Dato for udgivelse
17 Dec 2009 09:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
15 Dec 2009 15:04
SKM-nummer
SKM2009.779.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-140252
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Personalegoder, sundhedsordninger
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en sundhedsordning kan være skattefri i medfør af ligningslovens § 30, såfremt den alene tilbydes ansatte med minimum 30 timers ugentlig ansættelse for ikke funktionæransatte og minimum 37 timer for funktionæransatte, idet en sådan timebegrænsning ikke vil være forenelig med EF-traktatens artikel 141, jf. deltidsloven, hvorved ordningen således ikke kan anses sat være et led i virksomhedens generelle sundhedspolitik.

Hjemmel
Ligningsloven § 30
Reference(r)

Ligningsloven § 30

Henvisning
Ligningsvejledning, almindelig del, afsnit A.B.1.9

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at de medarbejdere, der efter prøvetidens udløb ansættes som funktionærer med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og som ønskes omfattet af rammeaftale om helbredssikring af 26. september 2007 er fritaget for skat i henhold til ligningslovens § 30 af den præmie, som arbejdsgiver betaler for den pågældende forsikring.

2. Kan SKAT bekræfte, at de medarbejdere, der har været ansat gennem et helt kalenderår og i gennemsnit i kalenderåret har været beskæftiget i mindst 30 timer ugentligt og som ønskes omfattet af rammeaftale om helbredssikring af 26. september 2007 er fritaget for skat i henhold til ligningslovens § 30 af den præmie, som arbejdsgiver betaler for den pågældende forsikring.?

Svar

1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse

2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 20. august 2009.

Gebyret er registreret indbetalt d. 21. august 2009.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har til hensigt at tilbyde alle selskabets medarbejdere optagelse i forsikringsordningen på frivillig basis, når nedenstående betingelser er opfyldt:

  • Medarbejdere, der efter prøvetidens udløb ansættes som funktionærer med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ved en eventuel senere overgang til deltidsansættelse bevarer medarbejderen sin deltagelse i helbredssikringen.
  • Alle øvrige medarbejdere som har været ansat gennem et helt kalenderår og i gennemsnit i kalenderåret har været beskæftiget i mindst 30 timer ugentligt. Ved en eventuel senere overgang til beskæftigelse i mindre end 30 timer ugentligt i gennemsnit bevarer medarbejderen sin deltagelse i helbredssikringen.

Forsikringspræmien betales fuld ud af virksomheden og det ønskes afklaret, om præmiebetalingen er skattefri for de berørte medarbejdergrupper. Det kan ved besvarelsen lægges til grund, at indholdet af den etablerede helbredssikring i øvrigt opfylder betingelserne for skattefrihed i henhold til ligningslovens § 30.

Baggrundsoplysninger om Spørger A/S.

Spørger blev stiftet i 2001. Selskabet ejes af X og Y A/S.

Selskabet er et distributionsselskab for morgendistribution og omdeler flere forskellige aviser samt andre publikationer, gratisaviser og magasiner.

Selskabet beskæftiger ca. 1.500 omdelere og ca. 120 funktionæransatte. Omregnet til fuld tid er der ca. 80 funktionæransatte. Der er således beskæftiget en del timelønnede medarbejdere, som er funktionærer med ca. 30 timer ugentlig.

Herudover er beskæftiget en del ansatte med weekend arbejde for at sikre hverdagsmedarbejdere fridøgn. Disse weekendansatte har ofte fuldtidsarbejde hos en anden arbejdsgiver til hverdag.

De ca. 1.500 omdeleres alder er meget forskellig, og de yngste avisbude er blot 13 år. Ansættelse som omdeler under 18 år kræver forældres accept samt en forældres medunderskrift på kontrakten, før arbejdet kan påbegyndes. Ansatte over 18 år er omfattet af overenskomst indgået mellem Fagligt Fælles Forbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Uanset omdelernes alder er alle distrikterne tilrette lagt således, at arbejdstidsreglerne overholdes. Ansættelsen sker således i henhold til blandt andet arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse om ungdomsarbejde.

For langt de fleste omdelere, er der tale om fritidsjobs og spørger er ikke bekendt med den eksakte arbejdstid for de pågældende. Omdeleren kan således efter eget valg disponere over egen cykel, knallert eller bil (over 18 år). Af denne årsag, er spørger ikke bekendt med, hvor lang en arbejdstid de pågældende har. Lønnen til en omdeler er derfor - i henhold til overenskomsten - fastsat ud fra minutberegning, stykberegning eller anden beregningsform. Dog er en omdeler i henhold til overenskomsten sikret en gennemsnitlig mindstebetaling pr. time.

Dispositioner som overvejes:

Spørger ønsker klarhed over, om der er mulighed for at begrænse de medarbejdergrupper, der skal omfattes af helbredssikringen. Det er således ikke hensigten, at omdelere, som har omdelingen som bijob, skal være omfattet af ordningen. Disse medarbejdere har efter virksomhedens opfattelse ikke samme behov for at deltage i helbredssikringen som medarbejdere, der er fuldtidsansatte eller på anden måde er tilknyttet virksomheden med en højere beskæftigelsesgrad.

Spørger ønsker derfor følgende kriterier lagt til grund for at kunne deltage i ordningen:

  • Efter prøvetidens udløb kan medarbejdere, der ansættes som funktionærer med 37 timer ugentlig tilbydes deltagelse. Ved eventuel senere overgang til deltidsansættelse bevarer medarbejderen deltagelse i ordningen.
  • Alle øvrige medarbejde som har været ansat gennem et helt kalenderår og i gennemsnit i kalenderåret har været beskæftiget i mindst 30 timer ugentligt, tilbydes deltagelse i ordningen. Ved en eventuel senere overgang til beskæftigelse i mindre end 30 timer ugentlig i gennemsnit bevarer medarbejderen sin deltagelse i helbredssikringen.

I virksomhedens lønsystem registreres det faktiske timetal for funktionærer. For omdelere beregnes et skønsmæssigt timetal ud fra overenskomstens minimumsaflønning (p.t. ferieberettiget løn divideret med 111, 25 kr. kr./timen). Timetallet specificeres på lønsedlen og benyttes til grundlag for beregning af blandet ATP og sygedagpenge. Enhver medarbejder kan således pr. 31.12., beregne, om han opfylder kravet ved at dividere det akkumulerede timetal med 52. Omdeleren kan anmode om optagelse i helbredssikringen ved at benytte tilmeldingsblanket fra virksomhedens intranet.

Såfremt alle medarbejdere skal deltage i forsikringsordningen, vil det for spørger være en særdeles belastende udgift, som kan medføre, at virksomheden ikke ønsker at tilbyde medarbejderne den pågældende ordning.

Rammeaftale om helbredssikring er indgået mellem spørger og pensionsselskab ved aftale af 26. september 2007. Ved tillæg nr. 3, dateret den 22. juli 2008, er det aftalt, at spørger fra den 1. oktober 2008 omfattes af aftalen. Det fremgår af rammeaftalens punkt. 9, at virksomheden har ansvaret for, at ordningen tilbydes alle medarbejdere i virksomheden som led i virksomhedens generelle personalepolitik. Det er således denne del af aftalen, som spørger er ved at fastlægge.

Øvrige krav, der skal være opfyldt for at skattefrihed opnås for den enkelte medarbejder, kan ved besvarelsen lægges til grund som værende opfyldt.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det fremgår af ligningslovens § 30, stk. 1, blandt andet at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller en psykiater, til tilsvarene sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens rygeafvænning. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling eller rygeafvænning, medregnes tilsvarene ikke forsikringspræmien.

Det følger af ligningslovens § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige af virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Ligningslovens § 30, stk. 3, sidste punktum giver således mulighed for, at tilbuddet kan begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

De medarbejdergrupper som spørger ønsker at tilbyde forsikringsordningen er netop begrænset efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer. Det er således spørgers vurdering, at de kriterier som spørger ønsker fastlagt, som udgangspunkt kan indeholdes i lovens tekst.

Det følger af ligningsvejledningen almindelig del, 2009, afsnit A.B.1.9.24, at det er en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: anciennitet og antal arbejdstimer. Arbejdsgiveren kan således stille som betingelse, at medarbejderen opfylder et vist anciennitetskrav, f.eks. mindst et års ansættelse.

Deltidsansatte kan som hovedregel ikke afskæres fra tilbud om deltagelse, jf. principperne i deltidsloven (deltidsdirektivet). I praksis kan virksomheden dog undlade, at tilbyde ordningen til medarbejdere med meget beskeden ugentlig arbejdstid.

Ligningsvejledningen henviser i den forbindelse til SKM.2005.382.LR vedrørende medarbejderobligationer. Her valgte man at følge en 8 timers grænse svarende til funktionærloven, således at virksomheden kunne begrænse tildeling af obligationer til medarbejdere, der har en ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på mindst 8 timer. Ligningsvejledningen antager, at den samme 8 timers grænse gælder for sundhedsordninger. I SKM.2006.742.SR har Skatterådet bekræftet, at det er et lovligt krav efter ligningslovens § 30, stk. 3, at fastsætte generelle krav om en ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer, samt et generelt krav om en anciennitet på 9 måneder. Ligningslovens § 30, stk. 3, indebærer, at alle virksomhedens medarbejdere uanset personalegruppe bør omfattes af tilbuddet om sundhedsbehandling/forsikring. Alle medarbejdergrupper skal tilbydes samme ydelse.

Det er spørgers vurdering, at spørger opfylder betingelserne om, at tilbuddet begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer. Der er således ikke i loven fastsat særlige krav om et vist antal arbejdstimer eller en vis ansættelsesperiode. Det er spørgers opfattelse, at den i praksis angivne 8 timers grænse ikke umiddelbart kan gøres gældende i forhold til avisomdelere, som ikke er omfattet af funktionærloven.

De kriterier som spørger opstiller, gælder for alle personalegrupper i virksomheden og ikke særskilt for avisomdelere. Der er således ansat avisomdelere for hvem ansættelsen anes for at være fuldtidsbeskæftigelse, og som derfor skal tilbydes deltagelse i ordningen ud fra de opstillede kriterier. Modsat er det ikke hensigten, at tilbyde deltagelse til funktionærer, der ansættes med en (gennemsnitlig) ugentlig arbejdstid på under 30 timer. Det gælder således også for weekendansatte, der ofte har fuldtidsarbejde uden for virksomheden.

Sammenfattende er det således spørgers opfattelse, at de medarbejdere der tilbydes deltagelse i forsikringsordningen, ikke skal beskattes af den arbejdsgiverbetalte forsikringspræmie. Der er herved henset til, at forsikringen som udgangspunkt tilbydes alle medarbejdere, og alene er begrænset efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer, der gælder for alle virksomhedens medarbejdere.

Spørger har i forbindelse med høring indsendt følgende yderligere oplysninger:

Spørger tager SKAT's indstilling til efterretning for så vidt angår medarbejdere ansat som funktionærer. Dermed er spørger indstillet på at tilbyde helbredsforsikringen til alle ansatte funktionærer med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 8 timer og derover, såfremt der ikke kan findes andre skattemæssigt accepterede vilkår for ordningen.

SKAT bedes vurdere, hvorvidt det gennemsnitlige ugentlige arbejdstidskrav på 8 timer - som i praksis er anerkendt som en tilladt begrænsning i forhold til medarbejdere, der er ansat i henhold til funktionærloven - også gælder for medarbejdere, ansat i henhold til anden lovgivning, eller om et andet arbejdstidskrav vil kunne gøres gældende overfor ikke-funktionæransatte uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne i henhold til ligningslovens § 30. SKAT opfordres derved til ved vurderingen af hvilke generelle kriterier, der kan opstilles for, at en ordning kan forblive skattefri for medarbejderne i henhold til ligningslovens § 30, ikke alene at henholde sig til den praksis der foreligger om funktionæransatte - men til også at hense til den konkrete arbejdsgivers forhold, herunder ikke mindst medarbejdersammensætningen - således at andre generelle kriterier konkret kan anerkendes.

Spørgers medarbejdersammensætning afspejler at mange arbejder som avisbud som bijob. Spørger har analyseret på medarbejdergruppens sammensætning, herunder gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og anciennitet. (Analysen omfatter alene oplysninger for september og oktober 2009.)

Det kan i den forbindelse oplyses, at spørgers ikke-funktionæransatte avisbude udgør ca. 90% af virksomhedens medarbejdere.

Hver tredje af de ikke-funktionæransatte medarbejdere arbejder gennemsnitligt mindre end 7,4 timer om ugen (svarende til maksimalt 1 ugentlig arbejdsdag på fuld tid), og ca. 58% af de ikke-funktionæransatte arbejder maksimalt 2 dage om ugen i gennemsnit.

Ud af en samlet gruppe funktionærer på 92 medarbejdere, har kun 3 medarbejdere en ugentlig arbejdstid på under ca. 8 timer.

Ud fra spørgers virksomhedsaktivitet og medarbejdersammensætning - henset til sondringen mellem funktionæransatte og ikke-funktionæransatte avisbude, samt den store andel af medarbejdere, med en meget begrænset gennemsnitlig ugentlig arbejdstid - bør SKAT efter vores opfattelse anerkende, at der konkret opstilles andre vilkår for at deltage i Sundhedsforsikringen end de i praksis hidtil anerkendte vilkår om f.eks. mindst 8 timers ugentlig arbejdstid.

Det er af afgørende betydning for spørgers overvejelser om at tilbyde Sundhedsforsikring, om det skattemæssigt kan accepteres, at det gennemsnitlige ugentlige arbejdstidskrav for virksomhedens medarbejdere sættes højere end ved 8 timer pr. uge. Såfremt det skattemæssigt konkret kan accepteres at spørger sætter et vilkår om f.eks. minimum 14,8 timer (mindst 2 dage på fuld tid) i gennemsnit pr. uge for at blive omfattet af tilbuddet om Sundhedsforsikring, vil tilbuddet omfatte ca. 42 % af spørgers nuværende ikke-funktionæransatte medarbejdere.

Såfremt SKAT fastholder at de kriterier, som er opstillet i hidtidig praksis, herunder om mindst 8 timers arbejde pr. uge, er de eneste kriterier, der skattemæssigt er acceptable - uanset den konkrete virksomheds forhold - så kan det afsluttende bemærkes, at spørger ikke vil tilbyde sine medarbejdere den omtalte forsikringsordning, jf. Rammeaftale om helbredssikring indgået mellem spørger og pensionsselskab.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Som anført i ligningslovens § 30 (LL) medregnes ikke ydelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er arbejdsgiver betalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af skattefriheden under nærmere angivne betingelser. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling eller rygeafvænning, eller såfremt medarbejderens har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst.

Det følger af LL § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige af virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Der må altså, jf. LL § 30, stk. 3, ikke ske en forskelsbehandling af de ansatte, og alle medarbejdergrupper skal tilbydes samme ydelse, herunder på samme økonomiske vilkår.

Praksis:

I SKM2005.174.LR fandt Ligningsrådet, at deltidsansatte, der ugentligt arbejder mindre end 8 timer, kan holdes ude fra deltagelse i en aktieaflønningsordning omfattet af LL § 7 A. Det blev anset som værende i strid med deltidsloven (direktivet om deltidsarbejde) fortsat at tillade forskelsbehandling af deltidsansatte.

I SKM2005.382.LR fandt Ligningsrådet, at det var i overensstemmelse med LL § 7 A, at selskabet kun tilbød medarbejderobligationer mv. til medarbejdere, der havde en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på minimum 8 timer, jf. også SKM2005.174.LR, hvoraf resuméet er gengivet ovenfor. En grænse, hvorefter medarbejdere, der har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst, 13 timer, holdes udenfor programmet, vil dog ikke være forenelig med deltidsdirektivet.

Endelig har Skatterådet i SKM 2006.741.SR bekræftet at spørger kan fastsætte generelle krav om ansættelsesanciennitet på 9 måneder uden at dette er i strid med LL § 30, stk. 3.

Begrundelse:

I nærværende spørgsmål ønskes begrænsningen af medarbejdere, der er beskæftiget mindst 37 timer ugentlig.

Som tidligere nævnt, skal ordningen dog være et led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Tilbudet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer, jf. LL § 30, stk.3.

I de tidligere afgørelser om anciennitet og antal arbejdstimer, er der truffet beslutning om, hvor meget arbejdstiden kan begrænses til, dvs. hvor den øvre grænse for antal beskæftigelsestimer, må anses at ligge.

I nærværende sag er spørgsmålet derimod, om arbejdstiden kan begrænses til henholdsvis 37 og 30 timer, dvs. at der vil være medarbejdere med langt højere ugentligt arbejdstid end de 8 timer, der er grænsen i tidligere afgørelse, der ikke vil kunne deltage i den påtænkte ordning. Dermed afskæres mange medarbejdere fra at deltage i den påtænkte ordning.

I SKM2005.382LR bekræftede Ligningsrådet således, at:

..."I henhold til SKM2005.174.LR fortolkes kravet om, at ordningen skal stå åben for alle ansatte nu således, at deltidsansatte som hovedregel ikke kan afskæres fra tilbud om deltagelse. Det skyldes, at tildelingskriterierne i medarbejderaktieordninger omfattet af de gunstige skatteregler i ligningsloves § 7 A, ikke må indebære, at deltidsansatte ikke får del i en obligationsordning alene på grund af deres status som deltidsansatte, jf. principperne i deltidsloven (deltidsdirektivet).

Spørgsmålet er imidlertid, om det alligevel er foreneligt med deltidsdirektivet, at drage en grænse, således at selskabet kan undlade at tilbyde ordningen til medarbejdere med meget beskeden ugentlig arbejdstid.

Implementeringen af deltidsdirektivet (deltidsloven) gav anledning til, at Folketinget i 2001 ændrede 15 timers grænsen i funktionærloven til 8 timer (lov nr. 444).

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var ændringen begrundet i ønsket om på dette punkt at gøre funktionærloven tidssvarende, samt af hensyn til at der vil være en meget væsentlig risiko for, at EF-Domstolen vil underkende 15-timers grænsen, fordi den ikke kan anses for forenelig med EF-traktatens artikel 141 og deltidsdirektivets krav om, at timegrænser skal være objektivt begrundede.

Det indstilles, at skattemyndighederne følger en 8 timers grænse svarende til funktionærlovens.

Selskabet kan dermed begrænse tildelingen af obligationer til medarbejdere, der har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer. Selskabet kan herefter vælge at holde medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på under 8 time ude fra deltagelse i medarbejderobligationsordningen.

Som følge heraf vil grænsen for deltagelse også kunne sættes ved 5 timers gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, ligesom alle medarbejdere uanset arbejdstid kan omfattes af programmet. En grænse, hvorefter medarbejdere, der har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 13 timer, holdes ude fra programmet, vil dog ikke være forenelig med deltidsdirektivet (deltidsloven)…"

SKAT er derfor af den opfattelse, at den timebegrænsning, der ønskes i nærværende sag er for snæver til, at ordningen vil være forenelig med EF-traktatens artikel 141, hvorved ordningen således ikke kan anses at være et led i virksomheden generelle sundhedspolitik. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at en meget stor del af virksomhedens samlede ansatte vil være beskæftiget mindre end hhv. 37 og 30 timer ugentligt.

Som svar på høringssvar fra spørger skal SKAT angive følgende kommentarer:

I allerede nævnte afgørelse SKM2005.174, blev det yderligere anført, at:

..."Med lov nr. 443 af 7. juni 2001 (deltidsloven) blev direktiv nr. 97/81/EF af 15. december 1997 implementeret i dansk ret. Direktivet iværksætter rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der blev indgået den 6. juni 1997 mellem de generelle tværfaglige europæiske organisationer.

Rammeaftalen foreskriver blandt andet princippet om ikke-forskelsbehandling af deltidsansatte. Aftalens § 4, stk. 1, har følgende ordlyd:

§ 4: Princippet om ikke-forskelsbehandling

1. Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.

Til sammenligning har Ligningsrådet i en anden sag om et medarbejderaktieprogram, der vedrørte tidsbegrænset ansatte inddraget direktiv 199/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansatte, jf. SKM.2001.560.LR.

Et selskab ønskede at tilbyde tidsbegrænset ansatte (åremålsansatte) at deltage i programmet, men spørgsmålet var, om dette var foreneligt med betingelsen i stk. 2, 3. pkt. om, at medarbejderen på erhvervelsestidspunktet skal være ansat i uopsagt stilling i virksomheden.

Ligningsrådet fandt, at reglerne skulle ses i sammenhæng med direktivet om rammeaftalen om tidsbegrænset ansatte. Her var det fastslået, at ansættelsesvilkårene for tidsbegrænset ansatte ikke måtte være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende var begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed og forskelsbehandlingen ikke var begrundet i objektive forhold. Ligningsrådet fandt det herefter bedst stemmende med direktivet at tillade, at åremålsansatte var omfattet af medarbejderaktieordningen på lige fod med de øvrige ansatte.

Inddragelse af deltidsloven (deltidsdirektivet) svarende til Ligningsrådets fortolkning af direktivet om tidsbegrænset ansatte, fører til, at tildelingskriterierne i medarbejderaktieordninger omfattet af de gunstige skatteregler i ligningslovens § 7 A, ikke må indebære, at deltidsansatte ikke får del i en optionsordning alene på grund af deres status som deltidsansatte.

Et generelt synspunkt om, at arbejdsgiveren ikke har samme interesse i at knytte de deltidsansatte til virksomheden, kan efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke anses at være en sådan objektiv grund, der berettiger til fravigelse af princippet om ikke-forskelsbehandling, jf. Aftalens § 4, stk. 4.

Det vil derfor være bedst stemmende med deltidsloven, at fortolke kravet om, at ordningen skal stå åben for alle ansatte, således, at deltidsansatte som hovedregel ikke kan afskæres fra tilbud om deltagelse.

Som tidligere nævnt fremgår det endvidere af SKM2005.382, at lovændringen fra 15 timers grænsen til en 8 timers grænse i funktionærloven var en direkte følge af, at 15 timers grænsen ikke ansås foreneligt med EF-traktatens artikel 141 og deltidsdirektivets krav om, at timegrænser skal være objektivt begrundede.

Efter SKATs opfattelse fremgår det således af disse to begrundelser, at de 8 timer, som er indsat i funktionærloven, er en grænse som bl.a. er indsat for at undgår risiko for underkendelse ved EF-domstolen. Det samme forhold gør sig gældende vedrørende deltidsansattes adgang til en ordning omfattet af LL § 30, og det gør sig gældende uanset om, der er tale om ansatte omfattet af funktionærloven eller ej.

SKAT indstiller derfor, at begge spørgsmål besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter