Dato for udgivelse
25 Mar 2010 15:26
Dato for afsagt dom/kendelse
23 Mar 2010 09:50
SKM-nummer
SKM2010.221.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-004447
Dokument type
Bindende svar
Emneord
bevægelse politisk formål lønsumsafgift
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en bevægelse med politisk formål er fritaget for at betale lønsumsafgift.

Reference(r)

Momsloven § 4
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 4,
Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1.

Henvisning
Lønsumsafgiftsvejledningen 2010-1 B.1.2
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 D.B.2.12.4


Spørgsmål

  1. Er bevægelsen fritaget for at betale lønsumsafgift?

Spørgers forslag

  1. Ja.

SKATs indstilling

  1. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Bevægelsens formål fremgår af vedtægterne:

§ 1 [...]

§ 2 [...]

I samarbejde med [...] og [...] formidler bevægelsen oplysninger om [...]. Endvidere foregår virksomheden i samarbejde med ikke-statslige organisationer og institutioner, der arbejder med tilsvarende formål.

§ 3

Oplysningsvirksomheden sker ved udgivelse af publikationer om [bevægelsens formål], organisering af offentlige møder, afholdelse af kurser og seminarer, organisation af informationsrejser mv.

§ 4

Stk. 1. Som medlemmer af bevægelsen kan optages enhver enkeltperson, som vedkender sig bevægelsens formål.
Stk. 2. Organisationer, institutioner og lignende, som ønsker at støtte bevægelsen, kan optages som associerede organisationer.
Stk. 3. Enkeltpersoner, virksomheder, fonde eller andre, der ønsker at bidrage til bevægelsens formål kan optages som støttemedlemmer.

Af ovenstående uddrag af foreningens vedtægter fremgår det, at foreningens formål er at [...], hvor dette primært udføres ved at lave oplysningskampagner, holde foredrag, udgive publikationer til gavn for både medlemmer og den brede del af den danske befolkning. Undervejs i processen udsender foreningen løbende nyhedsbreve om arbejdet. Denne information offentliggøres løbende på foreningen hjemmeside eller sendes direkte på mail til medlemmer og andre interesserede. Der opkræves ingen vederlag herfor.

Det fremgår videre af foreningens principprogram, at målsætningen er at [...],

Endvidere fremgår det af vedtægterne, at enhver kan blive medlem af bevægelsen, uanset køn, alder, politisk overbevisning mv. Ønsker man ikke at være aktivt medlem, kan man optages som støttemedlem, og derigennem give bidrag til foreningen, således at foreningens formål og vision udbredes til befolkningen.

Som eksempler på projekter i 2007/2008 kan nævnes:

Kampagner til oplysning af de danske borgere

  • Udfærdigelse af undervisningsmateriale (især til brug for ungdomsuddannelserne)
  • Afholdelse af offentlige møder om [...] perspektiver på dansk politik
  • Talernetværk [...]oplæg til alle der ønsker det i hele landet
  • Nyhedsbreve med [...]information til alle der ønsker det
  • Hjemmesider med [...]oplysning til de danske borgere
  • Kommunikation via medierne

Foreningens aktiviteter finansieres af kontingenter og støttebeløb fra 25 kr. og op. Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje, er tværpolitisk og fritagelsen fremkalder ikke konkurrencefordrejning.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger finder ikke, at bevægelsen er at sammenligne med politiske foreninger, organisationer og lignende, eftersom der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem medlemsbetalingen, og det som foreningen giver oplysning om. I modsætning til de foreninger som kvalificeres efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, så tilfalder bevægelsens oplysningsvirksomhed ofte andre end medlemmerne.

Spørger finder således ikke, at der består et retsforhold mellem foreningen og medlemmerne, hvor medlemsbetalingen til foreningen udmønter sig i konkrete modydelser, der generelt kun er til gavn for foreningens medlemmer.

Spørger finder således heller ikke, at foreningskontingentet kan udgøre en modydelse for tjenesteydelser leveret af en forening til trods for, at medlemmerne ikke regelmæssigt eller slet ikke benytter de tjenesteydelser, som foreningen stiller til rådighed. Dette begrundes blandt andet med, at C-174/00, Kennemer Golf & Country Club fra EF-domstolen omhandler en konkret sportsforening, som primært har til formål at servicere foreningens medlemmer, og hvor sportsforeningen utvivlsomt har til formål at levere faciliteter mv. til de betalende medlemmer.

Det er spørgers opfattelse, at de opgaver, der varetages af bevægelsen, ikke kan betegnes som leveringer mod vederlag, og derfor bør foreningen ikke omfattes af pligten til at svare lønsumsafgift.

Når der henses til foreningens formål, vision og virke, så mener spørger ikke, at bevægelsen kan sammenlignes med et politisk parti eller lignende, eftersom foreningen ikke har et partipolitisk program, og ej heller modtager partistøtte. Foreningen varetager heller ikke administrative opgaver på lige fod med politiske partier, fagforeninger og lignende.

Herudover har bevægelse en meget bredt virkefelt i forhold til politiske partier, fagforeninger og andre organisationer.

Spørger mener, at foreningen bør opfattes som en oplysningsvirksomhed (af almennyttig karakter), som har til formål at gøre [...] debatten aktuel, levende og forståelig for den brede del af befolkningen. Ser man på foreningens formål og vision, må dette anses for noget, der kommer den brede del af befolkningen til gode, samt foreningens medlemmer, der deler foreningens synspunkter.

Foreningens medlemmer får ikke leveret konkrete tjenesteydelser, men har til gengæld adgang til indflydelse ved at være en del af den løbende dagsorden samt deltage i den offentlige debat om foreningens formål på lige fod med støttemedlemmer og ikke-medlemmer.

Bevægelsen opererer i al væsentlighed direkte gennem offentligheden, dvs. arrangementer på skoler, biblioteker, uddeling af gratis pjecer mv. Alt dette er i sin natur offentligt og på ingen måde reserveret medlemmerne.

Der er således ingen sammenhæng mellem medlemskab og modtagelse af de "ydelser", som bevægelsen producerer.

Der udgives løbende publikationer, pjecer, nyhedsmails mv. Disse tjenester er frit tilgængelige, uanset om man er medlem, støttemedlem eller blot interesseret i foreningens arbejde og virke. Spørger kan i den forbindelse oplyse, at foreningen har en mailliste med over 1300 adresser, hvoraf de 200 adresser tilhører ikke-medlemmer. Spørger oplyser desuden, at foreningen dagligt modtager opkald eller mails fra personer, skoler og lignende, som ønsker at få tilsendt oplysningsmateriale om [...], eller som ønsker at foreninger deltager i et debatmøde eller en oplysningskampagne.

I modsætning til de foreninger og organisationer som er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, så er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem det medlemskontingent der opkræves, og det som bevægelsen leverer i form af generel oplysning om [...] Det fremgår heller ikke positivt af foreningens vedtægter, at bevægelsen udelukkende eller primært arbejder til gavn for dets medlemmer.

Ifølge praksis fra ambi-tiden så er fonde, foreninger og organisationer, som primært yder støtte til forskning og forsøg inden for blandt andet almennyttige områder, fritaget for afgiftspligten, såfremt det som gives, uddeles mv. kommer andre til gode, end fx de som betaler kontingent eller giver bidrag.

Landsskatteretten har i en ikke offentliggjort kendelse vedrørende en foreningsvaretagelse af syges interesser, tilkendegivet, at såfremt der ikke er en direkte sammenhæng mellem det af medlemmerne indbetalte kontingent og det af foreningen udførte arbejde, anses foreningen ikke for at være omfattet af begrebet anden økonomisk virksomhed.

Landsskatteretten har endvidere i SKM2008.139.LSR bekræftet ovenstående, idet Landsskatteretten ikke fandt, at støttekontingenter kunne anses for at udgøre et vederlag for en leverance, eftersom de af foreningen leverede tjenesteydelser ikke primært kom betalende medlemmer til gode.

Det er på baggrund af ovenstående spørgers opfattelse, at det som kommer medlemmerne til gode, er meget marginalt i forhold til det, som foreningen leverer til den brede del af den danske befolkning, og samtidig mener spørger, at lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led skal fortolkes indskrænkende, hvorfor leverancer, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, ikke kan blive omfattet af lønsumsafgiftspligten.

SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at bevægelsen er fritaget for at betale lønsumsafgift.

Lovgrundlag:

Momslovens § 4, stk. 1:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. (…)

Momslovens § 13, stk. 1:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: (…)
4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning. 66) 67)

Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1:

Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser. (…)

Praksis:

Landsskatteretten traf i SKM2008.139.LSR afgørelse om, at støttemedlemmernes betaling af kontingent til en forening, der arbejdede for at bevare naturen, ikke udgjorde et vederlag for en modydelse i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Begrundelsen var, at foreningens virke for almene samfundsmæssige interesse ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. Støttemedlemmerne kunne derfor ikke anses for at have modtaget en konkret modydelse for deres betaling af støttekontingentet. Det fremgår endvidere af kendelsen, at almenvelgørende foreningers og organisationers levering af varer og ydelser til deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, som udgangspunkt skal anses for momspligtige leverancer i henhold til momslovens § 4, stk. 1, idet momsloven og det bagvedliggende EU-direktiv indeholder en fritagelsesbestemmelse for denne type leverancer.

EF-domstolen har i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, bl.a. fastslået, at kontingentbetalinger fra medlemmer af en sportsforening kan udgøre en modydelse for tjenesteydelser leveret af foreningen til trods for, at medlemmerne ikke regelmæssigt eller slet ikke benytter de faciliteter foreningen stiller til rådighed. Ved vurderingen henviser domstolen til, at der er indgået et retsforhold samt at der eksisterer en direkte sammenhæng mellem de årlige bidrag, som medlemmerne betaler og de ydelser, som foreningen leverer jf. dommens præmis 39 og 40.

Skatterådet fandt i SKM2007.515.SR, at en forening, der afholdt netværksarrangementer med det formål at være et professionelt samlingssted for business developere, var momspligtig af sine kontingenter. Afholdelsen af arrangementerne måtte anses for økonomisk virksomhed, og kontingenterne måtte anses for vederlag for adgangen til at deltage i arrangementerne.

Kontingentbetaling til en faglig sammenslutning betragtes som vederlag for ydelser, jf. TfS1998.529.ØLD og TfS1998.530 ØLD. I disse to domme fandt Østre Landsret, at to faglige foreninger, som begge var partipolitisk neutrale fagforeninger, var omfattet af begrebet anden økonomisk virksomhed og dermed pligtig til at betale lønsumsafgift af den del af foreningernes virksomhed, der ikke var arbejdsløshedskasse.

Begrundelse:

Momspligt:

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Momspligten forudsætter således, at der er leveret en vare eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.

SKAT finder, at den ydelse bevægelsen leverer til sine medlemmer ved at varetage deres politiske interesser, er en momspligtig leverance i henhold til momslovens § 4, stk. 1, og at de kontingenter og støttebeløb, som medlemmerne betaler, må betragtes som vederlag herfor.

SKAT har herved lagt vægt på, at bevægelsen primært - som politiske partier i øvrigt - varetager medlemmernes politiske interesser, og ikke som den organisation landsskatterettens kendelse SKM2008.139.LSR omhandler, tjener bredere samfundsmæssige interesser.

SKAT har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af kendelsen, at også almenvelgørende foreningers og organisationers levering af varer og ydelser til deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, som udgangspunkt skal anses for momspligtige leverancer i henhold til momslovens § 4, stk. 1, idet momsloven og det bagvedliggende EU-direktiv indeholder en fritagelsesbestemmelse for denne type leverancer.

Det fremgår således af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at foreninger, der opfylder en række nærmere bestemte betingelser, kan være fritaget for moms. De betingelser, der skal være opfyldt, er:

  • Foreningen leverer ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.
  • Foreningen må ikke arbejde med gevinst for øje
  • Foreningens formål skal være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller vedrøre borgerlige rettigheder.
  • Momsfritagelsen må ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

SKAT finder, at bevægelsens formål er af politisk karakter, og at foreningen således er momsfritaget efter bestemmelsen.

Lønsumsafgift:

Der skal i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led betales lønsumsafgift af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven.

Bestemmelsen indeholder to elementer. Der skal dels være tale om anden økonomisk virksomhed, dels tale om en levering af ydelser mod vederlag, som ikke er momspligtige. Der vil typisk være tale om virksomheder, der ikke forestår salg af ydelser i almindelig forstand.

Ved anden økonomisk virksomhed forstås f.eks. organisationer, foreninger, fonde, selskaber m.fl., der mod kontingent eller lignende vederlag varetager administrative opgaver eller fælles økonomiske, herunder faglige, formål og interesser for medlemmerne. Det er uden betydning, om der arbejdes med gevinst for øje.

Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, om foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil, er ikke omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Visse fonde, foreninger m.fl. omfattes dog af bestemmelsen om anden økonomisk virksomhed, således at disse alligevel er omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt.

Afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. led omfatter også organisationer, der ikke har afsætning af ydelser i dette ords egentlige betydning.

Det fremgår af lønsumsafgiftsvejledningen 2009-2, afsnit B.1.2, at politiske foreninger og partier er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, idet kontingentbetalingen betragtes som vederlag for en ydelse.

Det er SKATs opfattelse, at bevægelsen er en forening, med et politisk formål og at dens virke fortrinsvis tilgodeser medlemmer og støttemedlemmers interesser, og at foreningen derfor er lønsumsafgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

SKAT indstiller således, at spørgsmålet besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter