Dato for udgivelse
28 Apr 2010 09:49
Dato for afsagt dom/kendelse
27 Apr 2010 12:17
SKM-nummer
SKM2010.282.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-149844
Dokument type
Bindende svar
Emneord
kantine, frokostordning
Resumé

Skatterådet bekræftede, at A A/S kan tilbyde sine medarbejdere en frokostordning mod kontantlønnedgang. Medarbejderne vil således blive beskattet af den lavere udbetalte løn, samt af den fulde værdi af den fri kost, dvs. 541,25 kr. De medarbejdere, som indtager flere end 4 måltider om ugen eller vælger en dyrere madpakke, skal desuden beskattes af kostprisen af de yderligere måltider.

Skatterådet bekræftede ligeledes, at A A/S kan tilbyde sine medarbejdere en frokostordning mod et nettoløntræk og uden yderligere skattemæssige konsekvenser, såfremt den månedlige betaling på 541,25 kr. dækker virksomhedens reelle udgift til leverandøren. I det tilfælde, hvor værdier af de til den pågældende medarbejder leverede madpakker overstiger et beløb på 541,25 kr., skal det overskydende beløb betragtes som et skattepligtigt personalegode.

Skatterådet fandt dernæst, at en kombination mellem en kontantlønnedgang og et nettoløntræk vil kræve, at der etableres en ordning, hvor nedgang i kontantlønnedgang skal ske med et bruttobeløb, som fratrukket skat, udgør et nettobeløb på 541,25 kr. Virksomheden på tidspunktet for etablering af en ordning kan have svært at beregne et bruttobeløb, der skal fratrækkes medarbejdernes bruttoindkomst, idet størrelsen af bruttobeløbet ikke kun er afhængige af størrelsen af skatter, men også af størrelsen af kapitalindkomster og udgifter, samt ligningsmæssige fradrag. Virksomheden kan således først med sikkerhed beregne bruttobeløb efter udløbet af et indkomstår, hvilket indebærer, at virksomheden umuligt kan opfylde alle krav, der opstilles i forbindelse med nedgang i den kontante løn.
Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16, stk. 1 og 3

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 A.B.1.9.12
Henvisning
Den juridiske vejledning, C.A.5.12.3 Kantineordninger

Spørgsmål

  1. Kan A A/S tilbyde sine medarbejdere en frokostordning mod kontantlønnedgang som beskrevet nedenfor?
  2. Besvares spørgsmål 1 med et nej, bedes SKAT oplyse størrelsen af kontantlønnedgang, for at frokostordningen kan tilbydes medarbejderne mod kontantlønnedgang, uden at dette får yderligere skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.
  3. Kan A A/S tilbyde sine medarbejdere en frokostordning mod et nettoløntræk, som nedenfor beskrevet?
  4. Besvares spørgsmål 3 med et nej, bedes SKAT oplyse størrelsen af nettoløntræk, for at frokostordningen kan tilbydes medarbejderne mod kontantlønnedgang, uden at dette får yderligere skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.
  5. Kan A A/S tilbyde sine medarbejdere en frokostordning mod kontantlønnedgang kombineret med et nettoløntræk som nedenfor beskrevet?

Svar

  1. Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  2. Spørgsmålet bortfalder.
  3. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  4. Spørgsmålet bortfalder.
  5. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er blevet tilbudt at deltage i  en frokostordning, der tilbydes firmaer, der ikke selv har kantinedrift.

Ifølge den forelagte annonce, tilbyder B følgende frokostpakker:

  • Dagens salat med dressing og hjemmebagt brød til kr. 20,- (kr. 25, - inkl. moms),
  • Dagens salat inkl. en variant af kød, eksempelvis kylling, skinke, roastbeef eller frikadeller, med dressing og hjemmebagt brød til kr. 25,- (kr. 31, 25 inkl. moms),
  • Dagens varme ret til kr. 30,- (kr. 37,50 inkl. moms).

Spørger ønsker at tilbyde pågældende ordning til sine medarbejdere, men ønsker først de skattemæssige forhold for en sådan ordning afklaret.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

For så vidt angår spørgsmål 1, er det spørgers opfattelse, at frokostordningen kan tilbydes spørgers medarbejdere med kontantlønnedgang for medarbejdere som nedenfor beskrevet.

Det følger af såvel ligningsvejledning som praksis, at følgende betingelser skal være opfyldt, for at et personalegode kan tilbydes mod kontantlønnedgang.

  • Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.

Spørger har oplyst, at der på baggrund af genforhandlinger af lønaftaler vil blive udarbejdet tillæg til eksisterende ansættelsesbeviser hvoraf fremgår, at medarbejderen har tilvalgt kantinerodning som en del af sin kontante løn.

  • Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrende vederlagsaftale.

Spørger har oplyst, at denne betingelse er opfyldt, idet det antages, at en part i en overenskomst næppe vil modsætte sig, at dens medlemmer stilles bedre and aftalt i overenskomsten.

  • Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over en hel lønaftaleperiode. Ifølge praksis minimum 12 måneder.

Spørger har oplyst, at den aftalte reduktion vil løbe indtil medarbejdere selv ønsker at udtræde af ordningen, ligesom ordningen hvert år til lønforhandlingen vil blive drøftet.

  • Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse.

Det er oplyst, at der vil ske genforhandling af lønaftaler. Således vil et allerede erhvervet krav på kontant løn ikke blive konverteret til at omfatte kantineordningen.

  • Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen.

Spørger har oplyst, at der er forskellige frokostpakker at vælge imellem i frokostordningen. Der vil ved opgørelsen af kontantlønnedgangen blive taget udgangspunkt i den mellemste frokostpakke til kr. 25,- + moms, i alt kr. 31,25, ligesom der vil blive opereret med, at medarbejderen i gennemsnit vil deltage i ordningen 4 dage i ugen året rundt. Dernæst skal medarbejderne for hver uge tage stilling til, om de vil bestille mad omfattet af ordningen. Spørgers økonomiske risiko består i, at medarbejderne kan vælge en dyrere frokostpakke og i øvrigt deltage i ordningen 5 dage i ugen.

  • Arbejdsgiveren skal være kontraktpart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Det er oplyst, at det er spørger, som bliver kontraktpart med B, idet det er spørger som afgiver bestilling, og idet det er spørger, som er ansvarlig for afregning ovenfor B.

  • Der skal være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Det er oplyst, at det bliver frivilligt, om spørgers medarbejdere vil deltage i ordningen.

  • Arbejdstageren skal have mulighed for med et rimeligt varsel og/eller i forbindelse med årlige lønforhandlinger at træde ud af ordningen.

Det er oplyst, at medarbejderne vil kunne udtræde af ordningen med et rimeligt varsel og i øvrigt ved den årlig lønforhandling.

Repræsentanten vurderer, at samtlige betingelser for en kantineordning mod kontantlønnedgang er opfyldt.

Spørger har beregnet den månedlige kontantlønnedgang som angivet nedenfor. Der er ved beregningen af kontantlønnedgangen taget højde for, at spørger skal have en økonomisk risiko ved ordningen. Ved beregningen er der derfor opereret med deltagelse i ordningen 4 dage ugentligt året rundt, idet der herved er taget højde for helligdage, afholdelse af ferie, sygedage, kursusdage m.m.

  • Kontantlønnedgang pr. uge 4 dage á kr. 31,25             kr. 125,00
  • Kontantlønnedgang pr. måned 4,33 uge á kr. 125,00     kr. 541,25

På baggrund af ovenstående beregninger er det repræsentantens opfattelse, at spørger kan tilbyde sine medarbejdere at deltage i frokostordningen mod en kontantlønnedgang på kr. 541,25 pr. måned.

For så vidt angår spørgsmål 3, har repræsentanten anført, at frokostordningen kan tilbydes spørgers medarbejdere mod et månedligt nettoløntræk på kr. 541,25.

For så vidt angår spørgsmål 5, er det repræsentantens opfattelse, at frokostordning kan tilbydes medarbejderne mod en kombination af kontantlønnedgang og nettotræk.

Spørger kan således tilbyde sine medarbejdere en frokostordning mod kontantlønnedgang på kr. 541,25 pr. måned, hvilket svarer til, at medarbejderen hver uge året rundt deltager i ordningen 4 gange om ugen.

I forbindelse med frokostordningen vil der blive ført regnskab med, hvilke frokostpakker hver enkelt medarbejder bestiller. Bestiller en medarbejder den store frokostpakke til kr. 30,00 + moms, i alt kr. 37,50, vil der ved lønudbetalingen blive foretaget et nettoløntræk svarende til differencen mellem kr. 31,25 (prisen for den mellemste frokostpakke, som ligger til grund for beregningen for kontantlønnedgangen) og den faktiske udgift til frokostordningen. Der vil altså blive foretaget et nettoløntræk på kr. 6, 25 pr.gang en medarbejder bestiller den store frokostpakke.

På den måde betaler medarbejderen selv de samlede omkostninger til frokostordningen, og der bliver ikke ydet nogen form for tilskud fra arbejdsgiveren til ordningen. 

SKATs indstilling og begrundelse

Indledningsvis bemærkes det, at virksomheden ikke har sin egen kantine, hvilket indebærer, at virksomheden ønsker at købe madpakker hos et eksternt firma B.

Ifølge det oplyste, tilbyder B følgende frokostpakker:

  • Dagens salat med dressing og hjemmebagt brød til kr. 20,- (kr. 25, - inkl. moms),
  • Dagens salat inkl. en variant af kød, eksempelvis kylling, skinke, roastbeef eller frikadeller, med dressing og hjemmebagt brød til kr. 25,- (kr. 31, 25 inkl. moms),
  • Dagens varme ret til kr. 30,- (kr. 37,50 inkl. moms).

Spørger har oplyst, at der ved opgørelsen af kontantlønnedgangen og/eller nettoløntræk vil blive taget udgangspunkt i den mellemste frokostpakke til kr. 25,- + moms, i alt kr. 31,25, ligesom der vi blive opereret med, at medarbejderen i gennemsnit vil deltage i ordningen 4 dage i ugen året rundt.

Dernæst skal medarbejderne for hver uge tage stilling til, om de vil bestille mad omfattet af ordningen.

Det er endvidere oplyst, at spørger vil dække en ekstra udgift, såfremt medarbejderne vælger en dyrere frokostpakke eller deltager i ordningen 5 dage om ugen.

Spørger overvejer at tilbyde sine medarbejdere den ovennævnte frokostordning mod kontantlønnedgang (spørgsmål 1 og 2), mod et nettoløntræk (spørgsmål 3 og 4) eller mod kontantlønnedgang kombineret med et nettoløntræk (spørgsmål 5).

Spørgsmål 1 og 2

Der spørges om, virksomheden, mod kontantlønnedgang kan tilbyde sine medarbejdere en frokostordning, der leveres af B.

Såfremt den ansatte "betaler" arbejdsgiveren for det pågældende personalegode ved nedgang i sin kontante løn, stilles der efter praksis en række betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter en sådan aftale:

  • Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
  • Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
  • Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode.  Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  • Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
  • Arbejdsgiveren skal have økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  • Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet. 

Der skal herudover været tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko fx ved at den ansatte kan udtræde af ordningen, selv om arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med udbyderen.

Ifølge det oplyste vil virksomheden overholde følgende betingelser ved etablering af ordningen:

  • Der vil foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
  • Overenskomster som parterne er bundet af, vil kunne rumme den ændrende vederlagsaftale.
  • Den aftalte reduktion af den kontante løn vil løbe over en hel lønaftaleperiode. Ifølge praksis minimum 12 måneder.
  • Et allerede erhvervet krav på kontant løn vil ikke blive konverteret til en naturalieydelse.
  • Arbejdsgiveren vil have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen.
  • Arbejdsgiveren vil være kontraktpart i forhold til den eksterne leverandør af godet.
  • Der vil være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
  • Arbejdstageren vil have mulighed for med et rimeligt varsel og/eller i forbindelse med årlige lønforhandlinger at træde ud af ordningen.

SKAT vurderer, at virksomhedens foreslåede ordning opfylder de af SKAT opstillede betingelser.

I fortsættelse heraf skal det bemærkes, at der efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede indtægter, uanset fremtrædelsesformen, dvs. at skattepligten også omfatter tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldt personalegoder.

Spørger skal således være opmærksom på, at etablering af en frokostordning mod kontantlønnedgang ikke kan ske skattefrit for den ansatte. Medarbejderne vil således blive beskattet af den lavere udbetalte løn, samt af den fulde værdi af den fri kost, dvs. 541,25 kr. De medarbejdere, som indtager flere end 4 måltider om ugen eller vælger en dyrere madpakke, skal desuden beskattes af kostprisen af de yderligere måltider (se besvarelse af spørgsmål 3 og 4).

I lyset af ovenstående, at spørgsmål 1 besvares bekræftende med bemærkning: "se sagsfremstilling og begrundelse", mens spørgsmål 2 bortfalder.

Spørgsmål 3 og 4

Der spørges om virksomheden kan tilbyde sine medarbejdere en frokostordning mod et nettoløntræk (spørgsmål 3) eventuelt med et nettoløntræk af en anden størrelse (spørgsmål 4).

Det er planen at tilbyde en frokostordning, hvor B lavere madpakker, og hvor medarbejderne betaler et fast beløb på kr. 541,25 pr. måned. Et beløb på 541,25 kr. betales med beskattede midler. Det månedlige beløb er beregnet som:

  • prisen på den mellemste frokostpakke til 31,25 kr. (inkl. moms), leveret 4 gange om ugen i 4,33 uger pr.måned, dvs. 31,25 kr. x 4 x 4,33 = 541,25 kr.

I fortsættelse heraf skal det bemærkes, at der efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede indtægter, uanset fremtrædelsesformen, dvs. at skattepligten også omfatter tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldt personalegoder.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, skal den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Dernæst fremgår det af Ligningsvejledning 2010-1 afsnit A.B.1.9.12, at ansatte, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien heraf, og værdien ansættes til et beløb svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift, samt at værdien fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien.

SKAT bemærker, at der er tale om en situation, hvor spørger ønsker at købe madpakkerne hos en selvstændig leverandør, og hvor medarbejderne alene vil blive opkrævet et gennemsnitligt beløb, beregnet med udgangspunkt i prisen på den mellemste frokostpakke, leveret 4 gange om ugen i 4,33 uger pr. måned.

I de tilfælde hvor medarbejderne vælger en dyrere pakke og/eller spiser 5 gang om ugen, vil virksomheden således dække ekstra udgiften.

Dette indebærer, at medarbejderne vil modtage personalegoder, der omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1.

Taget i betragtning, at virksomheder køber madpakkerne hos B, dvs. et ekstern leverandør, skal priserne, som virksomheden betaler leverandøren, betragtes som markedspriserne.

Disse priser skal derfor lægges til grund ved beregning af værdien personalegoder (dvs. gratis madpakker), som medarbejderne modtager ud over det erlagte beløb på 541,25 kr. om måned.

SKAT skal således opsummere, at virksomheden kan tilbyde sine medarbejdere den ovenfor beskrevne frokostordning mod en nettolønnedgang og uden yderligere skattemæssige konsekvenser, såfremt den månedlige betaling på 541,25 kr. dækker virksomhedens reelle udgift til leverandøren.

I det tilfælde, hvor en medarbejder benytter retten til at spise 5 gang om ugen eller vælge en dyrere madpakke, således at værdier af de til den pågældende medarbejder leverede madpakker overstiger et beløb på 541,25 kr., skal det overskydende beløb betragtes som et skattepligtigt personalegode.

I lyset af ovenstående indstiller SKAT, at spørgsmål 3 besvares med: " se sagsfremstilling og begrundelse", mens spørgsmål 4 bortfalder.

Spørgsmål 5

Der spørges om, virksomheden kan tilbyde sine medarbejdere en frokostordning mod kontantlønnedgang kombineret med et nettoløntræk.

Som det fremgår af besvarelsen af ovenstående spørgsmål, kan virksomheden etablere en frokostordning mod kontantlønnedgang.

Dette indebærer dog ikke skattefrihed for den ansatte. Medarbejderne vil således blive beskattet af den lavere udbetalte løn, samt af den fulde værdi af den fri kost, dvs. 541,25 kr. samt udgifter, der overstiger det gennemsnitlige beløb på 541,25 kr. (spørgsmål 3 og 4).

En kombination mellem en kontantlønnedgang og et nettoløntræk, vil således kræve, at der etableres en ordning, hvor nedgang i kontantlønnedgang skal ske med et bruttobeløb, som fratrukket skat, udgør et nettobeløb på 541,25 kr.

SKAT må imidlertid bemærke, at virksomheden på tidspunktet for etablering af en ordning kan have svært at beregne et bruttobeløb, der skal fratrækkes medarbejdernes bruttoindkomst.

Dette skyldes, at størrelsen af bruttobeløbet ikke kun er afhængige af størrelsen af skatter, men også af størrelsen af kapitalindkomster og udgifter, samt ligningsmæssige fradrag. Virksomheden kan således først med sikkerhed beregne bruttobeløb efter udløbet af et indkomstår, hvilket indebærer, at virksomheden umuligt kan opfylde alle krav, der opstilles i forbindelse med nedgang i den kontante løn.

I lyset af ovenstående indstilles, at spørgsmål 5 besvares med: "se sagsfremstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter