Dato for udgivelse
17 Nov 2009 14:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
10 Nov 2009 14:00
SKM-nummer
SKM2009.692.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-153521
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Personalegoder, multimediebeskatning
Resumé

Erstatter tidligere offentliggjort bindende svar - SKM2009.677.SR - den 13. november 2009. I afsnit SKATs indstilling og begrundelse, Begrundelser, Spørgsmål 3 fremgår det, at

..."Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (SKATs understregning)(tilkaldevagt), og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug..."

Der skal retteligt stå :

..."Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (SKATs understregning)(tilkaldevagt), og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug..."

Hjemmel
LL § 16, stk. 12
Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 12
Henvisning
Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9

Spørgsmål

1. Vil det være omfattet af multimediebeskatningen, hvis en arbejdsgiver dækker den ansattes telefonudgifter, når telefonen står i ægtefællens navn?

2. Vil det være omfattet af multimediebeskatningen, hvis en arbejdsgiver betaler telefonudgifter for en ansats ægtefælle og børn?

2A. Ændrer det besvarelsen af spørgsmål 2, hvis hustruen og børnenes telefoner står i medarbejdernes navn

3. En medarbejder har tjenestetelefon til rådighed, og der er underskrevet tro og love erklæring på, at den ikke må anvendes privat. Skal virksomheden føre kontrol med, at dette overholdes?

Svar

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse

2A. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse

3. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 16. september 2009

Gebyret er registreret indbetalt d. 17. september 2009

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ad. Spørgsmål 1:

Spørger har en medarbejder, der er ansat med fri telefon. Firmaet betaler den ansattes telefonudgifter, men det er hustruens navn, der står på fakturaen. Fakturaen sendes direkte til firmaet, da de står som betaler, men hustruen står som ejer af forbindelsen.

Ad. Spørgsmål 2:

Derudover har firmaet en medarbejder, der er ansat med fri telefon. Firmaet betaler hans telefonudgifter, men firmaet betaler også hustruens og børnenes telefonudgifter. Fakturaerne står i henholdsvis medarbejderens navn, hustruens navn og børnenes navn. (Fakturaen sendes direkte til firmaet, da de står som betaler, men hustruen og børnene står som ejer af forbindelsen). Hvis alle telefonerne står i medarbejderens navn, får det så betydning for husstandens beskatning?

Ad. Spørgsmål 3:

Firmaet har en medarbejder, der har tjenestetelefon. Medarbejderen har underskrevet en erklæring om, at der ikke tales privat. Skal firmaet føre kontrol med, at dette overholdes?

Firmaet har telefonisk oplyst, at der er tale om en mobiltelefon, der medtages på bopælen, men som ikke må anvendes privat, og der er indgået en tro og love erklæring herom.

 Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har ikke anført nogen bemærkninger hertil.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfanget den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse:

I nærværende sag er der tale om ansatte, der får stillet telefon til rådighed for privat anvendelse, herunder til ægtefælle og børn. Endelig er der en situation, hvor en ansat alene har en tjenestetelefon, der tages med hjem på bopælen.

I bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om mulitimediebeskatningen er det anført, at multimediebeskatningen bl.a. omfatter en telefon, det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed fra en arbejdsgiver til privat benyttelse. Videre anføres det, at såfremt en telefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.

Ad. Spørgsmål 1:

I denne situation betaler firmaet for en ansats telefonudgifter. Telefonen står dog i hustruens navn, da hustruen er ejer af forbindelsen.

Ifølge bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen, er det anført, at multimediebeskatningen omfatter følgende goder:

…"Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler for fri telefon omfattes både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v. 's navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt (SKATs understregning) eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne…"

Det fremgår af spørgers oplysninger, at arbejdsgiver betaler telefonregningen for medarbejderen. Ved fuldstændig betaling af en ansats telefonregning, stiller arbejdsgiveren således en telefon til rådighed for privat benyttelse. Fra og med 1. januar 2010 skal fri telefon beskattes efter reglerne om multimediebeskatning.

Den omstændighed, at telefonen er oprettet i hustruens navn medfører ingen ændring heri, da godet utvivlsomt er ydet som følge af en arbejdsaftale. Uagtet, hvem der ejer forbindelsen, betaler arbejdsgiver, som led i et ansættelsesforhold, således for en ansats private husstandsudgifter.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 2:

I denne situation er der tale om, at firmaet stiller telefon til rådighed både for den ansatte og dennes hustru og børn.

I bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen, er det anført, at:

..."arbejdstagerens privat rådighed over et af arbejdsgiveren betalt multimedie, dækker at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende de pågældende multimedier, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller multimedier til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn m.v.'s private benyttelse. Der er således grænser for omfanget af multimedier, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for privat benyttelse…"

Arbejdsgiverens betaling af hustruen og børnenes telefonudgifter bliver derfor skattepligtige for den ansatte udover den ansattes multimediebeskatning af egen fri telefon. Hustruen og børnenes telefonudgifter skal herefter beskattes som andre personalegoder efter ligningslovens (LL) § 16, stk. 1.

Det fremgår af LL § 16, stk. 3, at værdien af de i stk. 1 omhandlede personalegoder ved skatteansættelsen skal fastsættes til markedsværdien/markedsprisen. I dette tilfælde er det hustruen og børnenes telefonudgifter dvs. til det beløb arbejdsgiver betaler for de her nævnte telefoner.

Den ansatte skal således udover egen multimediebeskatning for fri telefon, der for indkomståret 2010 udgør 3.000 kr. beskattes at det faktiske beløb, som arbejdsgiver betaler for hustruen og børnenes telefonudgifter.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad. Spørgsmål 2 A:

Der spørges om, hvorvidt det ændrer besvarelsen af spørgsmål 2, såfremt telefonerne til hustruen og børnene står i den ansattes navn i stedet for i hustruen og børnenes navne.

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, hvoraf fremgår, at det er uden betydning, hvem der er ejer af telefonforbindelsen. Det, der lægges vægt på er, hvem der er bruger af telefonen samt det forhold, at det er arbejdsgiver, der betaler for telefonen.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad. Spørgsmål 3:

I denne situation er der tale om en egentlig tjenestetelefon, der som oplyst af arbejdsgiver er et tjenesteligt behov for. Telefonen medtages på bopælen, men må ikke anvendes privat.

I bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen er det anført, at multimediebeskatningen bl.a. omfatter en telefon. Det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver til privat benyttelse. Videre anføres det, at såfremt en telefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.

Det er dog bl.a. følgende undtagelser til formodningen om privat rådighed over en telefon, som tages med hjem, som ligeledes anført i bemærkningerne:

..."Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (SKATs understregning)(tilkaldevagt), og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug..."

Som udgangspunkt er en sådan telefon skattepligtig, og skal beskattes efter LL § 16, stk. 12 (multimediebeskattes). Som det fremgår, er der dog mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

  • Telefonen skal være nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
  • Der skal indgås en tro og love erklæring om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.
  • At telefonen rent faktisk benyttes erhvervsmæssigt.
  • Arbejdsgiveren skal føre kontrol med anvendelsen.

Telefonen må således ikke benyttes privat - ej heller til almindelig privat brug fra arbejdspladsen.

Endvidere kan det oplyses, at SKAT arbejder på en vejledning til arbejdstagere og arbejdsgivere om multimediebeskatningen.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter