Dato for udgivelse
27 May 2010 13:00
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Dec 2009 07:44
SKM-nummer
SKM2010.342.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, S-1486-09
Dokument type
Dom
Emneord
Skatteunddragelse, ophold, helårsboliger, oplysningsgrundlag, provisioner, renter, overskud, maskeret, udlodning, ejerforhold, registreringsafgift, udenlandsk, bil, ubetinget, fængsel, tillægsbøde
Resumé

T havde i perioden 1995-2001 ikke indgivet selvangivelse i Danmark. T var i perioden tilmeldt en adresse i USA, men købte i 1994 en ejendom i Danmark gennem hans selskab. Ejendommen var hovedsagelig indrettet og blev benyttet som privatbolig for T og ægtefællen, om end ejendommen i et vist mindre omfang tillige blev benyttet som kontor for selskabet. Efter salget af ejendommen i 1998 underskrev T personligt en lejekontrakt vedrørende en beboelseslejlighed i Danmark. Endvidere benyttede T hans engelsk indregistrerede bil til kørsel i Danmark.

Byretten fandt, at T i den omhandlede periode fra 1995 til 2001 har opholdt sig i Danmark i større omfang end i noget andet land og har dermed i skattemæssig henseende haft bopæl i Danmark med fuld skattepligt her til landet. Det er i den forbindelse uden betydning, at T i korte eller længere perioder lejlighedsvist har opholdt sig i udlandet, idet der har været tale om bortrejse på enten forretnings- eller ferierejser, herunder til hans fritidsboliger i Norge og Italien. Efter bevisførslen fandtes det ubetænkeligt at anse det for bevist, at formålet med at have undladt at tilmelde sig med bopæl i Danmark var for at undgå beskatning her i landet.

Endvidere fandt byretten det ubetænkeligt at lægge til grund at den samlede selskabskonstruktion havde karakter af et skattearrangement, der for T havde til formål at overføre midler mellem selskaberne og få udbetalt indkomster i form af blandt andet provisioner m.v. uden beskatning. Dette understøttedes for så vidt af den omstændighed, at registreringsforholdene vedr. selskaberne blev ændret fra at have hjemsted i Irland til i stedet Isle of Man for at undgå skattepligt. Da T havde haft bopæl i Danmark havde han haft pligt til at lade sin engelsk indregistrerede bil registrere i Danmark og undladelse heraf blev anset for at være en forsætlig overtrædelse af registreringsafgiftsloven.

Straffen i Byretten blev fastsat til fængsel i 1 år og en tillægsbøde på 1.910.975 kr.

Straffen blev ikke gjort betinget selv om skatteunddragelsen angik 1995-2001, dvs for efterhånden flere år siden idet forholdet først blev afdækket i 2001 /2002 ligesom efterforskningen i betydeligt omfang har været vanskeliggjort af sagens omfang og karakter, herunder at skatteunddragelserne er foregået ved benyttelsen af en række udenlandske selskaber hvilket har nødvendiggjort fremsættelse af en række retsanmodninger med henblik på tilvejebringelse af beviser i udlandet.

Efter oplysningerne om de helårsboliger, som T havde haft rådighed over siden sin tilflytning til Danmark og om T's ophold her i landet fandt Landsretten at T havde haft pligt til at svare indkomstskat i Danmark samt at T havde haft forsæt til skatteunddragelse, idet T's formål med at undlade at tilmelde sig med bopæl i Danmark havde været at undgå beskatning. Landsretten stadfæstede herefter Byrettens dom.

Reference(r)

Straffeloven § 289 jf. skattekontrolloven § 15
Registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3
Straffeloven § 171

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Troels Lind Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Kirsten Thorup og Henrik Præstgaard Bæk-Jensen (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 15. juni 2009, 9. afdeling, SS 9-1779/2008

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. juni 2008

T er tiltalt for overtrædelse af

1

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 15

ved for indkomstårene 1995 - 2001 med forsæt til at undgå skatteansættelse at have undladt at indgive selvangivelse, idet tiltalte sammen med sin familie siden 1. juni 1994 har haft ophold på adresser i Danmark, i et sådant omfang, at han uagtet han var tilmeldt en adresse i USA, har haft en sådan tilknytning til Danmark, at han var ubegrænset skattepligtig af de nedenfor nævnt indtægter:

Indkomståret 1995                                                          

 
                                                                                                        

a) værdi af fri bolig                                          

kr.

115.014

1995 i alt

kr.

115.014

 

Indkomståret 1996

 

a) værdi af fri bolig

kr.

121.632

b) provisioner

kr.

480.755

1996 i alt

kr.

602.387

 

Indkomståret 1997

 

a) værdi af fri bolig                             

kr.

93.000

b) provisioner

kr.

834.707

c) renter fra H1 ApS

kr.

   88.784

1997 i alt

kr.

1.016.491

 

Indkomståret 1998

 

a) værdi af fri bolig

kr.

109.200

b) provisioner

kr.

83.900

c) renter fra H1 ApS

kr.

152.880

1998 i alt

kr.

345.980

 

Indkomståret 1999

 

a) overskud fra H2 Inc.

kr.

116.766

b) provisioner

kr.

49.600

c) renter fra H1 ApS

kr.

-4.582

d) maskeret udlodning fra H3 ApS

kr.

700.000

1999 i alt

kr.

861.784

 

Indkomståret 2000

 

a) overskud fra H2 Inc.

kr.

84.206

b) maskeret udlodning fra H3 ApS

kr.

500.000

2000 i alt

kr.

584.206

 

Indkomståret 2001

 

a) maskeret udlodning fra H3 ApS

kr.

870.000

2001 i alt

kr.

870.000

   

1995-2001 i alt

kr.

4.395.862

hvorved det offentlige blev unddraget skat med

kr.

1.723.430

2

registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3 samt bekendtgørelse nr. 1567 om registrering af køretøjer mv. af 20. december 2007 § 13, jf. § 99, jf. bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 § 105, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, nr. 1

ved efter den 1. juni 1994 at have undladt straks efter han tog bopæl i landet at lade sin engelsk indregistreret personbil, registrere i Danmark, og hvorefter han benyttede bilen til kørsel i Danmark i perioden fra den 1. juli 1994 til juni måned 2002, hvorved det offentlige er unddraget et afgiftsbeløb på 187.545 kr.

3

straffelovens § 171 - dokumentfalsk -

ved i 1997 eller 1998 på adressen ...1, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H1 Seafood ApS foreviste et dokument, der bekræftede, at H5 Ltd, England havde indgået "Sales Agreement" med H1 Seafood ApS, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn V.18.

4

straffelovens § 171- dokumentfalsk -

ved i tiden fra omkring onsdag, den 25. juni 1997 til omkring torsdag, den 31. juli 1997 på adressen ...1, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H3 ApS foreviste et dokument, der bekræftede at H2 lnc., USA, pr. 31. december 1996 havde et tilgodehavende på 968.574 kr. hos H3 ApS, hvilket dokument var underskrevet med et falsk navn LJ.

5

straffelovens § 171- dokumentfalsk -

ved i tiden fra omkring tirsdag, den 26. juni 1997 til omkring torsdag, den 31. juli 1997 på adressen ...1, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H3 ApS foreviste et dokument, der bekræftede, at H4 Ltd, England, pr. 31. december 1996 havde et tilgodehavende på 1.668.187 kr. hos H3 ApS, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn V.18.

6

straffelovens § 171- dokumentfalsk -

ved på et tidspunkt i slutningen af marts måned 1998 på adressen ...1, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H3 ApS foreviste et dokument, der blandt andet bekræftede, at H4 Ltd, England, pr. 31. december 1997 havde et tilgodehavende på 2.304.173,80 kr. hos H3 ApS, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn LJ.

7

straffelovens § 171- dokumentfalsk -

ved på et tidspunkt i slutningen af marts måned 1998 på adressen ...1, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H1 Seafood ApS foreviste et dokument dateret 20. marts 1998, der blandt andet bekræftede, at H5 Ltd, England, pr. 1. januar 1998 havde et tilgodehavende på 1.149.692,53 kr. hos H1 Seafood ApS, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn V.18.

8

straffelovens § 171 - dokumentfalsk -

ved på et tidspunkt i juni måned 1998 på adressen ...1, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H3 ApS foreviste et dokument, der blandt andet bekræftede, at H4 Ltd, England, pr. 2. juni 1998 havde et tilgodehavende på 2.315.867,80 kr. hos H3 ApS, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn LJ.

9

straffelovens § 171 - dokumentfalsk -

ved på et tidspunkt i marts måned 1999 på adressen ...2, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H1 Seafood ApS foreviste et dokument, der bekræftede, at H5 Ltd, England pr. 31. januar 1998 havde et tilgodehavende på 321.714,59 kr. hos H1 Seafood ApS, underskrevet med det falske navn V.18.

10

straffelovens § 171 - dokumentfalsk -

ved på et tidspunkt i løbet af marts måned 1999 på adressen ...2, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H3 ApS foreviste et dokument, der bekræftede, at H4 Ltd, England, pr. 31. december 1998 havde et tilgodehavende på 3.840.417,80 kr. hos H3 ApS, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn LJ.

11

straffelovens § 171- dokumentfalsk -

ved på et tidspunkt i løbet af juni måned 1999 på adressen ...2, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H3 ApS foreviste et dokument, der blandt andet bekræftede, at H4 Ltd, England, pr. 31. december 1998 havde et tilgodehavende på 2.490.417 kr. hos H3 ApS, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn LJ.

12

straffelovens § 171- dokumentfalsk -

ved på et tidspunkt i løbet af januar måned 2000 på adressen ...2, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H1 Seafood ApS foreviste et dokument, der bekræftede, at H5 Ltd, England, pr. 31. december 1999 havde et tilgodehavende på 38.550,82 kr. hos H1 Seafood ApS, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn V.18.

13

straffelovens § 171 - dokumentfalsk -

ved på et tidspunkt i løbet af januar måned 2000 på adressen ...2, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H1 Seafood ApS foreviste et dokument, der bekræftede, at H5 Ltd., England, pr. 31. december 1999 havde et tilgodehavende på 38.550,82 kr. hos H1 Seafood ApS, underskrevet med det falske navn V.18.

14

straffelovens § 171 - dokumentfalsk -

ved på et tidspunkt i løbet af april måned 2000 på adressen ...2, at have gjort brug af falsk dokument, der bekræftede, at H4 Ltd., England, ville støtte H3 ApS økonomisk, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn LJ.

15

straffelovens § 171 - dokumentfalsk -

ved i tiden fra omkring tirsdag, den 6. februar 2001 til omkring onsdag, den 28. februar 2001 på ...2, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H3 ApS gjorde brug af et dokument dateret 6. februar 2001, der blandt andet bekræftede, at H4 Ltd., England, pr. 1. januar 2001 havde et tilgodehavende på 1.290.417,80 kr. hos H3 ApS, underskrevet med det falske navn LJ.

16

straffelovens § 171- dokumentfalsk -

ved på et tidspunkt i løbet af juni måned 2002 på adressen ...2, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H3 ApS foreviste et dokument, der bekræftede, at H4 Ltd., England, havde modtaget 292.567,17 kr., som tiltalte skyldte H3 ApS, hvorefter H4 Ltd. havde et tilgodehavende på 127.850,63 kr. hos H3 ApS, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn LJ.

17

straffelovens § 171 - dokumentfalsk -

ved i 2002 på adressen ...2, at have gjort brug af falsk dokument, idet tiltalte overfor direktionen og/eller revisor i H3 ApS foreviste et dokument, der bekræftede, at H4 Ltd., England, pr. 1. januar 2001 havde et tilgodehavende på 420.417,80 kr. hos H3 ApS, hvilket dokument var underskrevet med det falske navn LJ.

Påstande

Anklagemyndigheden har under domsforhandlingen nedlagt påstand om frifindelse af tiltalte i forhold 3-17.

Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til at betale en tillægsbøde på 1.910.975 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden har på vegne konkursboet efter H3 ApS nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til at betale erstatning til konkursboet med 292.567,17 kr.

Tiltalte har overfor dette erstatningskrav nedlagt påstand om frifindelse.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaringer af kriminalassistent V.1, skatterevisor V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11, V.12, V.13, revisor V.14, revisor V.15 samt V.16.

Forklaringer

Tiltalte T har forklaret, at han i perioden fra 1972 til 1990 har boet i Danmark i flere omgange. Han er flere gange rejst ind og ud af landet, hvor han har boet i sammenlagt omkring 14 år.

Foreholdt bilag 15.1.1 [ringbind 2] har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har været registreret som bestyrelsesmedlem, direktør og/eller bestyrelsesformand i de selskaber, der fremgår af personudskriften. Han har gennem årene været beskæftiget med virksomhed inden for fiskeindustrien, herunder vedrørende produktion og forarbejdning af fisk. I den periode, hvor han arbejdede i H6 Fiskeindustri A/S, fungerede han i begyndelsen som bestyrelsesmedlem, og senere blev han direktør og efterfølgende bestyrelsesformand. Firmaet gik konkurs i februar 1993, fordi de ikke var dygtige nok til at drive virksomheden. På dette tidspunkt boede han i USA. Han havde andre selskaber og interesser, som han arbejdede med, herunder i USA og Canada, ligesom han havde nogle engelske selskaber, som han havde opbygget gennem årene. Alle de nævnte selskaber havde en funktion som støtte for H6 Fiskeindustri A/S. Der var på daværende en samlet årlig omsætning i virksomheden på omkring 1,2 mia. kr., og virksomheden var blandt de største inden for branchen i Europa. Der var i 1993 en svigtende tilgang af råvarer til produktionen, hvilket også var en væsentlig årsag til konkursen. Han havde gennem årene haft mange rejsedage over det meste af verden med henblik på at skaffe råvarer og kunder til virksomheden. Han vil således anslå, at han på intet tidspunkt gennem årene har haft mindre end 200 rejsedage om året. Efterhånden som tilgangen af fisk blev mindre og mindre fra de lande, som man oprindelig handlede med, måtte man begynde at se sig om efter andre markeder for at skaffe tilstrækkelige råvarer til produktionen. Da H6 Fiskeindustri A/S gik konkurs i 1993, begyndte han at fokusere på hans andre selskaber, som han havde haft i mange år.

Foreholdt bilag 37.9.4 [ringbind 4] har tiltalte forklaret, at han i 1990 købte en bil i England, som blev indregistreret på engelske nummerplader. Han fik i 1991 problemer med toldvæsenet, der mente, at bilen var blevet indført til Danmark, hvorfor han på et tidspunkt i 1992 modtog et bødeforelæg. Han kan huske, at han i den forbindelse var til et møde med toldvæsenet. Det endte med, at han valgte at betale bøden og afgiften, selv om han ikke kunne erkende forholdet. Det skyldtes, at han dengang rejste meget, og at han ikke havde tid til at gøre mere ved tingene. Han kan ikke huske at have modtaget den foreliggende afhøringsrapport. Foreholdt denne afhøringsrapport af 12. november 1991 forklarede han, at han ikke kan huske, om han på daværende tidspunkt var direktør i H6 Fiskeindustri A/S. De oplysninger, der fremgår af afhøringsrapporten, er korrekt gengivet. Når han kom til Europa, brugte han bilen i forbindelse med sine rejser rundt i Europa, idet det ville have været væsentligt dyrere at køre i en lejebil. Bilen stod ikke altid parkeret i Danmark, men kunne ofte være parkeret i en europæisk lufthavn i forbindelse med, at han var rejst tilbage til USA. Han lod i disse tilfalde bilen stå, hvor han tilfældigvis måtte befinde sig, når han skulle rejse hjem til USA. Bilen blev ikke indkøbt med henblik på at blive benyttet til kørsel i Danmark, men således alene for at have et transportmiddel, når han var i Europa. Den eneste grund til, at bilen ofte befandt sig i Danmark, var at virksomheden havde en mekaniker i Danmark, der kunne tage sig af bilen.

Tiltalte har videre forklaret, at selskabet H3 ApS blev oprettet i april eller maj. Tiltalte befandt sig på dette tidspunkt i ...3, Danmark. Formålet med H3 ApS var at sætte gang i produktionsvirksomheder i Danmark og det øvrige Europa. Det var ikke meningen, at selskabet skulle beskæftige sig med andet. Når han valgte at etablere selskabet i Danmark, skyldtes det, at han havde forskellige forbindelser i Danmark, bl.a. til V.5, som han har arbejdet med i omkring 25 år. Han boede på dette tidspunkt i USA, men der var ingen fiskeproduktion af betydning i USA. Han overvejede derfor ikke at etablere selskabet i USA. Han gik ind i et samarbejde med V.5 vedrørende H3 ApS, hvor V.5 blev direktør. Den 5. august 1994 rejste tiltaltes datter BA til Danmark for at bosætte sig i forbindelse med, at hun skulle læse. Hun havde taget en bacheloruddannelse i jura i USA, og ville have en juristuddannelse i Danmark, fordi hun ønskede at flytte til Danmark. Hans beslutning om at vælge Danmark som hjemsted for at drive virksomhed havde ikke noget med datterens flytning til Danmark at gøre. I januar 1995 flyttede også hans søn til Danmark. Det var på tiltaltes initiativ, at H3 ApS blev etableret. Når han valgte at drive virksomheden fra Danmark, skyldtes det, at den danske fiskeindustri var central for hele markedet, bl.a. gik den norske produktion af fisk i betydeligt omfang gennem Danmark. Han vil betragte V.5 som en kollega. V.5 var ikke aktiv som direktør i H3 ApS, Men det var heller ikke meningen, idet der ikke var så mange aktiviteter i selskabet. Der var ikke tale om, at V.5 alene skulle fungere som stråmand. H3 ApS var ikke tiltænkt som en beskæftigelse for tiltalte, men alene for at kunne bistå andre af hans selskaber med forskellige opgaver. Når han fik fuldmagt til selskabets konto i Sydbank, skyldtes det udelukkende, at nogen skulle kunne disponere over selskabets midler. Det var ikke meningen, at V.5 skulle kunne disponere over disse midler, idet V.5 sideløbende med stillingen som direktør i selskabet var ansat andet steds. V.5 modtog ingen løn som direktør i H3 ApS. Korrespondancen med advokat KN vedrørende muligheden for prokura drejede sig om, at han ville have prokura til at disponere for H3 ApS. Han havde de facto prokura i H3 ApS, således at han kunne disponere på vegne selskabet. Der var ikke andet personale i H3 ApS udover V.5 som direktør og ham selv som fungerende prokurist. Han havde ikke selv nogen interesse i at være direktør i H3 ApS, bl.a. fordi han ikke skulle opholde sig i Danmark. Hertil kommer, at han nok heller ikke kunne blive registreret som direktør i selskabet, når han ikke var bosiddende i Danmark.

Vedrørende selskabet H4 Ltd. [bilag 54, ringbind 5] har tiltalte forklaret, at selskabet blev etableret i 1994 på initiativ af de tre aktionærer. Tiltalte havde 10 % af aktierne i selskabet, medens resten var fordelt mellem de to andre aktionærer [bilag 54.1.3, ringbind 5]. Selskabet var en videreførelse af et tidligere firma. Der var i flere år en gældende skatteordning i England, hvorefter selskaber, der var registreret i England, var fritaget for skattepligt, hvis de udelukkende drev virksomhed udenfor England. Det var på den baggrund, at H4 Ltd. blev etableret med henblik på at kunne varetage visse opgaver i udlandet for andre selskaber. Det kunne f.eks. være i forbindelse med, at en opgave i Rusland skulle løses hurtigt, hvilket H4 Ltd. i så fald kunne tage sig af. Efterhånden som lovgivningen i England blev ændret, flyttede man selskaberne, bl.a. til Irland. Der var ingen omsætning i H4 Ltd. i hverken 1994 eller 1995. Der er ikke på noget tidspunkt sket ændringer i sammensætningen af aktionærkredsen i selskabet. Det er derfor ikke korrekt, hvis han i årsregnskaberne er anført som eneaktionær [bilag 54.6.13-14, ringbind 5).

Foreholdt bilag 54.6.13 har tiltalte forklaret, at det er ham, der har underskrevet bilaget, men at han ikke husker de nærmere omstændigheder. Det er i hvert fald hans underskrift, men han har givetvis misforstået indholdet af dokumentet, da han underskrev det. En væsentlig grund til, at selskabet blev registreret i England var, at det i så fald ikke ville være underlagt dansk lovgivning. Der var ikke nogen aktiviteter i H4 Ltd. indtil det senere blev opløst, idet H4 Ltd. efter sit formål udelukkende skulle investere i andre selskaber, herunder H3 ApS.

Foreholdt bilag 54.1.3 [ringbind 5] har tiltalte forklaret, at V.18 havde arbejdet inden for fiskeindustrien på Island gennem adskillige år. Han har i henved 30-35 år arbejdet med V.18, der nu er bosat i USA. LJ er tiltaltes svoger, som han stort set altid har arbejdet sammen med, bl.a. har de drevet de engelske selskaber sammen. På et tidspunkt var fiskeproduktionen efterhånden blevet mere og mere afhængig af råstofvarer udefra, herunder fra Rusland, som blev et vigtigt leverandørmarked Det er ikke muligt at komme ind på navnlig det russiske marked og købe varer uden forinden at have skaffet sig "indpas" på markedet. Dette forudsætter en opbygning af navnlig kontakter, hvorunder man skal være villig til at betale for tjenester, som man skal have udført. Der er nærmere tale om betaling af bestikkelse, hvilket danske selskaber er afskåret fra, men hvilket visse engelske selskaber som H4 Ltd. havde mulighed for. Det er i det hele taget ikke muligt at operere på det russiske marked uden at være villig til at betale bestikkelse. Der var i øvrigt tidligere en indforståelse med det danske skattevæsen, der eksempelvis godkendte fakturaer vedrørende vareleverancer, hvor fakturaen indeholdt et beløb til "captains part", som dækkede over bestikkelse, hvilket alle var bekendt med, herunder også skattevæsenet. Det forekom i den periode, hvor han drev virksomhed i H6 Fiskeindustri A/S, men ikke længere.

Tiltalte har forklaret, at han og ægtefællen efter salget af deres hus i USA i 1995 tog ophold hos hans svigerinde i USA, hvor de fik et værelse og mindre køkken til rådighed. En stor del af deres bohave blev opmagasineret i USA, hvor det fortsat befinder sig. Der er ikke tale om, at tiltalte og hans ægtefælle på noget tidspunkt tog ophold i Danmark.

Foreholdt bilag 71.5, side 2 [ringbind 10] har tiltalte forklaret, at han opholdt sig i Danmark, da han sendte denne telefax. Han vil antage, at han givetvis har opholdt sig på ...3, men det er han ikke sikker på.

Foreholdt samme bilag, side 3 har tiltalte forklaret, at han ikke i dag kan sige, hvor han opholdt sig den 3. marts 1994, hvilket er den dato, der fremgår af telefaxen. Det er muligt, at telefaxen er sendt fra ...4, således som det er angivet, men det er ikke sikkert. Han mener ikke umiddelbart, at det er ham, der har sendt telefaxen.

Foreholdt samme bilag, side 4-5 har tiltalte forklaret, at han den 6. april 1994 sandsynligvis har opholdt sig i ...3, men det kan han ikke sige med sikkerhed.

Foreholdt samme bilag, side 6 har tiltalte forklaret, at han præsenterede fuldmagten af 28. april 1994 for V.5, der herefter underskrev den.

Foreholdt samme bilag, side 7 har tiltalte forklaret, at han sendte den pågældende telefax af 26. maj 1994 fra ...3. Årsagen til, at han i telefaxen oplyste den nye adresse, var at det skulle være muligt for SO, der er en tidligere studiekammerat og god bekendt, at få fat på harn, når han var i Dammark. Det havde ikke umiddelbart noget med H3 ApS at gøre.

Foreholdt samme bilag, side 8 har tiltalte forklaret, at det var naturligt for ham, at han havde en c/o-adresse hos selskabet, således at regninger kunne blive modtaget og betalt, når han som oftest var ude at rejse. Det var en ordning, som han også havde i den tid, hvor han arbejdede hos H6 Fiskeindustri A/S.

Foreholdt samme bilag, side 9 har tiltalte forklaret, at brevet var et enslydende brev, der blev sendt til flere forretningsforbindelser for at gøre opmærksom på den nye adresse. Revisoren havde tidligere skrevet til ham på en c/o-adresse hos H6 Fiskeindustri, hvorfor det var naturligt at meddele revisoren den nye c/o-adresse hos H3 ApS uanset at tiltalte ikke var bosiddende i Danmark.

Foreholdt bilag 36.12.3 [ringbind 3], der er en købsaftale vedrørende ...1, har tiltalte forklaret, at H3 ApS købte ejendommen med overtagelse pr. 1. juni 1994. Køberen er i aftalen angivet som "CA og T eller ordre". Købsaftalen er underskrevet af ham og hans ægtefælle CA, men på vegne H3 ApS. Når også CA har underskrevet købsaftalen, skyldtes det et krav fra ejendomsmægleren.

Foreholdt bilag 36.12.4 [ringbind 3] har tiltalte forklaret, at det er hans underskrift på checken. Der er tale om en check på 50.000 kr. som udbetaling for ejendommen. Beløbet er betalt på vegne H3 ApS. Han kan ikke huske, hvorledes dette beløb efterfølgende er blevet reguleret mellem ham og H3 ApS.

Foreholdt bilag 36.12.5 [ringbind 3] har tiltalte forklaret, at det var et krav fra kreditforeningen, at han påtog sig en selvskyldnerkaution for lånet til H3 ApS. Det var noget, som han havde aftalt med LJ og V.18. Kreditforeningen havde ikke noget kendskab til H4 Ltd. Baggrunden for selskabets køb af ejendommen på ...1 var, at han vurderede, at selskabet kunne tjene penge på et senere salg af ejendommen. Der var indrettet kontor i ejendommen, ligesom han og ægtefællen anvendte ejendommen til beboelse, når de var i Danmark. Han kan ikke umiddelbart vurdere i hvilket omfang, at ejendommen blev anvendt til henholdsvis kontor og beboelse, men han vil vurdere, at der var indrettet kontorfaciliteter på omkring 20 kvadratmeter til brug for H3 ApS. Det var selskabet, der rådede over hele ejendommen, herunder til brug for forretningsforbindelser, der kom til Danmark.

Foreholdt bilag 36.12.2 [ringbind 3] har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske at have fået forevist andre ejendomme end ...1. Han kan ikke huske, hvorledes han blev opmærksom på ejendommen, ligesom han ikke kan huske, om det var ham eller CA, der havde taget kontakt til ejendomsmægleren. Han vil ikke afvise, at det kan have været CA, der i første omgang havde rettet henvendelse til ejendomsmægleren for at spørge på ejendommen. Hun havde ikke noget med H3 ApS at gøre, men havde naturligt en interesse i valget af ejendom, hvis hun i perioder skulle opholde sig i huset.

Foreholdt bilag 71.5, side 11 [ringbind 10] har tiltalte forklaret, at der allerede var etableret en tilslutning til fællesantennen, da selskabet overtog ejendommen. Det var for at kunne se fjernsyn at han pr. 1. juli 1994 indgik kontrakten om abonnement.

Foreholdt bilag 37.4.1 [ringbind 4] har tiltalte forklaret, at det blev besluttet at afhænde ejendommen på ...1, fordi selskabet kunne tjene på et salg. Der er ikke tale om, at selskabet var i økonomiske problemer. Han lejede herefter med virkning pr. 1. december 1998 en lejlighed på ...5 65, 3. sal, således at han og ægtefællen havde et sted at opholde sig, når de var i Danmark. Når man som han havde "levet i en kuffert" gennem mange år, var det vigtigt at have et mere privat sted at opholde sig, når de var i Danmark. Han kan ikke forklare, hvorfor lejligheden blevet lejet i hans navn - og ikke med H3 ApS som lejer. Han kan ikke huske, hvorledes huslejen vedrørende dette lejemål blev betalt [jf. bilag 37.4.2].

Foreholdt bilag 37.5.1 [ringbind 4] har tiltalte forklaret, at lejekontrakten vedrørende ...6 blev oprettet med H3 ApS som lejer. Det er ham, der har underskrevet lejekontrakten på vegne selskabet. Det havde alene været en midlertidig løsning, da han og ægtefællen var flyttet til lejligheden på ...5 hvilket er baggrunden for, at selskabet lejede lejligheden på ...6. Han kan ikke huske, hvorledes han og ægtefællen fandt frem til lejligheden på ...6. Lejligheden blev indrettet med møbler, som de havde med fra ejendommen på ...1, medens resten af møblerne blev opmagasineret. På tidspunktet for ransagningen den 19. juni 2002 var lejligheden møbleret med hans og ægtefællens egne møbler. De dokumenter, der blev fundet i lejligheden på ...6, skulle egentlig have været opbevaret på hans bopæl i Norge, men da han ikke havde så meget brug for papirerne i Norge, og da det var uhensigtsmæssigt at have dem liggende i hans hus i Italien, kom de til at ligge i lejligheden. De personlige papirer, der blev fundet i en bankboks i Sydbank, befandt sig i andre eksemplarer i såvel USA, Norge og Italien, således at han altid havde adgang til disse personlige dokumenter uanset hvor han måtte befinde sig.

Foreholdt bilag 37.9.13 [ringbind 41 har tiltalte forklaret, at han har anvendt forskellige værksteder i såvel Danmark som andre lande med henblik på service og reparation af sin bil. Han har aldrig fået bilen repareret i Norge, fordi den ikke blev solgt i Norge, hvorfor der ikke kunne skaffes reservedele til den. Han kan ikke huske, hvor ofte bilen har været repareret på værksteder i Italien. Det var en nabo i ...1, der anbefalede ham at benytte autoværkstedet i ..., idet han fik oplyst, at indehaveren V.12 var en god mekaniker. Han kan ikke huske, hvor ofte bilen var på dette værksted. Han vil ikke bestride, at bilen har været på værkstedet på de datoer, der fremgår af fakturaerne [bilag 37.9.13, ringbind 4]. Det var ham selv, der kontaktede V.12, når der skulle laves noget ved bilen.

Foreholdt bilag 37.9.10 [ringbind 4] har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvorfor han på et tidspunkt skiftede værksted. Den pågældende mekaniker var forhandler af ... Bilen blev ikke repareret i udlandet i samme omfang som i Danmark, dog fik han flere gange bilen justeret, når han var på gennemrejse i udlandet Han anvendte de pågældende værksteder, fordi det var de eneste værksteder, som han kendte. Det var som oftest ham selv, der indleverede bilen til reparation, dog vil han ikke afvise, at det i enkelte tilfælde kan have været andre, der har afleveret bilen på værkstedet.

Foreholdt bilag 33.9.4 [ringbind 3] har tiltalte forklaret, at bilen var forsikret gennem en dansk forsikringsmægler, der var agentur for et tysk forsikringsselskab. Han havde haft forbindelse til denne danske forsikringsmægler siden han første gang kom til Danmark. Han kunne ikke få bilen forsikret i Norge, fordi et norsk forsikringsselskab ikke kunne forsikre en udenlandsk indregistreret bil. Han kan ikke huske, hvorledes forsikringspræmien og reparationsregningerne vedrørende bilen blev betalt, men det er muligt, at det skete over hans mellemregningskonto med selskabet.

Foreholdt bilag 33.8.4 [ringbind 3] har tiltalte forklaret, at han havde tegnet en sygeforsikring gennem International Health Insurance Danmark A/S for at være forsikret i Europa. Det var ikke meningen, at han skulle være bosat i Danmark, hvorfor han havde behov for en privat sygeforsikring. Når han valgte dette selskab, skyldtes det, at han kendte selskabet fra tidligere. Han havde også en sygeforsikring i USA, men denne dækkede ikke umiddelbart i Europa. Det amerikanske sygeforsikringsselskab hed vistnok Harvard Medical Insurance. Bilagene vedrørende denne amerikanske sygeforsikring har beroet i USA, men han er ikke længere i besiddelse af disse. De tandlægeregninger, der fremgår af bilaget, er alle fra den samme tandlæge. Han og ægtefællen valgte den pågældende tandlæge, fordi de fik denne anbefalet. De var kun til tandlæge i Norge og Italien, hvis der opstod et akut behov herfor. Det samme er tilfældet for så vidt angår ophold i USA, hvor de dog også har konsulteret en tandlæge i forbindelse med regelmæssige tandundersøgelser. Regningen fra en italiensk tandlæge skyldes en tandbehandling efter et uheld i Italien.

Foreholdt bilag 33.8.7 [ringbind 3] har tiltalte om refusionsopgørelsen forklaret, at regningen fra tandlægen vedrører hans tandbehandling, medens de øvrige regninger vedrører hans ægtefælle. Han kan ikke huske nærmere om de enkelte regninger eller om indkøb af medicin, men han vil ikke anfægte posterne i refusionsopgørelsen.

Foreholdt samme bilag, side 5 har tiltalte forklaret, at han alene har gemt de regninger, som han havde mulighed for at få refunderet hos sygeforsikringsselskabet. For så vidt angår regninger fra udenlandske læger i navnlig Norge og ltalien har han som oftest selv afholdt disse udgifter endeligt. Det samme er tilfældet med flere tandlægeregninger fra USA, hvor han har betalt regningerne uden at søge at få udgifterne refunderet.

Vedrørende betalingskortene har tiltalte forklaret, at der var tilknyttet to Visa/Dankort til kontoen i Sydbank, medens der var udstedt et Mastercard i Danske Bank. Når kortet er udstedt af bankens ...-afdeling skyldes det, at selskabet på dette tidspunkt ejede ejendommen på ...1, der lå i nærheden.

Foreholdt bilag 71.1 [ringbind 8] har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvornår han oprettede en konto hos Diners. Han vil anslå, at det var omkring 20 år forud for ransagningen. Han har haft et Diners-kreditkort i USA og et Diners-kreditkort i Danmark. Bankkontoen i Sydbank var oprindelig oprettet i F1 Bank, som senere blev overtaget af Sydbank. De to Visa/Dankort til kontoen i Sydbank tilhørte henholdsvis ham og hans ægtefælle. Han vil ikke bestride, at disse kort er blevet benyttet i det omfang, der nærmere fremgår af kontoudtogene.

Foreholdt bilag 71.4 [ringbind 9], der er udskrifter vedrørende kontoen i Sydbank for perioden fra den 30. juni 1995 til den 30. maj 2002, har tiltalte forklaret, at han ikke altid har opholdt sig i Danmark på samme tidspunkter som sin ægtefælle. Det er således forekommet, at hun har været i Danmark, medens han har opholdt sig i udlandet. Der er også ofte forekommet, at hans ægtefælle har opholdt sig i USA, medens han har været ude at rejse. Der har ikke været noget fast mønster med hensyn til, hvornår han har opholdt sig i Danmark. Han har ikke benyttet andre danske kreditkort end Visa/Dankortet til kontoen i Sydbank. Han har ikke umiddelbart noget overblik over omfanget af forbruget på de udenlandske kreditkort. Det var H3 ApS, der over mellemregningskontoen sørgede for at sætte penge ind på kontoen i Sydbank, således at han kunne trække på kontoen. Der er ikke med disse overførsler tale om udbetaling af løn til ham fra H3 ApS.

Foreholdt bilag 70.1 [ringbind 8] har tiltalte forklaret, at han ikke umiddelbart kan huske, om han og ægtefællen begge havde et Mastercard i Danske Bank. Det var dog vistnok kun ham, der havde et sådant kort. Han mener også, at det alene var ham, der havde et Diners-kort.

Vedrørende tiltaltes adresseforhold i udlandet har han forklaret, at ejendommen i Italien var et forholdsvis stort hus i flere etager indeholdende blandt andet fire soveværelser og fire badeværelser samt en sauna. Huset var fuldstændig møbleret med hans og ægtefællens private indbo, herunder en større bogsamling. De havde selv fået opført ejendommen i slutningen af 1980'erne. Ejendommen er beliggende i et natur- og turistområde. Det var meningen, at ejendommen skulle have været anvendt i forbindelse med hans og ægtefællens otium, der skulle tilbringes i Italien, Norge og USA. Han valgte imidlertid at sælge ejendommen, da hans ægtefælle afgik ved døden for omkring 5 år siden. Hans bopæl i Norge består af en gård med 3-4 bolighuse, et bådehus samt nogle udbygninger. Ejendommen er beliggende på en mindre ø, hvor der er omkring 15 fastboende personer. Han har ejet ejendommen i henved 30 år. Ejendommen er fuldt møbleret med hans og ægtefællens private indbo. Der er tale om en ejendom, der anvendes som bolig hele året, selv om ejendommen hos de norske myndigheder er registreret som en fritidsejendom.

V.1 har forklaret, at han som kriminalassistent deltog i ransagningen i 2002 af tiltaltes adresse. Ransagningen blev foretaget på baggrund af en mistanke om skattesvig, idet man havde fundet oplysninger om, at der var foretaget forskellige pengeoverførsler til England samtidig med, at der fra en engelsk konto var blevet overført penge til en mellemregningskonto i H3 ApS, hvor disse beløb angiveligt var blevet hævet af tiltalte. Det var afgørende for efterforskningen, at der blev fremskaffet bilag vedrørende bogføringen fra de danske og engelske konti tillige med oplysninger om tiltaltes egne konti for at skabe et overblik over tiltaltes forbrug. Under ransagningen ledte man derfor særligt efter dokumenter, der kunne belyse disse forhold. Politiet havde fået kendskab til tiltaltes adresse på ...6, fordi det af mellemregningskontoen i H3 ApS fremgik, at der blev betalt husleje for denne lejlighed. Tiltalte var imidlertid ikke tilmeldt eller registreret på hverken denne adresse eller noget andet sted i Danmark. Adressen på ...6 var en almindelig beboelseslejlighed. Han kan ikke huske, om der var noget navneskilt på døren. Der var ingen til stede i lejligheden, hvorfor der blev skaffet adgang til lejligheden ved hjælp af en låsesmed. Lejligheden er indrettet således, som det fremgår af hans skitse [bilag 31.1.4, ringbind 3].

Foreholdt bilag 34.1.1, koster B11-B33 [ringbind 3] forklarede han, at disse koster blev fundet under ransagningen af det ganglokale, der er benævnt som nr. 5 på skitsen. Dokumenterne i disse ringbind vedrørte de selskaber, som politiet var interesseret i, men der var samtidig dokumenter vedrørende en række andre selskaber, som politiet ikke i forvejen havde kendskab til. De mest interessante selskaber for politiet var på daværende tidspunkt selskaberne H5 Ltd. og H4 Ltd. Under ransagningen blev der også fundet bilag, der kunne belyse tiltaltes privatforbrug, og som efter politiets opfattelse kunne belyse karakteren af tiltaltes tilknytning til Danmark. Under den efterfølgende efterforskning fandt man ud af, at tiltalte havde en privat dansk sygeforsikring. Han kan ikke huske, om det var gennem posteringerne på mellemregningskontoen, at man blev opmærksom herpå. Der blev under ransagningen beslaglagt adskillige dokumenter og bilag på såvel den private adresse på ...6 som selskabsadressen på ...2. Der blev på baggrund af de beslaglagte dokumenter fremsat en række udenlandske retsanmodninger, herunder en anmodning om edition overfor den engelske revisor, der havde været revisor for blandt andet H4 Ltd. og H5 Ltd. Dette medførte, at den engelske revisor fremsendte et fuldstændigt regnskabsmateriale til politiet. Det var hans opfattelse, at revisoren og tiltalte var kommet på kant med hinanden, og at dette var baggrunden for, at politiet modtog materiale fra revisoren i væsentligt større omfang end forventet. Endvidere modtog politiet forskellige bilag fra de amerikanske skattemyndigheder. Der var dog en række oplysninger, som det ikke lykkedes at fremskaffe, herunder fra de italienske myndigheder vedrørende en ejendom i Italien. Efter at have gennemgået en del af materialet, herunder materialet fra den engelske revisor vedrørende H5 Ltd, blev man opmærksom på en sammenhæng med nogle norske selskaber, der havde foretaget indbetalinger på en konto tilhørende H5 Ltd.

Det var hans indtryk af lejligheden på ...6, at der var tale om en beboelseslejlighed, der var fuldt møbleret med privat indbo. Der blev foretaget en videooptagelse af lejligheden for at kunne dokumentere, hvorledes lejligheden fremstod.

Under efterforskningen fik han kendskab til, at tiltalte havde en ejendom i Norge. Han fik ved henvendelse til de norske myndigheder bekræftet, at tiltalte betalte ejendomsskat i Norge. Han har ikke været i Norge for at besigtige denne ejendom. Han har derfor ikke noget kendskab til, hvorledes den norske ejendom måtte være indrettet og møbleret. Det samme gør sig gældende med hensyn til tiltaltes ejendom i Italien, som han heller ikke har besigtiget.

Vedrørende bilag 54.1.3 [ringbind 5] forklarede han, at nummereringen B24 på bilaget angiver, at bilaget er fundet i det ringbind, der er anført som koster nr. B24 [bilag 34.1.1, ringbind 3]. Der har ikke været søgt foretaget nogen afhøring af hverken V.18 eller LJ, idet politiet ikke vurderede, at det havde betydning for sagen. Det havde interesse for politiet at foretage en afhøring af de personer, der stod bag selskabet H4 Ltd, men politiet vurderede, at det var tiltalte, der reelt drev selskabet. Det blev endvidere taget i betragtning, at V.18 og LJ var bosiddende i USA, hvorfor man traf en beslutning om ikke at involvere de amerikanske myndigheder i en eventuel afhøring af dem. Endvidere opfattede politiet forholdene vedrørende dokumentfalsk som sekundære i forhold til sigtelsen for skattesvig, hvorfor det ikke var afgørende at få foretaget en afhøring af dem. Hvis de pågældende havde været bosiddende i Danmark, ville der dog givetvis være blevet foretaget en afhøring af dem.

Chefkonsulent V.2 har forklaret, at han som sagsbehandler hos SKAT har været beskæftiget med sagen, der opstod i forbindelse med en skattemæssig undersøgelse af selskaberne H1 Seafood ApS og H3 ApS, og hvor tiltaltes navn dukkede op. Han har siden været beskæftiget med sagen, herunder med at forsøge at fastslå, hvor tiltalte har opholdt sig i perioden fra 1995 til 2002. Han har i denne forbindelse gennemgået først og fremmest det bilagsmateriale, der blev beslaglagt under ransagningen af selskabets adresse på ...2 og tiltaltes lejlighed på ...6, ligesom der har været indhentet en række yderligere oplysninger og bilag, herunder kontoudskrifter fra forskellige pengeinstitutter og kreditkortselskaber i det omfang, som disse oplysninger ikke fremgik af det beslaglagte materiale.

Han har under sin gennemgang af materialet indsat oplysninger om steder og datoer i et regneark med henblik på at få overblik over, hvor tiltalte har opholdt sig. Disse oplysninger er taget fra blandt andet den beslaglagte korrespondance, herunder i form af breve, telefaxer og e-mails samt checks, hvor der er angivet et sted og en dato for udstedelsen. Det samme er tilfældet for så vidt angår oplysninger fra en række regninger og kvitteringer [bilag 70.4, ringbind 8]. Nogle beslaglagte blokke med registreringer og notater vedrørende forretningsaftaler, m.v. er ikke medregnet, da det som oftest ikke heraf fremgår, hvor tiltalte måtte have opholdt sig.

Med hensyn til oplysninger vedrørende anvendelsen af kreditkort er der tale om, at tiltalte havde et Mastercard, hvortil der er udsendt et månedligt kontoudtog. Endvidere havde såvel tiltalte som dennes ægtefælle hver deres kreditkort hos American Express og Diners Club, hvortil der er udstedt månedlige opgørelser til hver kortholder. Der er ved opgørelsen over, hvor tiltalte har opholdt sig, medtaget oplysninger fra disse kontoudskrifter om tiltaltes brug af egne kreditkort med hensyn til steder og tidspunkter. Vedrørende tiltaltes Visa/Dankort er kontooplysninger om benyttelsen ikke medregnet i opgørelsen, fordi der ikke er overensstemmelse mellem valørdatoen i henhold til kontoudskriften og den faktiske transaktionsdato for brugen af kortet.

Oversigten i bilag 70.1 [ringbind 8] er opbygget således, at den første kolonne med bilagsnummer angiver kategorien af oplysningen, f.eks. er bilag 71-1 en oplysning fra kontoudtoget vedrørende Diners Club-kortet, medens bilag 71-2 vedrører American Express. Bilag 71-3 er oplysninger vedrørende benyttelsen af tiltaltes Mastercard, og bilag 71-5 er oplysninger fra det øvrige materiale. Datoangivelserne angiver de tidspunkter, hvor kortet er blevet benyttet, og stedangivelserne refererer tilsvarende til de lande, hvor kortet er blevet anvendt i forbindelse med de pågældende transaktioner.

Foreholdt bilag 70.2 [ringbind 8] er der tale om en kalender, hvor disse oplysninger fra oversigten [bilag 70.1] er blevet indsat. Med hensyn til de datoer, hvor tiltaltes kreditkort har været benyttet, kan det fastslås, hvor tiltalte har opholdt sig. Det samme gør sig gældende for det øvrige materiale, hvor sådanne oplysninger fremgår, herunder med hensyn til stedangivelser og dateringer af breve og lignende. For så vidt angår de datoer eller intervaller, hvor sådanne oplysninger ikke foreligger, har han foretaget en vurdering baseret på oplysninger om, hvor tiltalte har opholdt sig umiddelbart før og efter disse datoer eller intervaller. Der er herefter foretaget en månedsvis sammentælling af henholdsvis de datoer, hvor tiltalte har opholdt sig i Danmark, og de estimerede datoer, hvor tiltalte formodes at have opholdt sig i Danmark.

Under en gennemgang af kalenderoversigten har han til illustration af de anvendte principper for opgørelsen blandt andet forklaret, at det for datoen den 8. juni 1994 er anført, at tiltalte har opholdt sig i Danmark. Dette fremgår af udskriften fra tiltaltes Diners-kort for den pågældende måned [bilag 71.1, side 22], hvoraf fremgår, at der den pågældende dag er blevet trukket et beløb i danske kroner til G1 i Danmark. Der er ganske vist samme dag blevet trukket andre beløb på kortet på færgen til Norge, hvorfor tiltalte samme dag givetvis også har opholdt sig i Norge. For så vidt angår sådanne datoer, der i oversigten er benævnt som dublet-datoer, og som typisk drejer sig om ud- og hjemrejsedatoer, er datoerne medregnet som ophold i Danmark.

Med hensyn til eksempelvis den 3. oktober 1994 er der sket betaling ved brug af Diners-kortet på en tankstation ved ... [bilag 71.1, side 33]. Det kan derfor lægges til grund, at tiltalte på dette tidspunkt har opholdt sig i Danmark. Det samme gør sig gældende med hensyn til betalinger foretaget ved brug af kortet den 4. oktober 1994 i blandt andet ... Der foreligger ingen konkrete oplysninger om, hvor tiltalte måtte have opholdt sig i dagene den 5.- 8. oktober 1994, men da hans Diners-kort næste gang er benyttet i ... den 9. oktober 1994, lægges det til grund, at han også har opholdt sig i Danmark i de mellemliggende dage, idet der ikke foreligger oplysninger om, at han i denne periode har været i udlandet.

Den 9. januar 1995 er tiltaltes Diners Club-kort blevet benyttet på en Statoilstation på ...1 [bilag 71.1, side 40], ligesom kortet er blevet benyttet den 13. januar 1995 på en Statoil-station ved ... [bilag 71.1, side 42]. Endvidere er kreditkortet blevet benyttet den 15. januar 1995 på Restaurant G2. På denne baggrund, og da der ikke foreligger oplysninger om, at tiltalte i de mellemliggende dage har været i udlandet, er det i opgørelsen lagt til grund, at han også har opholdt sig i Danmark i disse dage.

Den 11. april 1995 er tiltaltes Diners-kort blevet benyttet flere gange i Italien, ligesom kortet også er blevet benyttet den 12. april 1995 i Italien [bilag 71.1, side 51]. Det samme er tilfældet den 15. april 1995 [bilag 71.1, side 521, hvorfor det er lagt til grund, at tiltalte også har opholdt sig i Italien i de mellemliggende dage. Den 16. april 1995 er kortet blevet benyttet på tankstationer i Schweiz og Tyskland, hvilket givetvis er sket i forbindelse med en hjemrejse fra Italien. Da kortet imidlertid samme dag, d.v.s. den 16. april 1995, også er blevet benyttet i Danmark, er det i opgørelsen anført, at tiltalte den pågældende dato har opholdt sig i Danmark.

Den 10. juli 1995 er tiltaltes Diners-kort blevet benyttet hos Statoil på ...1 [bilag 71.1, side 62]. Tiltaltes kreditkort hos American Express er imidlertid samme dag blevet benyttet i udlandet [bilag 71.2, side 26, ringbind 9]. Det fremgår, at bilaget vedrørende benyttelsen af kortet er underskrevet af tiltaltes søn DA, hvorfor det lægges til grund, at det er denne, der har benyttet kortet. Da det må konstateres, at tiltaltes kort har været benyttet i USA i de forudgående dage, d.v.s. den 8. og 9. juli 1995, burde datoen den 10. juli 1995 rettelig have været anført som USA - og ikke som Danmark. Det samme gør sig gældende med hensyn til de efterfølgende tre dage, d.v.s. den 11.-13. juli 1995, som i opgørelsen er estimeret til Danmark, men som rettelig burde have varet anført som USA. Han har ved opgørelsen generelt forudsat, at det altid var tiltalte, der benyttede sine private kreditkort.

Foreholdt bilag 70.1, side 1 af 65 [ringbind 8] har han forklaret, at han har lagt til grund, at tiltalte har opholdt sig i Danmark den 4. januar 1994, idet der foreligger en telefax fra tiltalte, som er dateret denne dato, og som efter sit indhold er skrevet i Danmark [bilag 71.5, side 1, ringbind 10]. Det samme er tilfældet med hensyn til den 7. januar 1994, hvor tiltalte har skrevet en telefax, der efter sit indhold er udfærdiget i ...3. Han har ikke tillagt det nogen betydning, at de pågældende telefaxskrivelser ikke er underskrevet. På tilsvarende måde som med hensyn til brugen af kreditkortene har han herefter estimeret, at tiltalte også har opholdt sig i Danmark i de mellemliggende dage, d.v.s. den 5. og 6. januar 1994, da der ikke foreligger oplysninger om andet.

Med hensyn til datoen den 8. november 1995 har han på baggrund af en indberetning til Danmarks Statistik, der er underskrevet af tiltalte denne dato, lagt til grund, at tiltalte den pågældende dag har opholdt sig i Danmark [bilag 71.5, side 47-48, ringbind 10]. Det samme gør sig gældende med hensyn til en telefax af 9. november 1995, der er underskrevet af tiltalte, og som efter sit indhold er udfærdiget i Danmark. Han har ikke i den forbindelse tillagt det nogen betydning, at tiltaltes Diners-kort samme dag, d.v.s. den 9. november 1995, har været benyttet i Sverige, herunder taget stilling til, hvorvidt den pågældende telefax kan tænkes at være blevet udfærdiget og afsendt fra Sverige. Han har i sin opgørelse alene forholdt sig til de foreliggende bilag på den måde, at hvis der eksempelvis for en given dato foreligger bilag, der knytter tiltalte til såvel Danmark som udlandet, er det i opgørelsen lagt til grund, at tiltalte den pågældende dag har befundet sig i Danmark.

Den 28. oktober 1995 har tiltaltes Diners-kort været benyttet i udlandet, men også i Danmark, hvorfor det i opgørelsen er anført, at tiltalte den pågældende dag har opholdt sig i Danmark. Da samme kort har varret benyttet i Danmark den 30. og 31. oktober 1995, har han estimeret tiltalte til også at have befundet sig i Danmark den 29. oktober 1995. Det samme gør sig gældende med hensyn til de efterfølgende dage indtil den 4. november 1995, hvor kortet benyttes næste gang, idet kortet også denne gang er benyttet i Danmark.

Den 16. og 17. september 1997 samt den 19. september 1997 har tiltalte opholdt sig i Danmark, men da der foreligger en telefax af 18. september 1997 underskrevet af tiltalte, og som efter sit indhold er udfærdiget i Italien, har han på grundlag heraf antaget, at tiltalte netop denne dag har befundet sig i Italien [bilag 71.5, side 101, ringbind 10].

Den 4. december 1997 foreligger der en telefax, der er underskrevet af tiltalte, og som efter sit indhold er udfærdiget i Norge [bilag 71.5, side 124, ringbind 10]. Det er derfor i opgørelsen anført, at tiltalte netop denne dato har befundet sig i Norge, selv om hans Diners-kort såvel den forudgående som efterfølgende dag har været benyttet i Danmark. Hvis denne telefax ikke havde foreligget, ville datoen den 4. december 1997 være blevet medregnet som ophold i Danmark.

Med hensyn til dagene den 8. og 9. januar 1998 er det lagt til grund, at tiltalte har opholdt sig i Norge, fordi der under ransagningen er fundet breve, der efter deres indhold angiver at være udstedt af tiltalte i Norge på disse datoer. Hvis man ikke havde fundet disse breve, ville de pågældende datoer være blevet estimeret som ophold i Danmark.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvor tiltalte måtte have opholdt sig den 26. maj 1998, fremgår det, at hans Diners-kort er blevet benyttet den 24. maj 1998 i Norge og den 27. maj 1998 i Danmark. Det er derfor lagt til grund, at tiltalte har opholdt sig i henholdsvis Norge og Danmark på disse respektive tidspunkter. Der foreligger en telefax fra H1 Seafood ApS dateret den 26. maj 1998, og som efter sit indhold er udstedt i Danmark. Da denne telefax angiver at være udstedt af tiltalte, har han i sin opgørelse medregnet datoen den 26. maj 1998 som ophold i Danmark. Han har ikke i den forbindelse tillagt det nogen betydning, at den pågældende telefax fremstår som underskrevet af en anden person end tiltalte. Hvis denne telefax ikke havde foreligget, ville datoen den 26. maj 1998 være blevet medregnet som ophold i Norge.

Med hensyn til august 1998 er der tale om en forholdsvis stor forskel mellem antallet af registrerede dages ophold i Danmark og antallet af estimerede dage, hvilket skyldes, at der kun i begrænset omfang foreligger bilag vedrørende denne måned. Han har efter de anvendte principper estimeret disse intervaller, hvor der ikke foreligger bilag, som ophold i Danmark, hvis tiltalte har befundet sig i Danmark umiddelbart før og efter det pågældende tidsinterval.

Med hensyn til perioden fra den 12.-22. marts 1999 har han i opgørelsen anført disse datoer som ophold i USA, dog bortset fra den 16. marts 1999, hvor der foreligger et brev udstedt af tiltalte med adresse i Danmark [bilag 71.5, side 308, ringbind 11]. På baggrund af opholdet i USA forekommer det dog usandsynligt, at tiltalte den pågældende dag skulle have opholdt sig i Danmark, hvorfor datoen den 16. marts 1999 efter en samlet betragtning rettelig bør medregnes som ophold i USA.

Den 28. december 1999 har tiltaltes Mastercard været benyttet i Danmark, hvorfor det lægges til grund, at han har opholdt sig i landet. Samme kort er endvidere blevet benyttet den 29. december 1999 i blandt andet Italien, ligesom tiltaltes Diners kort er blevet benyttet den 3. januar 2000 i Italien. Når det i opgørelsen i kalenderen er anført, at tiltalte har opholdt sig i Danmark den 1. januar 2000, skyldes det, at der foreligger en erklæring dateret den 1. januar 2000, der efter sit indhold er underskrevet af tiltalte den 1. januar 2000 i Danmark. På baggrund af at tiltaltes kreditkort har været benyttet i Italien den 29. og 31. december 1999 samt i perioden fra den 3. - 8. januar 2000, burde datoen den 1. januar 2000 ikke have været medregnet som ophold i Danmark.

Den 9. og 10. august 2000 har tiltaltes Mastercard været benyttet i Danmark. Der foreligger ingen bilag, der viser noget om tiltaltes ophold i dagene fra den 11. til 13. august 2000, men den 14. august 2000 har tiltalte skrevet et brev på H1 Seafoods brevpapir med adresse i Danmark [bilag 71.5, side 576, ringbind 11]. Han har derfor i opgørelsen estimeret tiltalte til at have opholdt sig i Danmark også i perioden fra den 11. til den 13. august 2000. Endvidere har tiltalte den 15. august 2000 sendt en e-mail [bilag 71.S, side 577) fra H1 Seafoods mailadresse, hvorfor denne dato er blevet estimeret som ophold i Danmark. Der er kun i begrænset omfang fundet sådanne e-mails blandt det beslaglagte bilagsmateriale. Han er generelt bekendt med, at det er muligt at læse og afsende e-mails fra sin mailadresse under ophold i udlandet.

Den 6. og 7. september 2000 har blandt andet tiltaltes Mastercard været benyttet i Holland og Belgien. Når datoen den 7. september 2000 alligevel er estimeret som ophold i Danmark, skyldes det, at tiltalte den pågældende dag har underskrevet en række breve, der angives at være udstedt i Danmark [bilag 71.5, side 582, ringbind 11]. Det samme gør sig gældende med hensyn til den 8. september 2000, hvor tiltaltes Mastercard har været benyttet i Danmark. Det pågældende kreditkort er imidlertid også samme dag blevet benyttet i Belgien, ligesom det af en rejseafregning fremgår, at tiltalte har været i Holland og Belgien i perioden fra den 5.- 9. sepetember 2000 [bilag 71.5, side 584]. På baggrund heraf er det nok mest korrekt, at datoerne den 7. og 8. september 2000 i stedet henregnes som ophold i udlandet.

For perioden fra midten af september 2000 til midten af december 2000 foreligger der kun i begrænset omfang oplysninger om brug af kreditkort, hvorfor opgørelsen i betydeligt omfang er baseret på det øvrige bilagsmateriale, herunder dateringer og stedangivelser i den forefundne korrespondance. På denne baggrund er det konkluderet, at tiltalte i størstedelen af tiden bar opholdt sig i Danmark, selv om hans kreditkort enkelte gange har været benyttet i udlandet, herunder den 17. september 2000 i Norge og den 3. oktober 2000 i Holland samt den 27. oktober 2000 i Norge [bilag 70.1, side 4547, ringbind 8). Med hensyn til den 27. oktober 2000 har tiltaltes kreditkort i øvrigt været benyttet samme dag i Danmark, hvorfor det i henhold til principperne for opgørelsen er Norge, der skiller sig ud fra billedet. Med hensyn til angivelsen af, at tiltaltes Mastercard har været benyttet den 3. oktober 2000 i Holland, er der muligvis tale om en fejlagtig angivelse af datoen, således som det er anført i noterne til opgørelsen [bilag 70.3, side 11]. Det er endvidere en fejl, at tiltalte i opgørelsen er estimeret til at have haft ophold i Danmark i dagene den 28.-29. oktober 2000.

Med angivelse af datoen den 16. november 2000 har tiltalte udfærdiget en telefax på brevpapir fra H1 Seafood med adresse i Danmark [bilag 71.5, side 675]. Han har derfor estimeret tiltalte til at have opholdt sig i Danmark på dette tidspunkt, selv om der foreligger en anden telefax af samme dato, der er udfærdiget af tiltalte på brevpapir fra H5 Ltd. med adresse i England [bilag 71.5, side 676].

Med hensyn til juni måned 2001 er alle dage, hvor der ikke foreligger bilag, der viser noget om tiltaltes opholdssted, estimeret som ophold i Danmark.

Tiltalte har i perioden forud herfor senest benyttet sit Mastercard den 31. maj 2001 i Danmark, og der foreligger ikke oplysninger om, at tiltalte har benyttet sine kreditkort i udlandet i juni måned. Da der i denne måned kun i begrænset omfang er benyttet kreditkort, bygger estimatet i betydeligt omfang på det øvrige bilagsmateriale, herunder den foreliggende korrespondance. Han har i denne forbindelse generelt lagt vægt på, hvorvidt et brev eller en telefax angiver at være udstedt af tiltalte, medens det ikke er tillagt afgørende betydning, om brevet eller telefaxen er underskrevet eller i enkelte tilfælde underskrevet af en anden [eksempelvis bilag 71.5, side 1383, ringbind 13]. Med hensyn til e-mails, der efter deres indhold fremstår som skrevet i Danmark, har han ved den foretagne estimering lagt til grund, at sådanne emails er afsendt fra Danmark, selv om det ikke kan udelukkes, at de kan være afsendt under ophold i udlandet.

V.3 har forklaret, at han som ejendomsmægler hos G3 formidlede et salg i 1994 af ejendommen ...1, der er en af de største herskabsvillaer i kvarteret. Han kan tydeligt huske ejendommen, som han har solgt flere gange gennem årene. Han kan også huske den konkrete handel med en nordmand og dennes amerikanske ægtefælle. Han kan ikke huske, hvorledes kontakten med tiltalte kom i stand, men tiltalte var vistnok skrevet op i hans køberkartotek som en mulig kunde til en ejendorn af den pågældende type. Foreholdt bilag 36.12.2 [ringbind 3] kan han bekræfte, at det pågældende bilag ligner en udskrift fra hans køberkartotek. Det fremgår heraf, at han første gang talte med tiltaltes ægtefælle den 8. januar 1989. Endvidere fremgår det, at der den 8. februar 1989 var blevet foretaget en fremvisning af en ejendom på .... Det fremgår endvidere, at de var kørt forbi en ejendom på ..., og at de ville have set en ejendom på ..., men det blev ikke til noget, fordi den pågældende ejendom blev solgt for næsen af tiltalte og ægtefællen. Han kan ikke huske, om han talte dansk eller engelsk med tiltaltes ægtefælle. Han kan ikke huske, om der blev stillet bestemte krav til ejendommen, herunder med hensyn til beboelse og/eller erhverv. Han ved heller ikke, hvor tiltalte og ægtefællen kom fra, men han kan huske, at der i en eller anden sammenhæng blev nævnt noget om USA. Han var i hvert fald klar over, at tiltalte var nordmand og ægtefællen var amerikaner. Han kan ikke huske, om både tiltalte og ægtefællen var med under fremvisningen af ejendommen på ...1 eller om huset blev fremvist flere gange. Huset var på dette tidspunkt møbleret. Foreholdt købsaftalen vil han afvise, at det er ham, der har taget initiativ til, at også tiltaltes ægtefælle blev anført som køber i aftalen. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at der var tale om et krav fra hans side, bemærkede han, at "det giver ikke mening". Det er for hans vedkommende underordnet, hvem der kommer til at stå som købere. Han kan ikke huske, hvorvidt der blev talt om, at det var et selskab, der skulle købe ejendommen.

Foreholdt bilag 36.12.1 [ringbind 3] har han forklaret, at han kan genkende sin underskrift på afhøringsrapporten. Han kan huske, at han gennemlæste og godkendte afhøringsrapporten inden han underskrev den. Han kan ikke længere huske, om tiltaltes ægtefælle var med til fremvisningen. Han kan ikke huske noget om en container, men det er muligvis en oplysning, som han har fået af en kollega, der boede umiddelbart overfor ejendommen på ...1. Han medvirkede også ved salget af ejendommen i 1998, hvor han var med til at forsøge at finde en anden bolig til tiltalte og ægtefællen. Han foreviste i den forbindelse en ejendom i ... for dem, men han kan ikke huske, hvad det endte med. Foreholdt bilag 36.12.2 [ringbind 3] forklarede han, at han givetvis har fået oplyst de pågældende telefonnumre af tiltalte. Han kan i hvert fald huske, at han på et tidspunkt fik oplyst, at tiltalte og ægtefællen også havde en bolig i Italien.

V.4 har forklaret, at han i 1998 arbejdede hos Flyttefirma G4, hvor han udarbejdede tilbud og var reklamationschef. Han afgav et tilbud på en flytteopgave, hvor der skulle flyttes indbo fra en ejendom på ...1. Han kan huske tilbuddet, fordi der dengang var tale om en forholdsvis stor opgave. Der var tale om indbo, der skulle flyttes fra en 3-etagers patriciervilla, og som dels skulle til en lejlighed på ...5 dels skulle til en ejendom på ...2, og dels opmagasineres. Han havde indtrykket af, at der var tale om såvel privat som erhvervsmæssigt indbo. Der stod 3-4 skriveborde og nogle computere i stueetagen i huset på ...1, medens der var privat beboelse på 1. salen. Der blev pakket 200 flyttekasser, hvoraf 50 kasser indeholdt ringbind, medens resten bestod af forskelligt andet indbo. Da omkring 2/3 af indboet skulle opmagasineres, fik han indtrykket af, at lejligheden på ...5 hvortil nogle af tingene blev flyttet, alene skulle fungere som en midlertidig bolig. Det indbo, der blev opmagasineret, fyldte 2 stk. containere på hver 20 fod. Der blev kørt tre gange med lastbil for at flytte tingene på ...1, og selve opgaven med at rydde huset tog 4 dage.

Foreholdt bilag 36.3.2 [ringbind 3] har han forklaret, at bilaget er en intern lagerliste, der giver et overblik over lageret. Tiltaltes indbo var opmagasineret hos G4 over to år, hvor der blev betalt en månedlige leje på 2.500 kr. Betegnelsen "P" på lagerlisten angiver, at der er tale om en privat kunde. Numrene E28 og E36 er angivelsen af de to containere med opmagasineret indbo. Når lageret er angivet som "...", er der tale om ..., hvor lageret er beliggende. Den traktor, der er nævnt på bilagets side 2, er en mindre havetraktor, som på et tidspunkt blev udleveret til tiltalte fra lageret. Tiltalte har flere gange fået udleveret ting fra opmagasineringen. Det fremgår således, at der den 17. juni 1999 er blevet udleveret opmagasinerede effekter til tiltalte svarende til 10-12 kubikmeter bohave. Han kan huske, at tiltalte selv afhentede disse ting. Endvidere fremgår det, at den resterende del af det opmagasinerede indbo er blevet endeligt udleveret den 18. oktober 2000, hvor tiltalte selv afhentede tingene i en varevogn. Han vil anslå, at der kan være omkring 25 kubikmeter i en sådan varevogn. Der var blevet oprindelig blevet udleveret 25 kubikmeter indbo til ...5 medens 25 kubikmeter kontor var blevet flyttet til ...2 Det var tiltalte selv, der hver gang kom for at hente tingene på lageret. Han fik opfattelsen af, at tiltalte skulle have nogle af tingene til Norge og Italien, hvor tiltalte havde boliger. Han fik endvidere det indtryk, at flyttefirmaet senere kunne forvente at få en ordre på denne transport til Norge og Italien. Han har dog ikke på noget tidspunkt afgivet tilbud herpå. Han kan huske, at tiltalte i et tilfælde, hvor han henvendte sig for at få udleveret nogle ting fra lageret, fortalte, at han skulle til Norge med tingene. Flyttefirmaet gav i oktober 2000 et tilbud om at flytte alt indboet fra lejligheden på ...5 til en lejlighed på ...6. Det var en anden medarbejder hos flyttefirmaet, der udarbejdede dette tilbud. Denne flytning blev foretaget i dagene den 17.-.20. oktober 2000.

V.5 har forklaret, at han er uddannet som maskinarbejder og senere som ingeniør, ligesom han efterfølgende har uddannet sig indenfor økonomi og ledelse. Han arbejdede i 1974-79 hos G5, og blev i 1980 ansat som teknisk direktør hos H6 Fiskeindustri A/S. Han arbejdede i begyndelsen i ...4, og blev senere flyttet til ...3. Han var ansat i H6 Fiskeindustri A/S indtil konkursen i 1993.

Han kan ikke huske, hvorfor selskabet gik konkurs, men det var vistnok noget med, at F2 Bank ikke længere ville financiere selskabet som følge af nedgangen i produktionen. Han havde lært tiltalte at kende under ansættelsen i ...4, hvor de arbejdede sammen. Han havde ikke kendskab til, at tiltalte i 1994 etablerede selskabet H3 ApS. På dette tidspunkt arbejdede han for firma G6 Fish i Norge, men han var interesseret i at komme til at arbejde i Danmark, hvilket var afgørende for hans mulighed for at optjene pension. Han talte med tiltalte, der foreslog, at han blev ansat i H3 ApS. Meningen var, at han skulle fortsætte med at arbejde for G6 Fish, men således at hans indkomst skulle afregnes til H3 ApS, hvorfra han ville få udbetalt samme beløb som dansk løn.

Foreholdt bilag 11.2.1 [ringbind 1] har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor han i maj 1994 blev registreret som direktør i H3 ApS. Der var ingen ændringer med hensyn til hans arbejde, idet han udførte det samme arbejde som hidtil. Han har ikke været aktiv som direktør i selskabet, hvilket der i øvrigt heller ikke var mulighed for, idet han var bortrejst det meste af tiden. Han har ikke på noget tidspunkt været involveret i selskabets økonomiske forhold, ligesom han ikke har kendskab til, hvorfor selskabet på et tidspunkt skiftede revisor. Han var ikke dengang bekendt med, at selskabet på et tidspunkt i 1998 skiftede adresse til ...2, ligesom han ikke har noget kendskab til baggrunden herfor. Efter hans opfattelse har han alene fungeret proforma som direktør. Han kan ikke huske, om det var ham eller tiltalte, der foreslog, at han blev ansat i H3 ApS. Der blev i hvert fald ikke på noget tidspunkt talt om, at han skulle være direktør. Han var ikke bekendt med, hvorvidt H3 ApS havde aktiviteter. Det er i det hele taget begrænset, hvor meget han ved om selskabet. Han har ikke været med til at udarbejde selskabets årsregnskab. Han går ud fra, at det er revisoren, der har udarbejdet regnskabet, som han herefter har underskrevet.

Foreholdt bilag 14.2.1 [ringbind 2] har han forklaret, at det er ham, der har underskevet fuldmagten overfor Sydbank og Unibank. Han havde ikke fuldmagt til at råde over selskabets midler. Han har derfor heller ikke haft noget med selskabets økonomiske forhold at gøre. Der var ansat en revisor og en regnskabsassistent i firmaet. Han har ikke noget kendskab til en mellemregningskonto med tiltalte. Da han blev ansat i H3 ApS, havde selskabet adresse på ...1. Han har deltaget i nogle enkelte møder på ...1, hvor han navnlig kan huske, at der var et stort billardbord. Han har ikke været i huset som privat gæst hos tiltalte. Han har ikke noget kendskab til, hvorvidt der har været andre selskaber knyttet til denne adresse på ...1. På et tidspunkt fik han at vide, at selskabet var flyttet til nogle lokaler på ...2. Det honorar, som han modtog fra G6 Fisk blev indbetalt til H3 ApS, hvorefter han fik udbetalt samme beløb som løn fra H3 ApS. Han modtog ikke vederlag for at være direktør i selskabet. Han har ikke i den periode, hvor han har været ansat hos H3 ApS, arbejdet for andre end G6 Fish. Han var den 17. juni 2002 fortsat registreret som direktør i selskabet, men hans ansættelse ophørte i løbet af sommeren samme år. Ansættelsen ophørte brat i forbindelse med, at han ikke længere modtog sin løn. Han oprettede herefter sit eget firma, således at han kunne fortsætte med at arbejde for G6 Fish, og samtidig få udbetalt sin indkomst som løn over et dansk firma af hensyn til pensionen. Han kan ikke huske, hvad der efterfølgende skete med H3 ApS, men på et tidspunkt fik han at vide, at politiet havde afhentet samtlige papirer og dokumenter hos selskabet.

Han har ved en enkelt lejlighed besøgt tiltalte i USA. Han mener, at tiltalte efter salget af huset i USA flyttede til Norge, hvor tiltalte havde en bolig. Han ved, at tiltalte også var involveret i nogle selskaber i England. Når han skulle have fat på tiltalte, ringede han altid til dennes mobiltelefon. Han har i den tid, hvor han arbejdede hos H6 Fiskeindustri A/S, besøgt tiltalte og dennes ægtefælle i Norge ved to eller tre lejligheder. Tiltalte boede i en typisk norsk ejendom, der er beliggende på en ø. Han kan huske, at huset var møbleret i klassisk norsk stil. Han var endvidere bekendt med, at tiltalte havde en ejendom i Italien, idet han flere gange har lånt huset i forbindelse med skiferier. Huset var en alpehytte på 3 etager, der var fuldt møbleret.

Foreholdt bilag 71.5, side 4 [ringbind 10] har han forklaret, at tiltalte nogle gange i løbet af 1994 opholdt sig på hans adresse i Norge. Han boede i et hus på omkring 320 kvadratmeter sammen med sin ægtefælle. Det var ham, der benyttede en Alfa Romeo-personbil, som tilhørte H3 ApS. Han betragtede den som sin bil, men såvel tiltalte som andre på kontoret på ...2 kunne også benytte bilen. Han antog, at det var tiltalte, der ejede H3 ApS. Navnet H4 siger ham ikke noget. Han har i en eller anden sammenhæng hørt navnet V.18, men ved alene, at vedkommende er fra USA. Han har ikke hørt navnene LJ, ML, H2 eller H5 omtalt. Det er hans opfattelse, at tiltalte var én af ejerne af H1 Seafood. Han har ikke noget indtryk af, hvor meget tiltalte var beskæftiget i dette selskab, fordi han for det meste selv opholdt sig i Norge.

Foreholdt bilag 36.5.4 [ringbind 3] har han forklaret, at hans udenlandske erhvervserfaring stammer fra en periode, hvor han arbejdede i Portugal for H6 Fiskeindustri A/S. Det var hans opgave at kontrollere forsendelserne af fisk med hensyn til kvalitet. Under opholdet i Portugal boede han dels på hotel, dels i et hus på kysten, som tilhørte et dødsbo. Hans ægtefælle og børn boede i perioder sammen med ham i huset. Han mener ikke, at der var andre ansatte fra H6 Fiskeindustri A/S eller forretningsforbindelser, der benyttede huset. Hans arbejde i Polen drejede sig om gennemførelse af en modernisering af nogle virksomheder. Det samme er tilfældet med hensyn til Rusland, hvor der mest var tale om fiskefabrikker. Det er almindeligt kendt inden for branchen, at man er nødt til at betale penge under bordet, når der skal drives virksomhed i Østeuropa.

V.6 har forklaret, at han i 1990'erne arbejdede inden for fiskeindustrien. Han kender tiltalte fra tiden hos H6 Fiskeindustri A/S i 1970'erne, hvor han arbejdede som laboratorietekniker og senere driftsleder. Da H6 Fiskeindustri A/S gik konkurs, blev han ansat hos G7 Fiskeri i ...4. På et tidspunkt ringede V.5 til ham og spurgte, om han var interesseret i at blive ansat i H1 Seafood A/S. Han talte i første omgang med tiltalte og senere med V.17, der tilbød ham at blive ansat som konsulent i H1 Seafood i forbindelse med, at selskabet skulle etablere sig på markedet i Polen. Han var herefter ansat i selskabet i omkring 10 måneder. Ansættelsesaftalen blev indgået med V.17 på vegne H1 Seafood ApS. På daværende tidspunkt havde selskabet adresse i ...7, hvor V.17 opholdt sig. Han har engang imellem mødt tiltalte på kontoret i ...7, men ellers var det generelt svært at få fat på tiltalte, der rejste meget. Han havde det indtryk, at der var tale om forretningsrejser i forbindelse med handel med fisk. På et tidspunkt hørte han om selskabet H3 ApS. Han havde forstået det således, at det var tiltalte, der ejede H3 ApS, hvilket var noget, som han havde hørt fra tiltalte. Det var V.17, der havde beføjelserne til at give ham instrukser med hensyn til udførelsen af hans arbejde for H1 Seafood ApS. Han havde det indtryk, at tiltalte var knyttet til H1 Seafood som en ekspert, der rådgav V.17. I den periode, hvor han var ansat hos H1 Seafood, boede tiltalte sammen med sin ægtefælle i ...1, dog var tiltalte efter hans opfattelse stort set aldrig hjemme. Det er hans indtryk, at tiltaltes ægtefælle ofte var med ham på disse rejser. Han har besøgt tiltalte i huset på ...1, som var et stort hus, der var fuldt møbleret. Han har ikke besøgt tiltalte på andre adresser, herunder i Danmark.

Foreholdt bilag 36.7.2, side 2 [ringbind 3] har han forklaret, at han ikke længere kan huske, hvad han måtte have forklaret under afhøringen hos politiet. Han kan vedkende at have underskrevet afhøringsrapporten, ligesom han efter at være blevet foreholdt indholdet heraf kan vedkende at have forklaret som gengivet i afhøringsrapporten.

V.7 har forklaret, at hun i flere år har arbejdet som regnskabsassistent, ligesom hun i en periode har haft sit eget regnskabsfirma. Hun blev ansat som bogholder i H1 Seafood ApS, hvor hun førte bogholderiet i 2001 og de efterfølgende par år. Det var V.17, der ansatte hende. I begyndelsen arbejdede hun tre dage om ugen, men det blev efterhånden til mere. Hun havde også lidt arbejde med bogføring for H3 ApS. Hun mener, at det var V.5, der var direktør i H3 ApS. Det var den tidligere bogholder V.8, der fortalte hende, hvorledes hun skulle udføre arbejdet. Hendes arbejde bestod i de almindelige funktioner som bogholder, herunder at foretage betalinger, bogføring og afstemning af bankkonti, ligesom hun stod for at udarbejde det løbende lønregnskab, Endvidere havde hun kontakt til selskabets revisor. Hun var ikke beskæftiget med fakturering. Der var en stor rejseaktivitet i selskabet, dog med undtagelse af V.17, der stort set altid var hjemme på kontoret. Hun kan ikke huske i hvilket omfang, at tiltalte rejste for selskabet.

Foreholdt bilag 70.4 [ringbind 8] har hun forklaret, at hun bogførte rejseafregningerne efter dokumentation. Personalet bestod af LK og V.17 foruden hende selv. Hun gjorde sig ingen tanker om tiltaltes tilknytning til selskabet, idet det udelukkende var LK og V.17, der fortalte hende, hvad hun skulle lave. Hun arbejdede ikke sammen med tiltalte, der i øvrigt sjældent kom på kontoret. Tiltalte modtog ikke løn fra selskabet. Hun har overhørt, at tiltalte ofte har talt med LK og V.17 om fisk. Hun har i H3 ApS udarbejdet lønregnskab for V.5, ligesom hun har foretaget konteringer på blandt andet tiltaltes mellemregningskonto med H3 ApS. Der var i disse tilfælde tale om, at tiltalte havde haft forskellige udlæg. De bilag, der skulle konteres på mellemregningskontoen, lå i en særskilt mappe. Hun havde ikke noget kendskab til tiltaltes private forhold, ligesom hun ikke havde noget kendskab til hverken LJ og V.18 eller selskaberne H4 og H5.

V.8 har forklaret, at hun blev ansat hos H7 Seafoods i 1995. Tiltaltes tilknytning til dette firma bestod i, at han nogle gange var til stede, og at man kunne spørge ham til råds. Hun var ansat i firmaet indtil det lukkede. Hun blev herefter ansat i H1 Seafood, hvor hun også skulle arbejde med bogholderiet. Det var omkring medio 1997 i forbindelse med selskabets etablering. Det var V.17, der var ansvarlig for selskabet. Tiltalte havde ikke opgaver for selskabet, men kom engang imellem på kontoret. Tiltalte fik ikke løn i selskabet, men det gjorde hun og V.17. Hun stod også for bogføringen i H3 ApS, hvor V.5 var direktør. Hun kan ikke huske, hvem der lavede lønregnskab for H3 ApS. Tiltalte havde mange rejseaktiviteter, men hun kan ikke huske for hvilke selskaber.

Foreholdt bilag 70.4, side 3 [ringbind 8] har hun forklaret, at hun ikke i dag har nogen erindring om de enkelte bogføringer. Med hensyn til mellemregningskontoen spurgte hun V.17, hvis hun var i tvivl om, hvorvidt noget skulle bogføres på kontoen. Hvis der var hævet et beløb, og hun ikke vidste, hvor beløbet skulle konteres, blev det bogført på mellemregningskontoen. Hvis der var tale om en udgift, der ikke syntes at være relateret til firmaet, blev beløbet bogført på mellemregningskontoen. Hun kan huske, at der blev bogført udgifter til betaling af husleje, men kan ikke huske hvilke lejemål, der var tale om. Det var V.17. der udfærdigede salgsfakturaerne i H1 Seafood. Hun havde ikke arbejdsopgaver for H3 ApS, ligesom hun ikke ved, hvem der ejede H3 ApS. Hun kan huske, at hun har hørt navnet H4 omtalt, men ikke i hvilken forbindelse. Det samme gælder navnene H2 og V.18. Hun har ikke hørt navnene LJ og H5 omtalt.

V.9 har forklaret, at hun har arbejdet for H1 Seafood ApS i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. oktober 2001. Hun blev ansat efter at have været til samtale hos V.17. Hun havde ikke noget med selskabets bogholderi at gøre, men blev ansat som sekretær, hvorunder hun blandt andet var beskæftiget med at bestille varer og foretage fakturering. V.17 og tiltalte, der begge var direktører, havde et godt samarbejde, hvor de supplerede hinanden. Tiltalte var som oftest på kontoret, men der var dage, hvor han ikke var til stede. Hun ved ikke, hvor tiltalte opholdt sig, når han ikke var på kontoret. Hun var bekendt med, at tiltalte var gift og havde en søn. Hun mener, at han havde en lejlighed i Danmark, men at han opholdt sig en del i Norge.

Foreholdt bilag 36.9.2, side 2 [ringbind 3] har hun forklaret, at hun kan huske, at der var et selskab ved navn H3, som også handlede med fisk. Det var tiltalte, der stod for dette selskab. Hun ved ikke, om V.17 havde noget med H3 ApS at gøre. Det var hendes indtryk, at tiltalte og V.17 ejede H1 Seafood ApS i fællesskab. Det var dem begge, der havde kontakten til selskabets kunder. Det var tiltalte, der stod for alt vedrørende H3 ApS. Hun kan huske, at tiltalte ofte gik til koncerter med symfoniorkesteret. Tiltalte kørte i en grøn bil på udenlandske nummerplader. Hun har ikke hørt nogen af navnene H4, H5, H2, H8, ML, LJ eller V.18 omtalt.

V.10 har forklaret, at hun var ansat som vikar i H1 Seafood i nogle måneder fra den 28. oktober 2000. Hun stod for bogholderiet i bred forstand, herunder styring af kreditorer og finansbilag. Firmaet bestod af V.17, tiltalte samt V.9 og hende selv. Tiltalte var på kontoret stort set hver dag, dog var der perioder, hvor han ikke var til stede. Hun opfattede tiltalte som en slags mentor for V.17. Hun kan ikke huske at have bogført rejseafregninger fra tiltalte. Som hun husker det, var det V.17, der rejste mest. Tiltalte var engang imellem i Norge, men hun ved ikke, om det var på privat- eller forretningsrejse. Der var ikke meget bogføring i H3 ApS. Hun opfattede H3 ApS som et moderselskab for H1 Seafood ApS. Det var hendes indtryk, at det var tiltalte, der stod for H3 ApS. Hun modtog alle instrukser vedrørende bogføringsopgaver fra V.8.

Foreholdt bilag 37.1.7 [ringbind 4] har hun forklaret, at hun ikke har nogen erindring om de konkrete bogføringer, men at der godt kan være tale om posteringer, som hun har foretaget. Hendes instrukser om, hvorledes der skulle bogføres, herunder også for så vidt angår mellemregningskontoen, var ikke anderledes i forhold til, hvad hun kendte fra andre selskaber, hvor hun havde arbejdet. Hun vidste, at tiltaltes ægtefælle var fra USA, ligesom hun vidste, at tiltalte og ægtefællen havde to børn. Endvidere vidste hun, at tiltalte havde en lejlighed i Danmark. Hun antager, at han boede i denne lejlighed sammen med sin ægtefælle, men det er ikke noget, som hun har kendskab til. Tiltalte kørte i en ældre bil, men hun kan ikke huske noget nærmere om nummerpladerne. Hun har hørt navnet H4 omtalt, men kan ikke huske i hvilken forbindelse. Hun har ikke tidligere hørt navnene H5, LJ, V.18 og ML omtalt. Hun vidste, at V.5 arbejdede som sælger i Norge, men hun ved ikke, om han havde noget med H3 ApS at gøre. Hun antog, at H1 Seafood var ejet af tiltalte og V.17. Hun ved ikke, hvem der var direktør i H3 ApS, men hun gik ud fra, at det var tiltalte.

Foreholdt bilag 36.10.2 [ringbind 3] har hun forklaret, at hun kan vedstå indholdet af rapporten, herunder hendes forklaring om tiltaltes mange rejser. Hun har efter gennemlæsning underskrevet rapporten. Hun kan ikke i dag huske noget om H4. Hun har aldrig besøgt tiltalte. Hun kan huske, at hun har bogført huslejen vedrørende hans lejlighed over mellemregningskontoen.

V.11 har forklaret, at han kan huske tiltaltes bil, som han flere gange har haft indleveret til reparation. Foreholdt bilag 37.9.9 [ringbind 4] kan han bekræfte, at der har værel tale om almindelig service og reparation af bilen. Det var en bil, der havde kørte mange kilometer. Det var normalt tiltalte selv, der afleverede bilen på værkstedet, dog er bilen i et enkelt tilfælde blevet afleveret af tiltaltes datter. Hvis han skulle have fat i tiltalte, medens bilen var på værkstedet, kunne han ringe til tiltalte. Han kan ikke huske, hvem der fortalte ham, at fakturaerne skulle sendes til H3, ligesom han ikke kan huske, hvorledes han fik oplyst adressen på dette selskab, men det kan kun have været tiltalte, der har fortalt det til ham. Han har aldrig kørt tiltalte hjem efter at denne havde indleveret bilen på værkstedet.

Han har heller aldrig afleveret bilen på tiltaltes bopæl efter reparationen. Han har derfor ikke noget kendskab til, hvor tiltalte boede.

V.12 har forklaret, at han er indehaver af et autoværksted, der tidligere var beliggende i ..., men som nu ligger på ... Han kan sagtens huske den pågældende bil, selv om det efterhånden er en del år siden.

Foreholdt bilag 37.9.13, side 1 [ringbind 4] forklarede han, at han flere gange har haft bilen indleveret til reparation. Der har været tale såvel almindelig service og vedligeholdelse af bilen som reparationer, når ting skulle udskiftes. Han vil betegne tiltalte, som han kender som T, som en god kunde. Det var almindeligvis T, der kom med bilen, men nogle gange er bilen blevet indleveret af enten dennes datter eller en ansat fra Ts firma. Det foregik som ofte på den måde, at T kom med bilen og bad om at få udført noget nærmere bestemt arbejde på bilen. Det kunne være vanskeligt at skaffe reservedele til en sådan engelsk indregistreret bil, som kun i begrænset omfang var blevet solgt i Danmark. Det var hans indtryk, at bilen kørte meget. Han har fået fortalt, at bilen flere gange var i England, ligesom han er bekendt med, at bilen i et tilfælde var i ...4 og videre sydpå til enten Spanien eller Italien. Han kan i hvert fald huske, at der på et tidspunkt blev udskiftet en frontspoiler, der var blevet beskadiget i forbindelse med en påkørsel af noget sne under en tur til et sommerhus i Italien. Han har ikke noget nærmere kendskab til selskabet H3 ApS. Det er efter anmodning fra T, at fakturaerne blev udstedt til dette selskab. Det er endvidere T, der har oplyst ham om adressen på H3, hvortil fakturaerne skulle sendes. Han fik oplyst et telefonnummer, hvor han kunne kontakte T, medens bilen var på værksted. Han har i et tilfælde kørt T hjem til ...1 efter at bilen var blevet indleveret på værkstedet. Det var en større hvid patriciavilla, hvor tiltaltes ægtefælle kom ud og åbnede døren. Nogle af de ansatte fra Ts firma kom også på hans værksted, og han mener, at det givetvis er gennem disse, at han har fået at vide, at T var beskæftiget med handel med fisk.

Tiltalte T har forklaret, at der ikke er tale om, at H3 ApS blev stiftet for at skaffe V.5 en mulighed for at få udbetalt dansk løn. V.5 var i øvrigt ikke ansat i G6 Fish, da H3 ApS blev stiftet. Formålet med selskabet var at engagere sig i produktion og handel med fisk i Europa. Selskabet blev oprettet med H4 Ltd. som ejer, hvilket var naturligt, da det var H4 Ltd. der investerede penge i selskabet. Han havde ikke selv investeret penge i H3 ApS. H1 Seafood ApS blev oprettet som et handelsselskab, der alene skulle beskæftige sig med køb og salg af fisk. Han kendte ikke i forvejen V.17, da denne kontaktede ham for at høre om muligheden for at etablere et samarbejde. Han ved ikke, hvorfor V.17 valgte at rette henvendelse til netop ham. H4 Ltd. blev stiftet med det formål at videreføre nogle andre engelske selskaber. Det er en tilfældighed, at H4 Ltd. blev stiftet samme år som H1 Seafood ApS. Der var ikke mange aktiviteter i H4 Ltd., der alene skulle investere i andre selskaber. H4 Ltd. havde således ingen salgsmæssige aktiviteter. H4 Ltd. blev opløst den 23. juni 1998, hvor selskabets aktiviteter blev overført til H3 Holding Ltd. H5 Ltd. var ligeledes et finansieringsselskab. Han kan ikke forklare, hvorfor det tilsyneladende fremgår, at H2 Inc er blevet tvangsopløst i 1998, hvilket ikke er korrekt.

H1 Seafood ApS var ejet af H4 Ltd. og V.17 med hver halvdelen. Beslutningen om, at H4 Ltd. skulle være medstifter af selskabet, blev forelagt for V.18 og LJ. Det var V.17, der som direktør i H1 Seafood ApS skabte omsætningen i selskabet, dog hjalp han til. Det var til gengæld ham alene, der skabte omsætningen i H3 ApS gennem sine kontakter inden for branchen, dog medvirkede også V.18 delvist hertil.

Han har altid rejst meget i forbindelse med sit arbejde, og har stort set altid haft mindst 200 rejsedage om året. Det var ikke meningen, at det opmagasinerede indbo hos G4 skulle transporteres til USA, hvortil han og ægtefællen var flyttet efter at have solgt deres hus i USA. Selv om han i Danmark havde opmagasineret indbo i et omfang svarende til flere boliger, hørte han ikke til i Danmark. Hans rejseaktiviteter har ofte været kombineret med rejser for såvel H4 Ltd, H3 ApS, H1 Seafood ApS som H2 Inc. Disse rejser har været afholdt med henblik på at skabe en omsætning og tilvækst i alle selskaberne, bl.a. var det også i H4s interesse, at H1 Seafood ApS tjente penge. H1 Seafood ApS lukkede, fordi politiet havde fjernet alle selskabets papirer, og fordi selskabet ikke længere ønskede at drive virksomhed i Danmark. H4 Ltd. tilbød V.17 at købe hans andel af H1 Seafood ApS i forbindelse med en flytning af selskabet til Sverige, ligesom V.17 overvejede selv at flytte med. Det endte med, at V.17 valgte at sælge sin andel af selskabet til H3 Holding Ltd, hvorefter virksomheden flyttede til Sverige.

Der var ikke nogen omsætning i H4 Ltd. i årene 1994 og 1995, således som dette fremgår af regnskaberne for disse år. Den engelske revisor havde kendskab til hans rejseaktiviteter for selskabet, ligesom revisoren var bekendt med, at H4 Ltd. havde interesser i H1 Seafood ApS og H3 ApS. Han kan ikke forklare, hvorfor revisoren ikke har fundet anledning til at anføre dette i regnskaberne for H4 Ltd., men det skal muligt ses i lyset af, at der var tale om et engelsk selskab, der var omfattet af en særlig skattelovgivning. Efter hans opfattelse var regnskabsaflæggelsen i H4 Ltd. alene et spørgsmål om forrealiteter, idet der ikke blev stillet samme krav til regnskabet, som hvis selskabet havde været registreret i Danmark. Alle oplysninger, som den engelske revisor var i besiddelse af vedrørende H4 Ltd. og H3, kom fra tiltalte. Det var ham, der styrede økonomien i selskaberne, hvorfor det var naturligt, at det var ham, som revisoren rettede henvendelse til, når der var spørgsmål vedrørende selskaberne.

Vedrørende H3 Holdings Ltd. [bilag 56.5.1, ringbind 6] har han forklaret, at der ikke var aktiviteter i selskabet i perioden 1996-1999. Det er ikke korrekt, når revisoren har anført et beløb på 500.000 kr. i 2000 og et beløb på 320.000 kr. i 2001 som omsætning i selskabet, hvilket beror på en fejl. Der er rettelig tale om beløb, som H1 Seafood ApS har betalt til H3 Holdings Ltd. som afdrag på en gæld. Han er ikke sikker på, at han reagerede over dette overfor revisoren, da han modtog dennes brev af 7. marts 2002 [bilag 56.5.1]. Revisoren var bekendt med, at der bestod et gældsforhold mellem selskaberne, og han er sikker på, at revisoren har været klar over, at beløbene er betalt til udligning af denne gæld. Det beløb på 60.000 dollars, der er nævnt i revisorens brev, er ikke på noget tidspunkt blevet udbetalt til ham. Det samme er tilfældet med hensyn til det beløb på 34.500 dollars, der er nævnt i samme brev.

Foreholdt bilag 56.5.14 [ringbind 61 har han forklaret, at han aldrig har modtaget beløbet på 60.000 dollars. Han husker det i hvert fald ikke i dag. Han vil fortsat antage, at beløbet på 320.000 kr. angår betaling af en gæld, som H1 Seafood ApS havde til H3 ApS, men han er ikke sikker.

Foreholdt bilag 37.1.7, side 11 [ringbind 4] har han forklaret, at det nok er korrekt, at han den 29. september 2000 har indbetalt 507.438 kr. til mellemregningskontoen, ligesom det nok skal passe, at dette beløb kunne svare til modværdien af 60.000 dollars. Han gik ud fra, at beløbet kom fra H3 Holdings Ltd. til dækning af udgifter, som H3 ApS havde haft. Han har ingen erindring om, at han selv skulle have overført pengene, men det er sandsynligt, at han har været ordregiver på vegne H3 Holdings Ltd. Det gælder generelt, at alle beløb, der er blevet overført til hans mellemregningskonto, har været til dækning af udgifter, som H3 ApS har haft for ham eller på vegne af H4 Ltd. og som skulle afholdes endeligt af H3 Holdings Ltd. Dette gælder således også det beløb på 533.414 kr., som den 11. december 2001 er blevet overført til mellemregningskontoen [bilag 37.1.7, side 13]. Det var nemmere at afregne beløbene over mellemregningskontoen frem for at benytte hans egen konto.

Princippet i H5 Ltd. var det samme som med hensyn til H4 Ltd. Han ved ikke, hvorfor han i regnskabet er anført som eneaktionær i selskabet, hvilket ikke er korrekt. Han er tvivlende med hensyn til, om de foreliggende regnskaber for selskabet er retvisende. Der var ingen omsætning i selskabet i 1996. Han har ingen erindring om omsætningen i 1997. Han har heller ikke nogen erindring om, hvad omsætningen i 1998, der i regnskabet er anført som 175.825 dollars, måtte vedrøre. Han ved ikke hvem, der måtte have fået udbetalt den anførte dividende med 169.469 dollars. Det samme gør sig gældende med hensyn til en dividende i 1999 på omkring 6.000 dollars [bilag 55.2.8, side 5, ringbind 5] og en dividende i 2001 på 13.000 dollars [bilag 55.2.11, side 2]. Hvis det i regnskaberne er anført, at der er udbetalt dividende til ham i denne størrelsesorden, må det bero på en fejl. Hvis han har fået udbetalt disse beløb, må det kunne aflæses på hans kontoudtog, hvilket ikke er tilfældet. Han vil ikke afvise, at han kan have fået udbetalt et beløb fra selskabet i 2000 på 1.171 dollars [bilag 55.2.10, side 2], men der har i givet fald ikke været tale om dividende.

Foreholdt bilag 55.1.3, side 2 [ringbind 5] har han forklaret. at der ikke i erklæringen af 22. februar 1999 fremgår noget om ejerforholdene i selskabet. Han kan ikke huske, hvornår ejerforholdene blev ændret, men det har muligvis været engang efter 1999.

Vedrørende H2 Inc. har han forklaret, at han ejede selskabet sammen med NP. Der har været indgivet selvangivelser for selskabet også efter 1995. Det er revisoren, der har udfærdiget disse selvangivelser, som beror hos myndighederne i USA. Efter hans opfattelse må det være muligt at fremskaffe disse selvangivelser. Der blev ikke blevet udbetalt løn fra selskabet til ham og hans ægtefælle efter 1995. Han kan ikke forklare, hvorfor det ikke har været muligt at fremskaffe oplysninger om H2 Inc. efter 1998, idet selskabet også har været aktivt efter dette tidspunkt. Han har ikke noget kendskab til, at selskabet skulle være blevet tvangsopIøst. Der har dog ikke været større aktiviteter i selskabet bortset fra et par handler i 1999 og 2000 med G8 Fisheries Ltd. i Canada.

H8 AS i Norge blev stiftet i 1988 sammen med NP, der ejede halvdelen af selskabet. Han har imidlertid været eneejer efter at NP trak sig ud af selskabet i januar 1996. Da selskabets aktiviteter på et tidspunkt ophørte, var der ikke længere brug for det. Den sidste aktivitet i selskabet var med H1 Seafood ApS, der havde købt et parti fisk i Norge, som var blevet videresolgt til et andet norsk selskab, G9. Efterfølgende modtog H1 Seafood ApS imidlertid et krav fra det norske toldvæsen på betaling af moms. Dette havde H1 Seafood ApS ikke regnet med, idet selskabet ikke kunne få momsen refunderet. Handlen gik derfor tilbage via H8 AS for at kunne afvikle momsen, således at H8 AS købte det pågældende vareparti, som herefter blev solgt til G9. Han vil antage, at mellemregningskontoen i H8 AS med H3 ApS er korrekt opgjort for 1994 med en negativ saldo på 525.000 norske kr. Han kan ikke umiddelbart svare på, hvorfor samme mellemregningskonto i H3 ApS er opgjort med en saldo på 1.039.119 kr. [bilag 58.3.1, side 2 og side 12, ringbind 6], men det kan muligvis skyldes, at der i mellemtiden er blevet overført penge fra H8 AS til et af de engelske selskaber. Under alle omstændigheder er det en fejl, hvis der ikke er overensstemmelse mellem mellemregningskontiene i de to selskaber. De penge, der stod i H8 AS, kom fra H4 Ltd. Da han senere blev købt ud af H8 AS, skulle pengene fra salget derfor tilbage til H4 Ltd.

Foreholdt bilag 58.3.1, side 2 [ringbind 6] har han forklaret, at han ikke har nogen erindring om bilaget. Han ved ikke, hvad overførslen af et beløb på 201.250 kr. vedrører. Foreholdt bilag 58.3.1, side 3 har han forklaret, at han ikke har nogen erindring om baggrunden for, at det pågældende beløb er anført i opgørelsen under selskabet H9 A/S.

H3 ApS havde tabt omkring 2 mio. kr. i forbindelse med driften i ...7. Der var herefter økonomisk lavvande i H3 ApS for en periode. Det var ikke muligt at reetablere selskabet ved at eftergive tilgodehavender i selskabet, idet Selskabsstyrelsen krævede, at der blev tilført penge til selskabet. H2 Inc. eftergav dog sit tilgodehavende, men ikke H8 AS, hvis tilgodehavende blev overtaget af H4 Ltd. for at holde tingene samlet hos ét selskab.

Foreholdt bilag 61.2.1, side 2 [ringbind 7] har han forklaret, at G8 Fisheries Ltd. ikke kunne sælge til H1 Seafood ApS på grund af selskabets manglende kreditgodkendelse. Det var derfor nødvendigt, at handlen gik gennem H2 Inc., som købte det pågældende vareparti af G8 Fisheries Ltd, og som herefter videresolgte dette til H1 Seafood ApS. Fortjenesten til H2 Inc. skyldes, at selskabet som mellemmand ved handlen havde udført en opgave, som der rimeligvis skulle betales for.

Foreholdt bilag 61.2.1, side 17 [ringbind 7] har han forklaret, at han ikke har nogen erindring om, hvorledes der er forholdt med den akkumulerede fortjeneste i H2 Inc.

Foreholdt bilag 59, side 96 [ringbind 6] og bilag 37.7.1, side 10 [ringbind 4] har han forklaret, at han ikke kan huske, hvorfor beløbet på 139.130,43 kr. er blevet indsat på en bankkonto i Sydbank tilhørende H3 ApS og efterfølgende krediteret hans mellemregningskonto i selskabet. Der er dog ikke tale om et beløb, som han har oppebåret, men som er indgået i selskaberne.

Foreholdt bilag 55.3.21 [ringbind 5] har han forklaret, at han går ud fra, at det er V.18, der har underskrevet bilaget. Der var ingen direktør i H5 Ltd, men både V.18 og han var tegningsberettigede hver for sig. Han har ikke nogen erindring om, at erklæringen skulle være antedateret, herunder med den begrundelse, at der alene var tale om en skriftlig bekræftelse af en tidligere indgået mundtlig aftale. Han havde kendskab til provisionsaftalen mellem H5 Ltd. og H1 Seafood ApS, som han selv havde haft indflydelse på. Det var naturligt, at der ved handel med bestemte selskaber blev genereret en provision til H5 Ltd, der havde tilvejebragt muligheden for indgåelse af disse handler i H1 Seafoods interesse.

Foreholdt bilag 59.1 [ringbind 6] sammenholdt med bilag 55.3.7 og bilag 55.3.11 [ringbind 5] har tiltalte forklaret, at det ikke er ham, der har overført beløbet på 292.516,11 kr. fra H1 Seafood ApS til H5 Ltd. Han kan ikke huske, hvorfor beløbet skulle overføres videre til hans konto. Han vil ikke bestride, at beløbet er blevet overført til hans konto. Han kan ikke erindre, hvorledes beløbet efterfølgende er blevet anvendt.

Foreholdt bilag 55.3.13-14 [ringbind 5] har han forklaret, at det på tilsvarende måde ikke er ham selv, der har overført beløbet på 688.342,01 kr. fra H1 Seafood ApS til H5 Ltd. Han kan ikke huske, hvorfor beløbet skulle overføres videre til hans konto i F3 Bank, men han antager, at beløbet herefter skulle overføres til H3 ApS til indsætning på mellemregningskontoen. Det fremgår således, at han den 4. januar 1999 har foretaget en indbetaling af et beløb på 732.592 kr. til denne mellemregningskonto [bilag 37.1.7, side 8, ringbind 4]. Baggrunden herfor har været, at de engelske selskaber havde haft udgifter, som skulle afholdes af H3 ApS. Han har med sin underskrift godkendt saldoen på mellemregningskontoen pr. 31. december 2001 [bilag 37.1.7, side 13]. De udgifter, der har været afholdt over mellemregningskontoen, har ikke nødvendigvis angået ham, men kan også have angået H4 Ltd. Der var ingen administration i H4 Ltd. og H5 Ltd, hvorfor beløb, der blev overført fra disse selskaber, mest praktisk blev krediteret hans mellemregningskonto.

Foreholdt bilag 59.1, side 4 [ringbind 6] har han forklaret, at han ikke i dag har nogen erindring om de enkelte transaktioner. Foreholdt at det af bilaget blandt andet fremgår, at der den 22. november 1999 af H5 Ltd. er blevet foretaget en betaling af 3.030 dollars til DA, har tiltalte forklaret, at hans søn ikke har noget med H5 Ltd. at gøre. Han kan ikke svare på, hvorfor beløbet er blevet afholdt af H5 Ltd, men han har sandsynligvis indbetalt beløbet til H5 Ltd.

Fakturaerne fra H5 Ltd. til H1 Seafood ApS er sandsynligvis blevet udarbejdet af ham. Han er ikke i stand til nærmere at redegøre for, hvor han måtte have befundet sig på de tidspunkter, hvor de enkelte fakturaer er blevet udstedt.

Foreholdt bilag 55.3.14 og bilag 55.3.15 [ringbind 5] har han forklaret, at han ikke kan erindre de pågældende bilag, der begge er dateret den 21. december 1998, men tilsyneladende udfærdiget i henholdsvis England og Danmark.

G10 Fish AS er en norsk fiskeproducent, som han har kendt gennem mange år. Han har udført noget arbejde for G10, men har ikke på noget tidspunkt fået udbetalt provision for dette arbejde. Der er blevet udbetalt provision til H5 Ltd, der herefter har disponeret over pengene i selskabet.

Foreholdt bilag 63.2.1 [ringbind 7], der er en faktura af 2. april 1997 fra H5 Ltd. til G10 Fish AS, har han forklaret, at han ikke kan huske, hvorfor fakturabeløbet skulle betales til H4 Ltd. Foreholdt samme bilag, side 3 har han forklaret, at det er ham, der har påført banknotaen en håndskrevet tilføjelse med angivelse af et bankkontonummer. Der var opstået et problem i forbindelse med en bankoverførsel, hvilket han blev involveret i, fordi han kunne disponere på vegne såvel H4 Ltd. som H5 Ltd.

Foreholdt bilag 63.2.2 [ringbind 7], der er en faktura af 3. november 1997 fra H5 Ltd. til G10 Fish AS, har han forklaret, at han ikke har nogen erindring om denne faktura.

Foreholdt bilag 63.2.3 [ringbind 7] har han forklaret, at beløbet skulle indsættes på en bankkonto tilhørende H5 Ltd, fordi det var H5 Ltd, der havde provisionsaftalen med G10 Fish AS. Det var G10 Fish AS ganske klar over. Den omstændighed, at G10 Fish AS havde fremsendt nøgletallene til brug for opgørelsen af provisionskravet til H1 Seafood ApS - og ikke til H5 Ltd. - skyldes udelukkende, at man hos G10 Fish AS var bekendt med, at det var hos H1 Seafood ApS, at han og V.17 befandt sig. Fakturaerne fra H5 Ltd. til G10 Fish AS er blevet udarbejdet af enten revisoren i England eller af ham fra adressen på ...2 i Danmark.

Der var indgået en provisionsaftale mellem H5 Ltd. og G11 AS vedrørende salg til G12 Fisk. Det er en aftale, som han har formidlet. Han har ikke noget kendskab til, hvorvidt der også har foreligget en provisionsaftale mellem H1 Seafood ApS og G11 AS.

Foreholdt bilag 64.2.1-2 [ringbind 7] har han forklaret, at det sandsynligvis er ham, der har udfærdiget fakturaerne til G11 AS på provisionskravene. Han kan ikke umiddelbart svare på, hvorfor fakturabeløbene skulle indsættes på en konto tilhørende H4 Ltd.

G13 Fiskeindustri AS var en norsk fiskefabrik, som han havde kendt gennem længere tid. Han har ikke udført opgaver for virksomheden, men der forelå en provisionsaftale mellem H5 Ltd. og G13 Fiskeindustri AS vedrørende virksomhedens salg af fisk til G9. Det var ham, der havde indgået denne aftale på vegne H5 Ltd. Han kan ikke svare på, hvorfor disse provisionskrav skulle indbetales til H4 Ltd. [bilag 65.2.1-5, ringbind 7].

Foreholdt bilag 59.1, side 3 [ringbind 6] har tiltalte forklaret, at det beløb på 700.000 kr., som den 12. august 1999 er blevet indbetalt af H1 Seafood ApS til H3 Holdings Ltd, har været til dækning af en gæld som H1 Seafood ApS havde til de engelske selskaber. Han kan ikke svare på, hvorfor denne gæld ikke fremgår som et tilgodehavende i de engelske selskabers regnskaber. Han ved ikke, hvorfor revisoren fejlagtigt har anført beløbet som en omsætning. Det var meningen, at beløbet skulle betales videre til H3 ApS til dækning af udgifter, som dette selskab havde haft.

Med hensyn til det beløb på 500.000 kr., som H1 Seafood ApS i maj 2000 har indbetalt til H3 Holdings Ltd. og som efterfølgende er blevet overført videre til først H4 Ltd, dernæst tiltalte og til sidst H3 ApS, har tiltalte forklaret, at han ikke anså beløbet som tilhørende ham. Der var tale om et beløb, som H1 Seafood ApS skyldte til H4 Ltd. Der er ikke tale om udbetaling af dividende. Han kan ikke svare på, hvorfor revisoren har betegnet beløbet som dividende. Han har ikke gjort revisoren opmærksom på fejlen, fordi det ikke dengang havde nogen betydning for ham. Det samme gør sig gældende med hensyn til dels det beløb på 320.000 kr., som H1 Seafood ApS har indbetalt den 8. august 2001 til H3 Holdings Ltd. [bilag 59.1, side 6], dels de beløb på henholdsvis 200.000 kr. og 350.000 kr., som H1 Seafood ApS henholdsvis den 16. og 28. november 2001 har indbetalt. Der har også i disse tilfælde været tale om beløb, som H1 Seafood ApS skyldte til de engelske selskaber. Han kan ikke svare på, hvorfor det i forbindelse med indbetalingen af beløbet på 350.000 kr. er anført, at betalingen skete på vegne H3.

H4 Ltd. havde investeret et beløb i H1 Seafood ApS, således at der var en arbejdskapital for selskabet. Der var tale om et lån, som H1 Seafood ApS skulle tilbagebetale. Pengene til de andre selskaber kom i betydeligt omfang fra H4 Ltd. Da han solgte sit hus i USA, blev provenuet fra salget indbetalt til H4 Ltd. De engelske selskaber havde på grund af selskabslovgivningen i England en betydelig frihed til at disponere uden regnskabsaflæggelse. Det gav selskaberne mulighed for at kunne udbetale bestikkelse, hvilket ofte har været nødvendigt for at kunne drive virksomhed på de vigtige markeder i navnlig Rusland og Kina. Endvidere har han i et tilfælde måtte betale et beløb på 10.000 dollars for at opnå en fordel i forbindelse med en forretning i Italien. Disse penge blev hævet i H4 Ltd., hvor kravene til regnskabet var meget lempelige. Disse forretningsforhold kunne ikke være foretaget gennem danske selskaber som H1 Seafood ApS og H3 ApS, idet den danske lovgivning var til hinder herfor. Mellemregningskontoen med H3 ApS blev benyttet til mange formål, herunder betaling af løbende udgifter, fordi han sjældent var hjemme. Udgiften til husleje vedrørende blandt andet lejligheden på ...5 var ikke en privat udgift, men der imod en omkostning, der skulle afholdes af H4 Ltd, idet han betragtede sig som udstationeret for selskabet. Det samme gør sig gældende med hensyn til flytteudgifterne og udgiften til sygeforsikring. Han har hele tiden betragtet sig som hjemmehørende i USA. Den omstændighed, at han gennem flere år ikke har indgivet selvangivelser i USA, skyldes alene, at han ikke har haft nogen indtægter. Han har gennem årene levet af opsparede midler fra private konti i USA, Norge og Italien, ligesom han har haft et indestående i H5 Ltd. Han har kun i begrænset omfang opholdt sig i Danmark som følge af hans mange rejseaktiviteter for selskaberne. Når han var ude at rejse, opholdt hans ægtefælle sig enten i USA, Norge eller Danmark, hvis hun ikke var med på rejsen. Han kan eksempelvis huske, at hans ægtefælle den 11. september 2001 befandt sig i USA, medens han selv befandt sig i Norge.

V.13 har forklaret, at hun i 1996 blev ansat som salgsassistent i G10 Fish AS, hvor hun nogle år senere blev udnævnt som salgschef med ansvar for salg af fisk. Hun er ikke længere ansat hos G10 Fish AS. Selskabet opkøbte fiskene på auktion, hvorefter fiskene blev forarbejdet på G10s produktionsanlæg til videresalg i Europa. Kunderne var typisk enten industrivirksomheder, der købte fiskene til videre forarbejdning, eller grossistvirksomheder, der købte fiskene til videresalg, ligesom G10 også solgte fisk i større partier til supermarkeder og cateringfirmaer. Hun kender tiltalte, som hun opfattede som en repræsentant for H1 Seafood ApS. Hun ved ikke, hvorledes kontakten mellem tiltalte og G10 Fish AS var opstået, hvilket var sket inden hun blev ansat hos G10 Fish AS. Tiltalte og H1 Seafood ApS var agent for et svensk firma G14 House, der havde indgået en handelsaftale med G10 Fish AS. Da denne kundekontakt mellem G10 Fish AS og G14 House var blevet formidlet af tiltalte, havde han krav på provision af enhver fremtidig leverance af fisk mellem disse selskaber. Der var på daværende tidspunkt en begyndende tendens inden for branchen til, at man ikke længere ville benytte sådanne selvstændige handelsagenter, men i stedet ansætte egne sælgere. Det var H1 Seafood ApS, der havde denne provisionsaftale med G10 Fish AS, men hun opfattede tiltalte og H1 Seafood ApS som værende den samme. Hun har ikke været med til at indgå sådanne provisionsaftaler i den tid, hvor hun var ansat hos G10 Fish AS. Det var hendes daværende chef SP, som på vegne G10 Fish AS havde indgået disse aftaler, herunder aftalen med H1 Seafood ApS og en tilsvarende aftale med en handelsagent i Tyskland. Det var tiltalte, der repræsenterede H1 Seafood ApS overfor G10 Fish AS, når der var tale om provisionsaftalen, medens det ellers var V.17, der sædvanligvis havde kontakten med G10 Fish AS for så vidt angår det øvrige handelsforhold, hvor G10 leverede fisk til H1 Seafood ApS.

Foreholdt bilag 63.2.1 [ringbind 7] har hun forklaret, at hun ikke tidligere har set denne faktura af 2. april 1997 fra H5 Ltd. Regnskabet på bilagets side 2 er blevet udarbejdet af økonomiafdelingen hos G10 Fish AS på grundlag af salgsafdelingens afregninger vedrørende salget af fisk til G14 House. Regnskabet er herefter blevet sendt til H1 Seafood ApS, som efterfølgende har sendt en faktura på sit provisionskrav.

Foreholdt bilag 63.2.3, side 2 [ringbind 7] har hun forklaret, at der er tale om et fremsendelsesbrev til H1 Seafood ApS med anmodning om en opgørelse af selskabets provisionskrav. Bilagets side 3 er en beregningsliste, som er blevet udarbejdet på grundlag af salgstal fra G10s regnskabssystem. Når opgørelsen af provisionen skete i svenske kroner, skyldes det, at der var tale om afregning for et salg, der var sket i svenske kroner.

Foreholdt bilag 63.4.1 [ringbind 7] har hun forklaret, at hun alene kan huske navnet H5 fra afhøringen hos politiet. Hun har ikke tidligere hørt navnene H3 og H4 omtalt.

Foreholdt bilag 63.2.6 [ringbind 7] har hun forklaret, at bilagets side 2 er en udskrift fra G10s bogholderisystem. Hun har ikke noget kendskab til, at der hos G10 Fish AS har været oprettet en konto med navnet H5 Ltd.

V.14 har forklaret, at han arbejder som statsautoriseret revisor hos KPMG. Han var fra et tidspunkt i slutningen af 1990'erne og indtil 2002 revisor for H1 Seafood ApS og H3 ApS [bilag 13.3.1-3, ringbind 2]. Det er almindeligt, at man som revisor - inden man påtager sig at være revisor for et selskab - foretager en vurdering af ledelsen og de økonomiske forhold i virksomheden for navnlig at bedømme, om der er tale om et selskab, der har vilje til at overholde gældende regler. Det er ikke så afgørende for denne vurdering, hvem der ejer selskabet, selv om dette forhold dog også indgår i vurderingen. Hvis der er tale om en dansk virksomhed, der er ejet af et udenlandsk selskab, vil det ikke være sædvanligt at foretage nogen nærmere undersøgelse af de udenlanske ejerforhold for at tage stilling til, om man vil påtage sig arbejdet som revisor for selskabet.

Vedrørende H1 Seafood ApS var der tale om et selskab, der var oprettet i 1995, og som var ejet af V.17 med 50 % og H4 Ltd. med 50 %. Det var V.17, der kontaktede ham for at spørge, om han ville være revisor for selskabet. Da han i forvejen kendte V.17, der var direktør i selskabet, og da han havde tillid til V.8, der var ansat i selskabets bogholderi, og som han også kendte fra tidligere, påtog han sig opgaven. Det var V.17, der havde ansvaret for køb og salg, og som lavede alt arbejdet i selskabet, medens V.8 stod for bogføringen. Hans eneste kontakt til selskabet har været til disse to personer, medens han alene et par gange har truffet tiltalte i forbindelse med en gennemgang af årsrapporterne i H1 Seafood ApS og H3 ApS. Han opfattede tiltalte som en "grand old man", der havde netværket inden for branchen, og som bistod V.17 med sin erfaring og sine kontakter, men som ellers ikke lavede noget i H1 Seafood ApS.

Foreholdt bilag 12.1.6, side 7 [ringbind 2] har han forklaret, at når det i beretningen til årsregnskabet for 1997 for H1 Seafood ApS er anført, at selskabet primært er financieret af H3 ApS, som et 100 %-ejet datterselskab af H4 Ltd, som ejer 50 % af kapitalen i H1 Seafood ApS, er der tale om en oplysning, som er blevet undersøgt i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Der var i H1 Seafood ApS en mellemregningskonto med H3 ApS og H5 Ltd, medens der ikke var nogen mellemregningskonto med V.17.

Vedrørende H3 ApS har han forklaret, at der ikke var nogen driftsaktiviteter i selskabet. H3 ApS ejede den ejendom, hvor H1 Seafood ApS boede til leje. Ledelsen i H3 ApS bestod af en direktør ved navn V.5, som han ikke på noget tidspunkt har mødt eller talt med. Det var V.8, der stod for bogføringen i H3 ApS. Der har ikke været væsentlige regnskabsmæssige problemstillinger i forbindelse med hans gennemgang af regnskabet for H3 ApS, som har givet anledning til at rette henvendelse til selskabets ledelse. Hvis dette havde været tilfældet, ville han have rettet henvendelse til direktør V.5 eller V.8. Det var hans kollega V.15, der talte med enten V.17 eller V.8, hvis der var spørgsmål til selskabet. Han er bekendt med, at H3 ApS var ejet af et engelsk selskab ved navn H4 Ltd, men han har ikke noget nærmere kendskab til dette selskab.

Det er V.17, der har oplyst om selskabernes ejerforhold.

Foreholdt bilag 13.3.8 [ringbind 2] har han forklaret, at baggrunden for henvendelsen til KPMG i England var, at man i forbindelse med en revision af mellemregningskontoen ville forsøge at indhente nærmere oplysninger om koncernstrukturen, herunder en bekræftelse på, at LJ var tegningsberettiget for H4 Ltd. Baggrunden herfor var nærmere, at LJ på vegne H4 Ltd. i et brev af 19. marts 1998 til H3 ApS havde bekræftet saldoen på mellemregningskontoen [bilag 54.3.1, side 18]. Han har ikke nogen erindring om udfaldet på denne forespørgsel.

Foreholdt bilag 54.5.1, side 4 [ringbind 5] har han forklaret, at der er tale om et brev af 30. juni 1998 fra revisor ML, som bekræftede LJs tegningsberettigelse for H4 Ltd. ML var revisor for de engelske selskaber. Brevet var på dette tidspunkt tilstrækkelig dokumentation for revisionen til brug for en afstemning af mellemregningskontoen. Han var ikke bekendt med, at H4 Ltd. samme dag, d.v.s. den 30. juni 1998 var blevet opløst. Hvis han havde vist dette, ville han have søgt oplyst, hvem der havde overtaget selskabets tilgodehavende i H3 ApS. De oplysninger, som han har fået om H4 Ltd, har han udelukkende modtaget af V.17 og revisor ML. Det er endvidere V.17, der har givet ham oplysningerne om H3 ApS. Han ved ikke, hvor V.17 havde disse oplysninger fra, men det var hans opfattelse, at V.17 havde indflydelse i H3 ApS. Han har ikke haft forhandlinger med tiltalte, der alene har deltaget i enkelte møder, hvor der har været fremlagt regnskaber og stillet spørgsmål vedrørende mellemregningen. Han har alene påtaget sig at være revisor for H3 ApS, fordi det var en del af aftalen med V.17 om at være revisor for H1 Seafood ApS. Endvidere lagde han vægt på, at der ikke var nogen driftsmæssig aktivitet i selskabet, og at bogføringen blev varetaget af V.8 fra samme adresse som H1 Seafood ApS.

Det er ikke usædvanligt, at der under bogføringen i selskaber anvendes en mellemregningskonto med eksempelvis en anpartshaver. Det er ikke noget problem, hvis kontoen altid har en positiv saldo, men hvis saldoen er negativ, vil der være tale om en ulovligt anpartshaverlån. Hvis der i et selskab forefindes en sådan mellemregningskonto med en aktionær eller anpartshaver, vil man under revisionen gennemgå kontoen nærmere for at sikre sig, at der ikke har været tale om et ulovligt låneforhold. Hvis tiltaltes mellemregningskonto i H1 Seafood ApS måtte vise, at tiltalte havde et tilgodehavende i selskabet, ville han bede V.17 om at bekræfte dette. Det ville i givet fald være tilstrækkelig dokumentation for hans revision, hvis V.17 kunne bekræfte saldoen på mellemregningskontoen overfor ham. På spørgsmål om baggrunden herfor har han forklaret, at V.17 og tiltalte "hver ejede nogle aktier" i selskabet, og at der derfor ikke var nogen interessekonflikt mellem dem. Han har nærmere adspurgt herom forklaret, at han ikke har noget kendskab til, hvorvidt tiltalte ejede anparter i H1 Seafood ApS. Han kan ikke huske, om der under revisionen af mellemregningskontoen eller regnskabet i øvrigt fremkom oplysninger om andre selskaber, som ikke havde noget med H1 Seafood ApS at gøre. Det er afgørende, at mellemregningskontoen er korrekt opgjort ved regnskabsårets afslutning. Hvis der er tale om en mellemregningskonto med en ekstern part, vil man i forbindelse med revisionen bede denne om at bekræfte saldoen, således som dette eksempelvis er sket ved tiltaltes godkendelse med sin underskrift på mellemregningskontoen [bilag 37.1.7, side 13]. Der er ikke foretaget en fuldstændig revision af denne mellemregningskonto, men en revision baseret på stikprøvevis kontrol. En revideret mellemregning er en bekræftelse fra begge parter på, at mellemregningen er korrekt.

Foreholdt bilag 37.1.7, side 10 [ringbind 4] har han forklaret, at der med hensyn til beløbene på kreditsiden er tale om udgifter, der vedrører H3 ApS, og som skal fremgå af selskabets årsresultat. Det skal i forbindelse med revisionen kontrolleres, at der med hensyn til sådanne beløb, der sættes ind på mellemregningskontoen, er tale om udgifter, der vedrører virksomheden. Hvis der modtages en indbetaling fra H4 Ltd. på mellemregningskontoen mellem H3 ApS og tiltalte, vil det som udgangspunkt ikke have revisionens interesse, men først have betydning i forbindelse med årsafslutningen, når regnskabet skal afstemmes.

Han har videre forklaret, at H3 ApS på et tidspunkt havde mistet sin anpartskapital. Han kan ikke huske, om han på daværende tidspunkt drøftede dette med nogen. Han opfattede det på den måde, at H3 ApS primært var et bindeled for finansieringen af H1 Seafood ApS. Den omstændighed, at et selskab har mistet sin anpartskapital, udgør ikke umiddelbart noget problem, hvis selskabet er i stand til at låne midler til at financiere den videre drift. Det vil imidlertid være et problem, hvis selskabets långivere som i dette tilfælde var de engelske selskaber H4 Ltd. og H5 Ltd. - måtte kræve lånene tilbagebetalt. Han har hørt om disse selskaber gennem V.17. Det samme er tilfældet med hensyn til selskaberne H2 Ltd. og H8 i Norge.

Foreholdt bilag 13.3.1 [ringbind 2] har han forklaret, at det er ham, der har udarbejdet bilaget. Han er ikke sikker på, at der er tale om et mødereferat, men snarere en huskeliste til brug for hans kollega V.15. Han deltog selv i det pågældende møde, der blev afholdt med deltagelse af V.17, tiltalte samt V.15. Han har alene deltaget i to møder med tiltalte, hvoraf det ene møde fandt sted hos KPMG, medens det andet møde fandt sted på ...1. Han kan ikke huske, at der under mødet blev drøftet noget om eventuel fri bolig for tiltalte. Han har heller ikke nogen erindring om, hvorvidt der blev drøftet spørgsmål om beskatning i England. Spørgsmålet om et eventuelt ulovligt aktionærlån i H3 ApS blev rejst, fordi han på dette tidspunkt var blevet klar over, at tiltalte muligvis var aktionær - enten som ejer af H4 Ltd. eller som financier gennem H3 ApS. Han har dog på intet tidspunkt haft kendskab til, hvem der ejede H4 Ltd.

Foreholdt bilag 13.3.2 [ringbind 2] har han forklaret, at bilaget er en liste med en række spørgsmål, som han og V.15 ville have afklaret i forbindelse med deres overvejelser om at påtage sig opgaven som revisor for H1 Seafood ApS. Der blev under mødet talt om, at der kunne foreligge et ulovligt aktionærlån i H1 Seafood ApS med V.17 (jf. pkt. 6), ligesom der blev talt om hvem, der ejede H3 ApS (jf. pkt. 11). Det var ikke så afgørende for ham, hvem der ejede H4 Ltd, men det var navnlig af hensyn til vurderingen af, hvorvidt der forelå et ulovligt aktionærlån, af betydning at få belyst ejerforholdene til H3 ApS.

Foreholdt bilag 13.3.5 [ringbind 2] har han forklaret, at det er ham, der har udfærdiget det håndskrevne notat. Han var interesseret i at få afklaret, hvorvidt selskabet kunne fortsætte. De oplysninger, der fremgår af notatet, har han modtaget af V.15, som har fået disse oplysninger fra V.17.

V.15 har forklaret, at han var revisor for H1 Seafood ApS og H3 ApS i perioden 1997 til 2002, hvor hans arbejde bestod i at forberede selskabernes årsafslutning for sin chef, revisor V.14. Det var endvidere hans opgave at have den løbende kontakt til bogholderen i virksomheden, herunder at svare på de spørgsmål, som hun måtte have. Han kan ikke i dag huske hvilke ting, at de måtte have talt om. Der var en ganske god kontakt til V.17, der var den daglige leder af såvel H1 Seafood ApS som H3 ApS. H1 Seafood ApS var ejet af V.17 og H4 Ltd. med hver halvdelen. Han kan ikke huske, om han eller andre i revisionsfirmaet foretog nærmere undersøgelser vedrørende ejerforholdet til H4 Ltd., men det ville han gøre i dag. V.17 og V.8 var de eneste ansatte i H1 Seafood ApS.

Foreholdt bilag 13.3.6, side 1-2 [ringbind 2], der er nogle håndskrevne arbejdsnotater, har han forklaret, at notatet af 20. august 1997 (side 1) er blevet udarbejdet i forbindelse med, at revisionsfirmaet skulle afgøre, om man ville påtage sig opgaven som revisor for selskaberne. Oplysningerne i notatet om selskabskonstruktionen og ejerforholdene har han sandsynligvis modtaget fra V.17. Han har nogle gange truffet tiltalte på selskabets kontoradresse. Det har typisk været i forbindelse med regnskabets årsafslutning. Han kan ikke huske, om han har talt med tiltalte inden revisionsfirmaet påtog sig arbejdet. Han kan ikke huske, om han dengang havde opfattelsen af, at tiltalte var ejer af H4 Ltd. Bemærkningen i notatet om "½ Ts selskab i UK" har ikke noget med dette at gøre. Han kan heller ikke huske, om han havde opfattelsen af, at tiltalte var ansat i H1 Seafood ApS eller om han i øvrigt gjorde sig overvejelser om tiltaltes tilknytning til H1 Seafood ApS. Der var ikke nogen nævneværdig aktivitet i H3 ApS, der var et handelsselskab, som efter hans opfattelse var på vej til at være inaktivt. Han har ikke noget kendskab til hvem, der udgjorde ledelsen i H4 Ltd. Ledelsen i H3 ApS bestod af direktør V.5, som han mener at have truffet. Hvis han som revisor havde spørgsmål vedrørende H3 ApS, rettede han disse til enten V.17 eller tiltalte, hvis denne tilfældigvis har været til stede.

Foreholdt bilag 37.1.7, side 3 [ringbind 4] har han forklaret, at revisionen i forbindelse med en afstemning af mellemregningskontoen ved regnskabsårets afslutning almindeligvis vil indhente en bekræftelse fra modparten på, at saldoen stemmer. Endvidere vil man bede modparten om at gennemgå posteringerne på mellemregningskontoen for også at bekræfte disse. Han mener, at revisionen modtog en sådan bekræftelse fra tiltalte på afstemningen af hans mellemregningskonto. Der blev ikke foretaget nogen egentlig revision af de enkelte posteringer på mellemregningskontoen med tiltalte, men dette kunne foretages stikprøvevis, hvis der fandtes anledning hertil. Han fandt ikke anledning til at foretage nærmere undersøgelser vedrørende de forholdsvis store indbetalinger fra tiltalte til mellemregningskontoen, idet han ikke var revisor for tiltalte.

Foreholdt bilag 13.3.2 [ringbind 2], der er et internt arbejdsnotat af 17. april 1998, har han forklaret, at han ikke kan huske at have drøftet spørgsmålet om fri bolig og bil med tiltalte. Når det i notatet er anført, at tiltalte har oplyst at have afgivet oplysninger til Norge, har han forstået dette som skatteoplysninger. Vedrørende omkostninger under pkt. 8 er der tale om, at der var blevet foretaget en gennemgang af rejsekontoen med hensyn til bogførte udgifter til rejser og ophold, hvorunder enkelte poster var blevet flyttet til mellemregningskontoen med tiltalte, fordi udgifterne ikke fandtes at vedrøre selskabet.

Foreholdt bilag 13.3.3 [ringbind 2] har han forklaret, at han har drøftet den skattemæssige betydning af tiltaltes benyttelse af bilen med tiltalte, der oplyste, at dette spørgsmål tidligere havde været drøftet med skattevæsenet.

Foreholdt bilag 13.3.6, side 2 [ringbind 2] har han forklaret, at han ikke i dag kan huske, hvorfra han havde de anførte oplysninger om selskaberne. Han havde ikke selv noget kendskab til H4 Ltd. hvorfor det givetvis må være V.17 eller tiltalte, der har meddelt ham disse oplysninger.

Det var hans indtryk, at V.17 og bogholderen var de eneste personer, der arbejdede i H1 Seafood ApS, medens tiltalte ikke spillede nogen afgørende rolle i selskabet. Han mener ikke, at tiltalte havde noget med den daglige ledelse af selskabet at gøre. Han opfattede tiltalte som en "gammel rotte" i branchen, der havde mange forbindelser og kontakter, og som V.17 havde fordel af at trække på.

V.17 har forklaret, at han var direktør i H1 Seafood ApS indtil det tidspunkt, hvor han solgte sin andel af selskabet til H3 Holding Ltd. Der foregik ikke nogen produktion i H1 Seafood ApS, der udelukkende var et handelsselskab, som købte og videresolgte partier af forarbejdede fisk. Det foregik på den måde, at der ikke blev foretaget noget indkøb inden der var skaffet en kunde til det pågældende vareparti. Det var dengang almindeligt inden for branchen at gøre brug af handelsagenter, som fremskaffede kunder til leverandøren, og som blev afregnet i henhold til indgåede provisionsaftaler. Det var hensigten i H1 Seafood ApS ikke at gøre brug af sådanne handelsagenter, idet det ikke var nogen langsigtet forretning at handle på provisionsvilkår. Det var derimod væsentligt for ham at få opbygget mere langsigtede relationer til forskellige samhandelspartnere. Der var dog i begyndelsen to handelsagenter tilknyttet H1 Seafood ApS, nemlig JD i Danmark og LK i Sverige.

Foreholdt bilag 70.4 [ringbind 8] har han forklaret, at de mange rejseaktiviteter var en nødvendighed, idet man havde behov for at se de faktiske forhold hos leverandørerne for bedst at kunne vurdere tingene. Baggrunden for rejseaktiviteterne opstod i forbindelse med en reklamation over et parti fisk, som selskabet havde solgt, og hvor han og tiltalte havde aftalt at rejse ud til kunden for ved selvsyn at vurdere situationen. Det forekom at være den bedste måde at løse problemet på overfor kunden. Han var selv på flere rejser, men kan ikke længere erindre hvorhen. Selskabet handlede navnlig med firmaer i Norge, Estland, Frankrig, Holland, Belgien, England, Irland og Skotland samt på Færøerne, ligesom selskabet deltog på et par messer i USA. Aktiviteterne i USA blev primært afholdt med henblik på at forsøge at skaffe nye kunder. Det var ham og tiltalte, der tog initiativ til disse rejser, ligesom de i fællesskab planlagde rejseaktiviteterne. Vedkommende, der foretog rejsen, var som udgangspunkt den af dem, der havde det bedste kendskab til den pågældende kunde. Tiltalte havde også arbejdsopgaver i H1 Seafood ApS, men efter nogle år overtog han selv mere og mere af arbejdet.

Han havde tidligere været ansat i G15 Fisk, hvor han på et tidspunkt opsagde sin stilling for at prøve noget andet. Han fandt det naturligt at kontakte tiltalte, som han kendte fra sit arbejde hos G15 Fisk, og som tidligere havde hjulpet ham i forbindelse med gennemførelsen af et salg til USA. Da han efter opsigelsen hos G15 Fisk stod uden arbejde, og da tiltalte - som han havde tillid til - gav ham muligheden for at starte selvstændig virksomhed, indgik han en aftale med tiltalte om at etablere virksomhed i H1 Seafood ApS. Det er ikke korrekt, at det var tiltalte, der kontaktede ham, fordi denne ikke længere kunne drive virksomhed i USA. Han mødte første gang tiltalte på ...1 i Danmark. De aftalte, at han skulle låne 100.000 kr. af tiltalte som indskud i H1 Seafood ApS, medens resten af pengene skulle komme fra tiltalte. Han havde forsøgt at låne pengene i sin egen bank, men havde fået afslag herpå. Det hele endte imidlertid med, at han lånte beløbet på 100.000 kr. af H3 ApS, medens et tilsvarende beløb blev indskudt af H4 Ltd. i H1 Seafood ApS. Han fik dengang at vide, at tiltalte ejede H4 Ltd, hvilket var noget, som tiltalte fortalte ham. Senere fik han dog at vide, at tiltalte alene ejede 10 % af H4, men han fik ikke at vide, hvem der var de øvrige ejere af selskabet. Han var på denne baggrund bekymret over konstruktionen, hvorfor han flere gange overvejede at tale med tiltalte om at få ændret tingene i overensstemmelse med deres oprindelige aftale, men det blev aldrig til noget. Det er hans indtryk, at tiltalte er meget karismatisk, hvilket er baggrunden for, at han ikke dengang fik gjort mere ved tingene.

På et tidspunkt sagde han til tiltalte, at han ville have en anden revisor i H1 Seafood ApS, hvilket tiltalte accepterede. Han ved ikke, om tiltalte har drøftet dette spørgsmål med de andre ejere af H4 Ltd. Det var ham, der herefter rettede henvendelse til KPMG, hvor han talte med revisorerne V.14 og V.15. Det er ham, der herefter var selskabets kontaktperson overfor revisorerne. Der er ikke på noget tidspunkt blevet afholdt generalforsamling i H1 Seafood ApS.

Foreholdt bilag 13.3.6 [ringbind 2] har han forklaret, at han ikke kan huske det pågældende møde med revisor V.15. Tiltalte var ikke ansat med løn, men udførte enkelte opgaver i selskabet. Han kan ikke huske hvilke oplysninger, at han måtte have meddelt revisorerne på dette møde, men han vil ikke bestride, at de oplysninger om selskaberne, der fremgår af notatet, hidrører fra ham. Virksomheden blev oprindelig etableret i 1995 i ...7, men flyttede senere til ...1 i forbindelse med, at røgeriet i ...7 lukkede. Det var tiltalte, der tog initiativ til at flytte selskabets adresse til ...1, hvor også H3 ApS havde adresse. Ejendommen på ...1 var en stor patriciavilla, hvor der var indrettet kontor i stuen. Det var hans opfattelse, at tiltalte og dennes ægtefælle boede i Norge, men ellers boede de i huset på ...1, når de var i Danmark. Da huset på ...1 senere blev solgt, besluttede tiltalte at flytte selskabets adresse til ...2.

Foreholdt bilag 36.1.1. og 36.1.3 [ringbind 3] har han forklaret, at tiltaltes rejser til Norge normalt fandt sted i tilknytning til en weekend. Når tiltalte var i Danmark, var det for at arbejde. Det er ikke hans indtryk, at tiltalte arbejdede i Norge. Tiltalte har i hvert fald aldrig givet udtryk for, at han var beskæftiget med arbejde i Norge. Tiltaltes ægtefælle var amerikaner og tiltalte har flere gange fortalt, at han betalte skat i USA, hvorfor han gik ud fra, at tiltalte var registreret som bosiddende i USA. Når han skulle tale med tiltalte, ringede han til dennes mobiltelefon. Der var to firmabiler i H1 Seafood ApS, men tiltalte havde sin egen bil. Det var en Renault. Han har ikke noget indblik i tiltaltes privatøkonomiske forhold, men efter hans opfattelse levede tiltalte af sine kreditkort. Det var i hvert fald hans indtryk, at tiltalte havde tilstrækkelige midler.

Han havde ikke selv noget med H3 ApS at gøre. Han vidste om selskabet alene, at det var hjemmehørende på samme adresse som H1 Seafood ApS, og at selskabet blev styret af tiltalte. Han var dog bekendt med, at der kun i begrænset omfang var aktivitet i H3 ApS, herunder som konsulentfirma for V.5.

Foreholdt revisor V.14s forklaring om, at det var ham, der gav revisorerne oplysninger om H3 ApS, kan han ikke huske dette. Han mener, at regnskaberne for såvel H1 Seafood ApS som H3 ApS befandt sig hos revisorerne, der ville have nogle bemærkninger til begge regnskaber. Da tiltalte ikke var til stede, var det som oftest ham, der kom alene til møde med revisorerne. Han har ikke nogen erindring om et møde den 5. maj 1998 med revisorerne.

Han har ikke nogen erindring om, at H1 Seafood ApS skulle have fungeret som handelsagent for andre, herunder indgået provisionsaftaler. Han kan heller ikke huske, om H1 Seafood ApS på noget tidspunkt har modtaget provision, herunder fra G10 Fish AS. Han kender alene dette selskab som leverandør af fisk til H1 Seafood ApS.

Foreholdt bilag 63.2.3 [ringbind 7], der er en faktura fra H5 Ltd. til G10 Fish AS vedrørende afregning af provision for salg af fisk til AB G14 House, har han forklaret, at der var tale om en forretning, som tiltalte skulle køre. Det var ikke meningen, at H1 Seafood ApS skulle have noget med det at gøre. Han havde fået tilbudt opgaven, men anså sig ikke for at være i stand til at påtage sig den. Han kunne se, at der forelå en forretningsmulighed, men der var tale om en likviditetskrævende opgave, som H1 Seafood ApS ikke havde mulighed for at løfte. Det endte derfor med, at tiltalte overtog opgaven. Han talte efterfølgende med V.13, der var rystet over, at politiet havde været på besøg.

Han har ikke noget kendskab til, at der skulle foreligge en aftale mellem H1 Seafood ApS og G11 AS om betaling af provision for salg til G12 Fisk. Det var generelt ikke noget, som H1 Seafood ApS beskæftigede sig med. Han kender alene G11 AS som en leverandør af fisk til H1 Seafood ApS, ligesom han alene kender G12 Fisk som en kunde. Han har heller ikke noget kendskab en provisionsaftale med G13 Fiskeindustri AS. Han undersøgte på et tidspunkt muligheden for at komme til at handle med G13 Fiskeindustri AS, men det kunne ikke lade sig gøre. Han er bekendt med, at tiltalte havde indgået en provisionsaftale med G13 Fiskeindustri AS, men han har ikke noget kendskab til, hvorledes denne provision måtte være blevet udbetalt.

Foreholdt bilag 55.3.21 [ringbind 5] har han forklaret, at det var en aftale, at tiltalte skulle bruge sin indflydelse til at overbevise kunderne på markedet om, at H1 Seafood ApS var en troværdig handelspartner, der kunne opfylde indgåede aftaler. Det er på denne baggrund, at den pågældende aftale mellem H5 Ltd. og H1 Seafood ApS blev udfærdiget. Der var stort set ingen likviditet i H1 Seafood ApS, men tiltalte havde meget store evner med hensyn til at overtale leverandørerne til at give kreditter. Tiltalte krævede at blive honoreret for sin bistand med hensyn til indgåelsen af samarbejdsaftalen med H5 Ltd, hvilket skete på et senere tidspunkt [bilag 55.3.2.].

Foreholdt bilag 13.1.1, side 3 [ringbind 2] har han forklaret, at revisoren i forbindelse med årsregnskabet for 1996 spurgte, om der forelå en skriftlig aftale vedrørende fastsættelsen af provision til H5 Ltd. Det vidste han ikke, hvorfor han spurgte tiltalte, om der fandtes en sådan. Han modtog herefter den pågældende aftale, der er dateret den 1. juni 1995 [bilag 55.3.21, ringbind 5]. Aftalen var underskrevet af V.18, da han modtog den. Han har alene mødt V.18 ved en enkelt lejlighed, hvilket var i forbindelse med en messe i 1997. Han havde engang spurgt tiltalte om hvem, der ejede H5 Ltd, hvortil tiltalte havde svaret, at det gjorde V.18. På et tidspunkt havde han hæftet sig ved, at H5 Ltd. havde samme adresse som H4 Ltd, hvilket han "var lidt træt af". Han havde forventet, at fakturaen vedrørende provisionen ville komme fra V.18 i USA - og ikke fra H5 Ltd. Det havde dog ikke nogen afgørende betydning for ham, idet det væsentligste for ham var, at han havde fået den ydelse, som han havde betalt for.

H1 Seafood ApS havde på et tidspunkt købt nogle fisk af H2 Inc. Der var tale om et parti varer, der oprindelig var blevet leveret af G8 Fisheries Ltd. i Canada. Det var ikke muligt for H1 Seafood ApS at købe fiskene direkte fra G8 Fisheries Ltd, hvorfor det blev aftalt, at handlen skulle gå gennem H2 Inc. Det var hans indtryk, at tiltalte havde et utroligt godt forhold til G8 Fisheries Ltd, hvilket er baggrunden for, at selskabet ikke solgte direkte til H1 Seafood ApS. Der er ikke tale om, at H1 Seafood ApS manglede en godkendelse for at kunne handle med G8 Fisheries Ltd. Han havde ingen indvendinger imod, at handlen gik gennem H2 Inc., fordi det under alle omstændigheder var en rentabel forretning for H1 Seafood ApS. Han kan ikke huske, hvorledes H1 Seafood ApS modtog fakturaen fra H2 Inc.

V.16 har forklaret, at han fra midten af 1990'erne til omkring 2001 var salgschef hos G13 Fiskeindustri AS. Der var tale om en norsk virksomhed, der producerede halv- og helfabrikata af forskellige fisk. Han kendte H1 Seafood ApS som et handelsselskab, der købte og solgte fiskeprodukter, og som var en potentiel køber til deres produkter. Hos H1 Seafood ApS talte han enten med tiltalte eller med V.17. Han har ikke på noget tidspunkt mødt tiltalte, som han alene kender fra H1 Seafood ApS.

Foreholdt bilag 65.2.1. [ringbind 7], der er en faktura af 3. december 1996 fra H5 Ltd, har han forklaret, at der er tale om betaling af provision af et salg, som G13 Fiskeindustri AS havde haft til G9. Denne afregning skete i henhold til en provisionsaftale, der var indgået mellem H1 Seafood ApS og G13 Fiskeindustri AS, hvorefter H1 Seafood ApS var berettiget til provision af ethvert salg, som G13 Fiskeindustri AS måtte have til G9. Det var almindeligt inden for branchen, at man i henhold til sådanne aftaler betalte provision til en eventuel tredie part, der havde formidlet kontakten mellem køber og sælger. Den pågældende provisionsaftale var indgået med enten V.17 eller tiltalte, der havde taget kontakt til G13 Fiskeindustri AS for at høre om muligheden for at indgå en sådan aftale med H1 Seafood ApS. Han opfattede det på den måde, at V.17 og tiltalte drev H1 Seafood ApS i fællesskab. Aftalen var indgået mundtligt. Han har flere gange talt med såvel V.17 som tiltalte om provisionsaftalen. Han kan ikke huske at have hæftet sig ved, at fakturaerne på provisionskravet kom fra H5 Ltd. - og ikke H1 Seafood ApS. Hvis fakturakravet vedrørende provisionen størrelsesmæssigt stemte overens med den faktiske vareleverance, blev fakturaen anvist til betaling. Foreholdt bilag 65.4.1.1 [ringbind 7] har han forklaret, at den pågældende konto 7210 er en konto over udbetaling af salgsprovisioner, herunder til H1 Seafood ApS. Han har ikke noget kendskab til, at der skulle foreligge en provisionsaftale mellem G13 Fiskeindustri AS og H5 Ltd. Han opfattede det på den måde, at der var indgået en provisionsaftale med H1 Seafood ApS, som herefter havde en aftale med H5 Ltd.

T har om sine personlige forhold forklaret, at han har været enkemand siden han mistede sin ægtefælle for nogle år siden. Han bor nu i Norge, hvor han bruger tiden på at sætte sin ejendom i stand. Ellers driver han lidt forretning i USA.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter anklagemyndighedens påstand under hovedforhandlingen frifindes tiltalte i sagens forhold 3-17.

Forhold 1

Efter kildeskattelovens § 1, nr. 1 har personer, der har bopæl her i landet, pligt til at svare indkomstskat, dog således at skattepligt først indtræder, når vedkommende tager ophold her i landet, jf. samme lovs § 7.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte i den omhandlede periode fra 1995 til 2001 har opholdt sig i Danmark sammen med sin ægtefælle, og hvor også begge hans børn i en del af perioden har befundet sig, idet tiltaltes søn har opholdt sig her i landet i flere år indtil 1997, medens hans datter har opholdt sig i Danmark siden 1994, dog alene afbrudt af to kortere udlandsophold.

Det lægges videre til grund, at tiltalte med overtagelse den 1. juni 1994 sammen med sin ægtefælle købte ejendommen ...1 i Danmark i henhold til en slutseddel, hvor køberne var anført som tiltalte og dennes ægtefælle eller ordre. Ejendommen blev i henhold til skødet ganske vist overtaget af selskabet H3 ApS, der imidlertid var et selskab uden ansatte og uden nogen driftsaktivitet, og som i det hele var kontrolleret af tiltalte, der var den eneste, der kunne disponere for selskabet. Hertil kommer, at tiltalte som selvskyldnerkautionist påtog sig at indestå personligt for det kreditforeningslån, som selskabet optog i forbindelse med købet, ligesom han personligt erlagde udbetalingen vedrørende købet af ejendommen. Endvidere fremgår det, at ejendommen hovedsagelig var indrettet og blev benyttet som privat beboelse for tiltalte og ægtefællen om end ejendommen i et vist mindre omfang tillige blev benyttet som kontor for H3 ApS.

Efter salget af ejendommen i december 1998 underskrev tiltalte personligt en lejekontrakt vedrørende en beboelseslejlighed på ...5 i Danmark, hvortil en del af hans og ægtefællens bohave blev flyttet, medens den resterende del af det forholdsvis omfangsrige indbo blev opmagasineret hos et flyttefirma i Danmark, hvor det forblev opmagasineret indtil oktober 2000.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte og ægtefællen benyttede denne lejlighed på ...5 til beboelse, når de befandt sig i Danmark. Det samme er tilfældet med hensyn til den beboelseslejlighed på ...6, hvortil deres bohave blev flyttet i umiddelbar tilknytning til opsigelsen af lejligheden på ...5. Det lægges i denne forbindelse til grund, at lejligheden på ...6 hovedsagelig var indrettet og blev benyttet som privat beboelse for tiltalte og ægtefællen, således som dette fremgår af den videooptagelse, som politiet foretog i forbindelse med ransagningen den 19. juni 2002.

Af bevisførelsen fremgår videre, at tiltalte opbevarede sine og ægtefællens personlige dokumenter i en bankboks i Danmark, ligesom han i lejligheden på ...6 opbevarede stort set hele sit regnskabs- og bilagsmateriale vedrørende de virksomheder, som han var involveret i, herunder en række af de udenlandske selskaber.

Endelig lægges det navnlig til grund, at tiltalte og ægtefællen i den pågældende periode i et ganske betydeligt omfang har haft deres daglige husførelse i Danmark. Dette fremgår først og fremmest af omfanget og mønsteret for transaktionerne vedrørende brugen af forskellige kreditkort. Hertil kommer, at tiltalte i den pågældende periode løbende - og stort set mindst månedligt har haft sin personbil indleveret på værksteder i Danmark, og hvor det som oftest har været ham selv, der har indleveret og afhentet bilen på værkstederne, således som dette fremgår af vidnerne V.11s og V.12s forklaringer. Endvidere fremgår det, at tiltalte og ægtefællen i den omhandlede periode mere eller mindre fast har benyttet læge og tandlæge i Danmark, ligesom tiltalte i perioden fra 1994 og indtil fraflytningen i 2002 har haft kontorfaciliteter i forbindelse med selskaberne H3 ApS og H1 Seafood ApS, og hvorunder han har deltaget i selskabernes drift fra adresserne i Danmark.

Efter en samlet vurdering af disse forhold findes tiltalte i årene 1995-2001 at have opholdt sig i Danmark i større omfang end i noget andet land, og har dermed i skattemæssig henseende haft, bopæl i Danmark med fuld skattepligt her til landet, jf. kildeskattelovens § 1, nr. 1, jf. § 7. Det er i den forbindelse uden betydning, at tiltalte i korte eller længere perioder lejlighedsvist har opholdt sig i udlandet, idet der har været tale om bortrejse på enten forretnings- eller ferierejser, herunder til hans fritidsboliger i Norge og Italien.

Efter bevisførelsen findes det ganske ubetænkeligt at anse det for bevist, at formålet med at have undladt at tilmelde sig med bopæl i Danmark har været at undgå beskatning her i landet. Dette støttes for så vidt af den omstændighed, at det under forløbet generelt har været afgørende for tiltalte, at dokumenter i form af kontrakter, fakturaer og lignende blev udstedt til H3 ApS - og ikke til ham med selvstændig angivelse af hans navn og adresse.

Tiltaltes og ægtefællens livsførelse har i den pågældende periode hovedsagelig været financieret gennem brug af mellemregningskontoen i H3 ApS, hvilket er sket for at sløre tiltaltes indkomstforhold for at undgå beskatning. Det fremgår af bevisførelsen, at der ikke har været ansatte i H3 ApS, hvor der ikke har været driftsaktiviteter. Det fremgår videre, at selskabets registrerede direktør V.5 ikke på nogen måde har været bemyndiget til at disponere over selskabet, ligesom det af dennes vidneforklaring fremgår, at han stort set har været uden kendskab til selskabets forhold. Endelig fremgår det, at det udelukkende var tiltalte, der kunne disponere over selskabet.

Det fremgår af bevisførelsen, at H3 ApS var ejet af H4 Limited. Af årsregnskaberne for 1994 og 1995 for H4 Limited, der er underskrevet af tiltalte, fremgår at tiltalte på dette tidspunkt var eneaktionær i selskabet Der er efter bevisførelsen intet grundlag for at betvivle rigtigheden af disse oplysninger. Det bemærkes herved, at tiltaltes forklaring om, at han alene ejede en mindre del af selskabet, der i øvrigt var ejet af V.18 og LJ, er først fremkommet under hovedforhandlingen. Denne forklaring, der ikke er støttet af andre oplysninger i sagen, findes ikke at kunne tillægges nogen vægt. Det lægges derfor til grund, at tiltalte gennem sit ejerskab til H4 Limited har været den reelle ejer af H3 ApS, hvilket som anført er bestyrket af, at han har været den eneste, der har kunne disponere på vegne af H3 ApS.

Det er således tiltalte, der har kunne disponere over disse selskaber, der i henhold til deres regnskaber har haft en begrænset aktivitet. Det samme findes efter den bevisførelse, der har fundet sted, tillige at være tilfældet med hensyn til selskaberne H5 Limited og H3 (Holdings) Limited. Der er tale om selskaber uden ansatte og uden nogen egentlig aktivitet, som har været registreret i udlandet med postadresse hos selskabernes revisor, og hvor tiltalte har haft den bestemmende indflydelse på selskaberne.

Det findes ubetænkeligt at lægge til grund, at denne samlede selskabskonstruktion har haft karakter af et skattearrangement, der for tiltalte har haft til formål at kunne overføre midler mellem selskaberne og få udbetalt indkomster i form af blandt andet provisioner, m.v. uden beskatning. Dette understøttes for så vidt af den omstændighed, at registreringsforholdene vedrørende H5 Limited og H3 (Holdings) Limited på et tidspunkt blev ændret fra at have hjemsted i Irland til i stedet Isle of Man for at undgå skattepligt.

Efter personskattelovens § 3 anses værdien af fri bolig som en personlig indkomst. Da der af H3 ApS har været stillet en fri bolig til rådighed for tiltalte i 1995-1998, skal tiltalte beskattes af værdien heraf. Denne værdi kan for indkomståret 1995 opgøres til 115.014 kr. og for indkomståret 1996 opgøres til 121.632 kr., medens værdien for indkomstårene 1997 og 1998 kan opgøres til henholdsvis 93.000 kr. og 109.200 kr., således som dette er anført i anklageskriftet og i øvrigt ikke har været størrelsesmæssigt bestridt af tiltalte.

Med hensyn til de udbetalte provisioner for indkomstårene 1996-1999 er der tale om provisioner, der i perioden 1996-1999 er faktureret af H5 Limited overfor henholdsvis H1 Seafood ApS samt de norske selskaber G10 Fish AS, G11 AS og G13 Fiskeindustri AS.

Vedrørende H1 Seafood ApS foreligger der en provisionsaftale mellem dette selskab og H5 Limited. Af bevisførelsen fremgår blandt andet, at en faktura af 31. december 1997 udstedt af H5 Limited vedrørende provision er blevet betalt den 22. oktober 1998 af H1 Seafood ApS med 292.516,11 kr., og at tiltalte to dage forinden, d.v.s. den 20. oktober 1998 på vegne H5 Limited som beløbsmodtager havde anmodet banken om at overføre det pågældende beløb svarende til 320.000 norske kroner til sin egen bankkonto i Norge. Det samme er tilfældet med hensyn til en betaling på 688.612,01 kr., som H1 Seafood ApS foretog den 18. december 1998 til H5 Limited vedrørende provision for 1997, og hvor tiltalte den 21. december 1998 anmodede banken om dels at overføre beløbet svarende til 71.000 £ til sin egen konto, dels at overføre beløbet videre til H3 ApS, hvor det blev krediteret hans mellemregningskonto med selskabet.

Det fremgår således, at disse betalinger af provision fra H1 Seafood ApS til H5 Limited reelt er tilgået tiltalte som indkomst, herunder blandt andet gennem overførsel til hans mellemregningskonto i H3 ApS med det formål at sløre udbetalingen for at undgå beskatning.

Det gælder for såvel disse provisionsbeløb som de øvrige beløb, der er udbetalt i provision fra H1 Seafood ApS til H5 Limited med samlet 416.355 kr. for 1997 og med 554.607 kr. for 1998 tillige med rentebeløb i årene 1997-1999 på henholdsvis 88.784 kr. og 152.880 kr. samt -4.582 kr., at disse indtægter reelt må anses for at være tilgået tiltalte - og ikke H5 Limited, der må betragtes som et selskab uden retligt indhold i skattemæssig henseende.

Provision udbetalt af G10 Fish AS er sket i henhold til fakturaer, der er udstedt af H5 Limited, herunder for nogle af disses vedkommende med angivelse af, at betalingen skulle ske til H4 Limited. Det fremgår af vidnet V.13s forklaring, at det er tiltalte, der på vegne H1 Seafood ApS havde oprettet den kundekontakt med G14 House AB, der ligger til grund for udbetalingen af disse provisionskrav. Det fremgår videre, at G10 Fish AS almindeligvis havde kontakt til V.17 vedrørende den sædvanlige samhandel med H1 Seafood ApS, og ellers med tiltalte, når der var tale om provisionsaftalen. Af den vidneforklaring, der er afgivet af V.17, fremgår blandt andet, at H1 Seafood ApS generelt ikke beskæftigede sig med sådanne provisionsaftaler, og at der konkret var tale om en forretning, som tiltalte skulle stå for, og som H1 Seafood ApS ikke skulle have noget med at gøre.

Det lægges som følge heraf til grund, at de udbetalte provisionsbeløb fra G10 Fish AS i årene 1997-1999 på henholdsvis 158.300 kr. og 83.900 kr. samt 49.600 kr. ikke vedrører provisionsaftaler med H1 Seafood ApS, men som ved udbetaling til H5 Limited og H4 Limited er tilgået tiltalte som personlig indkomst.

Dette gør sig tilsvarende gældende med hensyn til udbetalte provisioner fra G11 AS i henhold til to fakturaer udstedt af H5 Limited med angivelse af, at betalingen skulle ske til H4 Limited. Efter navnlig V.17s vidneforklaring findes disse provisionsaftaler ikke at angå H1 Seafood ApS, hvorfor de udbetalte provisionsbeløb i 1996 og 1997 på henholdsvis 23.900 kr. og 9.100 kr. anses som personlig indkomst for tiltalte.

Vedrørende G13 Fiskeindustri AS er fakturaerne vedrørende provisionskravene tilsvarende udstedt af H5 Limited, herunder for nogle af fakturaernes vedkommende med angivelse af, at betalingen skulle ske til H4 Limited. Med samme begrundelse som ovenfor anført findes disse provisionskrav ikke at vedrøre H1 Seafood ApS, hvorfor de udbetalte provisioner i 1996 og 1997 på henholdsvis 40.500 kr. og 112.700 kr. anses som personlig indkomst for tiltalte.

Det gælder generelt for så vidt angår H5 Limited, at der som anført er tale om et selskab, der må betragtes som uden retligt indhold i skattemæssig betydning. Der lægges herved vægt på,

at

der ikke har været nogen driftsmæssig begrundelse for selskabet,

at

der ikke har været ansatte i selskabet, der heller ikke har haft noget kontor,

at

selskabet alene har haft en postadresse hos selskabets revisor,

at

selskabet, der har haft skattely senest på Isle of Man, stort set ikke har haft anden omsætning end de pågældende provisioner, hvor betalingen i øvrigt i flere tilfælde vilkårligt er blevet henvist af tiltalte til hans andet selskab H4 Limited, og

at

disse udbetalte provisioner umiddelbart efter modtagelsen af beløbene er blevet hævet af tiltalte.

At H5 Limited har været anvendt som fakturerende selskab har således alene haft til fornål at sløre, at det er tiltalte, der har været den reelle modtager af provisionen for at undgå skattebetaling.

Vedrørende overskud fra H2 Inc. fremgår det af bevisførelsen, at dette selskab ophørte i august 1998. Tiltalte har desuagtet ultimo 1999 og primo 2000 formidlet en handel med selskabet som mellemmand, hvorefter selskabet indkøbte nogle varepartier, der blev faktureret til H1 Seafood ApS som aftager, og hvorved H2 Inc. opnåede en fortjeneste i 1999 på 116.766 kr. og en fortjeneste i 2000 på 84.206 kr. Det lægges til grund, at tiltalte har haft rådigheden over denne fortjeneste, hvoraf et beløb på 139.130,43 kr. i maj 2000 blev overført til hans selskab H3 ApS. Under disse omstændigheder findes denne opnåede fortjeneste i 1999-2000 i selskabet, som på dette tidspunkt ikke længere eksisterede, og som tiltalte har haft rådigheden over, at anses som en personlig indkomst for tiltalte.

Med hensyn til udlodning fremgår det, al der i 1999 af H1 Seafood ApS er blevet overført 700.000 kr. til H4 Limited/H3 (Holdings) Limited, at der i 2000 er blevet overført 500.000 kr. til samme selskab, og at der i 2001 ved tre overførsler er blevet overført samlet 870.000 kr. til H4 Limited/H3 (Holdings) Limited.

Det fremgår af bevisførelsen, at beløbet på 700.000 kr. blev overført den 9. august 1999 til H3 (Holdings) Limiteds bankkonto i England, hvorefter tiltalte den 23. september 1999 anmodede banken om at overføre 103.000 $ til sin egen konto i F5 Bank. Endvidere fremgår det, at tiltalte samme dato, d.v.s. den 23. september 1999 anmodede F5 Bank om efter modtagelsen af denne indbetaling at overføre beløbet på 103.000 $ til H3 ApS, hvilket skete den 30. september 1999, hvor beløbet svarende til 716.664 kr. blev krediteret tiltaltes mellemregningskonto med H3 ApS.

Det er således tiltalte, der efter modtagelsen af beløbet i H4 Limited/ H3 (Holdings) Limited har disponeret over dette i kraft af sin bestemmende indflydelse i selskabet til at lade beløbet udbetale til sig selv. Der er efter bevisførelsen intet grundlag for at antage, at der skulle have været tale om afdrag på et gældsforhold, hvilket alene fremgår af tiltaltes forklaring, og hvilket ikke fremgår af selskabernes regnskaber. Beløbet på 700.000 kr., der er udbetalt til tiltalte, må herefter anses som skattepligtig for denne som udbytteindkomst.

Vedrørende beløbet i 2000 på 500.000 kr. er der tale om samme omstændigheder. Det fremgår således ikke af selskabernes regnskaber, at der skulle bestå noget gældsforhold som begrundelse for denne overførsel til H4/H3 (Holdings) Limited. Beløbet er blevet overført til H4/H3 (Holdings) Limited, hvorefter tiltalte den 22. september 2000 har anmodet selskabets bank om at overføre 60.000 $ til sin egen bankkonto i F5 Bank, ligesom tiltalte samme dato anmodede F5 Bank om ved modtagelsen af beløbet at overføre dette til H3 ApS. Hertil kommer, at det af en skrivelse af 7. marts 2002 fra den engelske revisor til tiltalte fremgår, at revisoren har anset beløbet som omsætning i H3 (Holdings) Limited, ligesom revisoren har anset beløbet som udbytte til tiltalte, der i september 2000 trak beløbet ud af selskabet. Endvidere lægges det efter tiltaltes egen forklaring til grund, at han ikke reagerede overfor revisorens brev af 7. marts 2002.

Det samme gør sig gældende med hensyn til indkomståret 2001, hvor tiltalte på tilsvarende måde har hævet samlet 870.000 kr., der via H1 Seafood ApS var blevet overført til H4/H3 (Holdings) Limited, hvorefter tiltalte ved anmodninger af 17. september 2001 og 4. december 2001 har foranlediget beløbene svarende til henholdsvis 38.000 $ og 64.000 $ overført til sin egen bankkonto. Med samme begrundelse som anført vedrørende indkomstårene 1999 og 2000 findes der også for disse overførsler at være tale om skattepligtig udbytteindkomst for tiltalte.

Forhold 2

Da tiltalte har haft bopæl her i landet, har han ved indførslen af sin engelsk indregistrerede personbil haft pligt til at lade køretøjet registrere inden 14 dage efter indførslen, jf. bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v. § 105, stk. 1, ligesom han ikke har været berettiget til som sket at anvende køretøjet her i landet, jf. herved registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 3 samt nugældende bekendtgørelse nr. 1567 af 20. december 2007 om registrering af køretøjer m.v. § 13. Som følge heraf findes tiltalte i det hele skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold, idet overtrædelsen på baggrund af de anførte bemærkninger vedrørende forhold 1 findes at være sket med forsæt til at unddrage sig betaling af afgift.

Strafudmålingen

Straffen fastsættes efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 15, og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, samt bekendtgørelse nr. 1567 af 20. december 2007 om registrering af køretøjer m.v. § 13, jf. § 99, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 § 105, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, nr. 1.

To af domsmandsrettens dommere finder, at straffen passende kan fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til fængsel i 1 år.

En dommer finder under hensyn til karakteren af den forsætlige skatteunddragelse, herunder

at

der er tale om en samlet skattebeløb på 1.723.430 kr.,

at

unddragelsen har fundet sted over en sammenhængende periode omfattende indkomstårene 1995-2001, og

at

unddragelsen er foregået systematisk gennem benyttelsen af en række mere eller mindre tomme udenlandske selskaber med det ene formål at sløre pengeoverførslerne for at unddrage sig skattebetaling,

at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Der afsiges dorn efter stemmeflertallet, hvorefter straffen fastsættes til fængsel i 1 år.

Ved afgørelsen af hvorvidt straffen kan gøres betinget må det på den ene side tages i betragtning, at skatteunddragelsen angår indkomstårene 1995-2001, d.v.s. for efterhånden flere år siden. På den anden side må det imidlertid også tages i betragtning, at forholdet først blev afdækket i 2001/2002 i forbindelse med en skattemæssig revision af regnskaberne for H1 Seafood ApS og H3 ApS for 2000, ligesom det må tages i betragtning, at efterforskningen i betydeligt omfang har været vanskeliggjort af sagens omfang og karakter, herunder at skatteunddragelserne er foregået ved benyttelsen af en række udenlandske selskaber, hvilket har nødvendiggjort fremsættelse af en række retsanmodninger med henblik på at tilvejebringe bevis i udlandet.

På denne baggrund finder samtlige voterende af de grunde, der er anført af domsmandsrettens mindretal vedrørende strafudmålingen, at der hverken helt eller delvist er grundlag for at gøre straffen betinget.

Tiltalte straffes endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 med en tillægsbøde på 1.910.975 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor fastsat.

Efter retsformandens bestemmelse tages det fremsatte erstatningskrav fra konkursboet efter H3 ApS til følge som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 1 år.

Endvidere straffes tiltalte med en tillægsbøde på 1.910.975 kr.

Forvandlingsstraffen for denne tillægsbøde er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal inden 14 dage fra dato betale 292.567,17 kr. til H3 ApS under konkurs.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 9.december 2009, 11. afdeling, S -1486-09

Byretten har den 15. juni 2009 afsagt dom i 1. instans (SS 9-1779/2008).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Konkursboet H3 ApS har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning.

Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.5 og V.17 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Endvidere er der afgivet forklaring af V.19 og V.18.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han har været med i flere andre selskaber end dem, der indgår i sagen, ikke bare inden for fiskeindustrien, men også fx inden for olieindustrien. H6 Fiskeindustri A/S havde selskaber rundt omkring i verden. Han var medaktionær i H6 Fiskeindustri A/S. Han beskæftigede sig ikke selv med regnskaberne. Hans søn blev færdig med sin universitetsuddannelse i USA i 1996. Fra 1994-2002 var hans søn slet ikke i Danmark. Forevist udskrift fra Det Centrale Person Register har tiltalte fastholdt, at sønnen ikke var i Danmark i 1996 og 1997.

Det var H3 ApS, der købte ejendommen ...1 i Danmark. Den lå praktisk også på grund H7 Seafood A/S, som han havde interesser i. Han og hans hustru skulle bare have et sted at være, når de var i Danmark. Ejendommen blev i hvert fald ikke købt til dem privat. Hans hustru var med i H2 Inc. Han aner ikke, hvorfor hun skulle skrive under på købsaftalen vedrørende ...1. De havde ikke noget som helst ønske om at flytte til Danmark. Han betalte udbetalingen ved en check fra sin egen konto. Efterfølgende går han ud fra, at han fik beløbet fra H3 ApS, men han har ikke set nogen dokumenter på det. H3 ApS var et helt nyt selskab, og derfor kautionerede han for lånet i ejendommen. Samme fremgangsmåde har han anvendt i andre tilfælde, bl.a. ved et svensk selskab.

Han og hans hustru har ikke haft dyr på ...1 eller ...5. Hans datter havde en kat, der var på besøg. Han kan ikke huske omstændighederne i forbindelse med sin tegning af forsikring hos Codan i 1995 eller noget om, hvorfor erhvervsløsøre kom med i dækningsområdet i maj 1998. Han har overset, at fællesantennen blev tilsluttet i hans navn.

Han ved ikke, hvorfor ML skrev, at han håbede, at han nød sit nye "home". Han har hele tiden haft en adresse, hvor folk kunne komme i kontakt med ham. V.5 kom meget sjældent i H3 ApS. En udlænding kunne ikke være direktør i et dansk selskab. Tiltalte var hverken ansat i H3 ApS eller i H1 Seafood ApS. Han arbejdede derimod for H4 Ltd, men H1 Seafood ApS og H3 ApS nød også godt af hans arbejde.

Han indgik lejekontrakten vedrørende lejligheden på ...5 i huj og hast. Derfor kom hans navn til at stå på lejekontrakten. Der var mange udgifter over hans mellemregningskonto med H3 ApS, som slet ikke var private udgifter, men fx vedrørte H4 Ltd. Revisoren syntes ikke, at H3 ApS skulle betale for lejligheden. Men alternativet var, at han skulle bo på hotel, og derfor blev løsningen at klare det over mellemregningskontoen. ...6 blev lejet af H3 ApS. Han husker det ikke nærmere. Det var ham, og ikke direktøren for H3 ApS, V.5, der underskrev lejekontrakten. V.5 havde ikke adgang til selskabets bankkonto. V.5 var meget i Norge og sjældent i Danmark. Tiltaltes lejlighed i USA var væsentlig mindre end den på ...6. Derfor stod en stor del af hans personlige indbo opmagasineret. Desuden var der ikke grund til at købe nye møbler, når han havde gamle møbler stående.

Han havde en bankboks med personlige papirer i Danmark, men han havde de samme dokumenter i Norge, i Italien og i USA. Han er registreret som boende i USA. Hans søn og hele hustruens familie bor i USA, og han har familie i Norge.

Hans konto med Sydbank viser en række træk vedrørende bl.a. G16, G17, G18, G19 og G20. Han og hans hustru var i Norge så at sige hver weekend, men alt blev købt i Danmark af naturlige grunde. Hvis de manglede noget, handlede de selvfølgelig også i Norge. Alt, hvad de købte i G20, blev brugt i Norge, hvor hans hustru havde mange roser. Efter at han var flyttet til ...5 optræder selvfølgelig bl.a. også Netto og Aldi på ...5 på udskriften over træk. De 11 betalinger til G18 1998-2000, som må vedrøre katten, har han ikke bemærkninger til.

Hans bil er også blevet repareret i Italien. Den kunne ikke repareres i Norge. Det nemmeste var at få den repareret i Danmark. Bilens forsikring blev betalt over mellemregningskontoen med H3 ApS. H3 ApS skulle ikke betale for bilen. Bilen kunne ikke køres i Danmark af en dansker. Fordi den også blev anvendt af selskabet, fx ved kundebesøg, blev reparationer og forsikring afregnet af H3 ApS.

Han husker ikke præcist, hvem der var dækket af hans sygeforsikring. Hans hustru havde leddegigt og skulle derfor have megen medicin. Regningerne blev sandsynligvis sendt til ...5 mens de boede der. Han har også været til læge i USA og Norge, men uden at forlange refusion. Sygeforsikringen er betalt over mellemregningen med H3 ApS. Han aner ikke, hvorfor det af mellemregningskontoen for 1997 fremgår, at der er sket betaling vedrørende BA og DA. Han kan ikke forklare, hvorfor DAs sygeforsikring optræder på mellemregningskontoen. Han ordnede det privat. V.8 har fået instruktion bl.a. af ham.

H2 Inc. har der ikke været aktivitet i siden 1995, men der har været indgivet selvangivelser også efter 1995. I 1995 skiftede selskabet adresse til revisors adresse. Det er ikke usædvanligt, at selskabet skiftede adresse til revisors adresse. Han vidste ikke, at selskabet blev opløst i 1998, selv om det var ham, der ejede selskabet. Han sendte en check til myndighederne, da han blev opmærksom på det i 2000. Han var ikke bekendt med, at selskabet i 2002 blev "genoplivet".

Fordelingen af aktierne i H4 Ltd. fremgik ikke af regnskaberne. De lånte aldrig penge i banken til selskaberne, og selskaberne skyldte ham penge hele tiden. Selskaberne er ikke underlagt danske regler. De vidste nøjagtigt, hvad de havde. Der var aldrig nogen, der havde penge i klemme. Regnskaber var en formalitet og betød overhovedet intet for de selskaber, de var involveret i. Alle selskaberne opfyldte den meget begrænsede regnskabspligt i England. H4 Ltd. havde kapitalinteresser i H1 Seafood ApS, H3 ApS og H7 Seafood A/S, men det fremgik ikke af H4 Ltd.'s regnskaber.

Fra 1996 - 1999 var der ingen omsætning i H3 (Holding) Ltd. Regnskabsposteringen den 12. august 1999 dækker over et tilgodehavende i H1 Seafood ApS. Hans søn fik en udbetaling i september 1999. Det var det nemmeste. Selskabet havde ikke noget med det at gøre. Myndighederne har aldrig interesseret sig for selskaberne, og han og hans partnere har hele tiden opført sig korrekt. H4 Ltd.'s konto blev overført til H3 (Holding) Ltd.'s i 1997, da H4 Ltd. blev opløst. Det ordnede revisoren. Alle aktiviteter blev overført til de nye selskaber. H3 (Holding) Ltd. havde ikke lånt én krone i Danmark og havde ingen forpligtelser i Danmark. Han ejede 10 %, V.18 50 % og LJ 40 %. De andre var fuldt indforståede med, at han handlede på alles vegne.

Ejerforholdene i H5 Ltd. var de samme, det vil sige 10 % til ham, 50 % til V.18 og 40 % til LJ. Det ændres ikke af, at han alene stod anført som ejer i registeret. Han har skrevet under på samtykkeerklæringen på de andres vegne efter mundtlig bemyndigelse. Der var ikke så mange formaliteter. Han ved ikke, hvem der fik dividenden, men den er sandsynligvis overført til H3 ApS. Han kan ikke huske beløb så lang tid tilbage. Ca. 700.000 kr. er ikke noget ekstraordinært stort beløb. Det havde ingen praktisk betydning. De drev et milliardforetagende. Selskabet blev overført til Isle of Man, men der skete ingen ændring i ejerforholdene. Der var ingen udenforstående, som selskaberne skyldte penge.

H1 Seafood Aps blev stiftet i 1993. Hvis V.17 skulle have hjælp, fik han det. Tiltalte kan ikke sige præcist, hvor meget han arbejdede for H1 Seafood ApS. H1 Seafood ApS delte kontor med H3 ApS. Tiltalte kan ikke sige, hvor tit han kom på kontoret. Det skiftede efter behov, og desuden ligger det langt tilbage. Omsætningen blev i første række skabt af V.17. Tiltalte har ikke fået løn i Danmark nogetsteds fra. Han levede af sine penge. Han havde en masse til gode i H4 Ltd. Han kunne trække penge derfra. Han har ikke betalt indkomstskat nogetsteds, fordi han ikke havde nogen indtægt. Han levede af sin opsparing.

H4 Ltd. investerede i andre selskaber bl.a. via lån, herunder 800.000 kr. til H1 Seafood ApS. H4 Ltd. ejede H3 ApS og støttede H3 ApS' køb af 50 % af et røgeri, H7 Seafood A/S, der gik konkurs. H3 ApS tabte 2 mio. kr.

Mellemregningen mellem ham og H3 ApS var i virkeligheden en mellemregning mellem ham og H4 Ltd. H4 Ltd. var involveret i betalingen af hans sygeforsikring, fordi han fik sin løn fra USA i alle de år, hvor han som ansat i H6 Fiskeindustri A/S boede i Danmark. Han blev beskattet både i USA og i Danmark. Han var udstationeret af H4 Ltd.

Hans ejendom i Italien har 3 etager og er fuldt udstyret, bl.a. med en hel del af hans malerisamling. Hans ejendom i Norge består af i alt 7 huse. Han holder det hele selv. Det er fritidshuse, som kan opvarmes til helårsbrug.

Han har været mere i Norge, end det fremgår af hans kalender, der ikke er nogen rejseplan. Telefax'er sendt for H1 Seafood ApS med hans signatur på kan være sendt af V.8 eller V.17 eller sendt fra udlandet.

Efter at have fået tilladelse til at gennemgå nogle af bilagene har han rekonstrueret, hvor mange dage han hvert år har været ude af Danmark. I de første 6 måneder af 2002 var han i hvert fald ude af landet i 111 dage. I 2001 var han ude af landet i minimum 227 dage. I 2000 var han ude af landet i minimum 245 dage. Han har ikke nået at gennemgå 1994 -1999, men tallene er i hvert fald ikke mindre.

I januar 2001 kom han og hans hustru til Danmark fra Italien den 8. januar. De rejste til Norge den 12. januar og kom tilbage den 14. januar. Han var også i Norge fra den 17.-22. januar. Den telefax, der er dateret den 19. januar 2001, kan være sendt fra Norge eller fra Danmark af V.8. Telefaxen af 22. januar 2001 er en ordrebekræftelse, der kan være sendt af enhver. Kontoudtoget fra Diners vedrørende den 20. januar 2001 viser en betaling til sygesikringen, som blot er trukket automatisk på hans kort. De havde ingen omgangskreds i Danmark, så hvorfor skulle de sidde i en lille lejlighed, når de havde et dejligt hus i Norge. De rejste typisk til Norge i weekenden, hvor han skulle holde husene.

Det forholder sig ikke, som han er refereret for at have forklaret i byretten, sådan, at H1 Seafood ApS manglede godkendelse for at kunne at handle med G8 Fisheries Ltd., men H1 Seafood ApS var et ukendt selskab, der ikke bare uden videre kunne handle i Canada. Han kan ikke efter de nu mange år, hvor han ikke har haft adgang til sine papirer, redegøre for detaljer i transaktioner, der ligger så langt tilbage. Han kan blot redegøre for hovedlinierne. V.18 har muligvis overført de 200.000 kr. til hans mellemregningskonto. Det er fuldstændig lige meget, hvad kontoen hedder. Den mellemregningskonto, der bærer hans navn, er reelt en mellemregningskonto med de engelske selskaber. Han tør ikke sige, om det udtrykkeligt fremgår nogetsteds, at V.18 er tegningsberettiget.

De 292.516,11 kr. blev overført af V.17. Han husker ikke, hvorfor H5 Ltd.'s penge skulle ind på hans konto og ikke direkte på V.19s konto. Der var ingen speciel grund til, at beløbet først skulle indsættes på hans egen konto i F5 Bank. De mange betalinger til DA fra H5 Ltd. skyldtes, at sønnen havde brug for dollars. Tiltalte havde masser af penge til gode hos H5 Ltd. og havde ingen dollar-konto i England. Beløbene blev afskrevet på det beløb, han havde til gode i H5 Ltd. V.18 var helt med på det. Der var så få posteringer, at bogføring ikke var nødvendig. Det samme gælder betalingerne fra G10 Fish AS, hvor han stadig ikke kan huske, hvorfor fakturabeløb blev betalt til hans konto.

Om den påståede maskerede udlodning i 1999 på 700.000 kr., hvor beløbet gik fra H1 Seafood ApS til H3 (Holding) Ltd, til tiltaltes konto i F5 Bank og derfra til mellemregningskontoen, har tiltalte supplerende forklaret, at beløbet dækkede afbetaling på en gæld til de engelske selskaber. Det er lige meget, hvilket engelsk selskab man taler om. Han gjorde ikke revisoren opmærksom på den fejl, det var at anføre beløbet som omsætning. Det samme gælder de 500.000 kr. i 2000 og de i alt 820.000 kr. i 2001.

H8 AS havde på et eller andet tidspunkt lånt ca. 1.3 mio, kr. fra de engelske selskaber. Der var ikke nogen bank involveret. H8 AS' gæld blev på et vist tidspunkt slettet.

V.1 har supplerende forklaret, at ringbindene i lejligheden ...6 10 vedrørende H4 Ltd. bar præg af at være beregnet til brug. Lejligheden fremstod pænt møbleret og i brug.

V.2 har som for byretten redegjort for sin fremgangsmåde ved opstillingen af estimatet over, hvilke dage tiltalte har opholdt sig i Danmark, og har godkendt den korrigerede opgørelse herover. Han har ikke gjort brug af tiltaltes kalendere for 2000 og 2001.

V.5 har supplerende forklaret, at det ikke er rigtigt refereret i byrettens dom, at alle indtægter fra G6 Fish gik til H3 ApS. Desuden vidste han selvfølgelig, at han var registreret som direktør, men han var kun "direktør på papiret". Han boede jo i Norge. Han og tiltalte talte ikke om selskabets økonomi. Han skrev under på regnskaberne, men læste dem ikke grundigt igennem. Heller ikke i den forbindelse talte han med tiltalte. Han skrev under på, at det alene var tiltalte, der kunne råde over selskabets konti. Han har ikke været ret tit på ...1. Han har aldrig overnattet på adressen. Han kan ikke huske, om han fik oplyst, at selskabet flyttede til ...2. Han mener, at han fik en fast månedlig løn udbetalt. Han indgik aftalen herom med tiltalte. Arrangementet stoppede, da H3 ApS lukkede. Han var overbevist om, at tiltalte var ejer af H3 ApS og H1 Seafood ApS. Han er bekendt med, at tiltalte har en søn, DA. Han har kun mødt sønnen en enkelt gang, for sønnen boede vist i USA eller England.

V.17 har supplerende forklaret, at han og tiltalte ikke havde nogen aftale om rollefordelingen i H1 Seafood ApS. Han selv havde i begyndelsen mest kontakten til kunderne og tiltalte til leverandørerne. Han husker ikke, om de specifikt drøftede spørgsmålet om provisionsforretninger, men det var deres fælles opfattelse, at H1 Seafood ApS ikke skulle indgå provisionsaftaler. De købte og solgte og tjente penge ved det. Han og tiltalte delte nok rejserne omtrent lige mellem sig. Efterhånden påtog tiltalte sig mere og mere arbejdet med audits og godkendelse af leverandørernes fabrikker. Han husker ikke, om det var tiltalte, der oprindeligt sagde til ham, at han ejede hele H4 Ltd. Han kan ikke huske, om han spurgte, hvem de øvrige ejere var, da han fik at vide, at tiltalte kun ejede 10 %. Muligvis var det LJ. Det var godt nok for ham at vide, at tiltalte ejede 10 %, blot han kontrollerede selskabet. Han kunne ikke låne penge til H1 Seafood ApS i banken, og han fik en klar fornemmelse af, at det skyldtes selskabskonstruktionen. Banken var usikker på, hvordan ejerforholdene var for så vidt angår den halvdel, som H4 Ltd. ejede. Tiltalte var en redningsmand i den situation og fik udvirket, at leverandørerne først skulle have penge, når kunderne havde betalt. Efter at H1 Seafood ApS var flyttet, var han selv på kontoret mandag til fredag, når han ikke var ude at rejse. Tiltalte var der mellem 2 og 4 dage om ugen, når han ikke var ude at rejse. Tiltalte tog typisk til Norge i forbindelse med weekenderne. Det er ikke hans indtryk, at tiltalte arbejdede fra Norge. Fx sendte tiltalte ikke mails fra Norge. Det var hans indtryk, at tiltalte styrede H3 ApS, som var ejet af H4 Ltd. På et tidspunkt blev der indgået en provisionsaftale mellem H1 Seafood ApS og H5 Ltd. H1 Seafood ApS skulle have forretningen op at køre, og det var eneste mulighed for H1 Seafood ApS' overlevelse.

Tiltaltes bistand til H1 Seafood ApS bestod i at få leverandørerne til at give kredit, og det skulle tiltalte have provision for. Fakturaen kom fra H5 Ltd. Det var en overraskelse for ham. Ydelsen var imidlertid leveret, og vidnet valgte at betale. Han rejste spørgsmålet over for tiltalte. På et tidspunkt rejste revisoren spørgsmålet om adressesammenhængen mellem H5 Ltd. og H4 Ltd. Vidnet spurgte tiltalte, hvem der ejede H5 Ltd., og fik at vide, at det gjorde V.18.

Når tiltalte var på kontoret, snakkede han fx en del med leverandørerne over telefonen. Efterhånden gik det over til, at vidnet talte med leverandørerne, og tiltalte tog sig af kvalitetskontrollen.

Foreholdt sine forklaringer til politiet den 19. juni 2002 og den 2. oktober 2002 har han forklaret, at tiltalte i den sidste del af perioden nok var 3-4 dage om ugen på kontoret, og at hans tilstedeværelse i denne periode havde et vist socialt aspekt.

Han har ikke kendskab til, hvorfra H3 ApS skaffede de 800.000 kr., som selskabet lånte H1 Seafood ApS. Han troede, det var penge, der var i selskabet. H1 Seafood ApS lånte penge i England, forstået på den måde, at de provisioner, der blev faktureret fra H5 Ltd., var gæld, indtil de blev betalt. H1 Seafood ApS blev ikke i starten finansieret andre steder fra. I 1998 kom Nordea eller Unibank på banen med fakturabelåning.

Han har mødt DA i Danmark på ...1 samt i USA. Han mener, DA var kunstner. Han tror, at DA boede i USA i perioden 1995-1997.

V.19 har forklaret, at han har kendt tiltalte i 20-30 år forretningsmæssigt, idet de begge har beskæftiget sig med køb og salg af fisk. Han var bl.a. ejer af selskabet G11 AS, der eksporterede fisk stort set til hele verden. Selskabet H10 AS var ejet af ham med 50 % og tiltalte eller dennes selskaber med 50 %. Han kan ikke huske, om han selv ejede aktierne personligt. H8 AS var et udviklingsselskab. Han husker ikke, om det var H8 AS, der ejede aktierne i H10 AS.

I forbindelse med et generationsskifte blev H10 AS opløst, idet de blev enige om, at der ikke var brug for selskabet mere. Det var hans indtryk, at tiltalte havde interesser i engelske selskaber, bl.a. i H4 Ltd. Han husker ikke, om tiltalte havde skudt engelsk kapital i H10 AS, men han mener at vide, at det var tilfældet. Han selv og tiltalte har været engageret i handel med Sovjetunionen. Det skyldtes bl.a. ønsket om at sikre råstof. Det var på tale, at de skulle opføre fabrikker i Rusland. Der var forhandlinger med myndighederne. Det var i slutningen af 1980'erne. Vidnet lagde pengene i forbindelse med rejserne ud. Reelt var det småpenge i den store sammenhæng. Det var detaljer. Det kan godt passe, at tiltalte i 1998 betalte et beløb til dækning af sådanne omkostninger. H5 Ltd. og G11 AS havde en provisionsaftale. Forevist faktura fra H5 Ltd. af 3. december 1996 til G11 har vidnet forklaret, at han ikke kan huske sådanne detaljer.

V.18 har forklaret, at han har kendt tiltalte i over 30 år. I perioden 1995-2001 boede vidnet i USA. Tiltalte boede ligeledes i USA, og flyttede i 1995 til en lille lejlighed, som han lejede af sin svigerinde. En del af tiden var tiltalte "rundt omkring", det vil sige i Danmark, Norge eller Sverige. Tiltalte var i sin lejlighed "ret ofte". Vidnet mødte tiltalte hos sig selv og på forretningssteder rundt om. Han har mødt tiltaltes hustru, der boede sammen med tiltalte i USA. Han har også mødt DA. DA gik i 1995 på skole et eller andet sted i USA. Senere arbejdede DA i en bank. Han ved ikke, om DA har boet i Danmark i denne periode. H11 Ltd, er et selskab, han har været involveret i. Han og tiltalte ejede hver halvdelen af selskabet. Formålet med selskabet var at drive handel inden for fiskeri. Selskabet var registreret i England. Vidnet opholdt sig i USA, og tiltalte var ofte i England, og derfor var det tiltalte, som disponerede. Det havde de en mundtlig aftale om.

H4 Ltd. var ejet af tiltalte, LJ og ham selv. Han ejede 50 %, LJ 40 % og tiltalte 10 %. Han kan ikke forklare, hvorfor det af Annual Return 1995 for H4 Ltd. fremgår, at kun tiltalte var ejeren. Formålet med dette selskab var bl.a. at bistå virksomheder inden for fiskeindustrien. De kunne bl.a. yde bistand til en række fiskefabrikker på Island. De finansierede anlæg i Danmark og et selskab i Canada. Tiltalte kom tit på besøg i hans firma i USA. Tiltalte disponerede over H4 Ltd., der jo var beliggende i England. Vidnet havde ikke brug for at se regnskaber. De talte jo om det. Han selv havde kun kontakt med ML ganske få gange.

H3 (Holdings) Ltd. var ejet af H4 Ltd. Vidnet blev involveret i H3 (Holdings) Ltd. i forsættelse af H4 Ltd., der lukkede. Det var af forretningsmæssige årsager.

H5 Ltd, var ejet af ham selv og tiltalte med halvdelen hver. Han er ikke helt sikker på, om LJ var medejer. Han har ikke set regnskaber eller selvangivelserne. Han kan ikke forklare, hvorfor det af selvangivelserne og "Deklaration of trust" fremgår, at tiltalte er eneejer. Det er så længe siden, så det kan være, at han husker forkert. Han var bestyrelsesmedlem eller direktør i H5 Ltd. Han overlod sine opgaver til tiltalte, eftersom han selv var i USA. Han er nu i tvivl om, hvorvidt han var ejer af H5 Ltd. Det husker han ikke.

Han var indirekte involveret i H3 ApS. H4 Ltd. finansierede H3 ApS gennem et lån på 2 mio. danske kroner. Lånet blev betalt tilbage. Han kan ikke sige noget om hvornår. Det var sent i 1999 eller i 2000. Han ved ikke, om tilbagebetalingen skete ad en eller flere gange. ML sagde, at lånet var tilbagebetalt. H3 ApS købte en kontorbygning i Danmark. Han kender ikke til, at det skulle være en patriciervilla.

Han har også indirekte været involveret i H1 Seafood ApS gennem H4 Ltd. H1 Seafood ApS skulle beskæftige sig med køb og salg af fiskeprodukter. LJ, tiltalte og vidnet besluttede, at H4 Ltd. skulle købe 50 % af H1 Seafood ApS. H4 Ltd. lånte penge til H1 Seafood ApS. Det drejede sig ikke om et stort beløb. Han har ikke selv udført opgaver for H1 Seafood ApS, men har dog forsøgt at "gelejde virksomheder over mod H1 Seafood ApS". Han prøvede at formidle salg af fiskeprodukter til USA. Han husker ikke, at H1 Seafood ApS har haft en provisionsaftale med H5 Ltd.

H2 Inc. eksisterer stadig. Han har bemyndigelse til at udskrive checks i selskabet. Selskabet blev stiftet i 1987. Det har været opløst i et par år. Det skyldtes en regnskabsmæssig fejl. Han fik først kendskab til opløsningen sidste år. Tiltalte fik selskabet på fode igen. Han har skrevet under på en check til F6 Bank, USA i 1999. Han vidste ikke, at selskabet på dette tidspunkt var opløst. I 2000-2001 er der sket udbetalinger til DA. Han vidste som sagt ikke, at selskabet var opløst.

G8 Fisheries Ltd. lå i Canada. H2 Inc. havde handler med dette selskab.

Han kan ikke forklare, at han ikke optræder som medejer i regnskaberne fra H4 Ldt., H5 Ltd. og H3 (Holding) Ltd. Han har ikke set regnskaberne, bortset fra et enkelt fra H4 Ltd. Han mødtes med tiltalte 5-6 gange om året, og derudover var det ikke nødvendigt med oplysninger. Han var tegningsberettiget for H4 Ltd., men gav tiltalte bemyndigelse til at skrive under for sig. Det har han givet tiltalte et brev om. Han havde stor tillid til tiltalte. Han har talt med ML en gang. Han havde investeret 15.-20.000 dollars i H4 Ltd. og småbeløb i H5 Ltd. og H3 (Holdings) Ltd. Det gik godt med hans investeringer. Han fik sine penge tilbage fra H4 Ltd., hvilket var alt, hvad han bekymrede sig om. Han kan ikke forklare, hvorfor disse betalinger ikke fremgår af regnskaberne. Han har ikke fået penge fra H5 Ltd. Han så ikke noget problem i, at tiltalte og tiltaltes søn fik penge ud af H5 Ltd., mens han ikke fik noget. Det var i overensstemmelse med aftalen. Han fik sine penge tilbage igennem et selskab. De underliggende detaljer har han ingen erindring om. Han ved ikke, om der var provisionsaftaler i H5 Ltd. Det kom ikke ham ved.

H4 Ltd. finansierede H5 Ltd. Han ved ikke, om det fremgår af regnskaberne, for han så ikke regnskaberne. Han kan ikke forklare, hvordan H4 Ltd. efter 1998, hvor det var opløst, kunne eje H3 ApS og 50 % af H1 Seafood ApS. Han har fået sine penge tilbage og husker ikke resten. Han kender ikke til, at tiltalte har været udstationeret for H4 Ltd.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1

Efter oplysningerne om de helårsboliger, som tiltalte har haft rådighed over siden sin tilflytning til Danmark, og om hans ophold her i landet tiltræder landsretten, at tiltalte har haft pligt at svare indkomstskat i den omhandlede periode, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Det tiltrædes ligeledes, at det er fundet ubetænkeligt at fastslå, at tiltalte har haft forsæt til skatteunddragelse, idet tiltaltes formål med at undlade at tilmelde sig med bopæl i Danmark har været at undgå beskatning. Kommunens afgørelse af 7. november 1996 vedrørende "Selvangivelsen for 1994" hvilede på et ufuldstændigt oplysningsgrundlag, som alene kan tilskrives tiltalte. Afgørelsen kan derfor ikke føre til andet resultat.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte har haft pligt til at betale skat af værdien af fri bolig og af den indkomst, som er tilgået ham, og som i anklageskriftet er beskrevet som provisioner, renter, overskud og maskeret udlodning.

Det bemærkes således, at den forklaring, som V.18 har afgivet for landsretten om tiltaltes ophold i USA og om ejerforholdene i de forskellige selskaber, selv om også den forløbne tid tages i betragtning, har været usammenhængende, usikker og utroværdig. Forklaringen har derfor ikke rokket ved byrettens konklusioner.

Det tiltrædes derfor i det hele, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.

Ad forhold 2

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 2.

Ad strafudmålingen

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at straffen er udmålt til fængsel i 1 år, og at der ikke er fundet grundlag for at gøre straffen betinget.

Tillægsbøden er passende udmålt.

Ad erstatningskravet

Da der mangler dokumentation for sammenhængen mellem det fremsatte erstatningskrav og den rejste tiltale, henviser de juridiske dommere kravet til civilt søgsmål.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes, dog således, at bestemmelsen om, at tiltalte skal betale 292.567,17 kr. til H3 ApS under konkurs, udgår.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter