Dato for udgivelse
02 Feb 2010 12:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Jan 2010 14:58
SKM-nummer
SKM2010.95.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-185111
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Gældskonvertering, samlet ordning, småkrav, gæld, sikret, usikret
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en gældseftergivelse fra kapitalfonde var en samlet ordning og derfor skattefri. Skatterådet lagde vægt på, at 82 % af den usikrede gæld indgik i ordningen og det kun var småkrav, som ikke indgik i ordningen.

Hjemmel
Kursgevinstloven § 24
Reference(r)

Kursgevinstloven § 24

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 E.L.2.1.2

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at de nedenfor beskrevne gældskonverteringer skattemæssigt skal behandles som samlede ordninger, der ikke medfører beskatning, men alene underskudsbegrænsning, jf. ligningslovens § 15?

2. Hvis der svares nej til ovenstående bedes følgende besvaret:

Vil det være en samlet ordning, hvis den koncerninterne gæld på de 9,2 mio. euro i Holding B ApS indgår og dermed også konverteres til egenkapital? 

Svar

1. Ja.

2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Koncernen består af moderselskabet Holding A ApS og datterselskabet Holding B ApS.  Datterselskabet købte i september 2008 hele aktiekapitalen i Selskabsgruppe C, som består danske og udenlandske datterselskaber.

Selskab D er moderselskab for Holding A ApS. Selskab D ejes af kapitalfonde.

Der vedlægges som bilag 1 et koncerndiagram, som samtidig illustrerer såvel den eksterne som den interne finansiering i koncernen. Til finansiering af købet af Selskabsgruppe C optog Holding A ApS og Holding B ApS såvel eksterne som interne lån.

Den globale økonomiske krise har medført, at forventningerne ikke er blevet indfriet.

Dette har bl.a. betydet, at forpligtelser er blevet misligholdt og at afdrag på bankgæld ikke er blevet betalt rettidigt. Bankgælden består af underliggende gæld til 3 banker.

Holding A ApS og Holding B ApS fører derfor for nærværende forhandlinger med de største kreditorer med henblik på at opnå en frivillig ordning med sine kreditorer.

Efter overtagelsen af Selskabsgruppe C består den danske del af koncernen af 4 danske holdingselskaber og et driftsselskab, som alle er med i den tvungne danske sambeskatning. Der er ikke valgt international sambeskatning.

I den danske sambeskatningskreds forventes for 2009 en negativ skattepligtig sambeskatningsindkomst.

Der vedlægges som bilag 2 en oversigt over forventningerne til de danske selskabers resultater for 2009.

Holding B ApS har således følgende former for gæld, jfr. bilag 1:

- Bankgæld (ekstern gæld)

- Mezzaningæld (ekstern gæld)

- Moderselskabsgæld (intern gæld)

Holding A ApS har alene moderselskabsgæld til Selskab D.

Efter foreliggende oplysninger udgør Holding A ApS og Holding B ApS "gældfri værdi" € 70-90 millioner. Gruppens gæld udgør således et betydeligt større beløb end værdien.

Med hensyn til sikkerhed for lånene kan oplyses følgende:

  • Til sikkerhed for bankgæld er aktierne i den underliggende koncern stillet som pant. På baggrund af den nuværende estimerede værdi af gruppen, kan det ikke forventes, at bankerne ville kunne opnå fuld dækning for deres tilgodehavende, hvis der sker tvangsrealisation af pantet.
  • Mezzaninlångiveren har ikke egentlig pant, men en efterstillet ret, som sikrer en prioritetsstilling umiddelbart efter den sikrede bankgæld.  Såfremt bankerne opnår fuld dækning, vil mezzaningælden blive dækket før den koncerninterne gæld. Da en tvangsrealisation i den nuværende situation ikke forventes at kunne give fuld dækning til bankerne, må det konstateres, at prioritetsstillingen reelt er uden værdi for mezzaninlångiveren.
  • Alle koncernlån er usikrede og træder, som anført ovenfor, tilbage for mezzaningælden.

Rekonstruktionen 

Der er nu opnået principiel enighed med långiverne om en rekonstruktion efter følgende retningslinjer:

De nuværende ejere vil sammen med mezzaninlångiver kontant indskyde yderligere € 25,5 millioner som lån i Holding A ApS og Holding B ApS. Rentevilkårene vil svare til de vilkår, som gælder for bankgælden, og renten vil blive betalt ved tilskrivning til lånets hovedstol.

Fordelingen af nye lån mellem parterne er som følger:

1) Selskab D - € 18,8 millioner

2) Mezzanin långiver - € 6,1 millioner

3) Ledelsen - € 0,1 millioner.

Bankgælden

Bankgælden vil beløbsmæssigt blive opretholdt uændret på det nominelle beløb, men lånevilkårene vil blive justeret således:

  • Der vil ikke ske nogen reduktion af hovedstolen.
  • Der vil ikke ske nogen forlængelse af lånenes løbetid.
  • Der vil være en udskydelse af afdragene - dog uden at den samlede løbetid forlænges. For øjeblikket afdrages der kvartalsvis. Efter de ændrede betingelser vil de kvartalsvise afdrag blive suspenderet indtil den samlede gæld er mindre end 4,5 x EBITDA. Ifølge foreliggende beregninger forventes den samlede gæld at falde under 4,5 x EBITDA i 2013. Derefter vil afdragene skulle genoptages.
  • For øjeblikket er det et krav, at alle renter betales kontant. Efter de ændrede vilkår skal låneomkostninger betales kontant, mens renter på kassekreditlignende vilkår løbende vil blive tillagt hovedstolen op til den låneramme, som er aftalt på forhånd.  Der beregnes rente af den til enhver tid værende restgæld. Disse ændrede vilkår vil være gældende indtil gruppens samlede gæld udgør mindre end 4,5 x EBIDTA, på hvilket tidspunkt alle rentebetalinger igen skal ske kontant.
  • Der vil ske en forhøjelse af rentesatsen med 0,50 % point. De nuværende rentesatser varierer fra Euribor plus 2,75 % til Euribor plus 3,75 %. Ifølge de ændrede vilkår vil disse satser variere mellem Euribor plus 3,25 % til Euribor plus 4,25 %.
  • Bankgælden sikres en tillægsrente i form af warrants op til 5 % af gruppens egenkapital efter et frasalg, men kun hvis Selskab D opnår 8 % i afkast af sin samlede investering.
  • Sikkerhedsstillelsen vil være uændret.

Mezzaningælden

De ændrede vilkår for mezzaningælden vil medføre følgende:

  • Den eksisterende mezzaningæld på € 27 millioner (inklusiv akkumulerede renter) vil blive konverteret til anpartskapital.  Der vil på baggrund af gruppens nuværende værdi alene blive udstedt 1 anpart af nominelt € 1 til mezzaninlångiveren, som betaling for konverteringen.
  • Anparten, der udstedes af Holding B ApS, vil ved en ombytning blive ombyttet med 1 anpart i Holding A ApS.
  • Mezzaninlångiveren vil indskyde nye lån med € 6,6 millioner.
  • Mezzaninlångiveren vil af Selskab D købe et tilstrækkeligt antal anparter til at blive ejer af 22 % af Holding A ApS efter at alle rekonstruktionerne er gennemført. Købsprisen for disse anparter vil udgøre et symbolsk beløb på € 1, idet værdien af gruppen på nuværende tidspunkt kun er symbolsk. 

Koncerngæld

De ændrede vilkår for koncerngælden er følgende:

  • De eksisterende koncernlån på € 44 millioner (inklusiv akkumulerede renter) vil blive konverteret til anpartskapital i Holding A ApS.  Der vil på baggrund af gruppens nuværende værdi alene blive udstedt 1 anpart af nominelt € 1.
  • Det eksisterende koncernlån på € 44 millioner (inklusiv akkumulerede renter) konverteres til anpartskapital i Holding B ApS.  Der vil på baggrund af gruppens nuværende værdi alene blive udstedt 1 anpart af nominelt € 1 til moderselskabet.
  • Selskab D indskyder nye lån for € 18,8 millioner.
  • Selskab D sælger eksisterende anparter til mezzaninlångiveren i tilstrækkeligt omfang til, at mezzaninlångiveren opnår en 22 % ejerandel efter at rekonstruktionerne er gennemført. Købsprisen for disse anparter vil være et symbolsk beløb på € 1, idet værdien af gruppen for øjeblikket kun er symbolsk.

Rekonstruktionsplanen

Rekonstruktionen vil således omfatte følgende trin, der alle vil blive gennemført simultant:

1) Koncerngælden i Holding A ApS vil fuldt ud blive konverteret til anpartskapital til en skønsmæssig værdi af € 1.

2) Såvel mezzaningælden som koncerngælden til Holding A ApS vil fuldt ud blive konverteret til anpartskapital til markedsværdien (€ 1 pr. lån) i Holding B ApS.

3) Mezzaninlångivers anpart på € 1 i Holding B ApS vil blive ombyttet med en anpart pålydende € 1 i Holding A ApS.

4) Mezzaninlångiver (€ 6,1 millioner), Selskab D (€ 18,8 millioner) og ledelsen (€ 0,1 million) vil udlåne yderligere € 25 millioner til Holding B ApS.

5) Præferenceaktierne vil blive konverteret til almindelige A-aktier på en "en til en basis" i Holding A ApS.

6) Mezzaninlångiver vil fra Selskab D købe tilstrækkeligt med anparter til at opnå en 22 % ejerandel i Holding A ApS. Købsprisen for disse anparter vil være markedsværdien der er estimeret til € 1.

7) Ledelsen vil af Selskab D købe tilstrækkeligt med anparter til at opnå en 0,4 % ejerandel i Holding A ApS. Købsprisen for disse anparter vil være markedsværdien, der er estimeret til € 1.

8) Bankerne vil acceptere de justerede vilkår og vil få ret til at deltage med op til 5 % af værdien ved frasalg.

 

Spørger har ved mail af 8. december 2009 oplyst følgende:

Værdiansættelsen af datterselskaberne i koncernen

Værdiansættelsen er udarbejdet ved anvendelse af DCF-metoden (tilbagediskontering af forventet fremtidig indtjening) samt ved anvendelse af EV/EBITDA multipler (sammenlignelige handler). Det er på baggrund af disse beregninger vor opfattelse, at en værdiindikation på EUR 70-90 mio. for den gældfrie virksomhed (enterprice value) i det nuværende marked virker sandsynlig.

Værdiansættelse er behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed og vor værdiindikation er således kun udtryk for en overordnet rettesnor for et rimeligt værdiniveau. Den eneste måde at bestemme virksomhedens "sande" værdi er ved at teste værdien i markedet og finde ud af hvad interesserede købere er villige til at betale. Dette har ikke været muligt, da virksomheden ikke er til salg.

Værdiansættelse ved hjælp af DCF-metoden og multipler tager ikke højde for at værdiansættelsen i skattemæssig henseende skal tage udgangspunkt i et tvangsrealisationsscenarie. Det er vor opfattelse, at en værdiansættelse i et tvangsrealisationsscenarie kun kan gennemføres ved at teste værdien i markedet. Det er derfor ikke muligt for os at give en præcis værdiindikation i tvangsrealisationsscenariet, men alene muligt for os at konkludere, at virksomhedens værdi i denne situation maksimalt kan være EUR 90 mio. og sandsynligvis vil være lavere, da potentielle købere må forventes at udnytte at sælger befinder sig i en tvangssalgssituation.

I forbindelse med det bindende svar, skal vi anmode Skatterådet om at gennemføre besvarelsen under den forudsætning at virksomhedens værdi på gældfri basis er EUR 90 mio. Det bemærkes, at bankerne fortsætter udlånet under forudsætning af, at Mezzaninlån og koncernlån konverteres til egenkapital, hvilket efter vores opfattelse indikerer, at bankerne anser hele deres tilgodehavende på 95,5 mio. Euro for sikret.

Yderligere oplysninger vedr. kreditorerne

Den koncerninterne gæld i Holding B ApS, udgør pr. 30. september 2009 EUR 9,2 mio. specificerer sig således:

X Holding A/S, EUR 3,0 mio.

Y Ltd, EUR 6,2 mio.

Herudover har Holding B ApS leverandørgæld m.m. på EUR 0,8 mio.

For det tilfældes skyld, at Skatterådet skulle være af den opfattelse, at den koncerninterne gæld på ovennævnte 9,2 mio. Euro bevirker, at der ikke kan være tale om en samlet ordning (idet det er mere end blot småkrav, der holdes udenfor ordningen), skal vi anmode om at få besvaret, om det vil være en samlet ordning, hvis den koncerninterne gæld på de 9,2 mio. Euro indgår og dermed også konverteres til egenkapital. 

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Vores opfattelse

Rekonstruktionerne indebærer, at mezzaningælden til tredjemand, koncerngælden i Holding B ApS og koncerngælden i Holding A ApS konverteres fuldt ud til anpartskapital.

Gældskonverteringerne indebærer gældsfrigørelser, idet gældens nominelle værdi overstiger kursværdien på konverteringstidspunktet.

Udgangspunktet i medfør af kursgevinstlovens § 24 er følgelig, at såfremt gældskonverteringerne ikke kan anses for "samlede ordninger", vil disse være skattepligtige for debitorselskaberne, medmindre der er tale om koncerngæld, jfr. kursgevinstlovens § 8.

Hvis der på den anden side er tale om samlede ordninger, vil gældskonverteringerne ikke være skattepligtige for debitorselskaberne, så længe fordringerne ikke nedskrives til et lavere beløb end værdien for kreditor. I stedet vil gældseftergivelserne medføre underskudsbegrænsning, jfr. ligningslovens § 15, stk. 2, medmindre der er tale om koncerngæld.

Ved en samlet ordning forstås ifølge Ligningsvejledningen afsnit E.L.2.1.2 som udgangspunkt en ordning, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Men en samlet ordning kan også omfatte tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig lighed f.eks. fordi småkrav holdes udenfor og får fuld dækning.

I det foreliggende tilfælde vil hele koncerngælden blive konverteret til anpartskapital i Holding A ApS.

I Holding B ApS vil koncerngælden og mezzaningælden til tredjemand blive konverteret til anpartskapital.

Det er vores opfattelse, at disse gældskonverteringer skal behandles som samlede ordninger. Dette skyldes, at der i begge tilfælde er tale om, at hele den usikrede gæld konverteres.

Der er ikke stillet sikkerhed for koncerngælden.

Mezzaningælden er ikke en del af hovedkreditors pantesikkerhed, og mezzaninkreditor har således ingen mulighed for selv at disponere over pantet. Det er derfor vores opfattelse, at mezzaninkreditor skal anses for at være usikret i forhold til bedømmelsen af, om der er tale om en samlet ordning.

Bankkreditorerne har pantsikkerhed i aktierne i den underliggende koncern. Det forhold, at pantet på nuværende tidspunkt formentlig ikke ved en tvangsrealisation vil kunne dække panthavers fordring fuldt ud, ændrer efter vores opfattelse ikke på, at der er tale om sikret gæld. Pantsikkerheden medfører endvidere, at bankkreditor ikke deltager i konverteringen, men alene justerer sine lånebetingelser.       

Det er vores opfattelse, at de beskrevne gældskonverteringer ikke medfører beskatning i hverken Holding A ApS eller i Holding B ApS, idet hele den usikrede gæld i begge selskaber deltager i konverteringen.

Vores synspunkt støttes af følgende afgørelser:

TfS 2002.510, hvor der var anmodet om bindende forhåndsbesked om de skattemæssige konsekvenser af en eftergivelse af et dansk datterselskabs gæld til henholdsvis dets tyske moderselskab og et andet koncernselskab.

Det fremgår bl.a. af SKATs udtalelse i sagen, at Ligningsrådet og Landsskatteretten i flere sager har konkluderet, at hvis mere end 50 % af de usikrede kreditorer deltager i ordningen, så vil denne blive betragtet som en samlet ordning, jfr. også afgørelserne i TfS 1997.834 LR og TfS 1997.653 LSR. I TfS 1994.834 LR udgjorde den konverterede gæld 64 % af den samlede gæld. I TfS 1997.653 LSR var der konverteret 53 % af den samlede gæld. 

Det afgørende er ikke, hvor mange af kreditorerne, der deltager i ordningen, men hvor stor en andel af den samlede usikrede gæld, der er repræsenteret.

Idet mere end 50 % af de usikrede kreditorer i nærværende tilfælde konverterer deres tilgodehavender til anpartskapital, er der efter vores opfattelse tale om samlede ordninger i både Holding A ApS og i Holding B ApS.

En anden betingelse er, at fordringerne ikke reduceres til under værdien for kreditor. Værdien af gælden skal i disse tilfælde afspejle det provenu, som kreditor ville kunne forvente ved en likvidation af debitorselskabet.

Det er vores opfattelse, at de usikrede kreditorer ikke ville kunne forvente nogen form for dækning ved en likvidation af Holding B ApS og Holding A ApS.

Derfor er det efter vores opfattelse tilstrækkeligt, at de usikrede kreditorer ved konverteringen, hver modtager en anpart på nominelt € 1 for at kunne opfylde betingelsen om, at fordringerne ikke er reduceret til under værdien for kreditor.

Det er følgelig vores opfattelse, at de skattemæssige konsekvenser af gældsrekonstruktionen er således:

  • I Holding A ApS' rekonstruktion deltager hele den usikrede gæld i ordningen og ordningen opfylder derfor betingelsen om at være en samlet ordning.
  • Da debitorselskabet ikke har nogen positiv egenkapital og fordringen derfor ikke reduceres til under den værdi, den har for kreditor, vil gevinsten (der vil modsvare anpartshavers tab på fordringen) ikke være skattepligtig for debitor.
  • Der er alene tale om koncerngæld, og der vil derfor i stedet ske underskudsbegrænsning, såfremt kreditor i sit hjemland har fradrag for tabet.
  • For så vidt angår Holding B ApS deltager alle de usikrede kreditorer (det vil sige moderselskabet og mezzaninkreditor) i ordningen. Hovedkreditor er sikret med pant i aktierne i den underliggende koncern og behøver derfor ikke at deltage i ordningen.

Det er følgelig vores opfattelse, at konverteringen af de usikrede fordringer til anpartskapital, skattemæssigt skal behandles som en samlet ordning.

 

Da debitorselskabet ikke har positiv egenkapital og idet fordringerne ikke reduceres til under den værdi de har for kreditor, er det vores opfattelse, at gældseftergivelsen ikke vil medføre skattepligt for debitor, men underskudsbegrænsning i Holding B ApS, for så vidt angår mezzaningælden.

 

For så vidt angår koncerngælden, vil den danske koncernkreditor, jfr. kursgevinstlovens § 4 stk. 1 ikke kunne fradrage det ved konverteringen opståede tab og debitor er derfor jfr. kursgevinstlovens § 8 stk. 1 skattefri af gevinsten.

 

Tilsvarende vil der, for så vidt angår denne gæld, heller ikke skulle ske reduktion af fremførselsberettiget underskud, jfr. ligningslovens § 15 stk. 2.

Afslutning    

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmålet kan besvares med, at der både i forhold til Holding A ApS og Holding B ApS er tale om samlede ordninger, som ikke medfører beskatning, men underskudsbegrænsning i medfør af ligningslovens § 15 for så vidt angår mezzaningælden.

SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne gældskonvertering for de to selskaber skattemæssigt er to samlede ordninger, der ikke medfører beskatning, men alene underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15.

Hvorvidt der er tale om en skattefri samlet ordning afgøres ud fra kursgevinstlovens § 24.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 24:

Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

Praksis vedr. hvornår der er tale om en samlet ordning

TfS 2000.605.ØLR

I denne sag gjorde skatteyder gældende, at en gældseftergivelse ikke var skattepligtig, idet der var tale om en samlet ordning, der omfattede 2/3 af de usikrede gældsforpligtelser. Skatteministeriet gjorde gældende, at gældseftergivelsen var skattepligtig, da der ikke kunne være tale om en samlet ordning, når den ikke omfattede en kreditor, hvis krav udgjorde ca. 1/3 af skatteyderens samlede usikrede gældsforpligtelser.

Landsretten fandt, at der ikke var tale om en samlet ordning, da den ikke omfattede den kreditor, hvis usikrede tilgodehavende udgjorde den sidste tredjedel af de usikrede gældsforpligtelser.

Dommen blev efterfølgende anket til Højesteret, hvor der blev fremlagt nye oplysninger, der førte til et andet resultat (SKM2001.347.HR).

Skatteministeriet har kommenteret Højesterets dom i SKM2001.179.DEP.

SKM2001.179.DEP

I kommentaren kommer Skatteministeriet ind på, hvilke konsekvenser dommene fra Østre Landsret og Højesteret har for andre sager og hvad Skatteministeriet mener, der er gældende praksis:

"Østre Landsrets dom i sagen og den efterfølgende højesteretsdom, hvorved ministeriet tog bekræftende til genmæle, ændrer heller ikke ved den praksis om, at en gældseftergivelse som udgangspunkt mindst skal omfatte halvdelen af den usikrede gæld, samt at kun småkrav kan udeholdes. Gælden til Frørup Andelskasse var ikke et sådant småkrav."

Landsskatterettens praksis efter SKM2001.179.DEP

Landsskatterettens praksis har været svingende for, hvilke kriterier, der skal ligges til grund ved vurderingen af, om der er tale om en samlet ordning.

I SKM2003.226.LSR følger Landsskatteretten den praksis som Skatteministeriet ligger op til i SKM2001.179.DEP. Dvs. der sker en vurdering af, hvorvidt ordningen omfatter mindst halvdelen af den usikrede gæld og at det kun er småkrav, der ikke indgår i ordningen.

I SKM2006.250.LSR lagde Landsskatteretten alene vægt på, at den samlede ordning udgjorde mere end 50 % af den samlede gældsmasse.

Skatterådets praksis

Skatterådet har i SKM2007.677.SR konkret taget stilling til efter hvilke kriterier, der skal vurderes ved afgørelses af, om der er tale om en samlet ordning.

I sagen omfattede den samlede ordning 67,7 % af den usikrede gæld, og der var to kreditorer med et samlet krav på 28,8 % af den usikrede gæld, der ikke indgik i ordningen.

SKAT fandt, at den fortolkning, der fremgår af SKM2001.179.DEP skulle følges i sagen. SKAT vurderede, at kravet på de 28,8 % ikke var et småkrav og at den samlede ordning derfor var skattepligtig. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

Praksis vedr. hvad der skal medregnes til sikret gæld

I TfS 1997, 653 LSR vurderede landsskatteretten, hvorvidt en gældspost i et datterselskab, hvor moderselskabet kautionerede for gælden, kunne anses som sikret gæld.

Landsskatteretten konkluderede følgende:

"I relation til kursgevinstlovens § 6 A fandt Landsskatteretten herefter. At A A/S' gæld til G Bank måtte anses for særligt og tilstrækkeligt sikret gæld, jf. pkt. 29 i cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992. Der var her herved lagt vægt, at påtagelse af kaution måtte anses for en sikkerhedsret på linje med håndpanteret, og at en konkret bedømmelse af moderselskabets økonomiske forhold på tidspunktet for gældsnedsættelsen viste, at moderselskabet på daværende tidspunkt uden problemer kunne have indfriet kautionsforpligtelsen på 400.000 kr."

Det fremgår af kendelsen, at det skal vurderes, om en gæld kan anses for særligt og tilstrækkeligt sikret gæld, så den kan indgå i vurderingen af den samlede ordning som sikret gæld. Der skal foretages en konkret vurdering af, om dét der er sikkerhed i dækker gælden.

Vurdering af gældskonverteringen i forhold til Holding A ApS

SKAT har lavet følgende opstilling af den usikrede gæld i Holding A ApS på baggrund af det oplyste af rådgiver:

Kreditorer

mio. euro

i %

Selskab D (del af ordning)

42,8

96,61

Anden gæld (del af ordning)

1,2

2,71

Management (del af ordning)

0,3

0,68

I alt

44,3

100,00

Det er oplyst, at hele den usikrede gæld i Holding A ApS vil indgå i ordningen. Ordningen opfylder herved betingelsen om at være en samlet ordning omfattet af kursgevinstlovens § 24.

Vurdering af gældskonverteringen i forhold til Holding B ApS

SKAT har lavet følgende opstilling af den usikrede gæld i Holding B ApS på baggrund af det oplyste af rådgiver:

Kreditorer

mio. euro

i %

X Holding A/S - datterselskab*

3,0

3,47

Y Ltd. - datterselskab*

6,2

7,17

Bankgæld **

5,5

6,36

Leverandørgæld m.m.

0,8

0,92

Mezzaningæld (del af ordning)

27,0

31,21

Koncernlån (del af ordning)

44,0

50,87

I alt

86,5

100,00

* Det er SKATs vurdering, at de to datterselskabskreditorers usikrede gæld skal vurderes hver for sig. Der er efter SKATs vurdering ikke holdepunkter i selve kursgevinstloven eller i bemærkningerne til at fravige dette, og udgangspunktet er derfor, at der er tale om to selvstændige kreditorer.

** Det er SKATs opfattelse med baggrund i TfS 1997, 653 LSR, at der konkret skal tages stilling til, om pantet i datterselskabsaktierne dækker bankgælden. SKAT har lagt vægt på, at det er oplyst, at pantet i datterselskabsaktierne maksimalt vil have en værdi på 90 mio. euro, mens bankgælden lyder på 95,5 mio. euro. Forskellen på 5,5 mio. euro kan ikke betegnes som sikret gæld, når der ikke er dækning i pantet i datterselskabsaktierne. SKAT har derfor valgt at medregne den del af bankgælden, der ikke er sikret af pantet i datterselskabsaktierne, som usikret gæld.

Det fremgår af det oplyste, at 82,08 % af den usikrede gæld i Holding B ApS vil indgå i ordningen. Dette medfører, at betingelsen, om at ordningen mindst skal omfatte 50 % af den usikrede gæld, er opfyldt, jf. TfS 2000.605.ØLR og SKM2001.179.DEP.

Det fremgår af det oplyste, at de kreditorer, der ikke vil indgå i ordningen, har hhv. 3,47 %, 7,17 %, 6,36 % og 0,92 % af den usikrede gæld. Det er SKATs vurdering, at disse krav kan sidestilles med småkrav.

SKAT finder på baggrund af ovenstående, at der vil være tale om en samlet ordning for Holding B ApS, der er omfattet af kursgevinstlovens § 24.

SKAT skal bemærke, at der ikke er taget stilling til værdien af aktiverne og passiverne i Holding A ApS og Holding B ApS, og at der ikke er taget stilling til eventuelle skattemæssige konsekvenser af ændringen af rentesatserne på banklånene.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 1, da der er tale om en samlet ordning omfattet af kursgevinstlovens § 24, hvilket medfører at der skattemæssigt alene vil ske begrænsning af skattemæssige underskud, jf. ligningslovens § 15.

Spm. 2 bortfalder, da der er svaret ja til spm. 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter