Dato for udgivelse
23 Oct 2009 09:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
08 Oct 2009 08:52
SKM-nummer
SKM2009.629.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, B-0020-09
Dokument type
Dom
Emneord
Fri, bil, kørselsregnskab, tyveri, rekonstrueret, rådighed, sammenfald, bopæl, virksomhed
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten i indkomstårene 2001-2004 kunne beskattes med værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Den i sagen omhandlende bil var en almindelig personbil på hvide plader, der dagligt holdt parkeret på sagsøgerens bopæl, som var sammenfaldende med virksomhedsadressen. Landsretten fandt ligesom Byretten, at der under disse betingelser, og uanset at en oprindeligt ført kørebog måtte være bortkommet ved tyveri, kunne opstilles en formodning om, at bilen havde været stillet til rådighed for appellanten til privat kørsel.

Til brug for Landsretten havde appellanten udarbejdet en rekonstrueret kørebog, som var udarbejdet på grundlag af et skøn over antal kørte kilometer. Skønnet var baseret på det i virksomheden registrerede brændstofforbrug sammenholdt med et skøn over antal kørte kilometer pr. liter brændstof.

Landsretten fandt ikke, at den rekonstruerede kørebog, uanset den omfattende underliggende dokumentation for erhvervsmæssig kørsel, i fornødent omfang havde afkræftet formodningen om, at bilen også var anvendt privat. Landsretten lagde vægt på, at den rekonstruerede kørebog ikke indeholdt oplysninger om antal kørte kilometer hverken ved bilens anskaffelse eller undervejs i ejertiden. Endvidere lagde retten vægt på, at der heller ikke var fremlagt oplysninger om kilometertællerens udvisende ved salget af bilen i indkomståret 2004.

Herefter stadfæstede Landsretten Byrettens dom.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 1
Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 A.B.1.9.2

Parter

A
(advokat Krester Krøger Kjær)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af landsdommerne

Ida Skouvig, Karen Foldager og Charlotte Hove Lasthein (kst.)

Byretten har den 22. december 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 27-1108/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellanten ikke skal beskattes af værdi af fri bil i indkomstårene 2001, 2002 og 2003, subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af fri bil.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

A har til brug for landsretten udarbejdet et rekonstrueret kørselsregnskab for 2001-2003 med et regnskab for hvert af årene med tilhørende kontokort og regnskabsbilag. Regnskabet indeholder ingen registreringer over kilometertællerens stand.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han er uddannet statsautoriseret revisor. Hans ægtefælle er blevet beskattet fuldt ud af Mazda'en. Da ligningsmyndighederne ved brev af 14. juli 2004 indkaldte yderligere materiale, havde han ikke på fornemmelsen, at gennemgangen var koncentreret om selskabets bil. Ved ligningsmyndighedernes besøg den 6. oktober 2004 og ved den efterfølgende indkaldelse af yderligt materiale havde han heller ikke opfattelsen af, at bilen var fokus for gennemgangen. Han oplyste den 12. maj 2005 ligningsmyndighederne om, at kørebogen var stjålet. Han var blevet meget stødt over, at han ikke tidligere var bedt om at fremvise kørebogen, og at man havde insinueret, at den var forsvundet belejligt i forhold til gennemgangen, hvorfor han reagerede lidt forsinket på henvendelsen fra ligningsmyndighederne. Den 6. juni 2005 kontaktede han ligningsmyndighederne telefonisk, og han opfattede under denne samtale nærmest en lettelse hos ligningsmyndighederne over, at han ikke kunne fremvise kørebogen. Havde ligningsmyndighederne efterspurgt den tidligere, kunne den have været forevist. Han mener, at det var det forhold, at kørebogen ikke forelå, der var afgørende for ligningsmyndighedernes afgørelse. Da kørebogen blev stjålet, havde han ikke forestillet sig, at der kunne opstå en sag som denne. Han har i arbejdet med det rekonstruerede kørselsregnskab været igennem gamle notesbøger og kalendere, herunder hans ægtefælles, alle ejendomssagerne mv. for at finde frem til de kørsler, han har angivet i kørselsregnskabet. Dieselforbruget har han fundet frem til via finanskontoen i selskabets regnskaber, og han har fundet de underliggende bilag, som så er blevet aflæst og ført ind. Han henvendte sig til Mercedes for at få et kvalificeret skøn over, hvor meget bilen havde kørt pr. liter diesel. Han opgjorde forbruget efter de oplysninger, han fik fra Mercedes. Han har fundet frem til de faktisk kørte km ved at gå ind på Krak, hvor han har slået hver eneste tur op. Der er en lille procentdel af den opgjorte kørsel, som ikke kan henføres til konkrete ture. Det kan bl.a. forklares med, at han nogle gange har kørt til posthuset eller til advokat og parkeret på en gratis parkeringsplads, hvorfor han ikke har haft et parkeringsbilag. Da han med sit sædvanlige værksted som formidler købte bilen hos en vognmand den 16. februar 2001, fik han alene en håndskreven købsaftale uden angivelse af, hvad bilen havde kørt. I selskabets ejertid blev bilen serviceret på det værksted, som havde formidlet købsaftalen, og han fik alene simple håndskrevne regninger derfra uden angivelse af bilens km stand. Han solgte bilen med instruktionsbog og synskvitteringer, som han i øvrigt ikke mener indeholdte oplysninger om, hvad bilen havde kørt. Han kan derfor ikke redegøre for bilens km stand i selskabets ejertid. Den rekonstruktion af kørselsregnskabet, som han har lavet, nænner sig det komplette. Det har taget ham to hele arbejdsuger at lave det. Han solgte bilen, fordi den begyndte at ruste. Køberen fik Mercedes til at udbedre rusten til langt under den sædvanlige pris. Der var en servicebog på bilen, da han købte den. Den har fulgt bilen, og han har ikke tænkt på at indhente den fra køberen. Servicebogen afleverede han aldrig på det værksted, som han benyttede, da bogen kun har værdi, hvis det er et autoriseret værksted, der har serviceret bilen. Der blev udarbejdet en salgsaftale, da han solgte bilen. Den var også håndskreven og indeholdte heller ikke nogen angivelse af bilens km stand. Den 11. august 2004 købte han en anden Mercedes af en god bekendt. Den blev ført over i selskabet den 29. april 2005. Den blev solgt den 24. oktober 2007. H1.1 ApS er et datterselskab til H1 Finans.

B har supplerende forklaret, at hun laver regnskab og bogføring for H1 Finans, og hun har hjulpet til med at rekonstruere kørselsregnskabet. Hun har trukket bilag frem til brug herfor fra bogholderiet. Hun har også deltaget i arbejdet med at se i gamle kalendere. Der foreligger ikke yderligere bilag vedrørende kørslen udover de nu foreliggende. De har brugt et lille værksted, hvorfor der ikke foreligger bilag fra værkstedet, der har kunnet bruges i forbindelse med rekonstruktionsarbejdet. Hun har bogført brændstofudgifterne i selskabets bogholderi. Hendes bilers forbrug kan ikke ved en fejl være ført over i selskabets regnskaber, da hendes biler er benzindrevne, mens Mercedes'en var dieseldrevet. De har aldrig spekuleret over at tage en kopi af kørebogen. De har altid kunne efterkomme de ønsker til dokumentation, som ligningsmyndighederne har haft i forbindelse med kontrol. Ved et af ligningsmyndighedernes besøg blev kørebogen til den bil, som selskabet havde på det tidspunkt, besigtiget og sammenholdt med bilens km stand.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere gjort gældende, at han ved det udarbejdede og fremlagt kørselsregnskab for årene 2001-2003 - den foreliggende situation taget i betragtning - i sammenhæng med de øvrige faktiske forhold og afgivne forklaringer, ved en samlet bedømmelse har afkræftet, at bilen er anvendt privat. Han har videre til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at sagens faktum med det rekonstruerede kørselsregnskab er blevet udbygget og forandret i en sådan grad, at ligningsmyndighederne bør gives en fornyet lejlighed til at forholde sig til sagens faktum og til at træffe en ny administrativ afgørelse på grundlag heraf.

Kammeradvokaten har heroverfor gjort gældende, at A ikke har løftet sin bevisbyrde ved udarbejdelsen af det rekonstruerede kørselsregnskab. Det er ikke udarbejdet som et korrekt regnskab, og det er behæftet med flere unøjagtigheder og usikkerhedsmomenter. Der er en residual, som er tilstrækkeligt til, at bilen kan være anvendt privat. Kørselsoversigterne indeholder ikke angivelser af kilometertællerens udvisende, og der foreligger fortsat heller ikke nogen oplysninger om det faktiske antal kørte kilometer i bilen, herunder en fordeling på de enkelte år. Kammeradvokaten har videre gjort gældende, at det efterfølgende udarbejdede kørselsregnskab ikke giver grundlag for en fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at der er en formodning for, at bilen har været stillet til rådighed for A til privat kørsel.

Den rekonstruerede kørebog, som A har fremlagt for landsretten, er udarbejdet på grundlag af et skøn over antal kørte kilometer. Skønnet er baseret på det brændstofforbrug, som er registreret i H1 ApS's bogholderi sammenholdt med et skøn over antal kørte km pr. liter brændstof. Den rekonstruerede kørebog, der vedrører tiden fra bilens anskaffelse i februar 2001 til udgangen af 2003, indeholder således ikke oplysninger om antal kørte kilometer ved bilens anskaffelse eller oplysninger om kilometertællerens udvisende undervejs i H1 ApS's ejertid. Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger om kilometertællerens udvisende ved salget af bilen i august 2004. Landsretten finder på den baggrund ikke, at den rekonstruerede kørebog, uanset den omfattende dokumentation for As erhvervsmæssige kørsel, i fornødent omfang afkræfter formodningen for, at bilen også er anvendt privat.

Byrettens dom stadfæstes derfor.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 40.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 40.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter