Dato for udgivelse
29 Sep 2009 09:36
SKM-nummer
SKM2009.584.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-123158
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, Ekstraordinær genoptagelse , skattestopværdier
Resumé
Skatterådet har ændret omberegningen af skattestopværdien for 2001 fra 1.700.000 kr. til 2.050.000 kr. og for 2002 fra 1.850.000 kr. til 2.250.000 kr. I forbindelse vurderingen er grundværdien ved en fejl ikke medregnet i skattestopværdien med utilsigtet nedsættelse til følge.
Hjemmel
VUL § 33, stk. 12
VUL § 33, stk. 13 
EVL § 4a, stk. 1;
SFL § 33, stk. 3.
Reference(r)

Vurderingsloven § 33, stk. 12
Vurderingsloven § 33, stk. 13
Ejendomsværdiskatteloven § 4a, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Henvisning
Vurderingsvejledningen 2009-2 F.1
Henvisning
Processuelle regler 2009-2 G.3.

Sagen drejer sig om et rækkehus, der pr. 1.10.2004 blev vurderet som færdigbygget. SKAT foretager samtidig en omberegning af skattestopværdien i 2001 og 2002-niveau, efter Vurderingslovens § 33, stk. 12 og 13. Den samlede værdi udgøres af summen af grund- og ejendomsværdi. Ved en fejl er grundværdien ikke medtaget i beregningen, hvorved skattestopværdierne er ansat henholdsvis 350.000 kr. og 400.000 kr. for lavt.

Da fejlen er opdaget efter udløbet af fristen i Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, kan den kun korrigeres ved ekstraordinær genoptagelse efter lovens § 33, stk. 3.

Efter sædvanlig praksis anlægges der i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse på SKATs egen foranledning en helhedsbetragtning. Heri indgår forhold som at der foreligger væsentlige myndighedsfejl med hensyn objektivt konstaterbare forhold, der er taget hensyn til ved den pågældende vurdering og at fejlen er åbenlys.

I det aktuelle tilfælde var der tale om en væsentlig fejl med deraf følgende betydelig mindre ejendomsværdiskat for efterfølgende år. Skattestopværdierne blev derfor genoptaget og ændret til de korrekte.

Afgørelsen har skattemæssig fremadrettet virkning.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter