Dato for udgivelse
02 Feb 2010 13:17
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Jan 2010 15:30
SKM-nummer
SKM2010.99.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-168434
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Personalegoder, multimediebeskatning
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers personale skal betale multimedieskat, selv om de har underskrevet erklæring om, at de ikke benytter mobil og bærbar PC til privat brug, og de har egen betalt internetforbindelse.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers medarbejdere, der kører rundt i landet, skal betale multimedieskat når der i tjenestebilerne er installeret en PC, der opbevares i hjemmet om natten for at undgå tyveri fra bilen, såfremt medarbejderne kan anses for at være på tjenesterejse og opfylder kriterierne, der stilles i forbindelse hermed som angivet i SKM2009.680.SR.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers medarbejdere skal betale multimedieskat, når de hjemtager en bærbar PC og/eller mobiltelefon, der til daglig i tjenestetiden, fungerer som alm. fastnettelefon, som de anmodes om at tage med hjem pga. stor tyveririsiko.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at medarbejderne skal betale multimedieskat, når de i forbindelse med tjenesterejser hjemtager mobiltelefoner der til daglig fungerer som fastnettelefoner, selv om de har underskrevet en erklæring om, at telefonen ikke benyttes privat, da telefonen må bruges til korte, private samtaler.

Endeligt kunne Skatterådet henvise til sagsfremstillingen og begrundelsen vedrørende krav om stikprøvekontrol i de tilfælde, hvor medarbejderen underskriver erklæring om, at telefonen ikke benyttes til privat brug og/eller at den bærbare PC ikke hjemtages.

Hjemmel
Ligningsloven § 16
Reference(r)
-
Henvisning
Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.

Spørgsmål

1. Hvis spørgers personale har underskrevet erklæring om, at de ikke benytter mobil og bærbar PC til privat brug, og de har eget betalt internetforbindelse, skal de så betale multimedieskat?

2. Skal spørgers medarbejdere, der kører rundt i landet, betale multimedieskat når der i tjenestebilerne er installeret en PC, der opbevares i hjemmet om natten for at undgå tyveri fra bilen?

3. Skal spørgers medarbejdere betale multimedieskat, når de hjemtager en bærbar PC og/eller mobiltelefon, der til daglig i tjenestetiden, fungerer som alm. fastnettelefon, som de anmodes om at tage med hjem pga. stor tyveririsiko?

4. Skal medarbejderne betale multimedieskat, når de i forbindelse med tjenesterejser hjemtager mobiltelefoner der til daglig fungerer som fastnettelefoner, når de har underskrevet en erklæring om, at telefonen ikke benyttes privat?

5. I de tilfælde, hvor medarbejderen underskriver erklæring om, at telefonen ikke benyttes til privat brug og/eller at den bærbare PC ikke hjemtages, stille der da krav om stikprøvekontrol f.eks. kontrol af én dag pr. år for hver medarbejder?

Svar

1. Ja

2. Nej, såfremt medarbejderne kan anses for at være på tjenesterejse og opfylder kriterierne, der stilles i forbindelse hermed som angivet i SKM2009.680.SR

3. Ja

4. Ja

5. Se sagsfremstilling og begrundelse

Skatterådets afgørelse

1. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling

2. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling

3. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling

4. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling

5. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ad. spm. 1:

Personalet har hver 5. uge rådighedsvagt i hjemmet, og det er et krav fra spørger, at de hjemtager mobiltelefon og bærbar PC til formålet. Spørger har oplyst, at de ansatte har hver deres PC, hvorpå der er særligt programmel.

Ad. spm. 2:

Spørger har medarbejdere, der bruger det meste af deres arbejdstid på vejene. Medarbejdernes geografiske arbejdsområder er opdelt under hensyntagen til, hvor de bor privat. For at spare tid og udgifter hjemtager de som oftest deres bil, da det vil være uhensigtsmæssigt at køre til tjenestestedet morgen og aften for at hente/aflevere bilerne. En medarbejder med hjemadresse i Middelfart og tjenestested i Skanderborg, udfører f.eks. opgaver i Sønderjylland. Når de hjemtager en PC, bliver den ikke benyttet hjemme, og der er underskrevet erklæring om, at den ikke benyttes fra hjemmet.

Ad. spm. 3:

Nogle medarbejdere arbejder på tilsynskontorer. Som regel kommer medarbejderne kun på det ordinære tjenestested 1-2 gange ugentlig. De resterende dage er de på tilsyn, hvor de kører direkte mellem bopælen og tilsynskontoret. Hvis medarbejderne skulle omkring det faste tjenestested før og efter, vil det medføre en del ekstra arbejdstid (over- og merarbejde), idet medarbejderne skal være tilgængelige på tilsynsstedet. Medarbejderen har underskrevet erklæring om at mobiltelefoner og PC'er, der tages med hjem, ikke benyttes privat. 

Ad. spm. 4:

På flere af spørgers tjenestesteder har man valgt udelukkende at benytte mobiltelefoner. Disse telefoner fungerer således både som fastnettelefoner og som mobiltelefoner. Som fastnettelefoner på andre tjenestesteder har medarbejderne også her tilladelse til at benytte telefonerne til korte private meddelelser. I det tilfælde, at en medarbejder skal på tjenesterejse og det kræves at spørger kan komme i kontakt med vedkommende, er han/hun nødsaget til at tage mobiltelefonen med hjem, såfremt han ikke kommer forbi tjenestestedet på hjemvejen og kan lægge mobiltelefonen på arbejdspladsen. Der vil være tale om direkte forskelsbehandling af medarbejderne, hvis medarbejderne med en fastnettelefon på kontoret kan foretage et privat opkald, og medarbejderen med mobiltelefon på kontoret ikke kan, eller hvis spørger skal indberette alle medarbejdere der arbejder på tjenestesteder, hvor mobiltelefoner benyttes som fastnettelefoner. Medarbejderne har underskrevet erklæring om, at telefonen ikke benyttes privat, men på enkelte kontorer er der udelukkende mobiltelefoner, og i dagligdagen bliver de brugt som fastnettelefonerne og dermed også til korte private opkald til f.eks. børneinstitution o.lign.

Ad. spm. 5:

Spørger er ikke i stand til at få opkaldslister fra teleselskaberne, hvoraf hele telefonnummeret fremgår (Persondatalovens bestemmelser). Det vil derfor ikke være muligt på nuværende tidspunkt nøjagtigt at kontrollere, hvilke numre der er blevet ringet til fra de enkelte telefoner.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger forbereder sig på at kunne administrere den multimediebeskatningslov, der blev vedtaget den 28. maj 2009 og som træder i kraft den 1. januar 2010. De har informeret deres medarbejdere om konsekvenserne af loven men har fået en del henvendelser med spørgsmål, som de ikke umiddelbart kan svare på, hvorfor de beder SKAT om et bindende svar.

Spørger mener, at spørgsmål 1-4 skal besvares med ja, og spørgsmål 5 med nej.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed for en ansat af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis:

SKM2009.680.SR:

Skatterådet kunne bl.a. ikke bekræfte, at den private rådighed af en PC kan afkræftes, hvis medarbejderen tager sin PC med hjem og udelukkende anvender den til erhvervsmæssigt brug og har underskrevet en tro- og loveerklæring. Formodningen kunne dog afkræftes, såfremt der er tale om, at medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få stillet PC'en til rådighed på en tjenesterejse, og PC'en kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere PC'en på arbejdspladsen.

Skatterådet kunne bekræfte, at den private rådighed over en mobiltelefon kunne afkræftes, hvis medarbejderen tager den med hjem og kun anvender den til erhvervsmæssigt brug, da spørger havde oplyst, at der ville blive udarbejdet en tro- og loveerklæring, samt at der vil blive ført kontrol med, at mobiltelefonen kun benyttedes erhvervsmæssigt. Spørger oplyste endvidere, at mobiltelefonen var nødvendig for arbejdets udførelse, da arbejdstagerne skulle stå til rådighed for spørger samt ville have behov for telefonen for at kunne færdiggøre arbejdet hjemme.

Begrundelse:

Spørgsmål 1:

Hvis spørgers personale har underskrevet erklæring om, at de ikke benytter mobil og bærbar PC til privat brug, og de har egen betalt internetforbindelse, skal de så betale multimedieskat?

PC'er og mobiltelefoner er omfattet af multimediebeskatningen, jf. LFB 2009-04-22 nr. 199 pkt. 2.7.2 (L 199):

" Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder:

- Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler for fri telefon omfattes både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »visnummerfunktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Herudover omfattes selve telefonapparatet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Multimediebeskatningen omfatter derimod ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej. Tilskud til telefon medregnes som hidtil fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2. Multimediebeskatningen omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.

- Computer med sædvanligt tilbehør - det vil sige computer inkl. sædvanligt tilbehør, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard. Eksempelvis vil en 50 tommer fladskærm med indbygget tv-tuner eller en avanceret fotoprinter ikke blive anset for sædvanligt tilbehør. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug ved arbejdet."

Når der er tale om en PC, er det meget vanskeligt at bevise, at der ikke er rådighed over den til privat anvendelse, jf. L 199:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

Det fremgår endvidere af L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen (SKATs fremhævning). Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

En erklæring er således ikke tilstrækkeligt til at afkræfte den private rådighed af en PC, der tages med hjem.

Allerede fordi medarbejderne vil blive beskattet af PC'en, er det ikke relevant at vurdere, hvorvidt der er privat rådighed over mobiltelefonen, da multimediebeskatningen sker med et samlet beløb på 3.000 kr. (2010-niveau), uanset om arbejdsgiveren stiller et eller flere multimedier til rådighed for de ansatte.

Spørger har oplyst, at der er tale om, at personalet har vagter hver 5. uge, og der er et særligt program på PC'en. Imidlertid har de ansatte hver deres PC, hvorfor dette personale ikke kan falde ind under undtagelsen for multimediebeskatning for arbejdstagere, der i ny og næ tager PC med særligt programmel med hjem, da det endvidere er et krav, at der kun skal være et begrænset antal af PC'ere til rådighed for hjemlån.

SKAT kan oplyse, at Skatterådet udtalte i SKM2009.680.SR:

"Vedrørende en mobiltelefon er der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

  • Telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet
  • Der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.
  • Telefonen rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.
  • Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt."

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja.

Spørgsmål 2:

Skal Spørgers medarbejdere, der kører rundt i landet, betale multimedieskat når der i tjenestebilerne er installeret en PC, der opbevares i hjemmet om natten for at undgå tyveri fra bilen?

Som ovenfor nævnt under spørgsmål 1 kan den private rådighed af en PC ikke afkræftes ved en erklæring, og da PC'en tages med hjem, skal der derfor som udgangspunkt ske multimediebeskatning. Det har ikke betydning, at grunden til at PC'en opbevares i hjemmet er risikoen for tyveri.

Af SKM2009.680.SR fremgår det, at formodningen for privat rådighed kan afkræftes i forbindelse med en tjenesterejse:

"Såfremt der er tale om, at medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få stillet PC'en til rådighed på en tjenesterejse, og PC'en kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere PC'en på arbejdspladsen, så kan formodningen afkræftes, jf. L 199:

"Et andet eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen."

Det er således bl.a. en betingelse for, at man kan afkræfte formodningen for privat rådighed, at vedkommende ikke uden unødigt besvær kan enten hente multimediet på arbejdspladsen inden afrejsen eller aflevere det igen på arbejdspladsen.

Forarbejderne omtaler ikke, hvornår der nærmere foreligger en sådan situation, ligesom der ikke findes afgørelser på spørgsmålet.

Det må imidlertid afhænge af en konkret vurdering i den enkelte situation, hvorvidt betingelsen om, at multimediet ikke kan afleveres på arbejdspladsen uden unødigt besvær, er opfyldt. Der kan efter SKATs opfattelse bl.a. lægges vægt på tidspunkt for afrejse eller hjemkomst, rejsens længde, arbejdstidens længde, det benyttede transportmiddel til at aflevere multimediet på arbejdspladsen, den yderligere afstand, der skal tilbagelægges, den yderligere tid der skal benyttes, økonomiske faktorer og andre praktiske forhold.

I skattemæssig sammenhæng er definitionen på en tjenesterejse, når en arbejdsgiver midlertidigt udsender medarbejderen til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads.

Når en arbejdstager ikke har en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejder på skiftende arbejdssteder, er der ikke tale om en tjenesterejse i skattemæssig forstand."

Såfremt spørgers medarbejdere kan anses for at være på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen, er de ikke omfattet af multimediebeskatningen.

Der er ikke tilstrækkelige oplysninger om de enkelte medarbejdere til at vurdere, om de i den konkrete situation opfylder betingelserne for at være på tjenesterejse.

SKAT skal bemærke, at arbejdstagerne skal have et fast arbejdssted, hvis de skal kunne anses for at være på tjenesterejse.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med nej, såfremt medarbejderne kan anses for at være på tjenesterejse og opfylder kriterierne, der stilles i forbindelse hermed, som er angivet i SKM2009.680.SR.

Spørgsmål 3:

Skal spørgers medarbejdere betale multimedieskat, når de hjemtager en bærbar PC og/eller mobiltelefon, der til daglig i tjenestetiden, fungerer som alm. fastnettelefon, som de anmodes om at tage med hjem pga. stor tyveririsiko?

Det har ikke betydning, at multimedierne hjemtages på grund af en stor risiko for tyveri på arbejdspladsen, og der henvises derfor til besvarelsen af spørgsmål 1.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ja.

Spørgsmål 4:

Skal medarbejderne betale multimedieskat, når de i forbindelse med tjenesterejser hjemtager mobiltelefoner, der til daglig fungerer som "fastnet"-telefoner, når de har underskrevet en erklæring om, at telefonen ikke benyttes privat?

Som nævnt ovenfor under spørgsmål 2, skal der ikke ske beskatning af en mobiltelefon, der tages med hjem i forbindelse med en tjenesterejse, når medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen.

For en mobiltelefons vedkommende, skal der endvidere underskrives en tro og loveeklæring, og arbejdsgiveren skal føre kontrol med, at mobiltelefonen faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.

Da spørger har oplyst, at medarbejderne har tilladelse til at benytte telefonerne til korte private meddelelser, er der ikke tale om, at mobiltelefonen kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og derfor er formodningen for den private rådighed ikke afkræftet.

Der skal således ske multimediebeskatning.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ja.

Spørgsmål 5:

I de tilfælde, hvor medarbejderen underskriver erklæring om, at telefonen ikke benyttes til privat brug og/eller at den bærbare PC ikke hjemtages, stilles der da krav om stikprøvekontrol f.eks. kontrol af én dag pr. år for hver medarbejder?

Vedrørende PC:

For så vidt angår den mulighed for at afkræfte den private rådighed over en vagttelefon, så fremgår det af L 199, som også er citeret ovenfor: "Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen".

Det er derfor ikke relevant at vurdere, hvilket omfang arbejdsgiverens kontrol med PC'en skulle antage, da man ikke således kan afkræfte den private rådighed over en PC, der er nødvendig for at udføre arbejdet, ved, at arbejdstageren underskriver en tro og loveerklæring om, at PC'en udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren fører kontrol med, at den rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.

Vedrørende telefon:

SKAT skal bemærke, at en evt. kontrol skal tilsikre, at arbejdstageren ikke benytter multimediet privat.

Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning udarbejdet af SKAT, hvori der orienteres om omfanget af arbejdsgiverens kontrol og gives eksempler på, hvordan denne kan gennemføres.

Vejledningen findes på www.skat.dk

SKATs indstilling:

Skat indstiller, at spørgsmål 5 besvares med se sagsfremstilling og begrundelse

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter