Dato for udgivelse
22 Dec 2009 08:54
SKM-nummer
SKM2009.814.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
09-00867
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Omkostningsgodtgørelse, udgifter til sagkyndig bistand, aktindsigt
Resumé

Omkostningsgodtgørelsesreglerne finder ikke anvendelse ved klage til Landsskatteretten over afgørelser om aktindsigt.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 33 D, stk. 1, nr. 2
Forvaltningsloven § 16, stk. 4
Forvaltningsloven § 2, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 1
Skatteforvaltningsloven § 42, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 3
Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, nr. 1
Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2

Henvisning
-

Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Skattecentret traf den 28. august 2008 afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til aktindsigt i afgørelsen med tilhørende sagsfremstilling i et selskabs sag i SKAT vedrørende opkrævning af registreringsafgift.

Afgørelsen var begrundet med, at klageren ikke kunne anses for part i selskabets sag i SKAT, og at han derfor ikke var berettiget til aktindsigt efter forvaltningslovens regler. For så vidt angår aktindsigt efter offentlighedsloven var afgørelsen begrundet med, at de pågældende akter var omfattet af SKAT's særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17.

Anmodningen om aktindsigt var begrundet med, at SKAT ved afgørelse af 11. februar 2008 havde pålagt klageren at hæfte for betalingen af registreringsafgiften af en bil tilhørende klageren. Ved afgørelsen beslaglagde SKAT endvidere bilen til sikkerhed for betaling af registreringsafgiften. Bilen var omfattet af SKAT's sag mod selskabet.

Klageren påklagede skattecentrets afgørelse af 28. august 2008 til Landsskatteretten, der ved afgørelse af 18. februar 2009 ændrede skattecentrets afgørelse.

Landsskatteretten tiltrådte, at klageren ikke kunne anses for part i selskabets sag ved SKAT, og at han derfor ikke var berettiget til aktindsigt efter forvaltningslovens regler. For så vidt angår aktindsigt efter offentlighedsloven overlod Landsskatteretten det til skattecentret at foretage en gennemgang af afgørelsen og den tilhørende sagsfremstilling oplysning for oplysning med henblik på at konstatere, om de skulle indeholde oplysninger, som ikke var omfattet af den særlige tavshedspligt, og som klageren dermed var berettiget til at få aktindsigt i.

Klageren har den 24. februar 2009 anmodet skattecentret om omkostningsgodtgørelse for 100 % af en udgift til sagkyndig bistand på 3.125 kr., inkl. moms, i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Skattecentrets afgørelse

Klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgiften til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten er ikke imødekommet.

Der er ikke tale om en godtgørelsesberettiget sagstype.

Af § 1, stk. 1, nr. 111, i bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, fremgår, at klage over afgørelser efter registreringsafgiftsloven, bortset fra afgørelser om, hvorvidt et køretøj er afgiftspligtigt efter denne lovs § 1, stk. 2, og §§ 7 og 7a, omfanget af en afgiftsfritagelse efter denne lovs § 2 og § 3, afgiftens beregning efter denne lovs §§ 4-6, samt den afgiftspligtige værdi efter denne lovs § 8, behandles uden medvirken af ordinære retsmedlemmer.

Den sagkyndige bistand er ikke godtgørelsesberettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, idet klagen til Landsskatteretten vedrører aktindsigt i en sag om beslaglæggelse til sikkerhed for betaling af registreringsafgift.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har skattecentret supplerende anført, at de hæftelsessager, der efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, er godtgørelsesberettigede, alene er hæftelsessager vedrørende arbejdsgiverkontrol, og at en hæftelsessag vedrørende registreringsafgift således ikke er godtgørelsesberettiget. Der er herved henvist til bemærkningerne til § 1 i lov nr. 464 af 31. maj 2000 om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven og skattekontrolloven.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af udgiften til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Skattecentrets afgørelse gik ud på, at klageren hæftede for betaling af registreringsafgiften i henhold til registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, hvilket bl.a. skete på baggrund af skattecentrets afgørelse over for selskabet.

Anmodningen om aktindsigt angik således grundlaget for hæftelsessagen og var netop en klage til Landsskatteretten med henblik på sagens oplysning.

Sagen om aktindsigt må derfor anses for en del af hæftelsessagen og derved omfattet af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2. Sagen om aktindsigt var således nødvendig for klageren at føre for at få oplyst hæftelsessagen, hvorfor sagen om aktindsigt har karakter af en sag i sagen.

SKAT's udtalelse

Landsskatteretten har under sagens behandling indhentet en udtalelse fra SKAT.

SKAT har udtalt, at klage over afgørelser om aktindsigt ikke er omfattet af omkostningsgodtgørelsesreglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19, og at klageren derfor ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse i denne sag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Forud for den 1. november 2005, hvor skatteforvaltningsloven trådte i kraft, var told- og skatteregionerne henholdsvis Told- og Skattestyrelsen klagemyndighed for afgørelser om aktindsigt i henhold til den såkaldte sagsudlægningsbekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002.

Ved lov nr. 464 af 31. maj 2000 blev reglerne om omkostningsgodtgørelse udvidet, bl.a. således at der efter skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 2, ydedes omkostningsgodtgørelse ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over en afgørelse, som er truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren.

Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår, at de sager, der ville blive omfattet af bestemmelsen var klage over afslag på omgørelse, klage over afslag på genoptagelse af en skatteansættelse og endelig klage over anmodninger om bevilling eller dispensation. I de 3 nævnte sagstyper var ministeren i loven tillagt kompetence til at træffe afgørelse.

Efter skattestyrelseslovens regler kan der derfor ikke antages at have været hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse ved klage over aktindsigt.

Da skatteforvaltningsloven trådte i kraft den 1. november 2005, og bl.a. sags-udlægningsbekendtgørelsen dermed blev ophævet, blev Landsskatteretten i kraft af forvaltningslovens § 16, stk. 4, klagemyndighed for afgørelser om aktindsigt i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.

Landsskatterettens kompetence til at træffe afgørelse i sager om aktindsigt blev ved bekendtgørelse nr. 437 af 1. maj 2007 udvidet til også at gælde klage over aktindsigt i andre sager.

Det er antaget, for så vidt angår adgangen til at klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse om aktindsigt til en anden forvaltningsmyndighed og domstolsprøvelse af sådanne afgørelser, at bestemmelser, der fastsætter særlige frister eller begrænser kredsen af klageberettigede/søgsmålsberettigede, er uden betydning for adgangen til at klage over eller få domstolsprøvet afgørelsen.

Antagelsen hviler på en forudsætning om, at bestemmelser af denne art alene tager sigte på det materielle sagsforhold, se således Folketingets Ombudsmands rapport af 31. august 2005 om undersøgelse af et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen, side 696 - 698.

Det følger heraf, at skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1 og § 48, stk. 3, om frister for henholdsvis klage og domstolsprøvelse ikke finder anvendelse for så vidt angår aktindsigt.

Efter skatteforvaltningslovens § 1 omfatter skatteforvaltningsloven SKAT's forvaltning af lovgivning om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme. Bestemmelsen omfatter ikke kun indkomstskat, herunder dødsboskat og ejendomsværdiskat, men også gaveafgift, moms, såkaldte punktafgifter, told, arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og lignende retlige ydelser til det offentlige.

Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er de godtgørelsesberettigede sager bl.a. følgende:

"Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten

(...)

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder dog ikke sager, der påklages til Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer."

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 55 fremgår, at bestemmelsen er en videreførsel af skattestyrelseslovens § 33 D.

Uanset om adgangen til at klage til Landsskatteretten over en afgørelse om aktindsigt følger af forvaltningslovens regler eller den nævnte bekendtgørelse om afgørelser i sager om aktindsigt, er der ikke grundlag for at antage, at omkostningsgodtgørelsesreglerne finder anvendelse på denne type af sager.

Der er herved lagt vægt på, at der hverken i skattestyrelseslovens eller skatteforvaltningslovens regler eller forarbejderne hertil er belæg for at antage, at klage over afgørelser om aktindsigt er omfattet af omkostningsgodtgørelsesreglerne. Det må derfor antages, at omkostningsgodtgørelsesreglerne, ligesom fristreglerne for klage og domstolsprøvelse, alene tager sigte på de materielle sagsforhold, således som disse er nærmere defineret i skatteforvaltningslovens § 1.

En formålsfortolkning af regelsættet må endvidere føre til samme resultat. Forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt gælder på alle ministerområder, og der ses ikke særlige grunde til, at der på skatteministeriets område skulle gælde regler, der økonomisk stiller personer mv., der klager over afgørelser om aktindsigt, bedre end personer, der påklager sådanne afgørelser på et andet ministerområde.

Skattecentrets afgørelse stadfæstes derfor.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter