folkeregisteret den 10. juli 2005 og hustruen den 3. september 2005.

Retten finder det efter en samlet vurdering godtgjort, at sagsøgeren og hans hustru tog bopæl i Spanien med virkning fra den 3. september 2005.

Skatteministeriet har under sagen frafaldet sit anbringende om, at sagsøgeren og hans hustru havde ret til beboelse af sommerhuset i medfør af planlægningslovens § 41 (pensionistreglen).

Det følger af lov nr. 371 af 22. juni 1999 om ændring af lov om planlægning § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra forbuddet mod anvendelse af en bolig i et sommerhusområde til helårsbeboelse, jf. § 40, stk. 1, i lov om planlægning, til en person, som fra før den 21. oktober 1998 har været registreret i CPR med bopæl i en sådan bolig, og som ikke i henhold til samme lovs §§ 40 og 41 lovligt har kunnet anvende boligen til helårsbeboelse. Af stk. 4 fremgår, at en dispensation efter stk. 1 bortfalder ved fraflytning.

Retten lægger til grund, at sagsøgeren og hans hustru lovligt benyttede sommerhuset til beboelse i henhold til en afviklingsdispensation udstedt med hjemmel i ovennævnte bestemmelse, og at sommerhuset ikke kan karakteriseres som usædvanligt i relation til størrelse og indretning.

Da retten lægger til grund, at sagsøgeren og hans hustru tog bopæl i Spanien med virkning fra den 3. september 2005 og dermed i planlægningslovens forstand må anses for at være fraflyttet sommerhuset, som de gennem en årrække havde beboet hele året, må dispensationen til at anvende sommerhuset som helårsbolig anses for at være bortfaldet for både sagsøgeren og hans hustru. Der er efter bestemmelsens ordlyd ikke mulighed for, at der kan gives en ny dispensation til helårsbeboelse ved tilbageflytning. Sagsøgeren og hans hustru har således ikke kunnet anvende sommerhuset lovligt som helårsbolig fra den 3. september 2005.

Retten finder herefter, at sagsøgerens skattepligt til Danmark er ophørt med virkning fra 3. september 2005, hvorfor sagsøgerens subsidiære påstand tages til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift med 1.800 kr., og passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 18.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af retsafgift taget hensyn til sagens udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger, A, for indkomståret 2005 ikke skal medregne modtaget pension fra Nordea Pension Danmark med 179.253,56 kr. og fra SEB med 6.071 kr., i alt 185.324,56 kr.

Sagsøgte skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgeren med 19.800 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter