Dato for udgivelse
19 Nov 2009 09:32
Dato for afsagt dom/kendelse
20 Oct 2009 12:36
SKM-nummer
SKM2009.703.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-086204
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Tandforsikring - medarbejdere - tandbehandlinger - sundhedsforsikring - lægehenvisning - driftsudgift.
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at tandbehandlinger omfattet af en tandforsikring vil være skattefri for de obligatorisk omfattede medarbejdere i lighed med ordninger beskrevet i ligningslovens § 30.

Skatterådet kunne bekræfte, at arbejdsgiverens betaling af præmien for en tandforsikring for medarbejderne vil kunne behandles som en fradragsberettiget driftsudgift.

Hjemmel

Ligningslovens § 30

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a
Reference(r)

Ligningslovens § 30
Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 A.B.1.9.24

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at behandlinger som de i vedhæftede ydelsesmanual beskrevne vil være skattefri for de obligatorisk omfattede medarbejdere i lighed med ordninger beskrevet i ligningslovens § 30?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at en sådan forsikring ved obligatorisk tegning for alle medarbejdere - og i lighed med en sundhedsforsikring vil kunne behandles som en fradragsberettiget driftsudgift for arbejdsgiveren?

Svar

1. Nej

2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund:

Selskabet A ApS er ved at etablere en tandforsikringsordning.

Selskaberne B A/S og C ApS ønsker p.t. at tegne en sådan tandforsikringsordning for alle ansatte i deres virksomheder.

A ApS har i henhold til fuldmagter anmodet om bindende svar på vegne af disse selskaber.

Tandforsikringsordningen:

Tandforsikringsordningen vil blive udbudt som et gruppeforsikringsprodukt til danske virksomheder, som vil have interesse i deres ansattes tandsundhed i lighed med, hvad der er gældende for bl.a. en helbreds-/sundhedsforsiking eller en kritisk sygdom forsikring.

Virksomheder har i dag et betydeligt fravær begrundet i gener hos medarbejdere som følge af problemer med tænder eller tandsmerter.

Tandforsikringen skal dække udgifter til skader, der på grund af slid og ælde vil forekomme på ethvert tandsæt.

Af en indsendt "Ydelsesmanual" ses, at de behandlinger, som kan komme i betragtning er:

  • Røntgenundersøgelser
  • Bedøvelser
  • Tandfyldninger
  • Enkelttandskroner og -indlæg
    I forskelligt materiale, f.eks. ædelmetal, plastisk materiale, porcelæn mv.
  • Broarbejder
    i forskelligt materiale, f.eks. guld, metalkeramisk materiale
  • Implantatbehandling
  • Operationer
  • Tandprotetiske arbejder
  • Bidfunktionsbehandlinger
  • Tandregulering

A ApS har oplyst, at kosmetiske behandlinger ikke er omfattet, da dette ikke kan kategoriseres som en behandlingskrævende tilstand. For at en behandling skal være dækningsberettiget, kræves en tandlægefaglig begrundelse for behandlingen.

Der er udarbejdet et regelsæt for tandlæger for, hvorledes tandlægerne skal indtegne gruppeordningens medlemmer samt registrere og indrapportere en status for den sundhedsmæssige tilstand for medlemmets tandsundhed.

Formålet med retningslinierne er i videst muligt omfang at kunne standardisere behandlingen af forsikringstagerne i "D A/S", som er udbyder af tandforsikringen.

Retningslinierne indeholder en nærmere beskrivelse af:

  • Hvad der skal iagttages inden forsikringen kan tegnes
  • Hvilke patienter der ikke er i stand til at tegne en forsikring
  • Hvilke patienter der må forventes at få forøget risiko
  • Hvorledes tandstatuskort udfyldes og betydningen af de enkelte felter
  • Arbejdsgangen mellem tandlægen og D A/S
  • Afregningen mellem tandlægen og D A/S
  • Advisering til D A/S ved større behandlinger
  • Håndtering af behandlingsplaner.
 SKATs indstilling og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1:

Det ønskes bekræftet, at de behandlinger, som er beskrevet i ydelsesmanualen, vil være skattefri for de obligatorisk omfattede medarbejdere i lighed med ordninger beskrevet i ligningslovens § 30.

Generelt

Som udgangspunkt er alle indtægter skattepligtige, uanset om de består af kontanter eller naturalier, jf. statsskattelovens § 4. Dette gælder, medmindre der foreligger en udtrykkelig bestemmelse om skattefrihed.

Efter statsskattelovens § 4 vil en lønmodtager derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser mv. Således vil en arbejdsgivers betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter være skattepligtig for medarbejderen.

Efter praksis beskattes medarbejderen dog ikke, hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til forebyggelse eller behandling af skader, som er arbejdsrelaterede.

Efter ligningslovens § 30, stk. 1, 1. pkt. medregnes ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke tilsvarende ikke ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst.

I medfør af bestemmelsens stk. 3 er det dog en betingelse for skattefriheden, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.

Hvis arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling, medregnes forsikringspræmien tilsvarende ikke til medarbejderens skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 30, stk. 1, 5. pkt. I relation til disse sundhedsforsikringer er det en betingelse for skattefriheden, at forsikringen tilbydes samtlige medarbejdere og at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandlinger, der enten sker efter lægelig henvisning eller er lægeligt godkendt, jf. ligningslovens § 30, stk. 5.

Skattefriheden for de arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger og sundhedsforsikringer blev indført ved lov nr. 389 af 6. juni 2002, og det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget L97, fremsat 6. februar 2002, punkt. 3.1., at med sundhedsbehandling menes behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, herunder behandling for psykiske lidelser og psykologbehandling, samt at behandlinger for tandlidelser som udgangspunkt ikke vil være omfattet af bestemmelsen, da de normalt ikke sker efter lægehenvisning.

Under bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser anføres tilsvarende vedrørende forslagets § 1, nr. 1-3 at "behandlinger for tandlidelser vil som andre sygdomme eller skader kun være omfattet af forslaget, hvis de sker efter lægehenvisning."

I forbindelse med lovforslagets behandling, jf. L97 - bilag 15, har Skatteudvalget i en kommentar til en henvendelse af 25. februar 2002 fra "Forsikring & Pension" til deres spørgsmål om, hvilke udgifter, der er omfattet, udtalt følgende:

"For så vidt angår tandlægebehandling vil disse som omtalt i lovforslaget normalt ikke være omfattet, da der normalt ikke foreligger lægehenvisninger til tandlægebehandling. Sundhedsstyrelsen har imidlertid oplyst, at tandlægelig behandling i nogle tilfælde kan være specifikt lægeligt begrundet (eksempelvis såkaldt fokussanering før immunundertrykkende behandling (stråling mv.) og forud for hjerteklapkirurgi, samt i relation til kæbekirurgiske indgreb). Her vil den tandlægelige del således ske inden for rammerne af den lægelige behandlingsindikation (henvisning) og dermed være omfattet af lovforslaget. …"

Konkret:

Det fremgår af den ydelsesmanual, som er udarbejdet i tilknytning til tandforsikringen, at de tandlægebehandlinger, som vil være omfattet af forsikringen, er sædvanlige tandlægebehandlinger som f.eks. tandfyldninger, udførelse af enkelttandskroner i forskellig materiale (f.eks. ædelmetal, porcelæn og keramiske materialer), broarbejder, implantatbehandlinger, udførelse af tandprotetiske arbejder samt bidfunktionsbehandlinger og tandreguleringer.

A ApS har oplyst, at der er tale om behandling af skader, som er opstået ved almindelig slid og ælde, og at der skal være en tandlægefaglig begrundelse for behandlingerne.

Sundhedsbehandlinger, som er omfattet af ligningslovens § 30, kræver egentlig lægehenvisning eller lægelig godkendelse, hvis der er tale om sundhedsforsikringer.

Af lovforarbejderne til ligningslovens § 30 fremgår det, at tandbehandlinger kun er omfattet af bestemmelsen i de tilfælde, hvor behandlingerne sker efter lægehenvisning.

Det er SKATs vurdering, at henvisningen - eller godkendelsen - skal ske fra en "egentlig" læge, som ikke i den forbindelse kan være en tandlæge, jf. L97 - bilag 15, hvor der anvendes formuleringen "en lægeligt begrundet behandling" over for formuleringen en "tandlægelig behandling"

Da de tandbehandlinger, som er omfattet af den pågældende tandforsikring er sædvanlige tandbehandlinger, som ikke sker på baggrund af en "lægelig" henvisning eller godkendelse, men udelukkende er tandlægefagligt begrundet, er det SKATs vurdering, at behandlingerne ikke er omfattet af ligningslovens § 30.

Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser, for skattefrihed efter ligningslovens § 30 er opfyldt ved den pågældende ordning, da A ApS ikke er fremkommet med oplysninger herom.

Da behandlingerne efter det oplyste endvidere ikke er arbejdsrelaterede, vil arbejdsgiverens betaling af præmien til en tandforsikring, som den omtalte, være skattepligtig for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.

Ad. spørgsmål 2:

Det ønskes bekræftet, at en tandforsikring ved obligatorisk tegning for alle medarbejdere vil kunne behandles som en fradragsberettiget driftsudgift for arbejdsgiveren i lighed med en sundhedsforsikring.

Arbejdsgivernes betaling af præmien til den pågældende tandforsikring er en lønudgift, som er fradragsberettiget for arbejdsgiverne som driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter