Dato for udgivelse
02 Feb 2010 12:29
Dato for afsagt dom/kendelse
04 Dec 2009 11:15
SKM-nummer
SKM2010.92.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
09-00823
Dokument type
Kendelse
Emneord
Anmodning, tilbagebetaling, kildeskat, udbytte, omgørelse, udbytteudlodning
Resumé

På et selskabs generalforsamling vedtoges forslag om udlodning af udbytte, dog således at udbyttet ikke kunne udbetales, før bestyrelsen anså det for økonomisk forsvarligt. Efter 5 måneder besluttede bestyrelsen, at udbyttet ikke skulle udbetales. Uanset dette skulle der indeholdes A-skat af udbyttet ved vedtagelsen. Betingelserne for omgørelse var ikke til stede.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 65, stk. 1
Kildeskatteloven § 66, stk. 1
Aktieselskabsloven § 109
Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1

Henvisning
-
Redaktionelle noter
Sagen er indbragt for domstolene og Skatteministeriet har efterfølgende taget bekræftende til genmæle

Klagen skyldes, at anmodning om tilbagebetaling af kildeskat på udbytte, subsidiært omgørelse af udbytteudlodningen, ikke er imødekommet.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af kildeskat på udbytte, 648.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse.

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om omgørelse af udbytteudlodning på 15.430.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse.

Sagens oplysninger

På selskabets ordinære generalforsamling den 30. maj 2008 blev det besluttet at udlodde udbytte på i alt 15.430.000 kr. Af referatet fra generalforsamlingen fremgår:

"Re. 4 Proposal for the application of profit or covering of loss according to the adopted financial statements.

The dividend rate which had been proposed by the management was approved but with the remark that the dividend cannot be paid out until the Board of Directors is considering the operational situation to be satisfactory and the cash resources are intact."

På generalforsamlingen blev selskabets årsrapport for 2007 godkendt. Heraf fremgår, at foreslået udbytte udgør 15.430.000 kr.

På grund af de skattemæssige indeholdelsesfrister indbetalte selskabet straks herefter kildeskat på 648.000 kr., svarende til kildeskat på 15 % af den del af udbyttet, der tilkom en litauisk aktionær.

På bestyrelsesmøde den 27. oktober 2008 besluttede bestyrelsen at blokere for den vedtagne udbytteudlodning af hensyn til selskabets likviditet. Af referat fra bestyrelsesmødet fremgår:

"Re. 2: Board revokes the ordered dividend related to 2007

This way everybody would contribute and BPTAM would be in a better liquidity situation.

The board approved this approach and SJ added that he found this solution commendable."

Af selskabets årsrapport for 2008 fremgår, at der ikke er betalt udbytte i året, og det foreslåede udbytte på 15.430.000 kr. er tilbageført som indskud fra ejerne under egenkapitalen.

Selskabet har anmodet SKAT om tilbagebetaling af den indbetalte kildeskat på 648.000 kr., subsidiært omgørelse af den vedtagne udbytteudlodning.

Skattecentrets afgørelse

Tilbagebetaling af kildeskat er nægtet. Tilladelse til omgørelse af udbytteudlodningen er tillige nægtet.

Tilbagebetaling af kildeskat

Reglerne om indeholdelse af udbytteskat fremgår af kildeskattelovens § 65.

Retserhvervelsestidspunktet er afgørende for beskatningstidspunktet for en udbytteudlodning.

Af referatet for generalforsamlingen fremgår, at det er besluttet, at der skal udloddes et udbytte som foreslået af ledelsen, men med den bemærkning at udbyttet først kan udbetales, når bestyrelsen finder det i orden.

Beslutningen om udlodning af udbytte er truffet, og udbyttet skal dermed udloddes. Det er alene tidspunktet for udlodningen, som bestyrelsen har indflydelse på. Af referatet fremgår ikke, at udlodning af udbytte kan bortfalde, og det fremgår ligeledes ikke, at udbytteudlodning kun skal finde sted, hvis en given betingelse eller flere er opfyldt, ligesom det ikke fremgår, at bestyrelsen blot har fået generalforsamlingens tilladelse til udlodning, hvis de finder det fornuftigt. Bestyrelsen har i øvrigt ikke fået generalforsamlingens tilladelse til at tilbagekalde generalforsamlingens udbytteudlodning.

Omgørelse af udbytteudlodning

Det der ønskes omgjort er selve udbytteudlodningen, således som den er foretaget på generalforsamlingen. Selskabet vil således betragtes som om, det ikke har udloddet udbytte for regnskabsåret 2007.

Betingelserne for omgørelse af privatretlige dispositioner fremgår af skatteforvaltningslovens § 29.

Det tiltrædes, at betingelse nr. 1 er opfyldt, idet en udbytteudlodning ikke kan anses for afholdt for at spare eller udskyde skat.

Betingelse nr. 2 om at den disposition, der ønskes omgjort, utvivlsomt har haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der samtidig er væsentlige, anses ikke for opfyldt.

Udlodningen af udbytte, således som besluttet på generalforsamlingen, er ikke en disposition, der på nogen måde har haft utilsigtede væsentlige skattemæssige virkninger. At der skal indeholdes udbytteskat af det udloddede udbytte for den ene aktionær er ikke en utilsigtet virkning af at udlodde udbytte. At den tilbageholdte udbytteskat skal betales inden for en vis frist for at undgå morarenter er ligeledes ikke en utilsigtet virkning af at udlodde udbytte.

Omgørelsesanmodningen vedrører selve udbytteudlodningen, hvorfor det skal være netop den, der medfører en utilsigtet og væsentlig skattemæssig virkning.

Der henvises til SKM2006.234.LSR.

Det tiltrædes, at betingelse nr. 3 er opfyldt, idet det af årsrapporten fremgår, at der er foreslået udbytte for regnskabsåret.

Det tiltrædes delvist, at betingelse nr. 4 er opfyldt. Betingelsen kan kun anses for opfyldt set isoleret for selskabet ud fra revisors oplysninger om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens holdning til en korrektion - eller mangel på samme - af årsrapporten. En fuldstændig godkendelse af denne betingelse vil kræve erklæringer/oplysninger fra samtlige aktionærer i selskabet, idet aktionærernes årsrapporter eventuelt vil kræve korrektioner.

Det tiltrædes, at betingelse nr. 5 er opfyldt, idet der dog må tage forbehold for at få dokumenteret, at samtlige aktionærer har tilsluttet sig omgørelsesanmodningen.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om tilbagebetaling af den indbetalte kildeskat på 648.000 kr. og subsidiær påstand om omgørelse af udbytteudlodningen.

Tilbagebetaling af kildeskat

Selskabets planlagte udbetaling af udbytte for regnskabsåret 2007 var betinget af bestyrelsens efterfølgende vurdering af selskabets likviditet og dermed en suspensivt betinget transaktion. Derfor skal SKAT tilbagebetale den kildeskat på 648.000 kr., der er indeholdt vedrørende en litauisk aktionær.

Selskabet var i begyndelsen af 2008 i en situation, hvor det var meget vanskeligt at vurdere dets fremtidige kapitalbehov. Der var intense drøftelser imellem aktionærerne og bestyrelsen omkring dette, og der opnåedes slutteligt enighed om, at det ikke på tidspunktet for den ordinære generalforsamling var muligt at vurdere, om der kunne udloddes udbytte for 2007 og i givet fald hvor meget.

Bestyrelsen tilkendegav derfor, at det var nødvendigt, at generalforsamlingen gav bestyrelsen en bemyndigelse til at vurdere, om der efter generalforsamlingstidspunktet var økonomiske muligheder for reelt at foretage udbetalingen.

Bemyndigelsen blev givet på den ordinære generalforsamling den 30. maj 2008, og det fremgår af referatet for generalforsamlingen, at det udbytte på 15.430.000 kr., som ledelsen havde foreslået, var godkendt men med det forbehold, at udbyttet ikke kunne udbetales, før bestyrelsen anså den driftsøkonomiske situation for tilfredsstillende og likviditetsberedskabet for intakt.

Dette har den konsekvens, at bestyrelsen kan blokere for udbytteudlodningen med den virkning, at udbyttet anses for ikke-udloddet, hvis den økonomiske situation ikke retter sig i løbet af perioden frem til næste ordinære generalforsamling. Bemyndigelsen indeholder således ikke et krav om, at udbyttet under alle omstændigheder skal udloddes i løbet af året.

SKAT har i sin afgørelse lagt vægt på, at beslutningen alene har indflydelse på udlodningstidspunktet, men reelt medfører bemyndigelsen, at bestyrelsen helt kan undlade at godkende udlodningen, hvilket også efterfølgende blev konsekvensen af bestyrelsens vurdering af selskabets økonomiske situation. Dette fremgår også af referatet fra bestyrelsesmødet af 27. oktober 2008, hvor bestyrelsen besluttede, at udbyttet ikke kunne udloddes. Denne beslutning blev truffet efter dialog med selskabets revisor, der ligeledes måtte fraråde udlodningen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at selskabet har en aktionærkreds bestående af aktionærer, der ikke nødvendigvis alle har samme interesser. Alle har dog accepteret bestyrelsens beslutning, der således også må anses for overensstemmende med den bemyndigelse, som generalforsamlingen har givet bestyrelsen.

I henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis skal årsrapporten for 2007 ikke korrigeres som følge af ikke-udloddet udbytte. Forholdet skal i stedet kommenteres i årsrapporten for 2008, eventuelt i en note. Tilsvarende vil det heller ikke være normalt at anføre i årsrapporten for 2007, at bestyrelsen er bemyndiget til at bremse udbytteudlodningen.

Selskabsretligt er dispositionen således i overensstemmelse med praksis, og en ændring heraf kan selskabsretligt gennemføres.

Det bemærkes, at der heller ikke er økonomisk mulighed for at udlodde udbytte vedrørende regnskabsåret 2008.

Selskabet har i forhold til den litauiske aktionær indbetalt kildeskat med kr. 648.000 allerede i forbindelse med generalforsamlingen i maj 2008, da fristerne for indbetaling af kildeskat er den 10. i måneden efter udlodningsbeslutningen. Såfremt beslutningen om udlodning således ville blive opretholdt, ville selskabet risikere strafrenter, ligesom manglende indeholdelse af kildeskat er strafbart.

Selskabet var derfor tvunget til at indeholde og indbetale kildeskatten, selvom det var meget usikkert, at udbyttet ville blive udbetalt.

Den litauiske aktionær har ikke erhvervet endelig ret til udbyttet, idet modtagelsen af udbyttet er suspensivt betinget af en eventuel godkendelse fra bestyrelsens side.

Årsagen til at udbyttet ikke blev udloddet på generalforsamlingen var som oplyst, at det på dette tidspunkt var uklart, om selskabets drift kunne overleve en udbytteudlodning som foreslået af ledelsen. Først senere på året - i oktober - stod det endeligt klart, at en udbytteudlodning ville have alvorlige konsekvenser for selskabets drift. Det skal i den forbindelse bemærkes, at selskabet agerer inden for ejendomsbranchen.

Dermed har aktionærerne ikke erhvervet endelig ret til udbyttet på generalforsamlingen, og beskatningen - her en kildeskat - pålignes først, når betingelsen er opfyldt. Betingelsen vil konkret først være opfyldt, når og hvis der i et senere år rent faktisk sker en udbytteudlodning.

Da bestyrelsen således har haft mulighed for helt at undlade at beslutte udbytteudlodningen, da denne afhænger af selskabets resultat og bestyrelsens autonome vurdering, er det ikke korrekt, som af SKAT anført, at bestyrelsen alene har haft indflydelse på tidspunktet for udlodningen af udbyttet.

Da udlodningen således er suspensivt betinget, og betingelsen ikke opfyldes, skal den indbetalte kildeskat refunderes med sædvanlig renteberegning.

Repræsentanten har under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt en udtalelse fra professor dr. jur. Bernhard Gomard af 27. august 2009, hvoraf fremgår:

"I skrivelse af 24. august 2009 har De bedt mig om en udtalelse om betydningen af de beslutninger om udbytte for regnskabsåret 2007 i selskabet, som blev truffet på den ordinære generalforsamling den 30. maj 2008 og af bestyrelsen den 27. oktober 2008. Generalforsamlingen vedtog at udlodde udbytte, men således at beløbet ikke kunne udbetales inden bestyrelsen på et senere tidspunkt ville finde dette økonomisk forsvarligt. Bestyrelsen godkendte ikke udbyttet i sit møde i oktober men - ifølge mødereferatet - "revokes the ordered dividend related to 2007", jf. de vedlagte afskrifter.

En selskabsretlig vurdering af de trufne beslutninger må bero på reglerne i aktieselskabsloven om beslutning om uddeling af udbytte.

Aktieselskabsloven bestemmer i § 112, 1. pkt., at beslutning om fordeling af overskudsbeløb efter årsrapporten træffes af generalforsamlingen. Udbyttet må ikke overstige, hvad der er forsvarligt, jf. § 110, stk. 3, og generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen, jf. § 112, 2. pkt. Bestyrelsen er ansvarlig for selskabets økonomiske forvaltning, jf. § 54, stk. 3.

Udbytte kan kun uddeles enten - som det i almindelighed sker - på grundlag af den senest godkendte årsrapport, jf. § 109, nr. 1, eller som ekstraordinært udbytte, jf. § 109. nr. 2, der henviser til § 109 a. Efter § 109 a har generalforsamlingen mulighed for at bemyndige bestyrelsen til i årets løb at udbetale et "ekstraordinært udbytte". Dette kræver optagelse af generalforsamlingens bemyndigelse i vedtægterne (§ 109 a, stk. 2 og 4) og kræver endvidere udarbejdelse af en mellembalance og en bestyrelseserklæring, der bekræfter, at uddeling af udbyttet er forsvarlig (§ 109 a, stk. 3).

Vedtagelser, som den efter de vedlagte afskrifter er truffet, er ugyldige.

En vedtagelse på generalforsamlingen om udbetaling af et bestemt udbytte på et senere tidspunkt, hvor forholdene har bedret sig, uden iagttagelse af de kauteler § 109 a kræver iagttaget (vedtægter, mellembalance, særlig erklæring om forsvarlighed), er i strid med aktieselskabsloven og er ugyldig. Udbetaling på grundlag af en sådan vedtagelse må tilbageføres som foreskrevet i § 113.

Aktionærerne skal tilbagebetale beløb, som ikke efter aktieselskabslovens regler lovligt har kunnet udbetales, jf. § 113 og UfR 1997.444 H omtalt i Schans Christensen: Kapitalselskaber, 2. udg. 2007 s. 609."

Repræsentanten har herefter yderligere anført, at det oprindeligt er gjort gældende, at udbyttets udlodning er betinget af faktorer, der er så usikre, at retserhvervelsestidspunktet udskydes.

På baggrund af den sagkyndige udtalelse må det imidlertid konkluderes, at der slet ikke er tale om hverken en suspensiv eller resolutiv retserhvervelse. Beslutningen om udlodning af udbyttet må i stedet anses for ulovlig og må derfor betragtes som en ren nullitet.

Bernhard Gomard har således statueret, at udbyttet slet ikke lovligt kunne udloddes - suspensivt eller ej - da den bemyndigelse, som generalforsamlingen gav, var ulovlig efter aktieselskabsloven. Derfor er beslutningen heller ikke gyldig, og der kan ikke støttes ret på denne.

Som aktieselskabsloven er formuleret, kan ekstraordinært udbytte kun udloddes efter bestyrelsens beslutning, det vil sige, at generalforsamlingen har kompetencen til at vedtage en særlig bestemmelse, der indfries i vedtægterne, og denne bestemmelse præciserer under hvilke forudsætninger, bestyrelsen kan udlodde udbytte. Når bemyndigelsen først er givet, kan bestyrelsen på egen hånd beslutte at udlodde ekstraordinært udbytte.

Til gengæld kan generalforsamlingen på intet tidspunkt selv beslutte at udlodde ekstraordinært udbytte. Generalforsamlingen kan til gengæld beslutte udlodning på den ordinære generalforsamling. En sådan udlodning kan imidlertid ikke være betinget af efterfølgende faktorer. Beslutningen kan kun være en stillingtagen til, om der skal udloddes udbytte og størrelsen heraf.

Stilles der betingelser for udbytteudlodningen, er der tale om en ugyldig/ulovlig vedtagelse af udbyttet, og vedtagelsen er derfor en nullitet. Aktionærerne vil således heller ikke kunne støtte ret på beslutningen og kan dermed ikke kræve udbyttet udbetalt.

Dette indebærer, at ingen af selskabets aktionærer har noget retskrav på udbytte, hvilket vil sige, at ingen af aktionærerne efter generalforsamlingens afholdelse den 30. maj 2008 kunne anlægge sag mod selskabet og kræve udbyttet betalt. Således har ingen af aktionærerne endeligt retserhvervet et udbytte.

Indbetalingen af kildeskat er således sket på et fejlagtigt grundlag og skal tilbagebetales.

Omgørelse af udbytteudlodning

De fem betingelser i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.

Ad 1: Dispositionen er ikke i overvejende grad båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter:

Som det fremgår af referatet fra generalforsamlingen, har der hersket usikkerhed med hensyn til det økonomisk forsvarlige i forbindelse med udlodningen af udbytte for indkomståret 2007. Alene denne usikkerhed var årsagen til, at bestyrelsen fik bemyndigelsen til at undlade udlodningen af udbyttet, og beslutningen herom var således udelukkende drevet af forretningsmæssige årsager.

Tilsvarende var beslutningen om at indbetale kildeskatterne vedrørende den litauiske aktionær en forretningsmæssig beslutning, da man ikke ønskede at overtræde reglerne om indeholdelse af kildeskat.

Ad 2: Dispositionen har utvivlsomt haft utilsigtede væsentlige skattemæssige virkninger:

Dispositionen har utvivlsomt haft en væsentlig skattemæssig virkning, da selskabet har tilbageholdt og indbetalt 648.000 kr. i kildeskat, selvom aktionæren aldrig har fået udbyttet.

Dispositionen har samtidigt været utilsigtet, da det aldrig har været meningen, at indeholdelsen af kildeskatten skulle være en endelig skat, når bestyrelsen efter en konkret forretningsmæssig afvejning vurderer, at det er forbundet med væsentlige risici at udlodde et større udbyttebeløb i et marked, hvor selskabet har vanskeligt ved at få finansieringen til at stå mål med udgifterne.

Indeholdelsen af kildeskat er alene sket for at overholde SKAT's praksis om, at kildeskatter skal indeholdes og indbetales i forbindelse med afholdelsen af generalforsamlingen, uanset om udbyttet endeligt udloddes.

Denne praksis ses også i forbindelse med kapitalnedsættelser, hvor kildeskatten skal indbetales i forbindelse med ledelsens beslutning om kapitalnedsættelsen, selvom kreditorerne har 3 måneder til at fremkomme med indsigelser, der reelt kan medføre, at kapitalnedsættelsen ikke endeligt kan gennemføres efter de selskabsretlige regler. I denne forbindelse accepteres, at den indbetalte udbytteskat kan forlanges tilbagebetalt, når kapitalnedsættelsen ikke kan gennemføres på grund af indsigelser fra kreditorerne. Der stilles i den forbindelse ikke krav om, at selskabet skulle have indset, at kreditorerne ikke ville acceptere kapitalnedsættelsen.

Generelt set er "ond tro" heller ikke et relevant kriterium for vurderingen af, om dispositionen har været utilsigtet, jf. herom SKAT's Processuelle regler på SKAT's område 2009-1. I den forbindelse kan fremhæves SKM2006.789.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at i den konkrete sag blev den privatretlige disposition foretaget, uden at de skattemæssige virkninger, som indtrådte, var forudset på dispositionstidspunktet. Dette var konklusionen, selvom det lovgivningsmæssigt var foreskrevet, at skatteyderen skulle aflevere en særlig revisorerklæring som forudsætning for at få fradrag for en pensionsindbetaling, og selvom denne erklæring ikke var indleveret rettidigt.

Ligeledes er det heller ikke i nærværende sag en påregnelig følge af indeholdelsen af kildeskatten, at denne kildeskat skal anses for en endelig skat, uagtet at den begrænset skattepligtige litauiske aktionær aldrig har modtaget det beløb, som ligger til grund for skattebetalingen. Som selskabets situation er lige nu, er der heller ikke udsigt til udbytteudlodninger i nærmeste fremtid.

Når dertil kommer, at en manglende indeholdelse af kildeskat i forbindelse med den oprindelige vedtagelse af udbyttet ville medføre morarenter og endvidere være strafbar for selskabet, er det vanskeligt at se, at selskabet kunne have handlet anderledes, og dermed har konsekvensen i form af en endelig ikke-refunderbar skat ikke været tilsigtet for selskabet. På grund af beløbets størrelse må den skattemæssige virkning endvidere anses for væsentlig.

Ad 3: Dispositionen har været lagt klart frem for skattemyndighederne:

Dispositionen har været lagt klart frem for skattemyndighederne, idet det foreslåede udbytte dels er nævnt i selskabets årsrapport og dels fremgår af den indbetalte og anmeldte kildeskat.

Ad 4: De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning er enkle og overskuelige:

Dispositionen kan efter de selskabsretlige regler reverseres, idet aktieselskabsloven ikke hindrer, at et vedtaget udbytte ikke udloddes. Hertil kommer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter praksis anser dispositionen for korrekt behandlet, såfremt den blot i årsrapporten for det følgende år korrigeres. Dette vil ske i det konkrete tilfælde.

Ad 5: Alle der skatteretligt er berørt af en tilladelse til omgørelse tiltræder omgørelsesanmodningen:

Ingen af aktionærerne i selskabet har modsat sig beslutningen om, at udbyttet ikke skulle udloddes og vil på forlangende kunne bekræfte dette skriftligt. Ligeledes er alle enige om, at den indeholdte kildeskat bør tilbagebetales til selskabet, og at dispositionen skal omgøres.

Repræsentanten har under sagens behandling ved Landsskatteretten yderligere vedrørende betingelse 2 anført, at bestyrelsen reelt ikke har besluttet at tilbageføre udbyttet, men blot rettet den ulovlige disposition, som tidligere fejlagtigt er besluttet. Det må klart antages at være utilsigtet, at efterlevelsen af de selskabsretlige regler skulle medføre en skattebetaling, og at den indbetalte kildeskat dermed ikke skulle kunne tilbagebetales.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Tilbagebetaling af kildeskat

Ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 1, skal selskaber i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier indeholde udbytteskat af udbyttet.

Ifølge kildeskattelovens § 66, stk. 1, forfalder udbytteskat til betaling, så snart vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet.

Det følger af aktieselskabslovens § 109, at uddeling af selskabets midler til aktionærerne kun kan finde sted som udbytte på grundlag af den senest godkendte årsrapport (ordinært udbytte), som ekstraordinært udbytte, som udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse eller i forbindelse med selskabets opløsning.

På selskabets generalforsamling den 30. maj 2008 blev det på grundlag af årsrapporten for 2007 vedtaget at godkende bestyrelsens forslag om udlodning af udbytte på 15.430.000 kr., dog således at udbyttet ikke kunne udbetales, før bestyrelsen anså den driftsøkonomiske situation for tilfredsstillende og likviditetsberedskabet for intakt. Den 27. oktober 2008 besluttede bestyrelsen, at udbyttet ikke skulle udloddes.

Uanset generalforsamlingens forbehold er der tale om ordinært udbytte, jf. aktieselskabslovens § 109, og selskabet skal derfor indeholde udbytteskat ved vedtagelsen den 30. maj 2008, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Spørgsmålet er, om den indbetalte kildeskat kan kræves tilbagebetalt efter bestyrelsens beslutning om, at der alligevel ikke skulle udbetales udbytte.

Bestyrelsen kunne ifølge generalforsamlingens bemyndigelse udskyde betalingen af det vedtagne udbytte. Dette ændrer ikke på, at udbyttet var vedtaget, og at aktionærerne havde krav herpå - eventuelt i form af tilgodehavende udbytte. Bestyrelsens beslutning om, at udbytteudlodningen skulle bortfalde, må derfor anses som aktionærernes tilskud til selskabet, jf. også årsrapporten for 2008, hvor udbyttet er tilbageført som indskud fra ejerne.

Det tiltrædes derfor, at den betalte udbytteskat ikke skal tilbagebetales.

Omgørelse af udbytteudlodning

Ifølge skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, kan der - i det omfang en skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition - gives tilladelse til, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for skatteansættelsen (omgørelse), hvis følgende 5 betingelser er opfyldt:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5) Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, har tiltrådt omgørelsesanmodningen.

Vedtagelsen af udbyttet på generalforsamlingen den 30. maj 2008 - som ønskes omgjort - anses ikke at være en disposition, som har medført utilsigtede skattemæssige virkninger, og dermed heller ikke utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

Det bemærkes, at det ikke er vedtagelsen af udbyttet, men bestyrelsens beslutning om at tilbageføre udbyttet, der er baggrunden for selskabets anmodning om tilbagebetaling af betalt udbytteskat.

Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, er således ikke opfyldt, hvorfor der allerede derfor ikke kan gives tilladelse til omgørelse.

Det bemærkes, at der herved ikke er taget stilling til de øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1.

SKAT's afgørelse stadfæstes.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter