Dato for udgivelse
17 Dec 2009 16:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Dec 2009 14:48
SKM-nummer
SKM2009.791.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-115860
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten + Selskabsbeskatning
Emneord
Vedtægtsændringer
Resumé
Skatterådet bekræfter, at en nærmere beskreven vedtægtsændring, der bl.a. indebærer, en opdeling af kapitalen i A- og B-aktier under de givne omstændigheder ikke indebærer afståelse af aktierne. Endvidere siger Skatterådet, at B-aktiernes ret til forlods udlodning i tilfælde af likvidation konkret kun har en marginal betydning men dog alligevel tillægges en vis værdi. Omvendt vil den mindre stemmeværdi for B-aktionærerne formentlig trække i den anden retning. Hvilket samlet indebærer, at A- og B-aktier under de konkrete omstændigheder må anses for at have samme værdi. Endelig bekræfter Skatterådet, at en udelukkende kontant vederlæggelse af enkelte aktionærer ved en spaltning ikke nødvendigvis indebærer en formueforskydning mellem aktionærerne
Hjemmel
Aktieavancebeskatningsloven § 30
Fusionsskatteloven § 15 a
Reference(r)
Aktieavancebeskatningsloven § 30
Fusionsskatteloven § 15 a
Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2, S.D.2.3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2, S.G.2.3.1.2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2, S.G.2.4.6.1

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den beskrevne vedtægtsændring i D ikke for aktionærer, skattepligtige i Danmark, skal sidestilles med salg af aktier?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at A-aktierne og B-aktierne i C kan fastsættes til samme kurs i forbindelse med spaltningen af C?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at A-anparterne og B-anparterne i D  kan værdiansættes til samme kurs i forbindelse med spaltningen af C?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at der ved den beskrevne spaltning ikke sker formueforrykkelse imellem aktionærerne i C, såfremt at nogle B-aktionærer ikke modtager anparter i D?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

C ejes i dag af aktionærer, der er hjemmehørende i Danmark, og en række personer, der er hjemmehørende i udlandet.

C ejer D, E og F i likvidation med 100 %.

Aktiekapitalen i C består i A-aktier og B-aktier, der er stemmeløse, men har fortrinsret ved likvidation, idet B-aktiernes pålydende værdi dækkes forinden udlodning til ejerne af A-aktierne.

Det er hensigten, at der skal gennemføres en vedtægtsændring i D i løbet af 2009, således at selskabets vedtægter i størst muligt omfang svarer til de nuværende vedtægter i C. Anpartskapitalen opdeles i A-anparter og stemmeløse B-anparter med rettigheder svarende til de nugældende A- og B-aktier i C.

Det er hensigten at gennemføre følgende omstruktureringer i koncernen:

  • F er under likvidation. Likvidationsprovenuet udbetales til C. Likvidationsprovenuet kommer således til at indgå i C's balance på spaltningstidspunktet
  • Aktierne i E overføres fra C til D

Det er herefter hensigten, at C skal ophørsspaltes formentlig med virkning pr. 1. januar 2010, hvorfor aktierne i selskabet samt selskabets aktiver og forpligtelser, herunder anparterne i D skal værdiansættes. Spaltningen forventes gennemført som en skattefri spaltning uden tilladelse efter fusionsskattelovens regler.

En aktionær vederlægges med kontanter samt anparter i D. De øvrige aktionærer har valget mellem følgende vederlæggelsesmåder:

  1. Anparter i et nystiftet selskab (evt. to selskaber), der modtager kontanter og pro rata andel af anparter i D i forbindelse med spaltningen.
  2. Kontanter samt anparter i et nystiftet selskab, der modtager pro rata andel af anparter i D i forbindelse med spaltningen.
  3. Pro rata andel af anparter i D samt anparter i et nystiftet selskab, der modtager kontanter i forbindelse med spaltningen.
  4. Kontanter samt pro rata andel af anparter i D

Det er muligt for to eller flere aktionærer at få et fællesejet selskab i forbindelse med spaltningen. Det vil således eksempelvis være muligt for to aktionærer at opnå fælles ejerskab til et nystiftet selskab, der modtager kontanter og anparter i D.

Kontantvederlag, der udbetales til aktionærerne i C i forbindelse med spaltningen, beskattes efter bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 3. pkt.

Aktionærerne vederlægges som udgangspunkt pro rata, således at hver aktionær opnår en forholdsmæssig del af hvert aktiv og hver forpligtelse i C svarende til aktionærens ejerandel.

Pro rata vederlæggelsen medfører bl.a., at de nuværende A-aktionærer i C modtager A-anparter i D svarende til deres ejerandel i C, mens de nuværende B-aktionærer modtager stemmeløse B-anparter svarende til deres ejerandel i C.

Aktionærerne overvejer imidlertid, om det skal være muligt at fravige dette udgangspunkt. I så fald bliver det muligt for aktionærerne at vælge en anden fordeling af spaltningsvederlaget, således at den enkelte aktionær efter ønske kan modtage flere kontanter og færre eller ingen anparter i D i forbindelse med spaltningen af C.

Det er en betingelse herfor, at en eller flere aktionærer accepterer at modtage en større ejerandel i D mod til gengæld at modtage færre kontanter, samt at de øvrige anpartshavere i D accepterer, at der herved sker en forskydning af ejerforholdet til selskabet.

Såfremt der er aktionærer, der accepterer at overtage mere end deres forholdsmæssige ejerandel af D, fordi andre aktionærer ikke ønsker at modtage deres forholdsmæssige andel af anparterne i selskabet, kan den enkelte personlige aktionær tillige blive vederlagt udelukkende med kontanter eller med aktier/anparter i et selskab, som udelukkende ejer kontanter.

Vælges denne model, vil hver enkelt aktionær fortsat opnå en forholdsmæssig andel af C's nettoaktiver svarende til aktionærens ejerandel i selskabet.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1: Vedtægtsændring i D

Det planlægges at gennemføre en vedtægtsændring i D, således at selskabets vedtægter i størst mulig omfang svarer til de nuværende vedtægter i C. Ændringen af vedtægter medfører, at selskabets kapital opdeles i A- og B-anparter i samme forhold som opdelingen af A-aktier og B-aktier i C. B-anparter er stemmeløse, men har fortrinsret ved likvidation, idet B-anparternes pålydende værdi dækkes forinden udlodning til ejerne af A-anparterne.

I henhold til praksis sidestilles en vedtægtsændring med en overdragelse, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem aktionærerne.

Vedtægtsændringer, der alene vedrører aktiernes stemmeret, fører i praksis kun undtagelsesvist til, at aktionærerne anses for at have afstået deres aktier, jf. Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit S.G.2.3.1.2, idet der i disse tilfælde ikke sker formueforskydning mellem aktionærerne.

Der har ligeledes været lagt vægt på antallet af aktionærer i selskabet. I SKM2008.600.SR lagde Skatterådet således vægt på, at der kun var én aktionær i selskabet på tidspunktet for vedtægtsændringen, hvorfor der ikke skete formueforskydning mellem aktionærerne.

Da C er eneaktionær i selskabet på tidspunktet for vedtægtsændringen, er det spørgers opfattelse, at vedtægtsændringen ikke kan sidestilles med en overdragelse af C's aktier i D.

Spørgsmål 2: værdiansættelse af A- og B-aktier i C

Det er hensigten at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af C med vederlæggelse til aktionærerne af aktiver og forpligtelser ejet af C.

Ved spaltningen vil der blive indhentet en ekstern værdiansættelse af aktierne i E, medens de øvrige aktiver og forpligtelser værdiansættes til den bogførte værdi. Disse aktiver og forpligtelser forventes at bestå af likvider, værdipapirer o.lign. Værdiansættelsen foretages pr. 1. januar 2010. I forbindelse med spaltningen skal A- og B-aktierne i C værdiansættes. De eneste forskelle på A- og B-aktierne i C er, at B-aktierne er stemmeløse men har fortrinsret ved likvidation, idet B-aktiernes pålydende værdi dækkes forinden udlodning til ejerne af A-aktierne.

Ejerne af A-aktierne har tilkendegivet, at de finder, at kursen for disse bør være den samme som kursen for B-aktierne, idet der udelukkende er stemmemæssige forskelle, som har betydning, da fortrinsstillingen ved likvidation ikke konkret har nogen praktisk betydning pga. egenkapitalens størrelse i forhold til den pålydende værdi af aktierne.

Spørger gør tillige opmærksom på, at aktier i unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber værdiansættes til kursen på de noterede aktier, medmindre de rettigheder, der knytter sig til de unoterede aktier, adskiller sig væsentligt fra de rettigheder, der gælder for de børsnoterede aktier. Som eksempel herpå nævner Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit S.G.2.4.6.1, ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation i selskabet, dvs. økonomiske rettigheder.

Skatterådet har bekræftet dette i det bindende svar gengivet i SKM.2008.697.SR. I sagen fandt Skatterådet efter indstilling fra SKAT, at unoterede A-aktier i et børsnoteret selskab skulle værdiansættes til samme værdi som de børsnoterede B-aktier, idet der alene var stemmemæssige forskelle på de to aktieklasser.

Baseret på ejernes opfattelse, og at fortrinsstillingen ved likvidation ikke har praktisk betydning samt gældende skattepraksis for aktier med stemmemæssige forskelle, er det spørgers opfattelse, at kursen på A- og B-aktierne kan fastsættes ens.

Spørgsmål 3: Værdiansættelse af A- og B-anparter i D

Ejerne af A-aktierne i C har tilkendegivet, at de tillige i dette tilfælde finder, at kursen for A- og B-anparterne i D er ens.

Det er spørgers opfattelse, at A- og B- anparterne i D på samme måde som A- og B- aktierne i C kan værdiansættes ens i forbindelse med spaltningen af C.

Spørgsmål 4: ingen formueforrykkelse ved spaltningen, selvom nogle aktionærer i C ikke modtager anparter i D

Aktionærerne i C overvejer, om det skal være muligt for B-aktionærer at fravælge pro rata vederlæggelse af samtlige selskabets aktiver og forpligtelser i forbindelse med en skattefri spaltning, herunder anparterne i D.

Det bedes ved besvarelsen lagt til grund, at A- og B-aktier i C samt A- og B-anparter i D er værdiansat til markedsværdi.

Beslutter aktionærerne dette, bliver det muligt for en B-aktionær helt eller delvist at fravælge at modtage anparter i D i forbindelse med spaltningen. Aktionæren vil i stedet modtage en forholdsmæssig større andel af C's øvrige aktiver, herunder kontanter.

En eller flere af de øvrige A- eller B-aktionærer opnår samtidig en større ejerandel til D. Disse aktionærer modtager i stedet en mindre andel af C's øvrige aktiver, herunder kontanter.

A-aktionærer i C vil blive vederlagt med samme andel af A-anparterne i D som deres nuværende andel i C. Stemmefordelingen i D vil derfor være identisk med stemmefordelingen i C.

Det er spørgers opfattelse, at der ikke sker forrykkelse af værdierne mellem aktionærerne i forbindelse med en skattefri spaltning af C, selvom nogle B-aktionærer (personlig eller via et holdingselskab) helt eller delvist modtager kontanter frem for deres pro rata andel af anparter i D, idet de modtagne værdier ved spaltningen svarer til de værdier, som de ejede i C forud for spaltningen.

Dette, kombineret med at der ikke sker forrykkelse i stemmefordelingen, medfører at der efter spørgers opfattelse ikke sker formueforrykkelse mellem aktionærerne i C.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at en nærmere beskreven vedtægtsændring i D for aktionærer, skattepligtige til Danmark, ikke skal sidestilles med afståelse af aktier.

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med afståelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet. Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Således vil vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse skattemæssigt vil være at sidestille med en afståelse, jf. bemærkningerne til aktieavancebeskatningsloven § 30, i L 78 2005/06. Hvorimod ændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, kun undtagelsesvist fører til at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse.

Man ønsker at ændre vedtægterne i D således at anpartskapitalen opdeles i A-anparter og stemmeløse B-anparter med rettigheder svarende til de nugældende A- og B-aktier i C.

B- anparterne ændres fra at have stemmeret 1:10 til at være stemmeløse og får i stedet en ret til forlods udlodning af provenu i tilfælde af likvidation af selskabet.

Ændringen af vedtægterne påtænkes gennemført på et tidspunkt, hvor kun C er aktionær i selskabet, hvorfor der ikke vil ske nogen formueforskydning imellem aktionærerne. Det er derfor SKATs indstilling, at der ikke skal ske afståelsesbeskatning af aktierne i forbindelse med den nævnte vedtægtsændring.

Det indstilles at spørgsmål 1 besvares ja.

Ad spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at A- og B- aktier i C kan fastsættes til samme kurs i forbindelse med spaltningen af C.

Det altovervejende udgangspunkt er, at aktier i samme selskab har samme værdi. En opdeling af aktiekapitalen i flere aktieklasser indebærer typisk, at aktierne har forskellige rettigheder og denne forskellighed kan betyde, at aktieklasserne vurderes til at have forskellige værdier.

Forskellen på A- og B-aktier i C består i at A-aktierne har stemmeret, B-aktierne har ingen, i stedet har B-aktierne er fortrinsret ved likvidationsudlodning, idet B-aktiernes pålydende værdi dækkes før dækning af A-aktiernes pålydende værdi. Et eventuelt overskydende provenu fordeles mellem samtlige aktier i forhold til deres pålydende.

Spørger anfører, at aktier i unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber værdiansættes til kursen på de noterede aktier, medmindre de rettigheder, der knytter sig til de unoterede aktier, adskiller sig væsentligt fra de rettigheder, der gælder for de børsnoterede aktier. I C er alle aktier unoterede, og situationen er således ikke umiddelbar sammenlignelig.

B-aktiernes ret til forlods udlodning i tilfælde af likvidation har konkret kun en marginal betydning, det må dog afspejles i værdiansættelsen af aktierne og således alligevel tillægges en vis værdi. Omvendt vil den mindre stemmeværdi for B-aktionærerne formentlig trække i den anden retning.

Efter en konkret vurdering af de faktiske forhold er det SKATs opfattelse, at der kun er marginal forskel på værdien af henholdsvis A- og B-aktier i C på tidspunktet for spaltningen, hvorfor det indstilles, at spørgsmål 2 besvares ja.

Ad spørgsmål 3

Spørger ønsker bekræftet, at A- og B- anparter i D kan værdiansættes til samme kurs i forbindelse med spaltningen af C.

Efter vedtægtsændringen i D er der den samme forskel i rettighederne på A- og B- anparterne i dette selskab, som i rettighederne på A- og B- aktierne i C.

Med samme begrundelse som under spørgsmål 2 er det SKATs opfattelse, at der kun er marginal forskel i værdien af henholdsvis A- og B-anparter i D på tidspunktet for spaltningen, hvorfor det indstilles, at spørgsmål 3 besvares ja.

Ad spørgsmål 4

Spørger ønsker bekræftet, at der ved den beskrevne spaltning ikke sker formueforrykkelse imellem aktionærerne i C, såfremt at nogle B-aktionærer ikke modtager anparter i D?

Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. 

Det er et således krav, at vederlaget til aktionærerne ved en spaltning fordeles mellem disse i forhold til værdien af deres aktiebesiddelser i det indskydende selskab. Bortset herfra gælder der ingen begrænsninger med hensyn til fordelingen mellem aktionærerne. Således kan enkelte aktionærer fuldt ud indløses kontant, mens andre tildeles aktier.

Dette fremgår af Ligningvejledningen, Selskaber og aktionærer, 2009-2, afsnit S.D.2.3, hvor der står " Den eventuelle kontante udligningssum kan frit fordeles mellem selskabsdeltagerne, hvilket betyder, at der er valgfrihed med hensyn til, hvor stor en del, der vederlægges i aktier, og hvor stor en del, der vederlægges kontant. Der skal dog ske vederlæggelse af mindst én aktionær med én aktie i det modtagende selskab eller med én aktie i hvert af de modtagende selskaber, hvis der er flere modtagende selskaber. Dette giver mulighed for, at enkelte selskabsdeltagere udelukkende vederlægges med kontanter og derefter ikke længere er selskabsdeltager i det eller de modtagende selskaber."

Det indstilles, at spørgsmål 4 besvares ja.

Det bemærkes, at det er en betingelse for en skattefri spaltning uden tilladelse, at selskaber, der efter spaltningen måtte eje mindst 10 % af kapitalen i E ikke afstår aktier i dette selskab i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen, jf. fusionsskatteloven § 15 a, stk. 1, 5. pkt.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter