Dato for udgivelse
02 Mar 2010 11:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Feb 2010 13:17
SKM-nummer
SKM2010.168.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS F-254/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsskat
Emneord
Skilsmisse, parcelhusreglen, ejerlejlighed, bopæl
Resumé

Retten fastslog, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde taget bolig i den omhandlede ejerlejlighed, men at denne alene havde tjent til ophold for ham. Avancen ved salget af ejerlejligheden var derfor ikke skattefritaget efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Retten lagde ved afgørelsen bl.a. til grund, 

at  der var indhentet salgsbudget fra en ejendomsmægler mere end to måneder inden sagsøgerens tilmelding i folkeregisteret på ejerlejlighedens adresse,

at

salget af ejerlejligheden skete i fortsættelse af den kontakt, der havde været til ejendomsmægleren om salgsbudgettet og

at

sagsøgeren havde bevaret rådigheden over sin tidligere bopæl.

Henset hertil samt til oplysningerne om elforbrug og møblering i ejerlejligheden, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen var omfattet af parcelhusreglen. Retten tog herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 E.J.1.6.1

Parter

A
(Advokat Carsten Lang-Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Marianne Trojahn Kølle)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Caft

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er forpligtet til at medregne fortjenesten ved salg af ejendommen ...1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt fortjenesten ved salg af sagsøgerens ejerlejlighed er skattepligtig, eller om fortjenesten er skattefri som følge af, at lejligheden i en del af ejerperioden har tjent som bolig for sagsøgeren, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Landsskatteretten har ved kendelse af 7. november 2008 stadfæstet SKATs afgørelse om, at fortjenesten ved salg af ejerlejligheden er skattepligtig.

Landsskatterettens kendelse indeholder sålydende begyndelse:

"Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at lejligheden ...1, har tjent til bolig for klageren eller dennes husstand i en del af ejerperioden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand

Der er ved afgørelsen henset til den korte periode på 4 måneder klageren har haft adresse på ...1. Endvidere er der henset til, at klageren inden indflytningen ...1, den 1. december 2004 foretog salgsbestræbelser på at sælge lejligheden, jf. salgsbudget af 23. september 2004, og disse bestræbelser endte ud i et reelt salg den 1. april 2005.

Endelig meldte klageren flytning fra ...1, tilbage til ...2, som han var tilmeldt på inden han flyttede til ...1.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at flytningen til ...1, alene har haft karakter af midlertidigt ophold.

..."

Forklaringer

Der er under sagen givet forklaring af sagsøgeren og af sagsøgerens samleverske, LS. Forklaringerne udelades.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for påstanden anført, at det ikke bestrides, at der er krav om bopæl i den handlede lejlighed. Det tidligere bopælskrav i loven på 2 år er nu afløst af en konkret vurdering af, om der har været bopæl i ejertiden.

Ingen af de af sagsøgte påberåbte domme har en tilstrækkelig lighed med denne sag for så vidt angår faktum til at kunne danne præcedens for sagens afgørelse. Der er f.eks. sager om fraflytning af bolig, mens denne ombygges, med efterfølgende tilbageflytning til denne bolig. I disse sager har der været tale om to boliger til rådighed for skatteyderen, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Sager med direkte spekulative aspekter kan heller ikke sammenlignes med denne sag.

I visse sager er der en meget kort afstand mellem de to boliger, hvilket ikke foreligger i nærværende sag.

Den overordnede betragtning er således, at hvis en skatteyder efter en typisk forholdsvis kort tilmelding på den solgte boligs adresse genoptager sit tidligere liv på sin tidligere bopæl og så at sige modtages med åbne arme af ægtefælle og børn, kan der være tale om omgåelse. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor sagsøgeren i samme periode gennemførte samlivsophævelse fra ægtefællen med påfølgende skilsmisse.

Sagsøgeren har beboet lejligheden i ...1 i 4 måneder, hvilket er ubestridt. Under sådanne omstændigheder må en del af bevisbyrden ligge hos sagsøgte. Sagsøgeren har ikke haft to helårsboliger til rådighed i den periode, hvor han boede i ...1. Han kunne først flytte tilbage til den tidligere bopæl ...2 efter aftale med ægtefællen om deres fremtidige boligforhold, og efter at hun i den forbindelse fraflyttede den tidligere fælles bopæl. Han har således ikke ment at kunne flytte retur til ejendommen, mens parterne forhandlede om separation og skilsmisse - også selv om en tilbageflytning muligvis havde været juridisk gennemførlig.

Sagsøgerens boligforhold i november 2004 bestod i, at han tilbragte den sidste halvdel af måneden i et sommerhus ...3 og i den situation skulle vælge mellem at flytte tilbage til adressen ...2 eller afvente, at lejligheden i ...1 blev ledig til indflytning. Reelt var der ikke tale om noget valg, idet alene muligheden for at flytte til ...1 forelå. På grund af denne lejligheds begrænsede størrelse havde sagsøgeren ingen mulighed for at have sine sønner boende, hvilket var begrundelsen for, at han i april 2005 påny tog bopæl i den tidligere fælles bolig ...2, efter at hans ægtefælle var fraflyttet for at tage bolig i huset ...3. Sagsøgerens tilbageflytning var motiveret af hensynet til hans børn, der boede på denne bopæl.

Der forelå fra starten en sandsynlighed for, at sagsøgerens bopæl i ...1 kunne udvikle sig til at vare betydelig længere, end den faktisk gjorde, idet der var mange forhold, der skulle forhandles på plads mellem ham og ægtefællen. I denne sag trak disse forhandlinger ikke i langdrag, fordi ægtefællerne formåede at tale sig til rette, hvilket ikke skal komme sagsøgeren til skade.

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 8 skal der udøves et skøn, og dette udgangspunkt bør ikke fraviges. Det erkendes, at retspraksis har vist nogen strenghed og blandt andet har lagt betydelig vægt på ejerens salgsbestræbelser og tilbageflytning til tidligere bopæl. Dette med henblik på at hindre omgåelse af reglerne. Sagsøgeren og vidnet har forklaret, at der ikke i denne sag har været tale om omgåelse. Der har slet ikke været tænkt i de baner på grund af presset fra de øvrige beslutninger, der skulle tages og sættes i værk.

Med hensyn til sagsøgtes synspunkt om, at et meget beskedent elforbrug sandsynliggør, at der ikke har været bopæl på adressen, anføres, at der er tale om en kort periode, og at sagsøgeren netop i den periode havde meget travlt på sit arbejde, ligesom han også fejrede julens fridage andetsteds. Der er påvist et forbrug, selv om det er lavt, og dette kan der ikke bortses fra. Sagsøgeren har møbleret ejerlejligheden, idet han dels har flyttet noget bohave med, dels har møbleret med effekter, der er lånt, navnlig fra hans kæreste.

At der blev rettet henvendelse til ejendomsmægler i september 2004, dvs. forud for sagsøgerens indflytning i lejligheden, må bedømmes ud fra sagsøgerens forklaring og således under hensyn til, at sagsøgeren først sammen med ægtefællen, der var medejer, kunne træffe bestemmelse om at sælge lejligheden, da sagsøgeren havde forsonet sig med tanken om skilsmisse. Det har været velbegrundet at sætte salgsbestræbelser i bero på denne baggrund, indtil foråret 2005.

Henset til, at der forestod en bodeling mellem ægtefællerne, har det også været rimeligt at få en salgsvurdering hos mægler for at kunne tilrettelægge bodelingen. Det må som forklaret af sagsøgeren lægges til grund, at der ikke er foretaget udadrettede salgsbestræbelser før foråret 2005. Der er således ikke sket fremvisninger for liebhavere i efteråret 2004.

Vedrørende Landsskatterettens kendelse bemærkes, at skilsmissedatoen er dateret et år forkert, og at ægtefællerne blev skilt den 14. september 2005. Sagsøgerens tilbageflytning til ...2-adressen var velbegrundet, og ejendommen ...2 blev desuden solgt inden for et år efter tilbageflytningen. Dette godtgør, at sagsøgeren ikke i ...2 har genoptaget sit hidtidige liv.

Sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at han har haft reel bolig i ejerlejligheden, og sagsøgte har ikke sandsynliggjort de elementer, der er påberåbt til afsvækkelse af sagsøgerens forklaring.

Sagsøgerens påstand bør derfor tages til følge.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden anført dels, at der blev indledt salgsbestræbelser ved henvendelse til ejendomsmægler forud for sagsøgerens tilmelding på lejlighedens adresse og dels, at sagsøgeren ved fraflytningen fra lejligheden flyttede tilbage til den tidligere fællesbolig med ægtefællen.

Det må lægges til grund, at salgsbestræbelserne har været iværksat senest den 23. september 2004, hvilket er mere end 2 måneder før indflytningen i lejligheden. Der er ikke ført bevis for, at der ikke da blev iværksat egentlige salgsbestræbelser, og navnlig er det ikke godtgjort, at der var tale om en blot orienterende prisforespørgsel. Det er oplyst, at salget blev sat i bero, efter at sagsøgeren havde fået folkeregisteradresse i lejligheden, men det må også lægges til grund, at disse salgsbestræbelser kort tid efter blev sat i gang igen, henset til overtagelsestidspunktet.

Lejlighedens størrelse og oplysningerne om, hvordan den blev møbleret, støtter også det synspunkt, at der ikke er tale om en hensigt til virkelig at bebo lejligheden. Der har været tale om en interimistisk møblering og der er er ikke medbragt bohave fra den tidligere bolig.

Endelig er elforbruget som dokumenteret væsentligt under det normale elforbrug for en husstand på en person, hvilket ikke støtter sagsøgerens synspunkt.

Med hensyn til returflytningen til boligen ...2 gøres det gældende, at denne bolig aldrig har været opgivet af sagsøgeren, hvilket er et væsentligt moment også i den foreliggende retspraksis, hvor det navnlig er fastslået, at bolig ikke kan antages at være taget i en lejlighed, hvis der samtidig er en anden bolig til rådighed, som har været beboet forud for indflytningen i lejligheden, og som på ny tages i anvendelse som bolig efter et kortere stykke tid, eventuelt med henvisning til istandsættelse eller lignende af den oprindelige bolig.

Det gøres gældende, at sagsøgeren har bevaret rådigheden over boligen ...2 og har valgt ikke at opholde sig der, men i ...1. Denne lejlighed er således ikke anskaffet med henblik på egen beboelse.

Endelig har sagsøgeren kun været tilmeldt lejligheden i 4 måneder.

Det vedgås, at 2-årsgrænsen ikke længere er gældende, men også kort varighed af tilmelding kan indgå i bevisbedømmelsen.

Da salget er sket til overtagelse 1. april 2005, kan der kun have været tale om et kortvarigt ophold, og salgsbestræbelserne kan højst have været sat i bero i et par måneder.

Sagsøgerens bevisbyrde er således ikke løftet, uanset at den kunne være løftet med lethed, hvis sagsøgeren havde fremlagt yderligere dokumentation, såsom dokumentation for flytning af telefon, flytteregning fra flyttefirma og de omprovokerede salgspapirer på lejligheden.

Overordnet gøres det således gældende, at lejligheden ikke har været beboet overhovedet, og at der derfor ikke er anvendelse for lovens § 8, stk. 1.

Rettens bemærkninger

Det må efter forklaringen fra sagsøgeren lægges til grund, at han forud for indflytningen i lejligheden i ...1 i 6 måneder har boet i en møbleret lejlighed ...4 uden i den forbindelse at foretage anmeldelse til folkeregistret. Efter at have været bosiddende således har han efter et kortvarigt ophold i ægtefællernes sommerbolig taget bolig og tilmeldt sig folkeregistret i den her omhandlede lejlighed.

Det fremlagte salgsbudget fra EDC-mæglerne er indhentet mere end to måneder før sagsøgerens tilmelding til lejligheden. Det senere salg af lejligheden skete i fortsættelse af den kontakt, der havde været til ejendomsmægleren om salgsbudgettet.

Sagsøgeren har indtil skilsmissen i september 2005 været medejer af den tidligere bolig ...2, og det lægges derfor til grund, at han har haft mulighed for at tage bopæl der, også på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med købers overtagelse af lejligheden i ...1.

Henset hertil og til oplysningerne om elforbrug og møbleringen i boligen finder retten ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at der af ham har været taget bolig i lejligheden, men at den alene har tjent til ophold for ham. Sagsøgeren findes derfor ikke berettiget til at få anset salgsprovenuet for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Med hensyn til sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at sagsøgte har afholdt en udgift på 687 kr. til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgeren, As, påstand under denne sag.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren til sagsøgte sagens omkostninger med 20.687 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter