Dato for udgivelse
08 Oct 2009 14:40
SKM-nummer
SKM2009.615.SKAT
Myndighed
SKAT, Jura
Sagsnummer
09-164883
Dokument type
Styresignal
Emneord
Flyselskab, luftfartsselskab, moms, fritagelse, leverance, udenrigstrafik, udenrigsfart, fly, nødvendigt udstyr, ydelse, forsyninger, proviant, brændstof
Resumé
SKAT har anerkendt Avitrans Nordic AB og Sun-Air of Scandinavia A/S som flyselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik.
Reference(r)

6. momsdirektivs artikel 15, nr. 6
6. momsdirektivs artikel 15, nr. 7
6. momsdirektivs artikel 15, nr. 9
Direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, artikel 148, litra e
Direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, artikel 148, litra f
Direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, artikel 148, litra g
Momsloven § 34, stk. 1, nr. 7
Momsloven § 34, stk. 1, nr. 16

Henvisning

Momsvejledning 2009-2 I.1.3 

Henvisning
Momsvejledning 2009-2 I.1.10
Redaktionelle noter

Denne SKM er ophævet ved SKM2010.212.SKAT

SKM2009.409.SKAT udgår med dette styresignal


Skatteministeriet og SKAT har i SKM2006.795.SKAT udtalt, at 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 6, 7 og 9 kunne anses for direkte anvendelige. SKAT besluttede derfor, at flyselskaber, der i det senest afsluttede regnskabsår opfylder et krav om at flyve mere end 2/3 - beregnet som et gennemsnit af alle relevante parametre - i udenrigsfart kan anses for at opfylde kravet i direktivbestemmelserne om mod betaling at flyve "hovedsageligt i udenrigstrafik". De kan derfor få momsfri leverancer efter bestemmelserne.

Luftfartsselskaber, der ønsker SKATs anerkendelse af, at de kan anses som luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, kan rette henvendelse til SKAT. SKAT vil offentliggøre en liste over anerkendte luftfartsselskaber. Der er tale om en midlertidig ordning, der finder anvendelse indtil der sker en ændring af momslovens regler på området.

En lov om ændring af momslovens regler er nu vedtaget af Folketinget, se evt. SKM2008.557.SKAT.

SKAT har senest i SKM2009.409.SKAT offentliggjort en liste over anerkendte flyselskaber efter den midlertidige ordning. SKAT har nu anerkendt yderligere to flyselskaber.

Arbejdet med at udforme den fremtidige, permanente ordning for anerkendelse af luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, jf. lovændringen, pågår stadig.

Liste over anerkendte flyselskaber

SKAT har for nuværende anerkendt følgende flyselskaber efter den midlertidige ordning:

Air Alsie A/S

Air Greenland A/S

Avitrans Nordic AB

Danish Air Transport A/S

European Air Transport NV

Flexflight ApS

Jet Time A/S

Karlog Air Charter A/S

North Flying A/S

Norwegian Air Shuttle ASA

Primera Air Scandinavia A/S

SAS Konsortiet

SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S

Sun-Air of Scandinavia A/S

Thomas Cook Airlines Scandinavia A/S

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter