Dato for udgivelse
01 Dec 2009 14:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
18 Nov 2009 11:33
SKM-nummer
SKM2009.747.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-699/2008
Dokument type
Dom
Emneord
Stutteri, erhvervsmæssigt, underskud, syn, skøn, driftsform
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt et i indkomståret 2002 oppebåret underskud ved sagsøgerens drift af stutteri var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten lagde til grund, at sagsøgerens virksomhed gennem årene 1994-2002 blev drevet med betydelige underskud, og at sagsøgeren omlagde driften fra 2003.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at stutteriet ville kunne opnå overskud inden for en overskuelig årrække. Retten bemærkede samtidig, at der forud for 2002 var tale om en så lang række af år med næsten uændrede underskud, at sagsøgeren i 2002 ikke længere kunne anses for at være i en opstartsfase.

Retten tiltrådte herefter, at sagsøgerens drift i 2002 ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skatsskatteloven § 6, stk 1, litra a

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 E.A.1.2.3.2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 E.E.3.3.

Parter

A
(Selv)

mod

Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/Advokat Hanne Padkjær Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Bybjerg Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 28. april 2008, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgeren har drevet erhvervsmæssig virksomhed med stutteri for skatteåret 2002, således at sagsøgeren har krav på skattemæssigt fradrag af virksomhedens underskud i sin selvangivelse for 2002.

Subsidiært påstås det, at sagsøgeren tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren har krav på fradrag for 2/3 af det konstaterede underskud.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har i kendelse af 30. januar 2008 nægtet fradrag for sagsøgerens driftsmæssige underskud under henvisning til statsskattelovens § 6 a.

Kendelsen er sålydende

"...

Landsskatterettens afgørelse

De nægtede fradrag stadfæstes.

...

Sagens oplysninger

Skatteankenævnet anfører i sagsfremstillingen blandt andet følgende om sagens faktiske forhold:

"Klager driver stutteri H1 AS fra landbrugsejendommen beliggende ...1, der er på 7,48 ha. Klager driver også revisionsvirksomhed fra samme adresse, og klager udlejer ejendommen ...2, der sælges i indkomståret 2002.

Klager er endvidere lønansat på fuld tid som forretningsfører for G1 og har ligeledes bijob som kirkesanger. Klagers ægtefælle får pension fra kommunen.

Landbrugsejendommen ...1 er købt pr. 15. marts 1994, og jorden bruges til græs. Besætningen er pr. 31/12-2002 på i alt 16 heste, heraf 2 føl. Der er ingen ansatte i stutteriet eller revisionsvirksomheden.

Der er ikke fremlagt budgetter for hesteholdet.

Klager har tidligere drevet stutterivirksomhed i ... Kommune.

Ifølge de foreliggende bilag har hesteholdet givet underskud siden 1992, og af korrespondance med ... Kommune fremgår det, at der også var underskud i 1991.

Ifølge oplysninger afgivet af klager til skatteforvaltningen er Stutteri H1s formål erhvervsmæssigt med fortjeneste på længere sigt, at fremavle en topmoderne ridehest til forsyning af dygtige dressurrytteres hesteforbrug i såvel indland som udland. Revisionsvirksomheden samt ejendomsudlejningen giver overskud i 2002, og ved opgørelsen af overskud af virksomhed, har klager modregnet underskud fra hesteholdet i overskud af de øvrige virksomheder."

Skatteankenævnets afgørelse

Nævnet har stadfæstet ligningsmyndighedens afgørelse, hvorefter der ikke godkendes fradrag for underskud af den klager drevne stutterivirksomhed.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten anfører i klagen blandt andet

"Vi fastholder, at stutteridriften er foretaget landbrugsteknisk forsvarligt på trods af, at

  • underskuddet af driften ikke har været forbigående
  • der ikke har været plads til driftsøkonomiske afskrivninger
  • der ikke har været forrentning af fremmed eller egenkapital
  • der ikke har været plads til en rimelig driftsherreløn

Vi fastholder ligeledes, at der er udsigt til at stutterivirksomheden på sigt vil give overskud. Den teknisk forsvarlige drift bekræftes ligeledes af vedlagte udtalelser fra DL, G2 Dyrlæger A/S samt examineret berider SM.

Skatteankenævnets argumentation om at virksomheden forudsætter, at vor kunde har stabile indtægter til at neutralisere underskuddene er ikke korrekt. Underskuddene/investeringen i hestematerialet kunne være finansieret ved låneoptagelse.

Såfremt vor kunde ikke var overbevist om, at stutteridriften på sigt vil blive rentabel ville hestebesætningen være blevet reduceret væsentligt, til et reel hobby hestehold.

Vor kunde har desuden mere end 30 års erfaring med avlsarbejde. Resultater som at have avlet Danmarks bedste 4 års hingst samt Danmarks bedste hoppe tæller også i retning af professionelt avlsarbejde.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i anden række gældende, at stutteridriften er erhvervsmæssigt tilrettelagt. "

Syn og skøn

Under sagens behandling har der været udmeldt syn og skøn ved byretten.

Den af retten udmeldte syns- og skønsmand, NV, har blandt andet besvaret de stillede spørgsmål således:

Spørgsmål 2

Blev landbrugsejendommen i året 2002 ud fra en teknisk, landbrugsfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en ejendom af den pågældende art sædvanlig driftsform?

Besvarelse af spørgsmål 2

I år 2002 omfattede driften af sagsøgers stutterivirksomhed hestehold baseret på fire avlshopper samt dyrkning af græs som grovfoder til hestene. Denne driftsform må betragtes som ikke usædvanlig for en ejendom som den pågældende.

Besvarelsen af om driften er landbrugsfaglig/forsvarlig må baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Bedømmelse af om produktionen er gennemført på forsvarlig vis vil dels blive baseret på produktionstekniske oplysninger, idet der naturligvis må tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer i landbruget på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. Væsentlig er også om produktionen synes at have været tilrettelagt med henblik på at skabe et positivt økonomisk overskud.

De foreliggende ressourcer omfatter primært de ca. 6 ha landbrugsjord og driftsbygningerne med hestestalde.

Markdriften omfatter produktion af græs til hestene i form af afgræsning. Med omkring 15 heste er der et areal på under ½ ha pr. hest, hvilket er i underkanten af de gængse normer. Produktionen af helsæd på den femtedel af græsarealet, der normalt omlægges hvert år, foregår ved anvendelse af maskinstation. Der købes halm og hø, som presses og transporteres af maskinstation. Selv om denne produktionsform indebærer betydelige omkostninger til maskinstation (i 2002 var udgiften til maskinstation på 32.542 kr.) så er der tale om en ikke uansvarlig drift, idet der med de relativt små arealer ville være en dårlig kapacitetsudnyttelse af egne maskiner.

Det bemærkes at sagsøger i ingen af årene har søgt EU hektarstøtte til de ca. 1 hektar helsæd, der i gennemsnit udlægges hvert år. Det drejer sig om et tilskud på omkring 2.400 kr. pr. år.

Stutteridriften omfattede i 2002 i alt 4 avlshopper. Udviklingen i antallet af avlshopper i de omkringliggende år, samt antallet affødte føl pr. år fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Antal hopper og levendefødte føl

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

Antal hopper

4

4

4

4

4

5

Antal fødte føl

4

3

4

4

3

5

I hestehold kan der være betydelige variationer i antallet af fødte føl pr. år, idet hopper måske ikke bliver drægtige eller mister føllet af andre årsager. Derfor er det ikke usædvanligt at følprocenten (føl pr. hoppe) kan være helt nede på 50-60 %. Sammenlignet hermed er der i sagsøgers stutteri en meget høj følprocent. I gennemsnit af de 6 år 2000-2005 er der således over 90 % levendefødte føl i gennemsnit pr. hoppe.

Betragtes den samlede økonomi fremgår det af tabel 2, at der i 2002 et negativt dækningsbidrag på -16.157 kr.

Normalt vil man ud fra økonomiske overvejelser betegne en drift, der giver et negativt dækningsbidrag, som økonomisk uansvarlig. Inden for stutteridrift er sammenhængen dog ikke helt så enkel, idet en væsentlig del af indtjeningen består i en ansat værditilvækst, som er behæftet med en vis usikkerhed. Det er således vanskeligt på basis af enkelte års regnskaber (dækningsbidrag) at drage konklusioner vedrørende driftens forsvarlighed i det pågældende år.

Betragtes stykomkostningerne er der i alle årene tale om ganske store udgifter til indkøbt foder ("Korn og kraftfoder" plus "Andet foder" i tabel 2). I 2002 er udgiften 51.110 kr., hvilket svarer til ca. 3.400 kr. pr. hest (15 heste). Dette skal sammenholdes med at sagsøger desuden har 6 ha jord som dyrkes med græs og helsæd. Ifølge "Hestehold - en grundbog "fra Landbrugets Rådgivningscenter kan "1 ha give græs og hø til 2-3 heste med en produktion på 3 - 7.000 FE/ha. ". De 6 ha græs skulle således ifølge normtal give basis for at dyrke den nødvendige mængde græs og hø til de i alt 15 heste. På den baggrund forekommer udgiften til køb af "Andet foder" (grovfoder) på 17.095 kr. at være et usædvanligt stort beløb.

Det er ikke muligt at se, hvad udgiften til "Maskinstation " på 32.542 kr. i 2002 præcis dækker. Men syns- og skønsmanden formoder, at denne post også i det væsentlige vedrører planteproduktionen, og dermed produktion af foder til hestene. Hvis hele udgiften til "Maskinstation " henregnes til fremskaffelse af foder, så har der i 2002 altså været en samlet omkostning til foder på 33.915+19.095+32.542 = 83.652 kr., svarende til 5.577 kr. pr. hest (15 heste). Til sammenligning bruger en avlshoppe ifølge normtal i Håndbog til Driftsplanlægning (2002) 2.615 FE á 1 kr. = 2.615 kr. pr. hest. Hvis maskinstationsomkostningerne vedrører fremskaffelse af foder, så har sagsøger altså i 2002 haft foderomkostninger, der er ca. dobbelt så høje som Håndbogens normtal.

Sammenfattende vurderer syns- og skønsmanden at sagsøgers landbrugsejendom i året 2002 ud fra en teknisk, landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt under en for en ejendom af den pågældende art sædvanlig driftsform. Det bemærkes imidlertid at der har været tale om usædvanligt høje foderomkostninger.

Spørgsmål 4

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt en sædvanlig driftsform for en ejendom, som den af A drevne på sigt vil kunne give et overskud på eller omkring 0 kroner efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter?

Besvarelse af spørgsmål 4

En "sædvanlig driftsform " for en ejendom som sagsøgers ejendom kan være flere alternative driftsformer.

Den enkleste driftsform består i at bortforpagte al jorden, og at lade de gamle driftsbygninger stå tomme (ubenyttede). Forudsættes bortforpagtning af 6 hektar til 3.000-4.000 kr. pr. hektar opnås et dækningsbidrag på ca. 20.000 kr. pr. år. Fratrækkes ejendomsskatter og forsikring på 15.000 kr. pr. år, er der et restbeløb til vedligeholdelse af de - under denne driftsform - ubenyttede driftsbygninger på 5.000 kr. pr. år. Da driftsbygningerne ikke anvendes er der kun meget begrænsede afskrivninger, og der kan derfor ved denne driftsform opnås et overskud på omkring 0 kr. før og efter driftsmæssige afskrivninger.

En alternativ driftsform kunne være hestepension, med udleje af hestebokse om vinteren og udleje af græsning om sommeren. Med 17 hestebokse og en anslået månedlig leje på 650 kr. i 7 måneder og 400 kr. i græsningsleje i 5 måneder af året, kunne der opnås en årlig omsætning på maksimalt 111.350 kr. Forudsættes en kapacitetsudnyttelse på 70 % vil den årlige omsætning være på 78.000 kr. Fratrækkes ejendomsskat og forsikring på 15.000 kr., energi 8.000 kr., vedligeholdelse af bygninger på 10.000 kr. og diverse omkostninger på 14.000 kr., fremkommer et overskud før afskrivninger på 31.000 k.. Dette svarer til de nuværende (ifølge regnskaberne) skattemæssige afskrivninger, som vurderes at overstige de driftsmæssige afskrivninger. Med denne driftsform vil der således kunne opnås et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

På baggrund af de opstillede regneeksempler vurderer syns- og skønsmanden sammenfattende, at en sædvanlig driftsform for en ejendom, som den af A drevne på sigt vil kunne give et overskud på eller omkring 0 kroner efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

Spørgsmål 5

Vil As ejendom og stutterivirksomhed med den af ham valgte driftsform i år 2002 kunne give et overskud på eller omkring 0 kroner efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn? I bekræftende fald ønskes oplyst inden for hvilken tidshorisont.

Besvarelse af spørgsmål 5

Den af As valgte driftsform i år 2002 omfatter opdræt og salg af heste af racen Dansk Varmblod, samt dyrkning af grovfoder i form af græs og helsæd. Fra 2003 er det primære mål salg af tilredne dressurheste ved 5-6 års alderen, men frem til og med 2002 omfattede salget primært føl og 3-åringer.

Økonomien i denne driftsform afhænger i særdeleshed af, hvilke priser man kan opnå ved salg af heste. I denne forbindelse spiller afstamningen en afgørende rolle, idet sagsøger hidtil har solgt sine heste som føl eller omkring 3-års alderen, dvs. før de selv kan bevise deres evner som dressurheste.

Sagsøger har avlshopper af god afstamning, og såvel D1 som D2 har afkom, som har opnået gode placeringer. Ved bedækning med gode hingste skulle der således avlsmæssigt være potentiel mulighed for produktion af heste, som ved salg kan opnå gode priser.

Sagsøger har kun i begrænset omfang vist, at han kan producere heste, som kan opnå høje priser. I perioden fra 2000 til 2005 er den højeste pris opnået for et føl kr. 35.000 (D5) og for en 3-åring kr. 48.000 (D3). Senere er D4 solgt som 5-årig dressurhest for 140.000 kr. i 2006. Men selv denne pris kan næppe dække omkostningerne ved opdræt og dressur.

Antages (optimistisk) at der med 5 avlshopper kan produceres 4 heste til salg pr. år, hvoraf 1 stk. sælges som dressurhest ved 5-6 års alderen til 180.000 kr. pr. stk., mens 1 stk. sælges som føl til 35.000 kr. og 2 stk. sælges som 3-åringer til 50.000 kr. pr. stk., så vil den årlige omsætning være i alt 315.000 kr.

Stykomkostningerne har - som det fremgår af tabel 2 - historisk varieret en del. Med den anførte produktion vil bestanden af heste svare til bestanden i 2005. Med forudsætningen om salg af tilredne dressurheste vil der - som i 2004 og 2005 - være omkostninger til opstaldning/træning. Forudsættes stykomkostninger på 286.000 kr. pr. år (svarende til gennemsnittet af 2004 og 2005 ifølge tabel 2) kan der altså opnås et dækningsbidrag på 315.000 - 286.000 = 29.000 kr. pr. år. Fratrækkes kapacitetsomkostninger på 92.000 kr. (ligeledes på niveau med 2004-2005) fremkommer et beregnet overskud før afskrivninger på -63.000 kr. pr. år.

Betragtes afskrivningerne, er der i de hidtidige regnskaber - bortset fra det seneste år 2005 - afskrevet ca. 30.000 kr. pr. år på driftsbygninger. Der er tale om skattemæssige afskrivninger.

De driftsmæssige afskrivninger fremgår ikke direkte. For at indkredse et realistisk niveau for de driftsmæssige afskrivninger opstilles følgende forudsætninger ved nyinvestering:

  • Staldbygning, længde 9x3 m plus service rum 6 m, i alt 33 m. Bredde 8 meter. I alt 264 m2. Pris pr. m2 ca. 1.000 kr. (se pris for lade i Håndbog til Driftsplanlægning). Pris i alt 264.000 kr., 30 års afskrivning. Afskrivning 8.800 kr. pr. år.
  • 18 hestebokse á 3 x3 meter. Pris pr. stk. 8.000 kr., i alt 144.000 kr., 15 års afskrivning. Afskrivning 9.600 kr. pr. år.
  • Ridestald, 33 x 10 meter = 330 m2 á 1000 kr. Pris i alt 330. 000 kr., 30 års afskrivning. Afskrivning 11.000 kr. pr. år.

Ved en beregning baseret på afskrivning på genanskaffelsespriser udgør de årlige afskrivninger for et staldanlæg som det eksisterende således 8.800 + 9.600 + 11.000 = 29.400 kr. pr. år.

På kort sigt er der næppe de store afskrivninger forbundet med anvendelse af de eksisterende gamle staldbygninger, idet bygningerne i forvejen har en meget lav alternativ værdi (er afskrevet). Der må imidlertid regnes med fortsat slid på selve hesteboksene, hvorfor der selv på kort sigt må regnes med driftsmæssige afskrivninger på 9.600 kr. pr. år.

På længere sigt vil der være behov for renovering og evt. nybygning af staldbygninger. I en langsigtet sammenhæng skal afskrivninger på bygninger derfor medregnes. Som det fremgår, vil derved genanskaffelse af et tilsvarende staldanlæg blive tale om afskrivninger på skønsmæssigt 8.800 + 11.000 = 19.800 kr. pr. år. Hertil kommer afskrivninger på hestebokse, således at der på lang sigt må regnes med samlede driftsmæssige afskrivninger på 29.400 kr. pr. år.

Fratrækkes de driftsmæssige afskrivninger på enten 9.600 eller 29.400 kr. pr. år i overskud før afskrivning på -63.000 kr. fås et overskud efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn på mellem -72.600 kr. og -92.400 kr.

På den baggrund vurderer syns- og skønsmanden at As ejendom og stutterivirksomhed med den af ham valgte driftsform i år 2002 ikke vil kunne give et overskud på eller omkring 0 kroner efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1994 nr. 364.

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Ved afgørelsen af om en virksomhed har udsigt til at give overskud, er det principielt resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der skal tages i betragtning og ikke de efter omstændighederne mere eller mindre tilfældige skattemæssige afskrivninger, herunder straksafskrivninger og maksimale afskrivninger, jf. Landsskatterettens afgørelse gengivet i Tidsskrift for Skatteret 1999 nr. 48.

Retten finder efter de foreliggende oplysninger, herunder den afgivne syns- og skønserklæring, at virksomheden ikke har været drevet erhvervsmæssigt i indkomståret 2002. Der er derved også lagt vægt på, at resultaterne før driftsmæssige afskrivninger har været negative i perioden 1996-2003.

De selvangivne underskud er derfor ikke fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6 a.

..."

Til belysning af sagsøgerens virksomhed er der i skatteankenævnets afgørelse redegjort for for en af skatteforvaltningen udarbejdet oversigt over driften i stutterivirksomheden. Heraf fremgår underskud efter afskrivninger for årene 1994-2002 på mellem 168.726 kr og 280.321 kr.

Sagsøgeren har som kommentar til syns-og skønserklæringen i sagen udarbejdet følgende skriftlige redegørelse:

"...

Spørgsmål 2, side 9, afsnit 8, 9 og 10

Under posten maskinstation er anført kr. 32.542 men heraf udgør 27.472 udgifter til leasing af traktor, hvorefter den rene maskinstationsudgift udgør kr. 5.070,00 som kan henregnes til foderudgifter. Under posten andre fodermidler er der indkøbt halm for i alt kr. 14.700,00, hvoraf ca. halvdelen anvendes til strøelse, andre fodermidler skal reduceres med kr. 7.350,00. Efter disse korrektioner vil den samlede foderudgift andrage kr. 48.830,- med 15 heste svarende til en foderudgift pr. hest stor kr. 3.255,00.

Dette skal sammenlignes med det af NV udarbejdede tal på kr. 2.615, 00, her skal dog bemærkes at NV har glemt at man ikke kan fodre forsvarligt alene med korn og kraftfoder, der er også noget som hedder mineraler, som er aldeles nødvendigt hvis man vil opnå de høje drægtighedsprocenter som vi har år efter år, ligesom det er særdeles vigtigt hvis man vil undgå vækstforstyrrelser i opdrættet, såsom osteochondrose m. m. Som dokumentation for denne del af spørgsmålet vedlægges en foderplan udarbejdet af vores sædvanlige dyrlæge DL, hvorefter der er tale om en merudgift på kr. 624,96 pr. hoppe. Med baggrund i DLs foderplan er merudgiften beregnet således, 175 g Travo-E. sport x 360 dage = 63 kg á kr. 9,92 = kr. 624,96.

Jeg mener således at denne udgift skal tillægges NVs tal på kr. 2.615,00, hvorefter NV ville være kommet frem til i alt kr. 3.239,96 altså meget tæt på vores tal kr. 3.255,00.

Som yderligere dokumentation vedlægges en kontospecifikation f.s.f. angår maskinstationsudgiften.

Spørgsmål 5

Vi har ændret vores koncept til at der i stedet for salg af føl fremover sælges i 5-6 års alderen ligesom NV også skriver, men ikke konkluderer på.

Jeg vil således korrigere for dette i følgende beregning

Salg af 4 stk. 5 års heste á kr. 140. 000 =

kr.

560.000,00

Eftersom vi selv uddanner hestene indtil de er 4½ år skal der indregnes 4 heste i ridning på salgsstald i ½ år pris kr. 4.500,00 pr. måned x 4 heste x 6 mdr. = 108. 000 d.v.s. at stykomkostningerne skal forøges med 10.877 til i alt

kr.

317.697,00

Herefter korrigeret dækningsbidrag

kr.

242.303,00

Kapacitetsomkostninger uændret gnsn. 04-05

kr.

 92.000,00

Overskud før afskrivninger

kr.

150.303,00

- afskrivning uændret

kr.

 29.400,00

Overskud før renter og driftsherreløn

kr.

120.903,00

..."

Der er afgivet følgende forklaringer

A har ud over det i redegørelsen anførte forklaret, at han startede sit projekt med at fremavle kvalitetsføl allerede i 1969, hvor han købte sin første hest, D6. Denne fik 3 føl, heraf et hoppeføl af rigtig god kvalitet. En fast produktion med et højt kvalitetsmæssigt afkom kræver mange års arbejde. Han er nu i 5. generation. I en årrække var det lettest at sælge 1-3 årige føl, men efterhånden er det blevet muligt at sælge tilredne ungheste i alderen omkring 5-6 år, selv om disse er væsentligt dyrere. Det er nu det, hans virksomhed, der nu drives i A/S-form baserer sig på. Han står selv for det daglige arbejde med hestene med lidt hjælp fra sin kone samt fra voksne børn, når de kommer hjem. Virksomheden har nu 25 heste. Han tilrider selv hestene. Det giver en stor besparelse. Han har nu fået indrettet, så der kan ske inseminering på stedet. Der avles fra Holstenerhingste. Denne fremgangsmåde har betydet udgiftsbesparelser. Virksomheden er nu begyndt at give overskud.

DL har forklaret bl.a., at hun har været dyrlæge for sagsøgeren i en årrække. Det er et veldrevet og professionelt stutteri med en følprocent langt over normalen. Det er altafgørende, at hestene foruden almindeligt foder får mineral-og vitaminfoder. Både ungheste og hopper, særligt drægtige hopper har særlige foderbehov. Fodringen er hos sagsøgeren bestemt optimeret.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at virksomheden er blevet drevet erhvervsmæssigt, hvilket er godtgjort særlig ved, at stutteriet, jf. skønserklæringen har haft en høj følprocent samt ud fra en teknisk, landbrugsfaglig bedømmelse er blevet drevet forsvarligt ud fra en for denne type ejendom sædvanlig driftsform. Synspunktet i erklæringen om, at foderudgifterne er for høje, bestrides. Herom henvises til, at der er særlige foderbehov og til, at det er en af dyrlæge DL udarbejdet foderplan, der er fulgt. Det formodes, at skønsmanden har overset, at der i foderudgifterne er inkluderet udgifter til mineraler. Videre henvises til, at der er tale om et hestehold af en ikke ubetydelig størrelse, at der er avlshopper af god afstamning og betydelig værdi. Selv om der i nogle år i opstartfasen har været underskud, viser regnskaberne dog, at der efter omlægning fra salg af mindre føl til salg af trænede heste i alderen 5-7 år er opnået og også fremtidig vil kunne opnås overskud.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at sagsøgerens stutteri blev drevet erhvervsmæssigt i indkomståret 2002. Som følge heraf kan sagsøgeren ikke foretage fradrag for driftsunderskud med kr. 230.724,- i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. For stutterier gælder, at de normalt må anses for erhvervsmæssigt drevet, hvis driften ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. På baggrund af skønsrapporten i sagen gøres det gældende,

at

sagsøgerens virksomhed i indkomståret 2002 ikke tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat, og

at

driften hverken i indkomståret 2002 eller i de forudgående og efterfølgende år var overskudsgivende, herunder at der ikke var udsigt til, at driften kunne blive overskudsgivende.

Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 2 vurderet, at stutterivirksomheden i 2002 ud fra en teknisk, landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt. Skønsmanden fremhæver dog samtidig, at der har været et noget varierende dækningsbidrag over årene, at der har været tale om foderomkostninger, der har været dobbelt så høje som normtallene. Sagsøgeren kan på den baggrund ikke have tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. Det må tværtimod antages, at stutteriet udelukkende har været drevet på baggrund af sagsøgerens egen interesse for heste. Sagsøgeren opfylder heller ikke kravet om rentabilitet. Stutterivirksomhed har givet underskud i indkomståret 2002 og i hele den forudgående periode fra 1994-2002, hvor virksomheden er drevet fra ejendommen beliggende ...1. Ligeledes har virksomheden givet underskud i den efterfølgende periode fra 2002-2005, selv om der i 2005 dog var et overskud før afskrivninger på ca. kr. 42.000. Det fremgår af skønsrapporten, at årsagen til dette overskud primært skyldes en betydelig opskrivning af besætningsværdien i 2005. Selv om skønsmanden vurderede, at denne opskrivning af besætningsværdien måtte anses som værende forsvarlig, og selv om skønsmanden også til dels lagde vægt på den af sagsøgeren fra og med 2003 ændrede driftsform, så kunne den af sagsøgeren valgte driftsform i 2002 ikke give et overskud på eller omkring 0 kroner efter driftsmæssige afskrivninger. På baggrund af det nævnte er det med rette, at sagsøgeren ikke har opnået fradrag for virksomhedens underskud i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår, at sagsøgerens virksomhed gennem årene 1994 - 2002 er drevet med årlige betydelige underskud. I den periode blev stutteriet efter det oplyste drevet med formålet at sælge føl i alderen 1-3 år. Fra 2003 omlagde sagsøgeren driften til salg af trænede heste i alderen 5-7 år, og der har efter denne omlægning for første gang vist sig et driftsmæssigt overskud. Det anses på denne baggrund for godtgjort, at den positive udvikling i stutteriets drift skyldes den skete driftsomlægning. Efter de årlige betydelige underskud i årene forud for 2003 må retten lægge til grund, at sagsøgerens virksomhed i året 2002 ikke blev drevet på en sådan måde, at den tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat, ligesom der med en fortsat uændret drift ikke var nogen udsigt til, at stutteriet ville kunne opnå overskud indenfor en overskuelig årrække. Der bemærkes, at der forud for 2002 var tale om en så lang række af år med næsten uændrede underskud, at sagsøgeren i 2002 ikke længere kunne anses for at være i en opstartfase. Det tiltrædes derfor, at sagsøgerens drift i 2002 ikke kan anses for at have været erhvervsmæssig, hvorfor sagsøgte frifindes.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren betale til sagsøgte med 18.000 kr., hvori er inkluderet udgifter til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, sagens omkostninger til sagsøgte med 18.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter