Dato for udgivelse
10 Dec 2009 14:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
26 Nov 2009 09:29
SKM-nummer
SKM2009.758.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, B-2232-08
Dokument type
Dom
Emneord
Skønsmæssig, ansættelse, buffetrestaurant, kassedifferencer, ekstrakasse, bruttoavance
Resumé

Landsretten fandt, at appellanten, der drev en buffetrestaurant, ikke havde opfyldt kravene i bogføringsloven, da der kun skete registreringer af virksomhedens transaktioner månedligt - selv om appellanten dagligt havde optalt kassebeholdningen og registreret kassedifferencer. Da der endvidere ved kontrolbesøg blev fundet kassedifferencer og en ekstra pengekassen under disken med kr. 5.000, der ikke var slået ind i kasseapparatet, og da den bogførte udgift til lønninger var uforholdsmæssig lav i forhold til antallet af ansatte i restauranten, tiltrådte landsretten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte appellantens regnskabsgrundlag og ansætte appellantens skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Ved ansættelsen var der taget udgangspunkt i forbruget af drikkevarer, og det var forudsat, at der var en sammenhæng mellem salget af drikkevarer og salget af buffet. Landsretten bemærkede, at beregningsmåden indebar en begrænsning af den usikkerhed, der altid vil være forbundet med en skønsmæssig ansættelse i en situation, hvor den erhversdrivende ved tilsidesættelse af regnskabskravene har vanskeliggjort myndighedernes mulighed for indkomstkontrol.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse burde tilsidesættes som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Da de beregnede bruttoavanceprocenter ikke fandtes at ligge væsentligt over de selvangivne bruttoavanceprocenter, kunne HORESTAs erklæring om, at den bruttoavanceprocent, der almindeligvis måtte forventes, var væsentligt lavere, ikke medføre en tilsidesættelse af skønnet.

Reference(r)

Bogføringsloven § 7, stk. 1
Skattekontrolloven § 1, stk. 2
Skattekontrolloven § 3, stk. 1
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Mindskekravsbekendtgørelse mindre virksomheder § 8
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 E.B.1.4

 

Henvisning

Momsvejledningen 2009-2 T.4.2


Parter

H1 v/A
(advokat Martin Frøkjær)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Heidi Bøgelund Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Ida Skouvig og Mette Østergård (kst.)

Byretten har den 12. november 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 8-1224/2007).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 v/A, gentaget sine påstande for byretten, med den ændring, af den mere subsidiære påstand ændres således, at sagen påstås hjemvist til skattemyndighederne til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har i første række påstået dommen stadfæstet. I anden række påstås sagen hjemvist til skattemyndighederne til fornyet behandling.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten er der fremlagt yderligere regnskabsmateriale.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at konkurrencen var hård. Der var alene i ... 10 restauranter. Han måtte derfor markedsføre restauranten ved hjælp af sodavandene. I begyndelsen af 2002 blev han ramt af en depression, og han havde i en periode derefter ikke kontrol med restauranten. De medarbejdere, der var sat til at udføre dette arbejde, gjorde det ikke ordentligt. Da han med tiden fik det bedre, kom der mere styr på tingene. Det gik dog op og ned med hans depression, og hans medarbejdere stod derfor i vidt omfang for kasseoptælling. Kassedifferencerne skyldtes bl.a., at kunderne ikke ønskede penge retur. Den ekstra pengekasse har altid været i restauranten. Den var placeret synligt. Eksistensen af denne kasse skyldtes, at han og hans ansatte ikke havde tid til hele tiden at løbe i banken for at hente vekselpenge. Der var ikke plads til alle vekselpengene fra den lille kasse i kasseapparatet. Derfor lagde han kun 1.000 kr. i kasseapparatet. Senere blev morgenkassebeholdningen ændret til 5.000 kr., men pengene lå da stadig fysisk i den lille kasse. Han havde måske misforstået sin revisor, når han alene noterede 1000 kr. som kassebeholdning og ikke de fulde 5.000 kr. De 1.000 kr. tog han som morgenbeholdning fra vekselkassen. Han ændrede det til 5.000 kr. efter SKATs besøg. De 5.000 kr. var hans egne penge, og han tænkt derfor ikke på, at de skulle have været slået ind. SKAT har været på i alt 4 kontrolbesøg. Han stod selv ved kassen under kontrolbesøget i 2004. Efter anmodning fra SKATs repræsentant slog han kassen ud. Netop som han slog kassen ud, kom der en masse kunder ind i restauranten, men han fik at vide, at han skulle fortsætte optællingen. Der viste sig ved optællingen en difference i kassen. Da han senere på aftenen gjorde kassen op, passede beløbene imidlertid. Ved en udskrivning af kassestrimlen kunne han konstatere, at kassen kun havde været slået ud i 1 minut fra 17.41 til 17.42. Der var derfor blevet lagt penge i kassen, mens han talte den op, og derved opstod differencen. Det er derfor ikke korrekt, som SKAT har oplyst. at kassen blev gjort op, inden den blev koblet til igen. SKAT har i øvrigt også begået fejl ved opgørelsen af varekøb, idet der udover indkøbene hos Metro er foretaget indkøb hos en række andre leverandører. Det ekstra beløb på ca. 470 kr., der blev fundet ved en kontrol, som SKAT gennemførte, blev fundet i den ekstra kasse. Pengene var lagt i kassen aftenen før i forbindelse med en ekspedition af nogle udenlandske gæster, og ved en fejl havde han glemt at slå pengene ind i kasseapparatet dagen efter. Han talte kassen op hver aften og førte papirerne. Hans revisor har altid godkendt disse papirer. Prisen på buffet og sodavand blev løbende blev sat op i tiden frem til 2004. Der blev specielt i sommermånederne solgt sodavand uden buffet. Prisen på sodavand var lav.

Der var problemer med tappeanlægget, idet der jævnligt manglede kulsyre. Der kom teknikere 1-2 gange månedligt fra Coca Cola på servicebesøg. Teknikerne kom desuden efter anmodning. Han gjorde altid teknikerne opmærksom på problemerne med kulsyren. Det blev repareret, men efter 15-20 dage var fejlene der ofte igen. Han fik ingen kompensation for tabet. Han har talt med salgskonsulenten derom. Desuden blev sodavand og øl, der stod natten over i tappeanlægget, dovent, og der blev derfor hver morgen tappet 3-4 liter af, der gik til spilde. Han fik ingen erstatning for spildet, men fik i stedet gratis glas, kasketter og lignende. Når personalet ikke fik skiftet vandet til opvaskemaskinen, kunne glassene endvidere være snavsede. Man måtte i så fald bytte de opskænkede sodavand. Det skete 5-10 gange dagligt, afhængigt af hvor travlt de havde. Ved specielle lejligheder, f.eks. til jul og påske eller ..., blev der givet gratis refill.

TL har supplerende forklaret, at hun var revisor for A fra han overtog H1. Det kan godt passe, at det var i 1999. Hun var med til at lave årsregnskab og bogføring for A. Han afleverede de daglige kasseafstemninger, bilag og kontoudtog først i hver måned. Det blev derefter bogført og der blev lavet balancer. Hun fik det i en mappe og materialet var fint. Efter et kontrolbesøg fra SKAT begyndte A at lave daglig kasseafstemning i en dagsrapport. Dagsrapportens indhold giver sig selv på baggrund af det anvendte skema. Der var meget sjældent udbetalinger fra kassen, idet det kørte via bank eller via check. Hun har ikke kendskab til, at der i restauranten var en ekstra kasse, og den indgik ikke i bogføringen. Der blev hævet et fast beløb på kassekreditten hver måned til privatforbrug. Dertil er lagt forbrug af egne varer efter statens takster. Privatforbruget var sædvanligt for en familie af As størrelse. Bruttoavanceprocenten var meget høj i forhold til branchen. Den lå næsten 10 % over det sædvanlige i branchen. Der var tale om en veldrevet restaurant i hendes øjne.

SV har supplerende forklaret, at der var 3-4 medarbejdere på vagt pr. gang. Der var to hold i løbet af dagen, dvs. 6- 8 ansatte pr. dag. Der skete, at der blev solgt drikkevarer uden buffet, men det var ikke så tit. Der blev solgt mest om eftermiddagen. Det var som regel medarbejderne, der slog ind i kassen. Der var en kasse til byttepenge ved siden af kassen. Ud over manglende kulsyre kunne der også være forskellige andre fejl ved anlægget. Når teknikeren fra Coca Cola kom, blev der tappet sodavand af i en spand og det blev kasseret. Han har ikke været med til at tappe sodavand af anlægget om morgenen.

Han skulle feje og lave andre ting, og han ved derfor ikke, om andre gjorde det. Han ved ikke, om man har kasseret halvtomme dunke. Han var ikke opmærksom på spild af sodavand. Han drak nok mellem 2 og 4 glas sodavand om dagen. Han betalte ikke derfor. De andre drak nok det samme. Det var nok ca. en gang om ugen, at der blev serveret i beskidte glas. Ved andre særlige lejligheder var der gratis sodavand. Han ved ikke, hvor meget det drejede sig om.

DP har supplerende forklaret, at drikkevarerne normalt blev solgt i ½ eller hel liters glas. Der var nok mest tryk på om aftenen, men det kom an på, hvilken dag det var. Det var appellantens bror, der stod for kasseindslag. Hun har selv kun gjort det nogle få gange. Hun har ikke observeret, at der var en ekstra pengekasse. Tappeanlægget blev tømt og derefter blev det spulet igennem. Der blev nok tappet 5-7 liter af. Det skete tit, at der blev serveret sodavand i snavsede glas. Kulsyreanlægget løb tomt indimellem og det samme skete med kasserne med sirup. Det skete ca. en gang ugentligt. I disse tilfælde byttede man sodavandene. Hun husker ikke, at der i øvrigt var fejl ved anlægget. Hun tænkte ikke på at begrænse spildet. På en vagt drak hun i hvert fald en liter sodavand. Hun skulle ikke betale for det. De andre drak sikkert det samme, som hun gjorde. Der blev ikke givet gratis sodavand til gæsterne, dog har hun holdt fødselsdag for et selskab i restauranten og ved den lejlighed blev der givet gratis sodavand.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes, at As regnskabsgrundlag for indkomstårene 2002- 2004 ikke opfyldte kravene i bogføringsloven, idet der alene skete registreringer af virksomhedens transaktioner månedligt, jf. herved bogføringslovens § 7, stk. 1.

Der er endvidere ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg konstateret alvorlige fejl af regnskabsmæssig betydning hos A i relation til den daglige drift. Ved SKATs uanmeldte kontrol i H1 den 10. juni 2004 blev der således konstateret en betydelig kassedifference, idet der var 866 kr. for meget i kassen. Det bemærkes herved, at det ikke alene ved As forklaring for landsretten og den fremlagte kassestrimmel for den pågældende dag findes godtgjort, at SKATs optælling af kassen var urigtig. Der blev endvidere ved samme kontrolbesøg fundet en pengekasse under disken med en kontantbeholdning på 5.457 kr. Dette beløb udgjordes ifølge As forklaring dels af en beholdning af byttepenge på 5.000 kr., dels af 457 kr., som ved en fejl ikke var blevet slået i kassen den foregående dag. Den ekstra kassebeholdning var efter det oplyste ikke medtaget i den daglige kasseafstemning, og landsretten bemærker i øvrigt, at det registrerede salg, der den pågældende dag udgjorde 6.031 kr., ikke nødvendiggjorde en beholdning af byttepenge i den størrelsesorden. Under SKATs kontrolbesøg den 27. maj 2005 blev det endvidere på ny konstateret, at der var en ekstra kassebeholdning med byttepenge på 4.000 kr. Der blev endvidere på ny registreret en betydelig kassedifference, denne gang således at der var 1.321 kr. for lidt i kassen. Det blev i den forbindelse oplyst overfor SKAT, at As søn havde taget 300-400 kr. i kassen til køb af tøj.

Herudover må det på baggrund af bevisførelsen lægges til grund, at den bogførte udgift til lønninger var uforholdsmæssig lav i forhold til antallet af ansatte i restauranten.

Efter en samlet vurdering tiltrædes det derfor, at skattemyndighederne har været berettigede til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget for den pågældende periode og herefter foretage en skønsmæssig ansættelse af As skattepligtige indkomst.

Ved den skønsmæssige ansættelse er der taget udgangspunkt i forbruget af drikkevarer, og det er forudsat, at der er en sammenhæng mellem salget af drikkevarer og salget af buffet. Beregningsmåden indebærer en begrænsning af den usikkerhed, der altid vil være forbundet med en skønsmæssig ansættelse i en situation, hvor den erhvervsdrivende ved tilsidesættelse af regnskabskravene har vanskeliggjort myndighedernes mulighed for indkomstkontrol. Landsskatteretten har desuden nedsat SKATs skønsmæssige ansættelse med 50% som kompensation for usikkerheden ved skønsudøvelsen i form af bl.a. spild og salg af drikkevarer uden buffet.

Herefter finder landsretten det ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse bør tilsidesættes som enten åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det bemærkes herved, at de beregnede brutttoavanceprocenter ikke ligger væsentligt over de selvangivne bruttoavanceprocenter, og at restauranten ifølge revisor var veldreven. Landsretten finder derfor ikke, at det kan medføre en tilsidesættelse af skønnet, at den bruttoavanceprocent, der almindeligvis må forventes, ifølge HORESTA er væsentlig lavere.

Byrettens afgørelse stadfæstes derfor.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 70.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og omfang.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Appellanten, A, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med 70.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter