Dato for udgivelse
13 Nov 2009 14:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
10 Nov 2009 12:17
SKM-nummer
SKM2009.682.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-140527
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Multimediebeskatning, bredbånd, Internet
Resumé
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers medarbejdere bliver omfattet af multimediebeskatningen, når spørger yder et fast beløb til betaling af disse medarbejderes bredbåndsforbindelser. Beløbet ses som et tillæg til lønnen, og den ansatte skal beskattes af det efter statsskattelovens § 4.
Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 12
Statsskatteloven § 4

Henvisning
Ligningsvejledning 2009-2, A.B.1.9

Spørgsmål

Når spørger vælger at yde et beløb til betaling af medarbejdernes egne bredbåndsforbindelser, bliver disse medarbejdere så omfattet af multimediebeskatningen?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har valgt at yde et beløb til medarbejdere for at stille deres egne bredbåndsforbindelser til rådighed i stedet for, at Spørger køber bredbåndsforbindelser til medarbejderne. Spørger betaler medarbejderne en takst, der svarer til, hvad sådanne forbindelser kan købes til på markedet, p.t. en mdl. refusion på 199,00 kr. Det er for spørger en langt enklere administration, og når medarbejderen rejser, er der ingen formalia, spørger skal tage hånd om, idet medarbejderne selv ejer deres forbindelser. Refusion ophører blot, når medarbejderen stopper.

Medarbejderne bruger deres egne pc'er og har tilgang til spørgers platform enten via en webmail eller via token.

Spørger stiller således ikke bredbånd til rådighed.

Spørger stiller ikke pc'er til rådighed.

Spørger stiller en token til rådighed. (værdi ca. 400 kr.)

Proceduren har fundet sted siden 1.1.2007 og fortsætter løbende.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Skal denne gruppe af medarbejdere betale medieskat? Spørger mener nej.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfang, den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed for privat af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse:

Der er i denne sag tale om, at arbejdsgiveren yder et beløb på 199 kr. om måneden til betaling af arbejdstagerens egne udgifter til bredbåndsforbindelse.

Til og med indkomståret 2009 gælder der særlige regler for beskatning af værdien af henholdsvis fri telefon og fri computer mv. Hel eller delvis arbejdsgiverbetalt datakommunikation bliver således ikke beskattet, hvis nogle nærmere betingelser er opfyldt.

Fra og med indkomståret 2010 skal den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed for privat brug af en eller flere arbejdsgivere m.v., som nævnt i ligningslovens § 16 stk. 1, beskattes med 3.000 kr. (2010-niveau), jf. ligningslovens § 16, stk. 12. Det fremgår af LFB 2009-05-18 nr. 199 (L 199), at dataforbindelser er omfattet af multimediebeskatningen:

"Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder: (...)

- Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

De 3.000 kr. er et samlet beløb for alle multimedier, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for privat brug for en ansat, dvs. fx hvis arbejdsgiveren både betaler bredbåndsforbindelse samt stiller en PC til rådighed for den ansatte privat, bliver den ansatte stadig beskattet af 3.000 kr.

Der er i denne sag tale om, at arbejdsgiveren yder en månedlig betaling til dækning af den ansattes erhvervsmæssige udgifter til bredbånd.

For telefonudgifter gælder det, at en arbejdsgivers betaling af et fast månedligt beløb ikke omfattes af multimediebeskatningen, men beskattes som indkomst fra arbejdsgiveren, se herved LFB 2009-05-18 nr. 199:

"Multimediebeskatningen omfatter derimod ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej".

Dette er en videreførelse af den hidtidige gældende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 1, hvorefter tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes som indkomst.

Forarbejderne til multimediebeskatningen angiver ikke, hvordan betalinger fra arbejdsgiveren til dækning af den ansattes bredbåndsudgifter skal beskattes.

SKAT har hidtil behandlet en arbejdsgiverbetalt telefonforbindelse anvendt til datakommunikation efter reglerne om fri telefon, når den var udenfor de særlige regler om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation, dvs.uden adgang til arbejdsgiverens interne netværk, jf. Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.13.

SKAT finder, at en bredbåndsforbindelse også i denne situation skal behandles på samme måde som telefon.

Spørger har oplyst, at arbejdstagerens reelle udgift kan være større end de 199 kr., da det står dem frit for, hvilket abonnement de vil vælge. Der er ikke tale om udlæg efter regning. Spørger har svært ved at se, at arbejdstagerne kan få en bredbåndsforbindelse billigere end de 199 kr. Der kan dog fx være tilfælde, hvor ægtefællen får betalt bredbåndsforbindelsen af sin arbejdsgiver, og arbejdstageren derfor ikke har en udgift til bredbåndsforbindelse. Også i denne situation yder spørger tilskuddet på 199 kr. Det er dog et krav, at arbejdstageren rent faktisk har adgang til en bredbåndsforbindelse.

Arbejdsgiveren yder således et fast månedligt beløb, uanset om den ansatte afholder en tilsvarende udgift eller ej, og det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om et tillæg til lønnen, som den ansatte skal beskattes af efter statsskattelovens § 4.

Der er således ikke tale om, at arbejdsgiveren stiller et multimedie til rådighed for privat brug for den ansatte, som udløser multimediebeskatning, da arbejdsgiverens tilskud på 199 kr. ikke har sammenhæng med den ansattes faktiske udgift til bredbåndsforbindelsen.

SKAT skal bemærke, at når en arbejdsgivers betaling af et beløb til bredbånd beskattes som indkomst, udelukker det ikke, at den ansatte kan blive beskattet af andre multimedier, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for privat brug, f.eks. en PC. Såfremt arbejdsgiveren både yder tilskud til bredbånd samt stiller et multimedie til rådighed for den ansatte for privat brug, bliver den ansatte således både indkomstbeskattet af tilskuddet til telefon samt multimediebeskattet af multimediet.

SKATs indstilling

SKAT skal indstille, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter