Dato for udgivelse
05 May 2010 10:48
Dato for afsagt dom/kendelse
13 Apr 2010 08:33
SKM-nummer
SKM2010.302.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1649/2008
Dokument type
Dom
Emneord
Tilbagebetaling, moms, negativ, momsangivelse, udbetaling, samtykke
Resumé

En i et interessentskab drevet restaurationsvirksomhed havde efter virksomhedens ophør krav på tilbagebetaling af moms. En ToldSkattemedarbejder oplyste pr. e-mail til sagsøgeren, som var den ene af to interessenter, at beløbet ville blive udbetalt til hende. Beløbet blev i stedet fremsendt pr. check til virksomhedens registrerede adresse, hvor den anden interessent havde bopæl. Den anden interessent indløste efterfølgende checken.

Sagsøgeren gjorde gældende, at hun havde krav på at få beløbet betalt af SKAT.

Med henvisning til at momstilsvaret efter momslovens § 56, stk. 1, og opkrævningslovens § 12, tilkom virksomheden, fandt retten, at der ikke var hjemmel til at udbetale tilgodehavendet til sagsøgeren. Herved bemærkede retten, at medinteressenten ubestridt ikke havde meddelt samtykke til, at beløbet kunne udbetales til sagsøgeren.

Retten udtalte videre, at sagsøgeren ikke kunne støtte ret på ToldSkattemedarbejderens løfte til hende, da løftet var i strid med de nævnte lovbestemmelser.

Da udbetalingen af momstilsvaret var sket i overensstemmelse med reglerne herom, fandt retten desuden ikke, at ToldSkat havde begået ansvarspådragende fejl, som havde bevirket et økonomisk tab for sagsøgeren.

SKAT blev herefter frifundet.

Reference(r)

Momsloven § 56, stk. 1
Opkrævningsloven § 12

Henvisning
Momsvejledningen 2010-1 O

Parter

A
(Advokat Birger Hagstrøm)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten v/Advokat Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommer

Hanne Harritz Pedersen

Sagens baggrund og påstande

Denne sag, der er anlagt den 16. september 2008, drejer sig om, hvorvidt en interessent kan kræve interessentskabets momstilgodehavende udbetalt til sig. I sagen har ToldSkat stillet interessenten i udsigt, at denne kunne få beløbet udbetalt til sig personligt.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, SKAT, til hende skal betale 131.947 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. september 2005.

Sagsøgte, SKAT, har påstået frifindelse.

Sagens forløb

A fik under sagens hovedforhandling tilladelse til at gøre et nyt anbringende gældende. Sagen har i forlængelse heraf været genoptaget. Efter at parterne har udvekslet yderligere processkrifter, har retten truffet afgørelse i sagen uden yderligere mundtlig forhandling. Der henvises i øvrigt til dommens afsnit om procedure.

Sagens oplysninger

A og NP drev i perioden fra den 1. oktober 2003 til den 15. juli 2004 i interessentskabsform restauranten H1 Bar & Restaurant (H1 I/S), Cvr-nr. ..., beliggende ...1.

Ved brev af 2. december 2004 meddelte ToldSkat A, at hun for indkomståret 2003 havde et krav på overskydende skat på 97.404 kr. Da der ikke var udarbejdet momsangivelser for H1 I/S, ansatte ToldSkat samtidig interessentskabets foreløbige momsforpligtelse til 97.404 kr. Dette beløb medregnede ToldSkat i A' krav på overskydende skat.

Der blev efterfølgende udarbejdet regnskab for H1 I/S. Regnskabet viste, at interessentskabet havde et negativt momstilsvar på 131.947 kr. På den baggrund blev den foreløbige momsansættelse eftergivet pr. 1. juli 2005.

A anmodede ToldSkat om at udbetale momstilgodehavendet til hende ved at indsætte beløbet på hendes konto i Nordea. I den forbindelse meddelte hun ToldSkat, at hun var flyttet til Finland til en nærmere angivet adresse.

A' ægtefælle, BA, havde herefter kontakt til MD, der da var sagsbehandler hos ToldSkat om, hvorledes beløbet skulle udbetales. MD skrev i den anledning følgende e-mail af 28. juli 2005 til A:

"...

Jeg har talt med NP omkring, hvordan du kan få udbetalt dit momstilgodehavende fra ToldSkat. Vi blev enige om, at du evt. oplyser os dit kontonummer, hvorved pengene kan overføres på den måske enkeltes måde.

..."

Efter at have modtaget A' kontonr. i Nordea meddelte MD bogholderiet i ToldSkat, at der skulle udbetales 131.947 kr. til konto ..., hvilket var A' personlige konto i Nordea.

Omkring samme tidspunkt anmodede BA på vegne af A Nordea om et lån på 50.000 kr. På BA' opfordring skrev MD på vegne af ToldSkat den 12. august 2005 en telefax til sagsbehandler i Nordea, SK. I telefaxen hedder det bl.a.:

"...

Udbetaling til H1

Jeg skriver i forbindelse med verserende sag mht. virksomheden H1 (CVR. ...) og dennes ejer A.

Virksomheden har et tilgodehavende hos ToldSkat på 131.947 kr. som ligger til afsluttende behandling i ToldSkats Bogholderi. Pengene vil blive udbetalt på As konto med nummer ... Nordea.

I henhold til samtale med bogholderiet dags dato blev det oplyst, at udbetalingen vil blive behandlet i løbet af 1-2 uger.

..."

Bogholderiet i ToldSkat indhentede oplysninger om interessentskabet hos CVR-Registret. Det fremgik heraf, at H1 den 18. september 2004 havde ændret officiel adresse til ...2. ToldSkats bogholderi sendte herefter den 17. august 2005 en check til H1 til den anførte adresse på ...2. På samme adresse boede NP, der hævede checken.

Da A ikke modtog momstilgodehavendet, rykkede hun ToldSkat herfor.

MD skrev i en e-mail den 26. august 2005 til A følgende

"...

Jeg har været i tale med vores bogholderi, som oplyste, at de ikke havde været opmærksomme på at udbetale jeres momstilgodehavende via kontonummer i Nordea, men udbetalt ved at sende en check på virksomhedens adresse (...2).

Eftersom checken ikke blev returneret fra den pågældende adresse og pengene efterfølgende (16/8-2005) blev hævet, har bogholderiet antaget, at alt var i den fineste orden. De bedes derfor oplyse mig, om det er helt sikkert, at I ikke har modtaget den pågældende check og hævet beløbet

...

Mvh MD

ToldSkat

P. S. Jeg står uforstående overfor, hvorfor vores bogholderi ikke reagerede på følgebrevet, hvori Nordea-kontonummeret såvel som Jeres adresse i Finland var anført.

..."

I en e-mail af 29. august 2005 skrev MD følgende til A

"...

Jeg har fået tilbagemelding fra bogholderiet funktionschef JJ omkring verserende sag:

  1. Udmeldingen fra JJ er, at det er korrekt, at pengene ikke er blevet udbetalt til det opgivne kontonummer i Nordea. Imidlertid er forholdet det sig sådan, at momstilgodehavende som udgangspunkt kun vil kunne udbetales til et opgiven kontonummer, hvis begge ejere af interessentskabet giver deres samtykke herom. Uden et sådan fælles samtykke vil tilgodehavender blive fremsendt per check til virksomhedens adresse (i H1's tilfælde vil det sige "...2. Denne adresseændring fra ...1 er blevet opgivet til ToldSkat med ikrafttrædelse den 18/ 9-2004) eller overført til et registreret bankkontonummer. Der har ikke været opgivet et sådan kontonummer til ToldSkat i virksomhedens levetid. 
  2. I den pågældende sag er virksomheden fået stillet i udsigt, at dets momstilgodehavende kunne udbetales på kontoen i Nordea. Dette er ikke sket. Beløbet er i stedet blevet sendt til virksomhedens formelle adresse på ...2. 
  3. Det er JJs opfattelse, at spørgsmålet om, hvordan det pågældende momstilgodehavende fordeles, er et anliggende interessenterne i selskabet imellem. I yderest tilfælde må man overveje et civilretslig søgsmål.

Jeg skal beklage, at jeg har stillet i udsigt, at pengene blot kunne overføres til Nordea.

..."

Advokat Birger Hagstrøm krævede i brev af 16. september 2005 på vegne af A momstilgodehavendet genudbetalt af ToldSkat under anbringende af, at ToldSkat ved MD havde afgivet løfte om, at pengene ville blive udbetalt til A' konto i Nordea. Dette blev afvist af ToldSkat ved brev af 30. september 2005.

Advokat Birger Hagstrøm klagede herover på vegne af A til Told- og Skattestyrelsen i brev af 30. december 2005. Advokaten rykkede styrelsen for svar ved breve af 6. marts 2006 og 9. juni 2006.

I brev af 24. august 2006 klagede advokaten til Skatteministeriet over, at Told- og Skattestyrelsen ikke traf afgørelse i sagen. Skatteministeriet videresendte klagen til SKAT, og meddelte samtidig advokaten, at han ville modtage svar snarest muligt. Den 23. oktober 2006 rykkede advokaten SKAT, for svar i sagen. Da der ikke kom svar, klagede advokaten på ny til Skatteministeriet over den manglende sagsbehandling. Det skete i brev af 7. januar 2008.

I brev af 21. januar 2008 meddelte Skatteministeriet advokat Birger Hagstrøm, at man ville drøfte sagen med SKAT. I brev af 5. maj 2008 meddelte SKAT, Hovedcentret, at klagen ikke kunne imødekommes.

I brev af 9. juni 2006 krævede advokat Birger Hagstrøm på vegne af A NP det udbetalte momstilsvar betalt til A. NP afviste kravet.

A anlagde herefter denne sag mod SKAT og NP med påstand om, at de sagsøgte in solidum skulle betalte hende de 131.947 kr. SKAT påstod over for NP friholdelse, hvis SKAT blev pålagt at genudbetale momstilgodehavendet.

Ved Byrettens delafgørelse af 5. januar 2009 er NP dømt som udebleven til at betale A 131.947 kr. med procesrente fra den 23. oktober 2006. Ved samme afgørelse er NP dømt til at friholde SKAT for ethvert krav, som SKAT måtte blive pålagt at betale A.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A som part samt vidneforklaringer af BA, SK og MD.

A har forklaret, at hun lærte NP at kende gennem sin ægtefælle BA. NP var en dygtig kok. De enedes om at købe restauranten, der have tilhørt en kendt skuespiller. NP stod for maden, mens BA var daglig leder. Hun var ansat hos SAS, men var på barsel på det tidspunkt. Hun sørgede for at betale regningerne. Bilagene blev sendt til interessentskabets revisor. Hun husker kun hans fornavn. Det er KK.

Det gik imidlertid ikke godt med forretningen. De indstillede allerede aktiviteten i april i 2004. De solgte restauranten med et underskud. Det er hende, der har betalt de fleste regninger. Det gjorde hun bl.a. med den løn, hun fik udbetalt fra SAS.

Revisoren havde ikke udarbejdet regnskab. For at få de bilag, hun havde givet ham, tilbage, og som var nødvendige for at kunne udarbejde momsregnskabet, krævede han 50.000 kr. i honorar for det arbejde, han anførte at have udført for interessentskabet.

I den forbindelse kontaktede BA Nordea for at optage et lån på 50.000 kr. Sagsbehandleren i banken, SK, krævede dokumentation for, at de havde penge til gode hos ToldSkat. Det var derfor, at de fik MD til at sende telefaxen af 12. august 2005, hvor han bekræftede, at hun ville få udbetalt 131.947 kr. af ToldSkat.

Hun var ikke klar over, at NP havde ændret interessentskabets adresse til sin privat-adresse på ...2. Hun ved ikke, hvad han laver i dag. Hun mener, at han er "gået under jorden".

BA har forklaret, at han er uddannet inden for servicebranchen. Han og A flyttede til Finland, efter at de havde stoppet aktiviteten i H1. Da han har to børn fra et tidligere ægteskab, var han ofte i Danmark til samvær med dem. Det var derfor ham, der hovedsageligt havde kontakt til MD hos ToldSkat.

Han havde 7-8 samtaler med MD om, hvordan man kunne sikre, at momstilgodehavendet blev udbetalt til A. MD lovede, at det var A, der fik pengene tilbage, når der var udarbejdet momsregnskab. Baggrunden herfor var, at det jo var i hendes krav på overskydende skat, at den foreløbige momsansættelse var blevet modregnet.

I en af telefonsamtalerne sagde MD, at han kunne se, at der var en adresse på ...2. Han sagde til MD, at pengene absolut ikke måtte sendes til NP, hvilket MD var indforstået med. MD var aldrig i tvivl om, at det var A, der skulle have pengene udbetalt. MD sagde, at de selv måtte bestemme, om de ville have beløbet udbetalt i check eller over As bankkonto. Da de ikke kunne hæve en dansk check i Finland, valgte de at få beløbet udbetalt over As konto i Nordea.

Han kontaktede Nordea for at låne de 50.000 kr. Det var på et tidspunkt, hvor han var i Danmark til samvær med sine børn. Pengene skulle bruges til at betale revisoren. Han fortalte bankrådgiveren, SK, at der snart ville gå penge ind på As konto. SK ville have dokumentation herfor, hvorfor han, BA, ringede til MD for at få ham til at bekræfte, at pengene snart vil gå ind. MD sagde, at det ikke var noget problem og sendte en telefax til SK til dokumentation heraf.

Efter 2 uger ringede SK og spurgte, hvor pengene blev af. Han, BA, ringede til MD, der sagde, at pengene var sendt pr. check til adressen på ...2. Han kontaktede NP, der bekræftede at have modtaget checken. Han havde brugt pengene. Han var i Tyrkiet med sin familie.

Han har aldrig over for MD udgivet sig for at være NP.

SK har forklaret, at han er bankrådgiver i Nordea. Han blev kontaktet af BA, der ville høre, om de kunne få bevilget et overtræk på 50.000 kr. Han bad derfor om dokumentation for, hvad pengene skulle bruges til, og hvornår man forventede, at der kom penge ind på kontoen igen. BA sagde, at A havde penge til gode hos ToldSkat. Han modtog en fax fra ToldSkat om, at der ville komme nogle penge ind på kontoen inden for 1-2 uger. Han betragtede faxen som en slags "blanco check" og bevilgede som følge heraf overtrækket. Efterfølgende kom der ingen penge ind på kontoen. Han kontaktede A, der sendte kopi af den korrespondance, hun havde haft med ToldSkat. De lavede det bevilgede overtræk om til en kredit.

MD har forklaret, at han omkring februar 2006 ophørte med at arbejde for ToldSkat. Han har derfor ikke længere adgang til sagens akter. Så vidt han husker, drejede sagen sig om, hvorvidt H1 havde et momstilgodehavende. Han havde nogle drøftelser herom med BA. Det var først, efter at pengene blev udbetalt, at han fik kendskab til, at interessenterne imellem havde en kontrovers. Det var ham, der lavede eftergivelsen på den foreløbige momsansættelse. Det skete på baggrund af det regnskab, som der var blevet udarbejdet for virksomheden. Han bad bogholderiet om at udbetale momstilsvaret til A' bankkonto.

Han fandt efterfølgende ud af, at pengene i stedet var sendt til interessentskabets adresse. Han havde ikke forinden modtaget en henvendelse herom fra bogholderiet. Han kontaktede dem efterfølgende for at få en forklaring. De sagde, at det var praksis at sende checken til den adresse, som interessentskabet var registreret på. Det var først da, at det gik op for ham, at det var i strid med reglerne, hvis et selskabs tilgodehavender blev sendt til kun en af ejerne.

Forholdt mail af 28. juli 2005 til A, hvoraf fremgår bl.a., at han havde talt med NP om, hvordan A kunne få udbetalt beløbet, har MD forklaret, at han ikke med sikkerhed kan sige, om han faktisk har talt med NP. Når han har skrevet det i en mail, er det nok rigtigt.

Procedure

A har i påstandsdokument af 4. januar 2010 anført følgende

"...

Til støtte for nedlagte påstand gøres det gældende

at

det af MD fra ToldSkat til sagsøger afgivet tilsagn om indsættelse af momstilgodehavende på sagsøgers konto er en begunstigende forvaltningsafgørelse, således at Forvaltningsloven og principperne heri finder anvendelse, jf. Forvaltningslovens § 2,

 

at

såfremt det lægges til grund, at det af ToldSkat afgivet tilsagn ikke antages at være en forvaltningsafgørelse gøres det gældende, at tilsagnet for sagsøger er af en så væsentlig karakter og under iagttagelse af princippet om god forvaltningsskik alligevel må være at betegne som en forvaltningsafgørelse,

 

at

en senere afgørelse fra ToldSkat om ikke at betale restancen til sagsøgers konto er en tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt der savner proportionalitet, jf. grundsætningen om denne, hvilket medfører et overfor sagsøger intensivt indgreb som tilbagekaldelsesgrunden ikke kan retfærdiggøre, hvorefter indbetaling på ny skal ske til sagsøger,

 

at

undladelse fra ToldSkat af indbetaling af momsrestancen til sagsøger under iagttagelse af det pågåede, den forgangne tid og udviste passivitet må betragtes som culpøst og det af sagsøger lidte tab er en direkte årsag heraf og således ansvarspådragende, hvorfor erstatning skal svares,

 

at

den måde hvorpå ToldSkat har behandlet sagen i sin helhed er i strid med Forvaltningslovens § 7 og § 25 om reglerne for vejledning og klagevejledning og princippet om god forvaltningsskik og som sådan ansvarspådragende, hvorfor erstatning skal svares,

 

at

pengeskyld er bringeskyld jf.. den almindelige obligationsretlige grundsætning, hvorfor indbetaling på ny må indbetales af ToldSkat til sagsøger,

 

at

den fejlagtige udbetaling til NP er et mellemværende mellem ToldSkat og NP.

For så vidt angår rentepåstanden gøres det gældende, at påstanden skal forrentes 30 dage fra beløbet er hævet den 16. august 2005.

..."

A har under hovedforhandlingen yderligere gjort gældende, at NP har meddelt samtykke til, at A kunne få beløbet udbetalt. Det støttes af den mail, som MD den 28. juli 2005 har sendt til A, ligesom MD under sin forklaring under hovedforhandlingen ikke har kunnet afvise, at han har talt med NP.

Sagen har været genoptaget med henblik på at sagsøgte fik lejlighed til at undersøge yderligere sagsakter, herunder kontrolrapport, hvor det eventuel kunne fremgå, at MD havde talt med NP, og at denne skulle have meddelt samtykke til, at A kunne få beløbet udbetalt.

Efter at kontrolrapport er tilvejebragt, har A efterfølgende frafaldet det under hovedforhandlingen fremsatte anbringende om, at NP havde meddelt samtykke. Dette skyldes ifølge A, at det bl.a. ud fra oplysningerne i kontrolrapporten må lægges til grund, at MD fejlagtigt har troet, at det var NP, han talte med, når han talte med BA. A har anført, at det ikke bør tillægges omkostningsmæssig betydning til skade for sagsøger, at forberedelsen har været genoptaget som følge af det nye anbringende. Baggrunden for det nye anbringende var, at MD under hovedforhandlingen fastholdt, at det var NP, han havde talt med. Efter fremlæggelse af kontrolrapport er det tydeligt, at der var tale om en misforståelse. Den pågældende kontrolrapport har været i ToldSkats besiddelse og kunne passende have været fremlagt på et tidligere tidspunkt for at undgå denne misforståelse.

SKAT har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 4. januar 2010, hvoraf fremgår:

"...

1. Momstilsvaret er som fastsat i lovgivningen udbetalt til virksomheden

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det i første række gældende, at den udbetaling af virksomheden H1s negative momstilsvar på kr. 131.947,for perioden 1. januar - 30. september 2004, som ToldSkat foretog ved fremsendelsen den 17. august 2005 af en check udstedt til virksomheden på dette beløb til virksomhedens adresse, er sket i overensstemmelse med lovens krav og dermed med frigørende virkning.

Det ligger fast, at checken kom frem til virksomhedens adresse, og at checken efterfølgende blev indløst af en person, der var berettiget og befuldmægtiget til på virksomhedens vegne at disponere, og herunder at indløse checks udstedt til virksomheden, nemlig virksomhedens medindehaver NP.

Det ligger derfor fast, at virksomheden rent faktisk har modtaget udbetalingen af det negative momstilsvar fra ToldSkat i overensstemmelse med bestemmelserne i momsloven og opkrævningsloven.

Af momslovens § 56, stk. 1, 1. pkt. (som da affattet ved lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003), følger, at registrerede virksomheder for hver afgiftsperiode skal opgøre den udgående afgift (salgsmomsen) og den indgående afgift (købsmomsen). Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Af § 56, stk. 1, 2. pkt., følger, at afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i lovens kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven). Af § 56, stk. 1, 3. pkt., følger, at hvis den indgående afgift overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i opkrævningsloven.

Det følger således af momsloven, at et eventuelt negativt momstilsvar tilkommer "virksomheden", hvorved forstås den momsregistrerede afgiftspligtige person, jf. momslovens § 47, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Det følger tilsvarende af opkrævningslovens § 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, at:

"...

hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i loven, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden."

I nærværende sag er der ingen tvivl om, at det subjekt, der havde krav på udbetaling af det negative momstilsvar, var virksomheden H1 med CVR nr. .... Efter momsloven og opkrævningsloven skulle udbetalingen derfor ske til virksomheden.

Ved betaling med check anses betaling for at være sket med frigørende virkning, når checken er kommet frem til betalingsmodtageren, forudsat at der efterfølgende viser sig at være dækning for checken. I dette tilfælde blev checken udstedt og fremsendt til virksomheden som rette betalingsmodtager, og betalingen skete derfor med frigørende virkning ved fremkomsten til den for virksomheden registrerede korrekte adresse hos ToldSkat og virksomhedsregistret.

Checken blev udstedt til "H1", og det var derfor alene virksomheden, dvs. en for virksomheden befuldmægtiget, der kunne indløse checken. Sagsøgerens bemærkning i stævningen, s. 4, første afsnit, om, at det ikke på checken blev tilkendegivet, at remittenten var et interessentskab, er irrelevant, eftersom angivelsen af "H1" utvetydigt sigter til virksomheden, der var den berettigede, momsregistrerede betalingsmodtager. Interessentskabet var derimod ikke rette modtager af beløbet, eftersom interessentskabet ikke var det momsregistrerede subjekt.

Da checken ubestrideligt blev indløst af en for virksomheden befuldmægtiget person, nemlig virksomhedens medindehaver, NP, ligger det fast, at udbetaling af det negative momstilsvar er sket korrekt til virksomheden.

Det er uden betydning, at en medarbejder ved ToldSkat, MD, ikke måtte have oplyst sagsøgeren om, at udbetaling af det negative momstilsvar ved overførsel til sagsøgerens personlige bankkonto krævede medinteressenten, NPs, samtykke. Afgørende er, at momstilsvaret blev udbetalt til virksomheden i overensstemmelse med reglerne i momsloven og opkrævningsloven.

At midlerne af sagsøgeren hævdes at være forbrugt uberettiget af NP - mens han mener, at midlerne er anvendt til dækning af virksomhedens kreditorer og dermed i virksomhedens interesse - er en tvist, der er ToldSkat uvedkommende, eftersom det negative momstilsvar er udbetalt til virksomheden med frigørende virkning.

Allerede fordi ToldSkat har forholdt sig nøje i overensstemmelse med reglerne for afregning af negativt momstilsvar til momsregistrerede virksomheder i momsloven og opkrævningsloven, påhviler der ikke ToldSkat nogen risiko for, hvorledes NP måtte have benyttet midlerne.

Det er ubestrideligt, at checken blev fremsendt til virksomhedens registrerede adresse. At NP ikke var befuldmægtiget til at ændre virksomhedens registrerede adresse, som hævdet i replikken på side 2, midtfor, bestrides som udokumenteret. Det må endvidere i fraværet af regulering af fuldmagtsforholdene i en interessentskabskontrakt lægges til grund, at NP som medinteressent faktisk havde fuldmagt til at ændre den registrerede adresse, eftersom der var tale om en disposition, hvis karakter ikke fordrede begge interessenters medvirken.

2. Der blev ikke truffet afgørelse om, at beløbet skulle udbetales til sagsøgeren

Den tilkendegivelse, som sagsøgeren modtog pr. e-mail fra en medarbejder i ToldSkat, om, at udbetalingen af det negative momstilsvar kunne ske til sagsøgerens kontonummer, er uden relevans for nærværende sag, allerede fordi betalingen, som der er redegjort for i afsnit 1, efterfølgende skete med frigørende virkning i overensstemmelse med lovgivningen.

Det bestrides, at tilkendegivelsen, som hævdet af sagsøgeren, er en afgørelse (en begunstigende forvaltningsakt).

Forvaltningsakten i sagen er selve afgørelsen om, at virksomhedens negative momsangivelser for perioden 1. januar - 30. september 2004 kunne godkendes af ToldSkat, og at virksomheden derfor havde krav på udbetaling af et negativt momstilsvar i medfør af momsloven og opkrævningsloven. Denne afgørelse efterlevede ToldSkat fuldt ud ved udbetalingen til virksomheden. Der foreligger således ingen tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt i denne sag som hævdet af sagsøgeren.

De tilkendegivelser, der måtte blive fremsat fra ToldSkat i forbindelse med selve udbetalingen, er alene udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed, der vedrører den praktiske gennemførsel af udbetalingen. Sådanne tilkendegivelser er ikke afgørelser, som går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret for modtageren.

Sagsøgeren havde ikke efter loven noget krav på at få udbetalt virksomhedens negative momstilsvar til sin egen konto, og der var ikke bibragt sagsøgeren nogen retsbeskyttet forventning om, at udbetalingen ikke måtte ske til virksomhedens registrerede adresse, men - i strid med loven - alene til sagsøgerens egen konto.

Som nævnt følger det af opkrævningslovens § 12, at udbetaling af negativt momstilsvar skal ske til virksomheden. Virksomheden er den afgiftspligtige person, der er registreret for merværdiafgift efter momslovens § 47, stk. 1, dvs. H1, der var ejet af sagsøgeren og NP i forening gennem deres fælles interessentskab. Virksomheden var ikke drevet som sagsøgerens personlige virksomhed.

Det var derfor udelukket, at der kunne ske udbetaling til sagsøgeren af virksomhedens negative momstilsvar, uden at der forelå samtykke fra virksomhedens medindehaver, NP.

Tilkendegivelsen fra medarbejderen i ToldSkat om, at udbetalingen kunne ske til sagsøgerens konto, indeholdt en forudsætning om, at dette fordrede behørigt samtykke fra virksomhedens medindehaver, NP.

Udbetalingen kunne følgelig ikke ske ved overførsel til sagsøgerens private konto, medmindre der forelå samtykke fra NP, hvilket samtykke ubestridt ikke forelå.

Derfor skete udbetalingen - i overensstemmelse med helt sædvanlig praksis ved en check udstedt til virksomheden og sendt til virksomhedens adresse, hvor den også blev modtaget af en medejer.

Det gøres ex tuto gældende, at uanset om retten måtte finde, at den formløse og ulovhjemlede udbetalingstilkendegivelse var en afgørelse i forvaltningsretlig henseende, var betingelserne for tilbagekaldelse heraf under alle omstændigheder opfyldt, eftersom en udbetaling til sagsøgerens konto på det foreliggende grundlag ville være i strid med loven. Forudsætningerne for tilkendegivelsen var dermed bristet.

3. SKAT er ikke erstatningsansvarlig over for sagsøgeren

Det bestrides, at der skulle påhvile SKAT et erstatningsansvar over for sagsøgeren svarende til det negative momstilsvar.

Det bestrides for det første, at der foreligger et ansvarsgrundlag, allerede fordi SKAT, som der er redegjort for i afsnit 1, har fulgt reglerne i momsloven og opkrævningsloven om afregning af negative momstilsvar til momsregistrerede virksomheder.

Sagsøgeren har anført, at ToldSkats sagsbehandler, MD, af sagsøgerens samlever BA telefonisk var gjort opmærksom på, at tilgodehavendet under ingen omstændigheder måtte sendes til NP. Dette forhold er ikke dokumenteret og bestrides.

Det er ikke sagsøgtes risiko, at NP, måtte have anvendt de midler, der blev udbetalt ved checkens indløsning, uberettiget.

For det andet har sagsøgeren ikke godtgjort, at sagsøgeren har lidt noget tab, eftersom det negative momstilsvar er behørigt udbetalt til virksomheden.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at hun som interessent med en (formodet) ejerandel på 50 pct. havde krav på at få udbetalt det fulde negative momstilsvar til sig selv, og at det har påført sagsøgeren et tab overhovedet, at udbetalingen skete til virksomheden. Det er ikke godtgjort, at beløbet var videretransporteret til hende fra virksomheden, og i hvert fald var en sådan transport ikke fremlagt over for ToldSkat, endsige under denne sag. Sagsøgeren har på intet tidspunkt godtgjort, at hun skulle have haft krav på at få beløbet udbetalt til sig frem for virksomheden.

Det er i øvrigt ikke er godtgjort af sagsøgeren, at de udbetalte midler ikke er anvendt fuldt ud eller i væsentligt omfang i virksomhedens interesse som oplyst af NP ...

Sagsøgerens oplysning i stævningen (side 3, afsnit 2, der henviser til bilag 9) om, at sagsøgerens bank, Nordea, havde belånt virksomhedens tilgodehavende hos ToldSkat, er udokumenteret og bestrides.

..."

SKAT har yderligere gjort gældende, at det bør tillægges omkostningsmæssig betydning til skade for sagsøger, at sagen er blevet genoptaget og udsat på yderligere skriftveksling. SKAT har til støtte herfor anført, at sagsøger under hovedforhandlingen er fremkommet med et nyt anbringende. Anbringendet kunne være fremsat tidligere, da det af e-mailen af 28. juli 2005 fra MD til A fremgik, at MD havde talt med NP. A har endvidere tidligere anført, at MD måtte have forvekslet BA med NP.

Rettens begrundelse og resultat

Efter momslovens § 56, stk. 1, og opkrævningslovens § 12 tilkommer et negativt momstilsvar virksomheden. Herefter, og da NP ubestridt ikke har meddelt samtykke til, at beløbet kunne udbetales personligt til A, må det lægges til grund, at det var H1 I/S, der havde krav på at få momstilgodehavendet udbetalt. Der var som følge heraf ikke hjemmel til at udbetale tilgodehavendet til A personligt.

MDs løfte til A om at sende pengene til hendes personlige konto i Nordea var således i strid med de anførte bestemmelser i momsloven og opkrævningsloven. A kan som følge heraf ikke støtte ret på MDs løfte herom.

Retten finder ikke, at ToldSkat har begået ansvarspådragende fejl, der har bevirket et økonomisk tab for A. Der er herved lagt vægt på, at udbetalingen af det negative momstilsvar er sket i overensstemmelse med reglerne herom. Lang sagsbehandlingstid kan ikke begrunde et andet resultat.

Sagsomkostningerne fastsættes som nedenfor bestemt. Der er herved taget hensyn til sagens udfald, karakter og forløb. Beløbet udgør passende dækning af udgift til advokatbistand og materialesamling.

Retten finder ikke, at det skal tillægges omkostningsmæssig betydning til skade for A, at sagen blev genoptaget under hovedforhandlingen. Der er herved lagt vægt på, at MDs forklaring under forhandlingen berettiget gav anledning til at fremkomme med det nye anbringende, som SKAT fik lejlighed til at undersøge og kommentere.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, SKAT, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage til SKAT betale 30.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter