Dato for udgivelse
01 Feb 2010 14:00
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Jan 2010 12:19
SKM-nummer
SKM2010.79.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-190050
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Personalegoder, multimediebeskatning, Flere computere til rådighed
Resumé
Skatterådet bekræfter, at en arbejdsgiver kan stille såvel en stationær computer som en bærbar computer til rådighed for en ansat, idet der er en arbejdsmæssig begrundelse herfor samt at dette kan ske i forbindelse med en kontantlønsnedgang
Hjemmel
Ligningsloven § 16, stk. 12
Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 12

Henvisning
Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9

Spørgsmål

Vil en ansat person, der har meget rejseaktivitet (eller sommerbolig, som anvendes som 2. hjem) kunne købe både en stationær Pc og en bærbar Pc via en bruttolønsordning?

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Spørgers forslag

Ja

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 19.november 2009

Gebyret er registreret indbetalt d. 23. november 2009

Beskrivelse af de faktiske forhold

En del medarbejdere har forespurgt om, hvorvidt ovenstående mulighed er tilstede ud fra følgende:

Mange foretrækker at anvende en stationær Pc med en stor skærm og stort tastatur til arbejds- og private formål i hjemmet til daglig. Medarbejdere er ofte "ude af huset" i forbindelse med mødeaktivitet eller tjenstlige rejser. Her ville en bærbar computer være hensigtsmæssig - ligesom en bærbar ville være mere hensigtsmæssig ved skiftende opholdsadresse (bopæl og sommerbolig).

Arbejdsgiver kan stille bærbar Pc til rådighed, men Pc'en er "låst" og der må ikke ligge private ting på Pc'en, eksempelvis Homebankingnøgler o.a. Derfor foretrækkes en løsning via bruttolønsordningen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger anfører alene, at ordningen vil være fornuftsmæssig eftersom spørger gerne vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor fleksibilitet er i højsædet. Det vil være hensigtsmæssigt, at evt. rejsetid kan anvendes optimalt arbejdsmæssigt ved brugen af bærbar Pc og mobilt bredbånd.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

I bemærkningerne til L 199 af 22. april 2009, pkt. 2.7.7, er det anført, at:

..."Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende om arbejdstageren rent faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandet andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet..."

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Praksis:

I SKM2009.679.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en ansat ikke skal multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet en tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen.

I SKM2009.686.SR fandt Skatterådet ligeledes, at en ansat skal multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet eventuel tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen

Begrundelse:

Som anført i LL § 16, stk. 12, vil den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der til stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. skulle beskattes med et grundbeløb op 3.000 kr. (2010-niveau).

I bemærkningerne til lov om multimediebeskatning pkt. 2.7.2, er det anført, at…"Arbejdstagerens private rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende de pågældende multimedier, men ikke at arbejdsgiveren mv. direkte stiller multimedier til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn mv.'s private benyttelse. Der er således grænser for omfanget af multimedier, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel begrundelse, såsom at der rådes over flere boliger, for at medarbejderen får stillet flere af de samme goder til rådighed for privat benyttelse, (eksempelvis to computere, to telefoner eller to bredbåndsforbindelser), eller om der er tale om, at goderne reelt anses for stillet til rådighed direkte for den øvrige husstands beboere…"

Ud fra de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at der er en reel begrundelse for at arbejdsgiver ønsker at stille såvel en stationær computer og en bærbar computer til rådighed for den ansatte. SKAT lægger herved vægt på det oplyste om, at den stationære computer anvendes i hjemmet, og den bærbare computer kan anvendes på såvel tjenesterejser som ved mødeaktivitet mv. udenfor sædvanlig arbejdsplads. SKAT forudsætter derved, at computer nr. 2 ikke er stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige del af husstanden.

Når de ansattes i situation således vil modtage en bærbar computer udover en stationær computer medfører det, efter SKATs opfattelse, ingen ændring i, at de alene skal beskattes af et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau).

Multimediebeskatning og kontantlønsnedgang:

Efter praksis stilles der en række betingelser for etablering af en såkaldt kontantlønsnedgang (ofte misvisende kaldet en bruttotrækordning) for at skattemyndighederne ikke tilsidesætter en sådan aftale. I ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 anføres følgende betingelser;

  1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn
  2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale
  3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  4. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
  5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Der skal herudover være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko fx ved at den ansatte kan udtræde af ordningen, selvom arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med leverandøren.

Praksis:

I SKM2009 bekræftede Skatterådet, at der ikke skal ske multimediebeskatning af computer og telefon når der indgås tro og love erklæring om, at disse ikke må medtages på bopælen og derved alene er til rådighed på arbejdspladsen. Skatterådet bekræfter endvidere, at en arbejdsgiver kan stille 2 computere og 2 telefoner til rådighed for hver enkelt medarbejder, når der er en reel arbejdsmæssig begrundelse herfor samt at den ene telefon og den ene computer kan stilles til rådighed i forbindelse med en kontantlønsnedgang.

I SKM2005.157.LR godkendte Ligningsrådet en aftale om ændret vederlagssammensætning til arbejdsgiverbetalt ADSL-forbindelse. Ordningen indebar, at forskellige medarbejdergrupper fik forskellig lønnedgang.

I SKM2005.184.SR godkendte Skatterådet en bredbåndsordning, hvor ansatte en gang om året kunne vælge at deltage i ordningen, der indebar at de pågældende fik stillet bredbånd til gratis til rådighed af arbejdsgiveren, mod at den kontante løn fremadrettet blev reduceret med et fast beløb. Ordningen omfattede både funktionærer og timelønnede.

Begrundelse:

Efter SKATs opfattelse vil såvel den stationære computer som den bærbare Pc'er kunne indgå i en kontantlønsnedgang, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, herunder at arbejdsgiver er kontraktspart i forhold til leverandøren af computerne.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter