Dato for udgivelse
06 Apr 2010 09:28
Dato for afsagt dom/kendelse
23 Mar 2010 11:00
SKM-nummer
SKM2010.234.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-163786
Dokument type
Bindende svar
Emneord
personalegaoder, kontantlønsnedgang, fleksible lønpakker
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ikke skal tilbyde en ordning med fleksible lønpakker til alle ansatte for at kunne finansiere goderne gennem en kontantlønsnedgang. Skatterådet henviser endvidere til sagsfremstilling samt begrundelse.

Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 A.B.1.9.1

Spørgsmål

  1. Skal spørger tilbyde en ordning med fleksible lønpakker til alle ansatte for at kunne finansiere goderne gennem en kontantlønsnedgang?

SKATs indstilling

  1. Nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at tilbyde deres ansatte fleksible lønpakker i form af medarbejder PC, erhvervskort samt brobizz o.l. I den sammenhæng har de hørt, at de skal passe på, da det er vigtigt at alle ansatte bliver tilbudt ordningen, da det ellers kan være skattepligtigt.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger er ikke fremkommet med en opfattelse af, hvorledes spørgsmålet bør besvares.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, hvorefter alle indtægter er skattepligtige, det være sig både kontanter og naturalier. En lønmodtager vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår som led i et ansættelsesforhold.

Retspraksis

SKM2010.56.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers studieudgift, som forfalder per 31. januar 2010 i forbindelse med MBA-studiet i udlandet, kunne finansieres via lønnedgang i en periode fra september til og december 2009.

Det havde ikke nogen betydning for den skattemæssige behandling, at kun den resterende halvdel af studieafgiften finansieres via de facto lønnedgangen, mens resten af studieafgiften betales af spørger selv på anden vis, idet ligningslovens § 31 ikke indeholder en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at arbejdsgiveren skal betale den fulde studieudgift.

Det havde heller ikke nogen betydning for den skattemæssige behandling af de facto lønnedgang, hvis spørgers ansættelsesforhold mod forventning skulle ophøre i forbindelse med studiestart og der således ikke bliver tale om orlov, men ansættelsesophør, idet ligningslovens § 31, stk. 1, 2 pkt. omfatter uddannelsesydelser, ser modtages ved ophør af et ansættelsesforhold.

SKM2008.307.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers deltagelse i Master i Brandsikkerhed ikke vil få skattemæssig konsekvens for spørger, selv om betalingen sker mod en nedgang i bruttolønnen.

SKM2007.264.SR

Spørger kan ikke finansiere en allerede afholdt uddannelse ved et udenlandsk universitet som en ændret vederlagssammensætning - spørger har selv lagt ud for alle udgifterne i forbindelse med uddannelsen. Arbejdsgiveren stiller ikke godet til rådighed for den ansatte, og arbejdsgiveren løber ikke nogen økonomisk risiko i forbindelse med den indgåede ordning. Der er tale om udbetaling af ubeskattede midler, hvorover spørger råder frit. Samtidig er det Skatterådets opfattelse, at det ikke gør nogen forskel, såfremt finansieringen effektueres med den modifikation, at arbejdsgiveren udbetaler ydelsen direkte til en 3. mand som afdrag på et lån, spørger har optaget til afholdelse af udgifterne til uddannelsen. Der er tale om betaling til indfrielse af et lån og ikke betaling til en arbejdsgiverbetalt udannelsesudgift omfattet af § 31.

SKM2006.441.SR

Skatterådet godkendte en aftale om ændret vederlagssammensætning, der indebar, at arbejdsgiveren betalte en del af den ansattes udgifter til et MBA-studium, mod at den ansatte fik reduceret sin kontante løn til 0 kr. i perioden op til studiestart. Det var uden betydning om den pågældende genoptog arbejdet eller fratrådte efter uddannelsesorloven.

SKATs begrundelse

Spørgsmål

Skal ordninger, der finansieres ved kontantlønsnedgang, tilbydes alle ansatte?

Når der er tale om at finansiere goder ved nedgang i kontantlønnen, er udgangspunktet, at der er aftalefrihed, således at arbejdsgiveren og arbejdstageren selv kan aftale sig frem til, hvorledes aflønningen skal ske.

Der stilles imidlertid efter praksis nogle betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren

Der er ikke hjemmel til at opstille en generel betingelse om, at en ordning, hvor et gode finansieres gennem nedgang i den kontante løn, skal tilbydes alle ansatte.

SKM2006.441.SRSKM2007.264.SRSKM2008.307.SR samt SKM2010.56.SR er alle eksempler på afgørelser fra Skatterådet, der kun vedrørte en enkelt medarbejder. Kontantlønsnedgangsordningen blev ikke tilsidesat i nogle af sagerne som følge af dette.

Da visse goder kan være skattefrie for medarbejderen, skal SKAT dog gøre opmærksomt på, at det kan være en betingelse for, at godet ikke skal beskattes, at det tilbydes alle medarbejdere . Dette ses f.eks. ved ligningslovens § 30 om arbejdsgiverens betaling af medarbejderes sundhedsudgifter, hvoraf det fremgår af stk. 3, at:

  • Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbyde samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer

SKATs indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter