Dato for udgivelse
16 Dec 2009 12:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Oct 2009 10:46
SKM-nummer
SKM2009.775.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-2366-09
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Om kommunikation og information samt kampagner
Emneord
Bilag, fremlæggelse, ensidige, sagkyndige, vurderinger
Resumé

Sagen drejer sig om værdiansættelse af en række pantebreve udstedt i forbindelse med et tilbagesalg af aktier til selskab.

Der skal afholdes syn og skøn med henblik på fremskaffelse af en sagkyndig vurdering af pantebrevenes værdi.

I sagen om syn og skøn, kunne der ikke opnås enighed om hvorvidt en ensidig indhentede erklæring, kunne tillades fremlagt for syns - og skønsmanden, eller om erklæringen kunne tillades fremlagt i begrænset form, således at den indhentede erklærings faktuelle oplysninger men ikke erklæringens oplysninger om den vurderede værdi af pantebrevene, blev fremlagt.

Den ensidige indhentede erklæring var indhentet efter at skatteankenævnet havde truffet afgørelse, til skatteyderens vurdering af hvorvidt sagen skulle påklages til Landsskatteretten.

Byretten gav SKAT medhold i at erklæringen ikke skulle fremlægges i fuldt omfang med alene i begrænset omfang jfr. begge parters subsidiære påstande, da vurderingerne dels var indhentede ensidigt, og dels drejede sig om samme forhold der nu skal afholdes syn og skøn om.

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse i henhold til byrettens grunde og da kursvurderingen ikke kunne antages at have betydning for skønsmandens mulighed for at besvare skønstemaet.

Afgørelsen viser at en ensidigt indhentet erklæring ikke nødvendigvis tillades fremlagt for skønsmanden, navnlig ikke i et tilfælde som det foreliggende, hvor vurderingen drejede sig om samme vurdering som syn og skønnet skulle foretage og selv om vurderingen var fremlagt som bilag i klagen til Landsskatteretten.

Reference(r)
  
Henvisning

Processuelle regler 2009-2 H.3.5.1


Parter

A og B
(begge advokat Torben Bagge)

mod

SKAT

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Ole Dybdahl og Suzanne Holst (kst.)

-----------

Byrettens kendelse af 19. august 2009, BS 5B-1019/2009

Der afsagdes efter meddelelse til parterne sålydende kendelse

Skønsrekvirenten har nedlagt følgende påstande

Principalt påstand om at bilag 3 skal fremlægges for syns- og skønsmanden.

Subsidiært nedlægges der påstand om, at bilag 3 fremlægges for syns- og skønsmanden, dog således at afsnittet begyndende med "kursberegning og efterfølgende på side 9 og hele side 10 i bilag 3 udgår af bilaget, samt at de to sidste afsnit på side 9 og afsnittet øverst på side 10 i bilag 1 til syns og skønsmanden udgår af bilaget.

SKAT har nedlagt påstand om, at bilag 3 ikke fremlægges for syns- og skønsmanden, subsidiært at bilag 3 fremlægges i begrænset omfang i overensstemmelse med rekvirentens subsidiære påstand.

Skønsrekvirenten har til støtte for påstandene anført følgende

Rekvisitus har i sin skrivelse af 22. april 2009 nedlagt påstand om, at bilag 3 ikke skal medfølge ved fremsendelse af det foreliggende syns- og skønstema til syns- og skønsmanden. Rekvisitus gør gældende, at der er tale om en ensidigt indhentet erklæring, der ikke kan tillades fremlagt, samt at erklæringen reelt har et indhold, der træder i stedet for et syn og skøn, og som indeholder svar på de samme spørgsmål, som skal besvares under dette syn og skøn. Til støtte for den nedlagte påstand om, at bilag 3 skal medtages i sagsfremstillingen og fremsendes til syns- og skønsmanden skal der henvises til, at bilaget indgår i det sagsmateriale, som Landsskatteretten skal behandle i forbindelse med sagens afgørelse.

Det er det retlige udgangspunkt, at alt materiale der er fremlagt for den instans, der skal træffe afgørelse i sagen, i nærværende sag Landsskatteretten, skal forelægges for skønsmanden. I den forbindelse skal der henvises til professor Ole Bjørn, der i SR-Skat 1997, side 12-14, blandt andet anfører følgende:

"En på normal og loyal måde indhentet vurderingserklæring, som utvivlsomt vil indgå i Landsskatterettens vurdering af den bindende forhåndsbesked, synes det uden tvivl rimeligt, at de af Retten udmeldte syns- og skønsmænd, som kan få deres vurdering afhjemlet i et retsmøde, har kendskab til det. Alt materiale, som i faktisk og retlig henseende kan påvirke den vurdering, Landsskatteretten skal foretage, bør forelægges skønsmændene.

Uforståeligt er det, at Told- og Skattestyrelsen lader Kammeradvokaten gøre det synspunkt gældende, at det skulle være hovedreglen, at ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer, som altovervejende hovedregel diskvalificeres. Det er i strid med Skatteministeriets eget cirkulære, hvortil kommer, at udsagnet helt enkelt ikke er rigtigt. "

Endvidere skal der henvises til Vestre Landsrets kendelse af den 12. juni 2001, refereret i UfR 2001.2113. Sagen drejede sig nærmere om, hvorvidt en faglig vurdering indhentet forud for begæringen om syn og skøn skulle forelægges syns- og skønsmanden. Vestre Landsret udtalte ved sagens afgørelse følgende:

"Det er udgangspunktet, at en syns- og skønsmand skal have kendskab til alle bilagene i en sag..."

Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets kendelse af den 8. november 2000, refereret i UfR 2001.502. Sagen drejede sig nærmere om mangler ved en fast ejendom, hvor der forinden sagsanlæg var blevet udarbejdet en rapport af sagsøgtes bygningsrådgiver. Sagsøger protesterede imod, at bygningsrådgiverens rapport skulle udleveres til syns- og skønsmanden. Østre Landsret udtalte i forbindelse med afgørelsen af sagen følgende:

"Udgangspunktet er, at syns- og skønsmanden får kendskab til retssagens bilag. Den omstændighed, at et bilag indeholder en anden fagmands vurdering, fører ikke under enhver omstændighed til, at dette udgangspunkt skal fraviges... "

Det er således det retlige udgangspunkt, at alle sagens bilag skal forelægges syns- og skønsmanden, således at der skal være konkrete, tungtvejende grunde til at afvige dette udgangspunkt.

Det skal ikke bestrides, at der er tale om en ensidigt indhentet erklæring indhentet af A og B i forbindelse med disses overvejelser vedrørende, hvorvidt Skatteankenævnets afgørelser vedrørende værdiansættelsen af gældsbrevene omfattet af nærværende sag skulle påklages til Landsskatteretten.

Det bestrides, at den omhandlede ensidigt indhentede erklæring ikke skal tillades fremlagt for syns- og skønsmanden.

Til støtte for at der kan fremlægges ensidigt indhentede vurderinger i forbindelse med foretagelsen af syn og skøn, skal der henvises til Østre Landsrets kendelse af den 7. november 1996, refereret i US 1997.1. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en syns- og skønsmand skulle have fremlagt en vurdering afgivet af et rådgivningsfirma forinden opstart af skattesagen. Landsretten fastslog, at vurderingen skulle fremlægges for syns- og skønsmanden og anførte i den forbindelse følgende:

"Selv om denne vurdering ubestrideligt er ensidigt indhentet af indkærede, er dette ikke sket med henblik på fremlæggelse under en verserende eller truende retssag, men som en naturlig sagkyndig bistand for indkærede, således som det også er forudsat i cirkulære nr. 137 af den 19. juli 1994, punkt 3.3.3. Der er ikke grundlag for at antage, at der har foreligget omgåelseshensigt. Der ses i øvrigt heller ikke at være nogen vurdering eller faktiske oplysning i den omtvistede aktiekursvurdering, herunder selve resultatet, som indkærede ikke på fuld legitim vis kan inddrage under skønsforretningen ved hjælp af neutrale spørgsmål til skønsmændene. Herefter og i øvrigt af de af Byretten anførte grunde stadfæstes kendelsen."

Det omhandlede bilag 3 i nærværende sag er ligeledes indhentet ensidigt af rekvirenten med henblik på en nærmere vurdering af, hvorvidt rekvirenten ønskede at indbringe Skatteankenævnets afgørelse for Landsskatteretten. Til støtte for den nedlagte påstand skal der endvidere henvises til Vestre Landsrets kendelse af den 12. februar 2004, offentliggjort i UfR 2004.1370. Sagen vedrører en erklæring fra et rådgivende ingeniørfirma indhentet til brug for overvejelserne med hensyn til at anlægge sag mod modparten. I forbindelse med afholdelse af syn og skøn opstod spørgsmålet om, hvorvidt den omhandlede erklæring skulle fremlægges for syns-og skønsmanden.

Vestre Landsret afsagde følgende kendelse

"Erklæringen af den 7. maj 2003 fra G1 ApS, rådgivende ingeniørvirksomhed, (bilag 2), er en sagkyndig erklæring, som de kærende har indhentet ensidigt, og som er indhentet til brug ved de kærendes overvejelser med hensyn til anlæggelse af sag mod de indkærede. De kærende har i stævningen tilkendegivet overfor de indkærede og retten, at de kærende under sagen ved Byretten ønsker udmeldt syn og skøn i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 19. Den sagkyndige erklæring er således ikke fremlagt, med henblik på at den under bevisførelser ved domsforhandlingen skal træde i stedet for en skønserklæring eller i stedet for en sagkyndig erklæring indhentet med Byrettens godkendelse. Der er herefter intet grundlag for at tage protesten mod, at de kærende fremlægger erklæringen, til følge. Landsretten har ikke herved taget stilling til, om der under bevisførelser ved domsforhandlingen måtte foreligge omstændigheder, som kan begrunde, at de kærende ved domsforhandlingen skal afskæres fra at anvende erklæringen som dokumentbevis."

Ligesom det var tilfældet i ovennævnte kendelse, er det i nærværende sag omhandlede bilag 3 ikke fremlagt med henblik på at træde i stedet for en skønserklæring, idet der allerede i klagen til Landsskatteretten blev anmodet om, at Landsskatteretten gav tilsagn om fuld dækning af omkostningerne til afholdelse af syn og skøn. Da formålet med bilaget ikke er at træde i stedet for en skønserklæring, er der således ingen baggrund for at tage protesten mod fremlæggelse af erklæringen til følge, jf. ovennævnte kendelse.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt Retten måtte finde, at fremlæggelsen af det omhandlede bilag 3 vil medføre en ikke tilladelig påvirkning af syns- og skønsmanden, gøres det gældende, at denne påvirkning kan fjernes ved at udelukke fremlæggelsen af de anførte afsnit som nævnt i den subsidiære påstand.

Ved at fjerne ovennævnte afsnit forud for fremlæggelsen af notatet til syns- og skønsmanden, spares syns- og skønsmanden for at foretage en række nærmere undersøgelser og indhente en række nærmere bilag, idet bilag 3 indeholder en lang række faktiske oplysninger vedrørende virksomhedens koncernstruktur, økonomi m.v.

Disse oplysninger vil ikke påvirke syns- og skønsmanden på utilbørlig måde, idet han vil være i stand til at indhente de samme faktiske oplysninger på anden vis, hvorfor denne del af bilaget under alle omstændigheder bør tillades fremlagt for syns- og skønsmanden.

SKAT har til støtte for påstanden gjort gældende, at erklæringen i bilag 3 er ensidigt indhentet til brug for den anlagte sag og at den indeholder en vurdering som ønskes foretaget ved den isolerede bevisførelse. Bilag 3 bør derfor ikke fremlægges for syns- og skønsmanden.

SKAT er dog indstillet på at bilaget fremsendes i begrænset omfang i overensstemmelse med rekvirentens subsidiære påstand.

Rettens afgørelse og begrundelse

Det lægges til grund, at bilag 3 er en ensidig indhentet erklæring, og at bilag 3 indeholder en vurdering af kursen på de 31 gældsbreve.

Bilag 3 indeholder således en vurdering, som ønskes foretaget under den isolerede bevisførelse.

Bilag 3 er fremlagt som bilag 1 den verserende sag ved Landsskatteretten.

Det retlige udgangspunkt er, at syns- og skønsmanden skal gøres bekendt med sagens bilag. Da bilag 3 er ensidig indhentet og indeholder en vurdering, som ønskes foretaget ved den isolerede bevisførelse, finder retten, at bilag 3 alene bør fremlægges for syns- og skønsmanden i et begrænset omfang i overensstemmelse med skønsrekvirentens subsidiære påstand hvorfor

B e s t e m m e s

Skønsrekvirentens subsidiære påstand tages til følge således, at bilag 3 fremlægges for syns- og skønsmanden, dog således at afsnittet begyndende med "kursberegning og efterfølgende på side 9 og hele side 10 i bilag 3 udgår af bilaget, samt at de to sidste afsnit på side 9 og afsnittet øverst på side 10 i bilag 1 til syns og skønsmanden udgår af bilaget.

Sagen herefter udsat på udmeldelse af syns- og skønsmand og tilretning af syns- og skønstemaet.

----------

Østre Landsrets kendelse af 6. oktober 2009, 14. afdeling, B-2366-09

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Bilag 3 er et notat på 10 sider, der er udfærdiget af R1 Statsautoriserede Revisorer forud for klagens indgivelse til Landsskatteretten. Notatet indeholder en gennemgang af relevante selskabsmæssige forhold vedrørende H1 A/S, en vurdering af selskabets kreditværdighed samt en værdiansættelse af selskabets gæld, herunder de omhandlede afsnit på side 9 og 10 om kursberegning og vurdering af gældsbrevenes kursværdi på udstedelsestidspunktet.

Af de grunde, der er anført af byretten, og da kursvurderingen ikke findes at have betydning for skønsmandens mulighed for at besvare skønstemaet

b e s t e m m e s

Byrettens kendelse stadfæstes.