Dato for udgivelse
28 Jan 2010 15:27
Dato for afsagt dom/kendelse
20 Oct 2009 09:56
SKM-nummer
SKM2010.69.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-161790
Dokument type
Bindende svar
Emneord
spil, væddemål, gevinst, selskabsform, erhvervsmæssig virksomhed, retserhvervelsestidspunkt, tab, bookmaker, online-spil, Isle of Man, EF-traktaten, tjenesteydelse
Resumé
Skatterådet bekræfter, at indtægter ved indgåelse af væddemål omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f kan placeres i selskabsform. Skatterådet finder at der ikke kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed. Herudover tager Skatterådet stilling til spørgsmål om beskatningstidspunktet for skattepligtige væddemålsgevinster, modregning af tab ved bookmakers konkurs, beskatning af gevinster ved spil hos godkendte spiludbydere i et EU/EØS-land når disse formidler spil uden for EU/EØS-området samt beskatningen af gevinster fra onlinespil hos bookmakere på Isle of Man.
Hjemmel
Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.
Reference(r)
Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 E.A.3.1.1. Periodiseringsprincipper

Det har ikke været praktisk muligt at foretage en effektiv anonymisering af den samlede afgørelsestekst. SKAT har derfor set sig nødsaget til, at udelade nogle faktiske omstændigheder i sagen for at undgå en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at indtægter ved indgåelse af væddemål omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f kan ske i selskabsform?
  2. Kan SKAT bekræfte, at skattepligtige indtægter ved indgåelse af væddemål ikke anses for næringsskattepligtig virksomhed og dermed omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, selv om indtægterne ved væddemålene er spørgers primære og altovervejende indtægter?
  3. Kan SKAT bekræfte, at skattepligtige væddemålsgevinster først skal medregnes i den skattepligtige indkomst på udbetalingstidspunktet?
  4. Er SKAT enig i, såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, at tab som følge af bookmakers konkurs m.v. kan modregnes i skattepligtige gevinster omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f?
  5. Kan SKAT bekræfte at væddemål købt hos godkendte og kontrollerede EU-bookmakere, der f.eks. har købt væddemålet hos en asiatisk bookmaker vil blive anset for et væddemål hos en EU-bookmaker og dermed skattefrit for spørger?
  6. Vil det ændre svaret på spørgsmål 5, såfremt EU-bookmakeren har købt væddemålet på bestilling fra spørger?
  7. Vil online-spil foretaget hos bookmaker hjemmehørende på og godkendt og kontrolleret af myndighederne på Isle of Man, være omfattet af reglerne om at væddemål foretaget i EU hos godkendte og kontrollerede bookmakere ikke er omfattet af statsskattelovens § 4 litra f?

Svar

  1. Ja - se dog begrundelsen.
  2. Ja.
  3. Nej.
  4. Nej - se dog begrundelse.
  5. Nej.
  6. Nej.
  7. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er ansat i et udenlandsk firma. Hans beskæftigelse er at vedligeholde firmaets forskellige IT-systemer. Arbejdet foregår fra Danmark, og han er således fuldt skattepligtig til Danmark.

I firmaet har de ansatte en forening, der spiller hos spiludbydere i EU, men også hos spiludbydere uden for EU.

Spørger har indtil nu i 2008 erhvervet skattefrie gevinster på omkring x kr via foreningen. Udover de skattefrie spil har foreningen også skattepligtige spil hos udbydere uden for EU.

Ud over foreningen har spørger selv spillet hos bookmakere i og uden for EU.

De samlede gevinster forventes i 2008 at blive på ca. y kr., hvoraf ca. 20 pct. spilles i EU hos godkendte og kontrollerede bookmakere, og er derfor skattefrie. De øvrige gevinster opnås hos asiatiske bookmakere, og er som følge deraf skattepligtige.

Spørger forventer inden for en kort tidshorisont at stoppe hos det udenlandske firma, og bruge al sin tid på at finde de mest givtige spil. De spil spørger sætter sine indsatser på er spil på sportskampe, dvs. primært fodboldkampe.

Repræsentanten anfører, at spørger har udviklet matematiske modeller/systemer, der gør, at spørger kan sætte sine spil i system, og stort set være sikret et rimeligt økonomisk udbytte af spillene. Det er bl.a. årsagen til de store gevinster, som han har opnået ved spil i Asien.

Gevinsterne er i stort omfang placeret på konti hos bookmakerne, og der er en risiko for at penge går tabt, såfremt bookmakeren går konkurs.

(...)

Spørger overvejer muligheden for at foretage sine skattepligtige asiatiske væddemål gennem EU-godkendte og EU-kontrollerede bookmakere, således at også disse væddemål bliver omfattet af gevinstafgiftsregler for væddemålsgevinster i Danmark. Den måde det tænkes organiseret på er, at købe væddemål i Asien af en godkendt EU-bookmaker.

I visse situationer vil spørger muligvis bestille et konkret væddemål hos asiatiske bookmakere, men således at det er den EU-godkendte bookmaker, der overfor den asiatiske bookmaker står som køber af væddemålet i Asien.

Herudover gennemfører spørger en del af sine spil via bookmaker på Isle of Man. Bookmakerne har licens, godkendelse og kontrolleres af spillemyndighederne på Isle of Man.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f (væddemålsparagraffen), at væddemål som udgangspunkt er skattepligtig indkomst.

I særlovgivning vedrørende gevinstafgifter er bookmakerspil i Danmark gennem Danske Spil fritaget for indkomstskattepligt og i stedet pålagt gevinstafgift.

EU-retten har betydet, at det er muligt at foretage bookmakerspil hos bookmakere i andre EU-lande, under forudsætning af, at den pågældende bookmaker er godkendt og kontrolleret af det pågældende EU-land. Det er i den forbindelse uden betydning, om de opnåede gevinster rent faktisk pålægges gevinstbeskatning.

Det er herefter udgangspunktet, at spørger er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1 litra f, af de gevinster, som er opnået ved spil hos ikke autoriserede bookmakere i EU og af gevinster opnået i ikke-EU lande, f.eks. Asien.

Der ligger ikke i lovbestemmelserne en undtagelse om, at selskaber ikke kan indgå væddemål, hvorfor reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f også gælder juridiske personer.

Det følger af praksis, at indtægter ved skattepligtige spil i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f skal opgøres som et nettobeløb, således at de udgifter der har været nødvendige for at opnå gevinsterne, jf. driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fratrækkes inden beskatning.

Der er ingen lovgivningsmæssige hindringer for, at spil omfattet af reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f kan foregå i et anpartsselskab.

Det er repræsentantens opfattelse, at der ikke findes et krav om, at der skal foreligge egentlig erhvervsmæssig virksomhed for at aktiviteten kan drives i selskabsform.

Der er således efter repræsentantens opfattelse ikke dækning for - hverken i lovgivning eller praksis - at selskaber ikke kan have drift af en "ikke erhvervsmæssig aktivitet", uanset at aktiviteten ikke kan karakteriseres som næringsvirksomhed.

Repræsentanten anfører i den forbindelse, at passiv investering i værdipapirer mv. sædvanligvis ikke er omfattet af næringsbegrebet i statsskatteloven, men denne aktivitet accepteres fuldt som en aktivitet, der kan drives i selskabsform.

Denne investeringsaktivitet er mindst lige så lidt erhvervsmæssig, som en aktivitet ved at opkøbe væddemål.

I begge situationer vil der skulle stå personer bag aktiviteten, men hverken ved aktivitet med investering i værdipapirer eller køb af væddemål er aktiviteten knyttet til en bestemt person, men kan foretages af hvem som helst, som selskabet antager til opgaven, herunder aktionærerne selv.

Spørgsmål 1 skal derfor besvares med JA.

Det er repræsentantens opfattelse, at selv om det er spørgers væsentligste og eneste indtægtskilde, så vil der aldrig kunne blive tale om at anse denne form for aktivitet for næringsskattepligtig, idet aktiviteten er reguleret ved bestemmelsen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Spørgsmål 2 skal derfor besvares med JA.

Det er repræsentantens opfattelse, at i de tilfælde, hvor det på forhånd er aftalt med den enkelte bookmaker, at kun en del af gevinsten kan udbetales, så er det kun den del, der bliver overført til spørger, som spørger skal indtægtsføre, og restgevinsten skal først indtægtsføres i takt med at bookmakeren frigiver gevinsten til spørger.

Spørgsmål 3 skal besvares med JA.

Tab på bookmakerkonti opstået i forbindelse med en bookmakers konkurs/krak må sidestilles med almindelige udgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ved væddemålene. Tab på bookmakere ved disses konkurs m.v. må sidestilles med normale og sædvanlige driftsrisici, og må derfor kunne fratrækkes på det tidspunkt, hvor tabet konstateres.

Spørgsmål 4 skal af disse grunde besvares med JA, såfremt spørgsmål 3 er besvaret benægtende.

Efter at repræsentanten har haft SKATs indstilling i høring har han vedr. spørgsmål 4 anført, at han er enig i indstillingen for så vidt angår spørger personligt.

Repræsentanten anfører dog, at hvis svaret i spørgsmål 1 bliver "ja" så medfører det, at selskabet, jf. bestemmelserne i kursgevinstloven, har skattemæssigt fradrag for evt. tab, som følge af bookmakers konkurs.

Vedr. spørgsmål 5 er det anført, at det er repræsentantens opfattelse, at når spørger indgår væddemål med en EU-godkendt bookmaker, så er det reglerne for væddemålspil i EU. Det er uden betydning for spørger, hvor EU-bookmakeren har spillet.

Repræsentanten er ikke enig i, at det er væddemålets oprindelsessted der er afgørende for beskatningen, når der er tale om at væddemål købt hos en EU-bookmaker, der har købt det pågældende væddemål hos en bookmaker uden for EU.

Årsagen hertil er, at spørger som udgangspunkt ikke kan vide, om der er tale om et væddemål købt uden for EU af den godkendte engelske bookmaker eller om det er odds, som bookmakeren selv har fastsat.

Da spørger handler med den engelske bookmaker, og da dennes virksomhed kontrolleres i England, så må spørger kunne forvente, at der er tale om skattefrie gevinster.

Det skal samtidig bemærkes, at i tilfælde af konkurs hos den engelske bookmaker, så har spørger ikke mulighed for at rette kravet mod den oprindelige udbyder af væddemålet, idet denne jo ikke er forpligtet overfor spørger og formentlig ikke en gang kender spørgers identitet.

Spørgsmål 5 skal besvares med JA.

Det er repræsentantens opfattelse, at hvis væddemålet hos f.eks. en asiatisk bookmaker indgås på bestilling af spørger, men af en godkendt EU-bookmaker, så vil det også medføre, at væddemålet overholder reglerne for at blive anset for skattefrit, idet væddemålet jo faktisk er indgået med en EU-bookmaker på trods af, at væddemålet i sin yderste konsekvens er bestilt af spørger.

Spørgsmål 6 skal besvares med NEJ.

Efter at repræsentanten har haft SKATs indstilling til høring har han fremsat følgende yderligere argumenter:

Repræsentanten anfører, at det afgørende i dette spørgsmål er om det spil som EU-bookmakeren køber uden for EU er omfattet af den engelske kontrol. Hvis ikke spillet er kontrolleret af de engelske myndigheder, så er vi enige i SKATs indstilling, hvis der derimod er tale om at væddemålet er omfattet af den engelske kontrol, så må spillet i lighed med andre væddemål hos en sådan bookmaker være skattefri.

Svaret på spørgsmål 6 bør derfor efter repræsentantens opfattelse være, at under forudsætning af, at spillet er underlagt kontrol efter EU-reglerne, så er gevinsten skattefri.

Der har hidtil kunnet være tvivl om hvorvidt spil hos bookmakere på Isle of Man var omfattet af de gældende regler for spil i EU.

I forbindelse med en afgørelse fra Sverige, hvor länsretten har afgjort, at spil hos godkendt bookmaker på Isle of Man er omfattet af EU-reglerne, idet Isle of Man på dette område må anses for at være omfattet af EU-reglerne.

De svenske myndigheders vurdering af Isle of Mans tilknytning til EU må tilsvarende gælde i Danmark, idet der i EU alt andet lige må være en fælles holdning til om EU-reglerne gælder for godkendte bookmakere på Isle of Man eller ej.

Det er repræsentantens opfattelse, at spil foretaget gennem bookmaker på Isle of Man er omfattet af EU-reglerne, og derfor som udgangspunkt er skattefrie og ikke omfattet af statsskattelovens § 4, litra f, men om reglerne for gevinstbeskatning.

Der er i den forbindelse ingen tvivl om, at gevinster på spil hos godkendte bookmakere i EU er skattefri i Danmark uanset om der rent faktisk betales gevinstafgift i det pågældende EU-land.

Spørgsmål 7 skal derfor besvares med JA.

Efter at SKATs indstilling har været i høring hos repræsentanten, er han fremkommet med yderligere bemærkninger. Det anføres, at repræsentanten ikke er enig i SKATs indskrænkende fortolkning, idet det er hans opfattelse, at der alt andet lige ikke må ske forskelsbehandling på EU-borgere.

Når personer hjemmehørende i Sverige kan foretage væddemål på Isle of Man med den virkning at disse betragtes som indgået gennem en godkendt EU-bookmaker, så må tilsvarende regler gælde for personer hjemmehørende i Danmark og i andre EU-lande.

Repræsentanten anfører, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at de svenske myndigheder kan opfatte Isle of Man som så nært tilknyttet EU, at reglerne om skattefrihed gælder for personer bosat i Sverige, og at de danske myndigheder ikke har samme opfattelse af Isle of Mans tilknytning til EU, og derfor ikke finder, at reglerne om skattefrihed gælder for personer hjemmehørende i Danmark.

SKATs indstilling er efter repræsentantens opfattelse udtryk for en urimelig forskelsbehandling af EU-borgere.

Det er derfor med baggrund i afgørelsen fra Sverige fortsat repræsentantens opfattelse, at spil indgået hos godkendte bookmakere på Isle of Man er omfattet af indkomstskattefrihed, og svaret på spørgsmål 7 skal derfor være JA.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1:

Spørger ønsker bekræftet, at indtægter ved indgåelse af væddemål mv., som er omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, kan ske i selskabsform.

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f fremgår det, at indtægter fra lotterispil, samt andet spil og væddemål skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Af lovens ordlyd kan det således direkte udledes, at de indkomster, som hidrører fra de nævnte aktiviteter, vil være omfattet af bestemmelsen. 

Det er SKATs opfattelse, at et selskab ikke ses afskåret fra at opnå indtægter ved indgåelse af væddemål mv. i skattemæssig henseende, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Den skattepligtige indkomst skal opgøres efter et nettoprincip baseret på gevinster og tab i det enkelte indkomstår. Fradraget er gjort kildebegrænset, og der er ikke adgang til at fremføre underskud. Der er endvidere ikke fradragsret for udgifter forbundet med skattefrie gevinster.

Indkomst fra væddemål mv., omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f skal således holdes adskilt fra selskabsindkomsten, der hidrører fra en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

SKAT kan af de nævnte grunde bekræfte, at indtægter ved indgåelse af væddemål omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f kan ske i selskabsform. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.

Afslutningsvis bemærkes, at der ved besvarelsen ikke er taget stilling til, hvorvidt selskabet er rette indkomstmodtager i de konkrete situationer.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1, se dog begrundelsen.

Ad. Spørgsmål 2:

SKAT forstår spørgsmålet således, at det ønskes bekræftet, at aktiviteten ikke kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Det er SKATs opfattelse, at indkomst omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, efter sin karakter ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Dette gælder uanset, at der er tale om indgåelse af væddemål mv., der indgås sporadisk eller i et større systematisk omfang, og uanset om aktiviteten sker i personligt regi eller i selskabsform.

Det forhold, at man har indgåelse af væddemål som sin levevej er ikke tilstrækkeligt til at kunne kvalificere aktiviteten som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

(...)

Det forhold, at man ved en sådan aktivitet kan forøge chancerne for gevinst, enten som følge af grundigt forarbejde eller ved matematiske evner, ændrer ikke ved, at der er tale om en aktivitet, som efter sin natur ikke er i besiddelse af de fornødne karakteristika, der er kendetegnende for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Der kan i denne forbindelse henvises til TfS. 1999, 330 HD, hvor Højesteret ikke anså indgåelse af valutaterminskontrakter for næringsvirksomhed i skattemæssig henseende som følge af valutaterminskontrakters karakter med deraf følgende usikre gevinst- og tabsmuligheder. Endvidere kan der henvises til TfS 1991, 500 HD, hvor de usikre og tilfældige muligheder for at opnå gevinster blev anført i begrundelsen for, at en væddeløbsstald ikke kunne anset for en erhvervsmæssig virksomhed.

Det er ikke på forhånd er muligt at udarbejde budgetter, der med nogenlunde sikkerhed kan beregne, om indgåelse af væddemål har udsigt til at blive rentabel. Det må således som altovervejende udgangspunkt anses at være praktisk umuligt at konstatere, om der er udsigt til, at aktiviteten kan blive overskudsgivende.

Indgåelse af væddemål er kendetegnet ved, at der er tale om en ensidig handling i form af et køb af en værdikupon.

Aktiviteten adskiller sig i alle henseender markant fra en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, der er karakteriseret ved, at man køber og sælger varer, tjenesteydelser, ejendomme, værdipapirer mv.

SKAT kan af de nævnte grunde bekræfte, at indtægter ved indgåelse af væddemål omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 2.

Ad. Spørgsmål 3:

Spørger ønsker bekræftet, at skattepligtige gevinster først skal medregnes i den skattepligtige indkomst på udbetalingstidspunktet.

Det følger af Ligningsvejledningen 2009-2 afsnit E.A.3.1.1. "Periodiseringsprincipper", at den almindelige hovedregel i skatteretten er, at en indtægt skal medregnes på tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

Da der ikke findes holdepunkter for andet, findes hovedreglen om, at indtægtsførsel skal ske på retserhvervelsestidspunktet, også at skulle finde anvendelse i relation til væddemålsgevinster.

I nærværende sag må spørger anses for at have erhvervet ret til en væddemålsgevinst på det tidspunkt, hvor væddemålet afgøres. Dvs., at gevinsten skal beskattes på dette tidspunkt og ikke først på udbetalingstidspunktet.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 3.

Ad. Spørgsmål 4:

Spørger ønsker bekræftet, hvorvidt et tab som følge af bookmakers konkurs mv. kan modregnes i skattepligtige gevinster omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Det er som nævnt SKATs opfattelse, at indtægter ved indgåelse af væddemål mv. omfattet af statsskattelovens § 4, stk.1, litra f ikke kan anses som for erhvervet ved en erhvervsmæssig virksomhed, jf. besvarelsen i spørgsmål 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, kan der alene fortages fradrag for dokumenterede indskud i det vindende spil, jf. i øvrigt besvarelsen i spørgsmål 1.

Hvis spørger vælger at lade sine gevinster blive stående på konti hos bookmakere, og efterfølgende lider et tab som følge af bookmakernes konkurs, vil tabet som udgangspunkt være indkomstopgørelsen uvedkommende, da der er tale om et privat formuetab. 

Med andre ord, hvis pengene sættes ind på spørgers bookmakerkonto forud for bookmakerens konkurs, og det er praktisk muligt for ham at hæve sin gevinst, må et eventuelt tab, der lides som følge af, at han ikke hæver pengene, betragtes som et privat formuetab. Konsekvensen heraf er, at gevinsten skal indtægtsføres, idet indkomsten i skattemæssig henseende må anses for erhvervet. Det tab, der lides ved at pengene ikke hæves straks, kan ikke fratrækkes i andre gevinster, idet tabet er privat.

SKAT bemærker, at såfremt der er stiftet en fordring, kan fordringen for personers vedkommende være omfattet af kursgevinstlovens § 16 om fordringer i fremmed valuta, og for selskabers vedkommende kursgevinstlovens § 2. I begge bestemmelser er det forudsat, at der er stiftet en fordring for at opnå et fradrag. 

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 4, se dog begrundelsen.

Ad. Spørgsmål 5:

Spørger ønsker bekræftet, at væddemål indgået hos godkendte og kontrollerede EU/EØS-bookmakere, der f.eks. har købt væddemålet hos en asiatisk bookmaker, vil blive anset for et væddemål hos en EU/EØS-bookmaker og dermed skattefrit for spørger.

Det følger af SKM2004.121.DEP, at gevinster, der er vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land eller EØS-land, og som opfylder betingelserne mv. i spillelovgivningen i det pågældende medlemsland, fritages for indkomstbeskatning. Det er en betingelse, at et tilsvarende spil lovligt udbydes her i landet uden at gevinsterne indkomstbeskattes, og at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation.

Meddelelsen hviler på EF-Domstolens dom i Lindman-sagen (C-42/02).

Afgørelsen omhandler den finske statsborger Diana Elisabeth Lindman, som er bosiddende i Finland. Hun vandt en gevinst i et svensk lotteri, og blev indkomstbeskattet af gevinsten i Finland. Diana Elisabeth Lindmann klagede til Ålands skatteankenævn, men klagen blev afvist. Herefter indbragte hun sagen for Ålands förvaltningsdomstol, som fandt en fortolkning af fællesskabsretten nødvendig, og forelagde derfor EF-domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

"Er artikel 49 EF i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab til hinder for, at en medlemsstat anvender retsregler, hvorefter lotterigevinster fra lotterier, der afholdes i andre medlemsstater, ved indkomstbeskatningen betragtes som skattepligtig indkomst for vinderen, samtidig med, at lotterigevinster fra lotterier der afholdes i den pågældende medlemsstat er skattefrie i forbindelse med indkomstbeskatningen?"

Domstolen besvarede det forelagte spørgsmål således i dommens præmis 27:

"Det forelagte spørgsmål må derfor besvares med, at artikel 49 EF er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter gevinster fra lotterier, der afholdes i andre medlemsstater, anses for skattepligtig indkomst for vinderen ved skatteansættelsen, hvorimod gevinster på lotterier, der afholdes i den pågældende medlemsstat, er skattefrie".

SKAT bemærker, at gevinster hidrørende fra spil vil være skattefrie såfremt en række betingelser er opfyldt. Spilleudbyderen skal være hjemmehørende i et EU/EØS-land. Spillet skal være godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et EU/EØS-land og være i overensstemmelse med spillelovgivningen i det pågældende land, hvilket indebærer, at spilleudbyderen har en licens i et EU/EØS-land til at udbyde det aktuelle spil.

Det er SKATs opfattelse, at hvis en godkendt spiludbyder i et EU/EØS-land formidler spil, der hidrører fra en spiludbyder i Asien, vil der ikke være tale om en gevinst fra et spil, der er godkendt og kontrolleret af en myndighed i et EU/EØS-land, hvilket indebærer, at gevinsterne vil være skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Spillet antages i den situation at være godkendt og kontrolleret af myndighederne i sit oprindelsesland, hvor licensen til at udbyde spillet er udstedt.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 5.

Ad. Spørgsmål 6:

Spørger ønsker bekræftet, hvorvidt det vil ændre svaret på spørgsmål 5, såfremt EU-bookmakeren har købt væddemålet på bestilling fra spørger.

SKAT skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 5.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke vil gøre nogen forskel for besvarelsen af spørgsmål 5, hvorvidt EU-bookmakeren har købt væddemålet på bestilling fra spørgeren.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 6.

Ad. Spørgsmål 7:

Spørger ønsker bekræftet om online-spil indgået hos bookmakere hjemmehørende på og godkendt og kontrolleret af myndighederne på Isle of Man, vil være omfattet af reglerne om væddemål foretaget i EU hos godkendte og kontrollerede bookmakere, og dermed ikke omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

SKAT finder, at allerede fordi Isle of Man ikke er en medlemsstat i EU, og heller ikke omfattet af EF-trakatens frihedsrettigheder vedrørende tjenesteydelser, jf. traktatens artikel 49, jf. EU-protokol nr. 3 (11972B/PRO/3), som regulerer Kanaløerne og Isle of Mans forhold til EU, vil gevinster hidrørende fra spil udbudt af bookmakere, som er godkendt og kontrolleret af myndighederne på Isle of Man være skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Af EU-protokol nr. 3 artikel 2 fremgår det direkte, at "De rettigheder, som personer hjemmehørende i disse områder (kanaløerne og Isle of Man) under Det Forenede Kongerige (Storbritannien) nyder godt af, berøres ikke af Tiltrædelsesakten. Dog nyder de ikke godt af fællesskabsbestemmelserne vedrørende den fri bevægelighed af personer og tjenesteydelser.".

Repræsentanten har gjort gældende, at der foreligger to domme fra de svenske Länsrätter i Skåne og Östergötland, som bekræfter, at væddemål indgået hos bookmakere på Isle of Man, er omfattet af indkomstskattefrihed i Sverige, idet væddemålene betragtes som indgået gennem en godkendt EU-bookmaker.

De to domme fra Sverige omhandler pokerspil på hjemmesiden A.

A er et varemærke, som tilhører selskabet B Ltd. Udover ejerskabet til varemærket har B Ltd. tillige datterselskabet C Ltd.

Af dommene fremgår det, at det er B Ltd. der er kontraktsparten ved pokerspil på A.

B Ltd. er hjemmehørende på Cypern. Der er i sagen ikke oplysninger om, hvor B Ltd. har sin spillelicens fra.

Af dommene fremgår det endvidere, at det er C Ltd., der er kontraktsparten ved spil på sportskampe på A.

C Ltd. er hjemmehørende på Isle of Man, og har sin spillelicens herfra.

Länsrätterne i Skåne og Östergötland fandt, at C Ltd.´s forhold ikke har betydning for afgørelserne, idet der alene var tale om gevinster ved pokerspil.

Länsrätterne fandt endvidere, at det påhvilede skattemyndighederne at løfte bevisbyrden for, hvor B Ltd. har sin spillelicens fra. I mangel af tilstrækkelig beviser lagde Länsrätterne det til grund, at B Ltd. har sin spillelicens fra Cypern, hvorfra selskabet driver sin virksomhed.  

Det er på baggrund af ovenstående SKATs opfattelse, at de to domme ikke understøtter repræsentantens anbringender om, at væddemål foretaget hos bookmakere på Isle of Man kan betragtes som foretaget gennem en godkendt EU-bookmaker.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 7.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter