Dato for udgivelse
02 Oct 2009 08:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Dec 2008 13:46
SKM-nummer
SKM2009.597.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, S-2629-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Ansættelsesforhold, omfakturering, private, omkostninger, indeholdelse
Resumé

T, der drev selvstændig servicevirksomhed med kun en kunde, søgte hjælp til "skatteplanlægning" og til at indrette virksomheden så hans hustru kunne få bistandshjælp.

T lod på baggrund heraf aktiviteten overgå midlertidigt til et selskab med ham som eneste ansat. Fakturering til kunden fortsatte imidlertid i den private virksomheds navn.

Indtægten fra den selvstændige virksomhed blev selvangivet for lavt, idet der manglede indtægter for en periode umiddelbart før selskabskonstruktionen.

Der blev samtidig fratrukket privat udgift under betegnelsen "fremmede ydelser". Fakturaen på udgiften blev udfærdiget af T og indeholdt bl.a. teksten "freelance m.m.", og "montage mv.".

Udgiften dækkede reelt den ovenfor anførte rådgivning omkring skatteplanlægning og hustruens mulighed for kontanthjælp.

T blev kendt skyldig i forsæt til unddragelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag for i alt 84.805 kr., og straffet blev fastsat til bøde på 120.000 kr.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1

Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1 a
Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Ole Schmidt, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Mikael Sjöberg, Nils Erik Jensen og Lisbeth Feldvoss (kst.)

----------

Byrettens dom af 21. august 2008, SS 207/2007

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskrift er modtaget den 22. januar 2007.

T er tiltalt for

skattekontrollovens § 13, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1a, ved -

med forsæt til skatteunddragelse henholdsvis forsæt til at unddrage staten bidrag - i sin selvangivelse for indkomståret 2001, der blev indgivet den 27. juni 2002, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved skatteansættelsen og dermed om bidragsgrundlaget, idet han selvangav overskud af virksomhed for lavt med 158.075 kr., hvorved han forsætligt unddrog det offentlige

skat med

72.443 kr.

og arbejdsmarkdsbidrag med

12.362 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V1 og specialkonsulent ND, SKAT.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Forklaringer

"Tiltalte forklarede vedrørende lønindtægten på de 42.000 kr., at den vedrørte månederne oktober og december 2001, idet det var meningen, at han var eller skulle have være ansat i G1 ApS. Tiltalte fik aldrig noget ansættelsesbrev og fandt senere ud af, at selskabet var tvangsopløst.

Vedrørende bilag 4-7-1 oplyste tiltalte til spørgsmålet om, hvorfor han havde selvangivet de 42.000 kr. som lønindtægt, at han henvendte sig V1 for at få hjælp til at få styr på sin virksomhed. Han var kommet i kontakt med V1 via en forretningspræsentation formentlig medio 2001. Det foregik i .... Der var mange andre mennesker til stede. V1 havde oplyst, at man som privatperson kunne spare mange penge ved at betale et indskud til V1, som så ville få ens penge til at yngle og forrentes langt bedre end i banken. Samtidig ville der være mulighed for at man kunne spare på udgifter til mobiltelefon, benzin og lignende.

Tiltaltes virksomhed var en personligt drevet virksomhed, H1, og tiltalte selv er uddannet elektronikmekaniker og arbejdede som sådan. Virksomheden havde én kunde, nemlig firmaet G2. Vedrørende bilag 9-4 var spørgsmålet om tiltaltes virksomhed var i drift i hele 2001. Dertil oplyste tiltalte, at virksomheden H1 blev opløst i december 2001 og genindregistreret ultimo 2001 eller muligvis først primo januar 2002. Det skete på direkte rådgivning fra V1. Tiltalte havde kontaktet V1 på grund af, at han og hans familie befandt sig i såvel en dårlig social som økonomisk situation. I den forbindelse foreslog V1, at tiltalte skulle være ansat i G1 ApS og foreslog ham at opløse hans egen virksomhed. Tiltalte redegjorde for rådgivningen fra V1 ud fra indholdet af en mail til tiltalte fra V1 dateret 4. december 2001. Forsvareren, der ønskede at fremlægge mailen, vil sørge for, at der tilgår såvel retten som anklageren en kopi af denne mail. Tiltalte har senere fundet ud af, at G1 ApS ikke var tilmeldt nogle steder og var under opløsning. Den reelle grund til at H1 blev lukket ned i december 2001 var, at tiltaltes hustru BT skulle have bistandshjælp.

På et tidspunkt bad tiltalte V1 om at få nogle lønsedler fra G1 ApS, men V1s svar var, at så måtte han selv lave dem, hvilket han gjorde. Grunden til at der ikke blev trukket skat på disse lønsedler var, at han havde frikort.

Tiltalte oplyste, at han betalte sin B-skat i starten af året 2001, men kan ikke huske, hvordan han foretog indbetalingerne. Tiltalte kan heller ikke huske, hvordan han meddelte SKAT, at han nu ikke længere var B-skattepligtig, men i stedet lønmodtager.

Vedrørende årsregnskabet, bilag 4-3, oplyste tiltalte, at posten "fremmede ydelser" med 60.000 kr. dækker over rådgivningsvirksomhed fra V1. Posten har en sammenhæng med fakturaen bilag 4-4, som retteligt skulle have angivet en periode fra 1. juni 2001 til 12. september 2001. Tiltalte trak denne post fra i sit regnskab, idet den dækkede den over konsulenthjælp fra V1. Ydelsen bestod i rådgivning vedrørende bistandshjælp til BT, hvorledes han lukkede sin virksomhed op og ned igen, og hvorledes han kunne etablere et nyt selskab. Tiltalte oplyste, at han faktisk har betalt de 60.500 kr., jf. bilag 4-5. Beløbet er overført til den konto, som er angivet på fakturaen, som var en konto, der var oplyst af V1. Tiltalte troede på daværende tidspunkt, at han kunne trække beløbet fra, men han vedkender sig i dag i retten, at han har taget fejl, men han var ikke klogere dengang.

Tiltalte har selv lavet fakturaen, bilag 4-4, efter anvisning fra V1. Tiltalte spurgte ikke ind til, hvorfor han skulle gøre det. Fakturanummer og kontonummer er oplyst fra V1. Denne oplyste ikke tiltalte om sit CVR-nummer. Fakturaen er lavet i en almindelig word-skabelon, som V1 havde vist ham. Det var V1 der forfattede teksten (freelance m.m.) og sagde, at fakturaen skulle udstedes til G3 Management. Tiltalte kendte beløbet på de 60.000 kr. i forvejen, men kan ikke huske, hvor han havde beløbet fra. Regnskabet, bilag 4-3, er lavet af hans ekskones søster. Tiltalte kan i dag ikke huske, hvem der fandt på betegnelsen "fremmede ydelser". Tiltalte tør heller ikke sige, hvorfra det kom, at beløbet skulle være fradragsberettiget.

Bilag 4-4 Fakturaen dækker over rådgivning og havde ikke noget med det anførte "montage osv." at gøre. Tiltalte kan ikke huske, hvem der fandt på, at der skulle stå montage m.v. Det havde intet med montage at gøre, og tiltalte har selv skrevet det efter anvisning fra V1.

Bilag 4-3, regnskabet side 2

Selv om tiltalte blev lønmodtager var hans virksomhed stadig gennemfakturering for ydelser til G2. Pengene fra G2 skulle tiltalte ikke selv have, idet de skulle ind i G1 ApS. "Debitorer" dækker over regningen til G2 for december måned 2001. Fakturaerne til G2 blev dokumenteret og vedrører bilag 4-8-1 side 4. Tiltalte kan ikke se, at det er forkert, at beløbet står anført som et tilgodehavende i hans virksomhed, idet der jo var udstedt en faktura for udført arbejde. Fakturaerne 48-1 har tiltalte selv lavet. Grunden til at der stod H1 på var, fordi G2 var en følsom kunde. Tiltalte mente derfor, at han var nødt til at stå som den, der fakturerede ydelsen. Fakturaerne blev baseret på timesedler vedrørende hans eget arbejde, idet han var den eneste, der arbejdede for G2.

Tiltalte lavede ligeledes fakturaerne i bilag 4-8-2. Pengene fra G2 kom ind på hans egen konto. Tiltalte afregnede moms på sit CVR-nummer og har afregnet moms, som han skulle vedrørende hele sin omsætning med G2. Pengene blev ikke sendt videre til V1. De blev i stedet stående på hans konto. Tiltalte har betalt 25.000 kr. + 5.000 kr. til G1 ApS. Det er imidlertid ikke et pengeflow fra hans konto til G1 ApS, som han kan bevise, idet tiltalte betalte pengene i kontanter. Han kan i dag ikke huske, hvorledes han overdrog disse kontanter til V1, men mener, at det skete på et tidspunkt, hvor de mødtes. Tiltalte fik ingen kvittering.

De 14.000 kr. i løn fik han hver måned fra oktober til december. Pengene blev overført fra H1s konto til hans egen private konto.

Vedrørende bilag 4-6-1

Tiltalte har også selv lavet disse lønsedler for 2002. Bilag 4-7 har han ikke selv lavet. Dette bilag er lavet V1. Tiltalte har ikke set en udgave med V1s underskrift og mener, at han sandsynligvis har fået den sendt pr mail og så selv skrevet ud.

Vedrørende bilag 4-11

Den samlede omsætning angivet på 451.788,01 kr. vedrørende 2001 bestrides ikke. Tiltalte understregede, at der er betalt moms af hele beløbet. Alle fakturaerne i 2001 til G2 var ens i udseende.

Det i anklageskriftet opgjorte beløb, er der redegjort for i bilag 4-0-2, side 4, note 4. Dertil knytter sig faktura 4-8. Anklageren dokumenterede bilag 4-12. Tiltalte oplyste vedrørende lønsedlerne, at tiltalte ikke fysisk faktisk havde et frikort men mente, at han ikke skulle betale skat, idet fradragene oversteg lønbeløbet på de 14.000 kr.

Anklageren dokumenterede bilag 4-9, virksomhedsoplysninger. Tiltalte forklarede hertil, at han ikke vidste, at selskabet var sendt til opløsning i oktober 2001, kort tid efter han var blevet ansat i G1 ApS. Tiltalte tilføjede, at han mener at kunne huske, at V1 har oplyst ham om, at der ikke var en bankkonto til G1 ApS, idet en sådan aldrig var blevet oprettet, og derfor skulle pengene fortsat gå via tiltaltes virksomhed H1.

Tiltalte supplerede endvidere med, at grunden til, at han kun skulle aflønnes med de 14.000 kr., var, at V1s firma skulle dække de arbejdsopgaver, som tiltalte ikke selv kunne klare. På den måde var tanken, at tiltalte skulle blive aflastet."

Vidnet V1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

"Vidnet forklarede, at han kan huske tiltalte T. Tilbage i 2001 lavede han forskellige ting og en del af hans egen virksomhed var, at han havde et regnskabskontor sammen med sin mor. Han mødte tiltalte via en fælles bekendt, og de kom i snak om, hvorledes tiltalte kunne stifte et selskab. Tiltalte vidste ikke ret meget om stiftelse af anpartsselskaber, og vidnet rådgav ham derfor. Rådgivningen foregik på en masse møder i starten af 2001. De mødtes blandt andet hjemme på tiltaltes adresse, men de talte også sammen i telefonen rimelig tit. Møderne drejede sig om, hvordan de kunne lave "skatteplanlægning" med tiltaltes penge. Tiltalte havde kunden G2 og var desuden i gang med nogle internet-projekter, som ikke var opstarlet men var på planlægningsstadiet. G1 ApS var et skuffeselskab, som vidnet solgte til tiltalte, eller også blev det stiftet til lejligheden. Vidnet gjorde opmærksom på, at han, da det er 7 år siden, ikke kan huske, om det var det eller det andet. Vidnet ved ikke, hvem der ejede anparterne, for han kan ikke huske, hvilke aftaler der blev lavet dengang. Vidnet rådgav tiltalte om, hvilke muligheder tiltalte havde inden for lovens grænser. Vidnet kan i dag ikke huske indholdet af de konkrete aftaler, men det lyder sandsynligt, at tiltalte var ansat som led i skatterådgivningen.

Vidnet blev forevist lønsedler, bilag 4-7-1

Vidnet kan ikke huske, om han har lavet lønsedlerne, men vil ikke udelukke det. ... er en af de adresser, som vidnet brugte til sine selskaber på daværende tidspunkt. Vidnet havde talt med sin mor om, at der principielt ikke var noget i vejen for, at den ansatte, i det her tilfælde tiltalte, lavede sin egne lønsedler. Tiltalte kan derfor godt have lavet lønsedlerne selv. Vidnets firma havde opgaven med at lave momsregnskab og sørge for momsindbetaling til ToldSkat. Det er blandet andet denne del, hans egen sag drejer sig om.

Vidnet blev forevist bilag 4-4, en slutfaktura

G3 Management var vidnets firma. Vidnet mener, at fakturaerne er lavet af vidnet selv, idet han er ret sikker på, at fakturaer fra G3 Management er lavet af ham selv. Imidlertid er der efter vidnets opfattelse tale om gennemfakturering, idet montage netop var den slags arbejde, som tiltalte udførte på det tidspunkt. Vidnet bekræftede, at han har modtaget det anførte beløb på 60.500 kr. fra tiltalte. Vidnet er helt sikker på, at han ikke blot har modtaget det beløb, men meget mere fra tiltalte. Vidnets egen sag drejer sig om viderebetaling af moms, og disse penge har han blandt andet også fået af tiltalte. Vidnet forklarede, at de 60.500 kr. primært dækkede moms. Når tiltalte fakturerede kunden, var der moms på regningen. Den moms skulle vidnet betale til ToldSkat, og pengene fik han indbetalt fra tiltalte som konsulenthonorar.

De konsulentydelser, som vidnet udførte, dækkede blandt andet oprettelsen af et off-shore-selskab. Vidnet vil anslå meget løseligt, at han vel fik omkring 100.000 kr. i alt for sin rådgivning og for moms. Vidnet vil mene, at samarbejdet med tiltalte ophørte omkring 2002.

Vidnet blev forevist en mail fremlagt af forsvaret benævnt OS3 og en vedhæftet fil fremlagt af forsvaret benævnt OS2, og vidnet anførte, at han havde afsendt den pågældende mail, og at det ligeledes var ham, der havde udfærdiget vedhæftede dokument. Dokumentet OS2 blev dokumenteret i sin helhed. Vidnet anførte, at mailen ikke er udtryk for en afslutning af sagen, men en status.

Vedrørende den samlede indbetaling fra tiltalte til vidnet, vil vidnet i dag løseligt skønne, at han har modtaget omkring 250.000 kr., hvoraf de 125.000 kr. er sikkerhedsstillelse/depositum for anpartskapitalen til firmaet G1 ApS. De resterende penge heraf dækker moms og konsulenthonorar.

Vedrørende moms på fakturaerne til G2

Den indbetalte moms fik tiltalte fra G2. Tiltalte viderebetalte beløbet til vidnet, som derefter skulle indbetale den ToldSkat. Det fungerede og vidnet mener, at han har fået alle momspengene indbetalt af G2, bortset fra den sidste afregning. Vidnet anførte, at der efter hans opfattelse mangler en slutafregning.

Nærmere udspurgt forklarede vidnet vedrørende de 60.500 kr., der fremgår af bilag 4-4, at disse 60.500 kr. vedrører rådgivning om stiftelse af off-shoreselskab vedrørende tiltaltes virksomhed, konsulentydelser og regnskabsbistand vedrørende G2 med videre samt indbetaling af moms for fakturaer udstedt til G2. Indbetalingerne fra tiltalte til vidnet gik ind på en bankkonto tilhørende DM. Kontoen var i F1 Bank. Grunden til, at pengene skulle gå ind på en anden persons konto, var, at hans egen konto ikke skulle bruges til firmarelaterede ting.

Anklageren forespurgte til status på G1 ApS i efteråret 2001 og henviste til sagens bilag 4-9, hvoraf fremgår, at selskabet G1 ApS fra oktober 2001 var under tvangsopløsning og blev tvangsopløst af skifteretten i december 2001. Vidnet havde ingen erindring om dette. Nøjere udspurgt til off-shore-selskabets aktivitet forklarede vidnet, at off-shore-selskabet skulle stå for tiltaltes udenlandske aktivitet, nærmere bestemt it-aktivitet. Selskabet skulle bruges til gennemfakturering af udenlandsk aktivitet. Vidnet vil ikke afvise, at en lille del muligvis har noget at gøre med montagevirksomheden, men kan ikke nærmere redegøre for, hvorledes en del af denne skulle have med udenlandsk virksomhed at gøre.

Vidnet gjorde opmærksom på, at den manglende slutafregning for moms ikke medfører, at vidnet har penge til gode hos tiltalte, idet slutafregning kan modregnes i det depositum på 125.000 kr., som tiltalte har betalte til vidnet i anpartskapital. Det er således tiltalte, der har penge til gode hos vidnet.

Vidnet blev forevist sagens bilag 9-5, selvangivelse, og vidnet forklarede, at han ikke kan huske, om han hjalp tiltalte med at lave selvangivelsen. Han genkender ikke skriften på selvangivelsen, men kan heller ikke udelukke, at han har hjulpet tiltalte via telefonen med, hvorledes den skulle udfyldes. Vidnet tilføjede, at det virker sandsynligt, at han har hjulpet tiltalte med selvangivelsen på det tidspunkt.

Vidnet forklarede vedrørende bilag OS2, at rådgivning vedrørende BTs bistandshjælp blot var af privat karakter. Der blev lavet en omkonstruktion af virksomheden, som vidnet vil afvise var fiktiv. Vidnet blev herefter forevist bilag 4-5, et bilag fra Nordea, hvoraf fremgår, at der den 12. september 2001 er indbetalt 28.000 kr. fra H1 og den 19. juli 2001 er indbetalt 32.500 kr. fra H1. Vidnet forklarede nu, at når indbetalingerne er sket på dette tidspunkt, vedrører de helt sikkert ikke moms. Vidnet ved ikke, på hvilke konti momspengene er indgået. Han havde forskellige konti på det relevante tidspunkt men tør ikke sige, hvor pengene er indgået."

Vidnet, specialkonsulent V2, ansat i SKAT, har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede vedrørende fradraget på de 60.500 kr., at etablering af en ny aktivitet i en virksomhed ikke er fradragsberettiget. Ligeledes er det heller ikke fradragsberettiget, at få konsulentbistand til at ens hustru skal have bistandshjælp. Vedrørende selskabet G1 ApS forklarede vidnet, at der ikke var nogen aktivitet i selskabet, idet selskabet ikke var momsregistreret og ikke anmeldt til SKAT, som indeholdelsesberettiget/indeholdelsespligtig ligesom, der ikke var indsendt et regnskab for selskabet. Vidnet er af den opfattelse, at selskabet formentlig på begæring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev tvangsopløst, fordi det ikke indsendte regnskab.

Vidnet oplyste, at omsætningen på de 278.835 i tiltaltes selskab ikke indeholder oktober til december 2001-omsætningen, idet de godt 139.000 mangler i dette beløb. Dette er grunden til, at tiltalte i sit regnskab ikke kan medtage decemberfakturaen til G2 som et tilgodehavende.

Vidnet forklarede vedrørende de udstedte lønsedler til G1 ApS, at har man et frikort svarer det til bundfradraget på ca. 30.000 kr. Når der er overskud i en virksomhed, som der i dette tilfælde var på ca. 380.000 kr., er det ikke muligt at have et frikort. I givet fald skulle tiltaltes forskudsopgørelse være forkert. Vidnet tilføjede, at selv om man har frikort, skal der under alle omstændigheder betales arbejdsmarkedsbidrag og skulle også have været det i 2001.

Vedrørende sagsbehandlingen i SKAT forklarede vidnet, at sagen startede op i SKAT i 2003. Tiltaltes forsvarer var meget hurtig inde over sagen, ligesom sagen på et tidspunkt stod stille, idet tiltaltes revisor bad kommunen om at gennemgå sagen påny. Revisoren var med til et enkelt møde i den kommunale skatteforvaltning, men trådte derefter ud. Kommunen gav derefter tiltalte afslag på at få sagen behandlet påny.

Forsvareren tilkendegav, at det under denne sag ikke gøres gældende, at sagens alder skyldes en langsommelig sagsbehandling i SKAT.

Vidnet forklarede supplerende, at tiltalte i sit regnskab har nedsat sin omsætning med en udgift til kørsel, hvilket man ikke kan regnskabsmæssigt, og da slet ikke, når der er fradraget udgifter til kørsel som udgifter, som man ikke reelt har haft.

På forespørgsel oplyste vidnet, at hvis der var tale om en reel selskabskonstruktion og et reelt ansættelsesforhold, så kunne man godt have haft et selskab, som faktureringsenhed mellem kunden og den person, der udførte arbejdet. I tilfældet med G1 ApS var der ikke tale om et reelt ansættelsesforhold, idet selskabet ikke var registreret, der var ikke andre ansatte og den eneste aktivitet i selskabet var den, tiltalte havde over for G2. Den fakturering, der fandt sted, havde intet med reel aktivitet at gøre. Vidnet tilføjede, at H1 var en personligt drevet virksomhed for tiltalte. Vedrørende tilgodehavende på de godt 52.000 kr. vedrørte dette tilgodehavende december 2001 og var således ikke indeholdt i omsætningen på de 278.835 kr. "

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at tiltalte hen over sommeren 2001 pga. sin og sin hustrus dårlige økonomiske situation tog kontakt til V1 for at få hjælp til "skatteplanlægning" og samtidig få hjælp til at indrette sin virksomhed, H1' forhold, så hans hustru kunne modtage bistandshjælp, hvilket ellers ikke havde kunnet lade sig gøre, da hans indtjening i virksomheden var for høj.

Tiltalte har forklaret, at han ikke selv havde viden om selskabskonstruktioner og skatteforhold, og således ikke kan erkende, at de unddragelser, som blev følgen af hans handlinger, er sket forsætligt eller groft uagtsomt, men alene, at han har udvist simpel uagtsomhed. Måden tingene blev indrettet på, skete ifølge tiltalte, efter rådgivning fra V1, idet tiltalte ikke selv havde tilstrækkelig viden om skatte- og selskabsforhold.

Vedr. fradrag for "fremmede ydelser" på 60.500 kr. Det er dokumenteret, at tiltalte har betalt dette beløb til V1. Tiltalte forklarer selv, at fradraget vedrørte konsulentydelser i forbindelse med, at hans hustru skulle have bistandshjælp samt rådgivning om, hvorledes han lukkede sin virksomhed ned og op igen og om, hvordan han kunne etablere et nyt selskab. Tiltalte har selv lavet fakturaen og angivet teksten som "freelance, montage/rep/køretid" betegnelser, som relaterer sig til tiltaltes virksomhed og ikke konsulentydelser, og som ingen sammenhæng har til de ydelser, som fakturaen angiveligt skulle dække over. Retten finder det bevist, at tiltalte ved at udforme fakturaen således og forsyne den med den angivne tekst, samt ved at lade fakturabeløbet indgå i sit regnskab som "fremmede ydelser" har haft forsæt til at unddrage skattevæsenet et beløb svarende til fakturaens udvisende på 60.500 kr.

Vedr. udeholdt omsætning

Tiltalte har ifølge oplysninger fra SKAT udeholdt sin omsætning for oktober til december 2001 af regnskabet for den personligt drevne virksomhed. Som modvægt hertil har tiltalte alene anført sine indtægter som angiveligt ansat i selskabet G1 Aps. Tiltalte har forklaret, at han på råd fra V1 lukkede sin virksomhed ned i december 2001, og derefter fik den genetableret i begyndelsen af 2002. Han fortsatte som hidtil med at arbejde for sin eneste kunde, som han også fakturerede ydelserne til, hvor hans eget firma fungerede som gennemfaktureringsenhed.

Tiltalte indgik i denne konstruktion med det formål at forbedre sin økonomi, og sikre, at hans hustru kunne få bevilget kontanthjælp, hvilket også fremgår af mailen fra december 2001 fra V1. Tiltalte har forklaret, at han ikke kendte til reglerne og regnede med, at det han foretog sig var lovligt, når han fulgte V1s rådgivning.

Retten finder at må give anklagemyndigheden medhold i, at ansættelsesforholdet mellem tiltalte og G1 Aps var uden reelt indhold. Tiltalte har da også bekræftet, at han selv har udfærdiget sine lønsedler. Der er ikke sket indeholdelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag af de angivelige indtægter fra G1 Aps, og tiltaltes forklaring om, at han ikke troede han var forpligtet hertil, må ikke mindst på baggrund af tiltaltes mangeårige forudgående virke på arbejdsmarkedet tilsidesættes som utroværdig.

Retten lægger således efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring til grund, at tiltalte indgik i den med V1 aftalte konstruktion med det formål at nedbringe overskuddet af egen virksomhed, og retten finder, at tiltalte derved har haft forsæt til at unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet tiltalte, uanset om han havde indset, at konstruktionen ville indebære en skatteunddragelse, ville have angivet overskud af egen virksomhed for lavt i sin selvangivelse for 2001, som angivet i anklageskriftet. Da retten er enig i SKAT's opgørelse af det unddragne beløb, findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes i medfør af skattekontrollovens § 13, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2 til en bøde på 120.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 120.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Østre Landsrets dom af 4. december 2008, 18. afdeling, S-2629-08

Byrettens dom af 21. august 2008 (SS 207/2007) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som for byretten.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at den opgave, han i sommeren 2001 bad V1 tage sig af, var at få tiltalte væk fra det administrative i H1, så tiltalte kunne bruge sin tid på det, som han var god til, nemlig håndværkerarbejde, samt at han kunne få mere tid til sin familie. Det var ikke oprindeligt meningen, at tiltalte skulle købe G1 ApS.

V1 har givet møde som vidne og har vedstået sin forklaring for byretten.

Den for byretten af vidnet V2 afgivne forklaring er dokumenteret.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter