Dato for udgivelse
29 Jul 2010 11:31
Dato for afsagt dom/kendelse
27 Apr 2010 10:58
SKM-nummer
SKM2010.467.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-001471
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat - Indkomst og fradrag - Aktier og andre værdipapirer
Resumé

Skatterådet svarer benægtende til, at gaver fra Selskab C A/S og Selskab D til Fonden vil udløse personlig beskatning hos Person A i form af maskeret udlodning / udbytte.

Hjemmel
Ligningsloven § 16 A
Reference(r)
Ligningsloven § 16 A
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 S.F.2.1.11

Spørgsmål

  1. Vil gaver fra Selskab C A/S og Selskab D til Fonden udløse personlig beskatning hos Person A i form af maskeret udlodning / udbytte?

Svar

  1. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Person A ejer personligt 100 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i de to selskaber:

  1. Selskab C
  2. Selskab D

Den 1. december 2005 stiftede Person A og hendes nu afdøde ægtefælle Person B Fonden. Fonden blev stiftet med en grundkapital på xxx kr.

Af vedtægternes punkt 4.1. fremgår det:

"Fondens grundkapital består af en kapital på DKK xxx, der er indbetalt kontant ved stiftelsen. Grundkapitalen vil senere blive forøget med de beløb, der i henhold til testamentariske bestemmelser herom måtte tilfalde Fonden ved Person Bs og / eller hustru Person As respektive død, idet hensigten er at opnå en samlet grundkapital på DKK xxx."

Som det fremgår af vedtægterne, var det intentionen, at Fondens grundkapital skulle forøges ved arv efter Person B og/ eller Person A. Person A overvejer imidlertid at yde gaver til Fonden i levende live. Der påtænkes ydet gaver fra hendes personlige formue. Hun ønsker desuden at benytte sin bestemmende indflydelse i Selskab C og Selskab D til at lade selskaberne yde gaver til Fonden.

Med det stillede spørgsmål ønsker Person A en afklaring af, hvorvidt gaveydelserne fra Selskab C og Selskab D vil udløse maskeret udlodningsbeskatning af hende personligt.

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har spørgers repræsentant henledt opmærksomheden på Fondens formålsbestemmelse, jf. vedtægternes punkt 7. Heraf fremgår det:

"7.1. Fondens formål er almennyttigt.

7.2. Ved uddeling at fondens overskud efter henlæggelser skal fondsbestyrelsen påse, at disse anvendes til et eller flere af følgende formål:

  1. Støtte til socialt dårligt stillede elever på eller udgået fra Det Kgl. Vajsenhus
  2. Støtte til uforskyldt socialt dårlige stillede danske statsborgere, der er bosiddende i Danmark, herunder støtte (ved ydelse af lån) til videregående uddannelser ved danske eller udenlandske universiteter, handelshøjskoler, tekniske højskoler og andre videregående uddannelser samt til forskningsprojekter i tilknytning hertil i ind- og / eller udland.
  3. Støtte til lunge- og hjertepatienter samt diabetesramte, lunge-, hjerte-, og diabetesforskning samt til lægevidenskabelig eller anden form for videnskabelig forskning i afhjælpning af lunge-, hjerte- og diabetessygdomme.
  4. Støtte til forskningsprojekter og andre former for videnskabelig og /eller teknisk udvikling i relation til sygdomme, herunder i alternative former for medicin, med henblik på at kurere, afhjælpe eller reducere ulemper som følge af sygdom.
  5. Støtte af og til forskning i dyre velfærd samt til personer eller organisationer, der bekæmper mishandling eller vanrøgt af dyr, og støtte til formål der efter bestyrelsens skøn støtter indplacering af husdyr (kæledyr), der (midlertidigt) er uanbringelige, samt støtte til delvis betaling af ubemidlede ældre personers dyrlægeregning.
  6. Støtte til personer, der ved aktiv indsats og uden hensyntagen til risiko for eget liv eller førlighed søger at afværge eller faktisk afværger ulykker.
  7. Støtte til organisationer, der som formål har et eller flere at de formål, der er nævnt i nærværende vedtægt, dog ikke foreningen Dyrenes Beskyttelse."

Det er videre oplyst, at Fonden er omfattet af Lov om Fonde og visse Foreninger.

Derudover er det supplerende oplyst, at det den 21. marts 2010 ved et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Fonden blev besluttet at præcisere i vedtægterne, at fondens midler også ved opløsning aldrig kan tilbagegives til stifter mv. eller anvendes til ikke-almennyttige formål, og af fremsendt genpart af referat af bestyrelsesmøde, hvor beslutningen er truffet, fremgår det:

"Forslag til ændring af vedtægternes kapitel 14, hvorefter der tilføjes et nyt stk. 3 med denne ordlyd:

14.3 Såfremt fonden skal opløses - uanset årsag - kan den beholdne formue ikke tilbagegives helt eller delvist til stifterne og andre bidragydere eller disses ægtefæller, samlevere og livsarvinger, men skal anvendes til de i kapitel 7 anførte formål. Subsidiært til andre almennyttige formål."

Anmeldelse til civilstyrelsen er sket.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Som det fremgår, har Fonden en meget bred formålsbestemmelse. Fonden definerer sit formål som almennyttigt. Der indgår imidlertid tillige en række sociale elementer i formålsbestemmelsen. Efter vores opfattelse er formålsbestemmelsen derfor todelt og indeholder således både almennyttige og almenvelgørende elementer.

Gennemgang af retspraksis

Det fremgår af selskabslovens § 195:

"Generalforsamlingen kan beslutte, at der af kapitalselskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyntagen til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Til de i 1. pkt. nævnte formål kan det centrale ledelsesorgan anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning."

Efter bestemmelsen kan et selskab således yde gaver til bl.a. almennyttige formål, såfremt det under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Tidligere fandtes der er tilsvarende bestemmelse i aktieselskabslovens § 114.

Af Ligningsvejledningen 2009, afsnit S.F.2.1.11 fremgår det:

"Hvis en hovedaktionær foranlediger, at selskabet foretager udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hans personlige interesser, beskattes aktionæren af udbetalingerne. Selskabet kan ikke fradrage sådanne ydelser."

Som det fremgår, er det ikke udelukket, at en lovlig gaveydelse fra et selskab kan medføre beskatning af en hovedaktionær, såfremt ydelserne udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser aktionærens personlige interesser.

Vi vil i det følgende redegøre for offentliggjort retspraksis, der belyser, i hvilke tilfælde en beskatning af hovedaktionæren kan komme på tale. Redegørelsen er inddelt i følgende tre typetilfælde:

  1. Gaven ydes til en fond mv., der ikke har et almennyttigt eller almenvelgørende formål.
  2. Gaven ydes til en fond mv., der er godkendt af skattemyndighederne, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3.
  3. Gaven ydes til en fond mv., der har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, men som ikke er godkendt, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3.

Fonden har et almennyttigt og almenvelgørende formål. Fonden er imidlertid ikke godkendt af skattemyndighederne, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2 og § 12, stk. 3. Fonden falder således inden for typetilfælde nr. 3. For at skabe et indgående overblik over retspraksis på området har vi imidlertid fundet det relevant tillige at redegøre for de to andre typetilfælde.

1. Gaver til en fond mv. der ikke har et almennyttigt eller almenvelgørende formål

En meget central afgørelse på området er den såkaldte SIF-dom. Afgørelsen er optrykt i TfS 1999.728 H. I sagen var Orla Madsen eneanpartshaver i OM Consultancy ApS. I 1992 ydede anpartsselskabet en sponsorgave på 700.000 kr. til SIF Support A/S. SIF Support A/S havde til formål at drive professionel fodbold. På tidspunktet for gaveydelsen var Orla Madsen tillige medlem af bestyrelsen i SIF Support A/S. Han ejede desuden en mindre aktiepost i selskabet. Initiativet til gave- ydelsen blev taget af Orla Madsen personligt. Landsretten fandt, at gaven var blevet ydet i kraft af skatteyderens stilling som eneanpartshaver og for at tilgodese hans personlige interesser. Gaven udløste derfor maskeret udlodningsbeskatning. Højesteret stadfæstede denne afgørelse med følgende præmisser:

"Som anført af landsretten har SIF Support A/S efter vedtægterne til formål at drive professionel fodbold og dermed associeret virksomhed. Dette selskab har - også i 1992 - drevet virksomhed i overensstemmelse hermed og skal efter sine vedtægter ikke anvende overskud til almennyttige formål. Selv om selskabet i et vist omfang har ydet økonomisk støtte og anden bistand til Silkeborg Idrætsforening, tiltræder Højesteret, at der er tale om en erhvervsdrivende virksomhed (vores fremhævelse). Gaven fra OM Consultancy ApS til SIF Support A/S kan derfor ikke anses for ydet til almennyttige eller dermed ligestillede formål.

Ydelsen af de 700.000 kr. havde ingen tilknytning til OM Consultancy ApS´ erhvervsmæssige virksomhed, men var alene begrundet i eneanpartshaveren Orla Madsens ideelle interesse i den virksomhed, som udøves at SIF Support A/S, hvor han var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem.

På denne baggrund tiltræder Højesteret, at gavebeløbet må anses som en skattepligtig udlodning fra OM Consultancy ApS til Orla Madsen, jf. ligningslovens 16 A, stk. 1."

For Højesteret var det således udslagsgivende, at gavemodtageren var en erhvervsdrivende virksomhed, der ikke havde et almennyttigt eller dermed ligestillet formål. Gaven var derfor ydet i strid med den dagældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 114. Som følge heraf blev eneanpartshaveren Orla Madsen udlodningsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Afgørelsen forekommer på ingen måde overraskende.

2. Gaver til en fond mv. der er godkendt efter ligningslovens § 8A, stk. 2 eller 12, stk. 3

Almennyttige og almenvelgørende fonde mv. kan under visse betingelser opnå godkendelse efter ligningslovens § 8A, stk. 2 og 12, stk. 3. En godkendelse efter ligningslovens § 8 A bevirker, at gavegiver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage gavebeløb, som overstiger 500 kr. Fradraget er dog maksimeret til 14.500 kr. (2009).

Efter ligningslovens § 12 er udgifter til løbende gaveydelser, som er ensidigt påtaget over for foreninger, stiftelser, institutioner mv. eller religiøse samfund, som er godkendt af skatteministeren, fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der gælder visse begrænsninger i fradragsretten. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 % af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 % af selskabsindkomsten. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog til enhver tid fradrages fuldt ud.

Der findes to ledende Højesteretsdomme, som tager stilling til de skattemæssige konsekvenser af en godkendelse jf. Ligningslovens § 12, stk. 3. Afgørelserne er optrykt i TFS 1995, 454 HRD og TFS 1995, 455 HRD.

I TfS 1995.455 havde tømrer og snedkerfirmaet Ejnar Kamstrup-Jørgensen ApS forpligtet sig til i 10 år at betale Indre Mission 5 % af selskabets skattepligtige indkomst. Indre Mission var godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3. Hovedanpartshaveren havde samtidig forpligtet sig til at bidrage til Indre Mission med maksimumsbidraget for personer. Landsretten fandt, at gavebrevet fra selskabet var oprettet for at komme over maksimumsgrænsen for personlige gaver, og at den løbende ydelse således i væsentlig grad tilgodeså hovedanpartshaverens personlige interesse. Højesteret var ikke enig i dette synspunkt. I præmisserne anfører Højesteret:

"Efter ligningslovens § 12, stk. 2, tilkommer der udtrykkeligt også selskaber fradragsret for løbende ydelser i henhold til en forpligtelse, som er påtaget over for foreninger, stiftelser, institution er, religiøse samfund m.v., der er godkendt efter 12, stk. 3. At det er en hovedaktionærs eller hovedanpartshavers ideelle interesse for en af de omhandlede foreninger m.v., der har ført til, at et selskab har påtaget sig en løbende forpligtelse, kan ikke bevirke, at der med støtte i et almindeligt princip om maskeret udbytte gøres undtagelse fra fradragsretten (vores fremhævelse). Der er ikke i forarbejderne til lovændringen i 1986 tilstrækkelige holdepunkter for et andet resultat."

Højesteret fandt således, at Ejnar Kamstrup-Jørgensen ApS havde fradragsret for den løbende ydelse til Indre Mission, og at der ikke var grundlag for en maskeret udlodningsbeskatning af hovedanpartshaveren, selvom det måtte lægges til grund, at denne havde en ideel interesse i gaveydelsen. Til støtte herfor henviser Højesteret til, at Indre Mission var godkendt, jf. ligningslovens § 12, stk. 3.

I TfS 2009.162 H findes en meget klar afgørelse vedrørende en forening, der var godkendt, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2. James Jackson ejede samtlige anparter i Green Venture ApS. Anpartsselskabet havde ydet en gave på 100.000 kr. til foreningen Shri Ram Chandra Mission. Foreningen havde et almennyttigt formål og var godkendt efter ligningslovens § 8A, stk. 2.

Under sagen kom det frem, at James Jackson havde skrevet en bog der omhandler hans personlige søgen efter spiritualitetsoplevelser. Som led i bogens tilblivelse havde han besøgt Shri Ram Chandra Mission og andre bevægelser. Han var ikke selv medlem af foreningen, men det var hans opfattelse, at foreningen udførte et godt arbejde. Hans hustru var meget aktiv i foreningen. Hun var udnævnt som "præceptor". I Danmark havde foreningen ca. 500 medlemmer. Heraf var ca. 30 medlemmer udnævnt til “præceptor". Østre Landsret fandt, at selskabet var berettiget til et fradrag på 5.500 kr. (dagældende beløbsgrænse), jf. ligningslovens § 8 A, stk. 1. Det resterende gavebeløb på 94.500 kr. blev kvalificeret som maskeret udbytte for James Jackson. Efter landsretten opfattelse var udbetalingen til foreningen sket for at tilgodese eneanpartshaverens personlige interesser. Højesteret var ikke enig heri, I præmisserne anfører Højesteret:

"Green Venture ApS uddelte i indkomståret 2000 en gave på 100.000 kr. til Shri Ram Chandra Mission. Denne forening er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver, og skattemyndighederne har dermed anerkendt, at foreningens midler anvendes i almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Gaver, som gives til en sådan almennyttig forening, må som udgangspunkt forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål (vores fremhævelse).

Det er ikke godtgjort, at den gave, som James Thomas Ross Jackson som eneanpartshaver lod sit selskab yde Shri Ram Chandra Mission, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål (vores fremhævelse). Dette gælder, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt “præceptor" til fremme af foreningens aktiviteter.

Højesteret finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at James Thomas Ross Jackson havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen (vores fremhævelse), at gaven kan anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der foreligger en maskeret udlodning, som er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A. Højesteret tager derfor hans påstand til følge."

Som det fremgår, fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for en maskeret udlodningsbeskatning af hovedanpartshaveren. Præmisserne er interessante på flere punkter. Højesteret anfører indledningsvis, at foreningen var godkendt af skattemyndighederne som en almennyttig forening, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2. Der var derfor en formodning for, at gaven blev ydet ud fra hovedanpartshaverens ideelle interesse (ctr. personlig interesse) i at fremme foreningens formål. Terminologisk sondrer Højesteret mellem gaver, der ydes med henblik på at fremme en ideel interesse hos hovedaktionæren og gaver, der ydes med henblik på at fremme en personlig interesse hos hovedaktionæren. Det er alene i sidstnævnte tilfælde, at maskeret udlodningsbeskatning kan komme på tale.

Som sagen er oplyst, var James Jacksons ægtefælle ledende medlem af foreningen. James Jackson havde opsøgt foreningen i forbindelse med tilblivelsen at bogen om sin personlige søgen efter spiritualitetsoplevelser, og det blev under sagen oplyst, at han delte foreningens synspunkter. Højesteret fandt desuagtet, at han alene havde en ideel interesse i gaveydelsen. Efter vores opfattelse var det for Højesteret udslagsgivende, at foreningen var godkendt af skattemyndighederne efter ligningslovens § 8A, stk. 2. Havde foreningen således ikke været godkendt, ville Højesteret formentlig have truffet en anden afgørelse.

Med henvisning til TfS 1995.454 H, TfS 1995.455 H og TfS 2009.162 H vil det ved vurderingen af, hvorvidt en hovedaktionær skal beskattes af maskeret udbytte, være udslagsgivende, hvorvidt gavemodtager er godkendt af skattemyndighederne, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3. En godkendelse vil efter vores opfattelse have den virkning, at en gave ikke kan anses for ydet med henblik på at fremme en personlig interesse hos hovedaktionæren - men derimod alene med henblik på at fremme en ideel interesse, hvorfor en maskeret udlodningsbeskatning ikke kan komme på tale.

3. Gaver til en fond mv. der har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, men som ikke er godkendt, jf. ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 3

Som det fremgår, er Fonden hverken godkendt efter ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3. Det er en grundlæggende betingelse for en godkendelse, at fonden mv. har et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Et formål anses for almennyttigt, når det ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan anses for nyttigt, og når det kommer en vis videre kreds til gode. Blandt almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål, jf. nærmere Ligningsvejledningen 2009, afsnit A.F.5.2.

Et formål betragtes som almenvelgørende, når der ydes støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske kår, jf. nærmere Ligningsvejledningen 2009, afsnit A.F.4.4.3.

Med henvisning til formålsbestemmelsen for Fonden har fonden et både almennyttigt og et almenvelgørende formål.

Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 forudsætter en godkendelse efter § 8A, stk. 2 og § 12B, stk. 3, bl.a., at følgende grundlæggende betingelser er opfyldt:

  1. Midlerne anvendes til fordel for en kreds at personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.
  2. Antallet af gavegivere i EU/EØS overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode.
  3. Den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.

I relation til Fonden er kravene til befolkningsunderlag samt egenkapital, jf. nr. 1 og 3 opfyldt. Af punkt 4.1 i fondsvedtægterne forudsættes det imidlertid, at den fulde grundkapital skal indskydes af Person A og Person B. Kravene til antallet af gavegivere, jf. nr. 2 er således ikke opfyldt, hvorfor fonden ikke kan godkendes.

Selvom en fond ikke er godkendt af skattemyndighederne, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2 og § 12, stk. 3 er det ikke udelukket, at et selskab kan yde gaver til fonden, uden at en maskeret udlodningsbeskatning kommer på tale. Et eksempel herpå findes i TfS 2000.874 V.

I TfS 2000.874 V var Karsten Skjødt-Jakobsen eneanpartshaver i Handelshuset af 1977 ApS, der drev virksomhed med engrossalg af importeret tøj. I forbindelse med frasalg af driftsaktiviteten blev selskabet bl.a. vederlagt med et gældsbrev på kr. 910.644. Den 21. december 1992 stiftede Handelshuset af 1977 ApS en fond med navnet "Fonden af 1977".

Anpartsselskabet overdrog gældsbrevet som en gave til fonden den 21. december 1992. Samme dag trådte selskabet i solvent likvidation. Skattemyndighederne havde anset den overdragne gave som maskeret udbytte for Karsten Skjødt-Jakobsen. Vestre Landsret var ikke enige i det synspunkt. I præmisserne anførte landsretten:

"Det fremgår at § 2 i vedtægterne for den gyldigt stiftede fond, at dens formål er at yde støtte til udvikling af dansk design inden for tekstilindustrien, til kunst og kunsthåndværk i form af opkøb eller støtte med kontante beløb, til videreuddannelse i ind- og udland, herunder specielt til studierejser, til personer, som måtte have økonomisk behov for støtte, samt til kulturelle formål i Randers. Fonden må på denne baggrund anses for at være af almennyttig og almenvelgørende karakter (vores fremhævelse), og anpartsselskabets gave til fonden er derfor som sådan omfattet af § 83 i den dagældende anpartsselskabslov.

Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i ydelsen at gaven, at denne skatteretligt kan anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der foreligger maskeret udlodning fra Handelshuset af 1977 ApS til sagsøgeren (vores tremhævelse). Landsretten bemærker herved, at det ved denne afgørelse ikke er tillagt betydning, at selskabet trådte i solvent likvidation samme dag, som gaven blev givet, at gaven udgjorde langt den overvejende del at selskabets aktiver, og at sagsøgeren var eneanpartshaver i selskabet."

Med henvisning til fondens formålsbestemmelse fastslog Vester Landsret således, at fonden måtte anses for at have et almennyttigt og almenvelgørende formål. Desuden fandt landsretten det ikke for godtgjort, at skatteyderen havde en sådan personlig interesse i gaveydelsen, at der forelå maskeret udbytte.

Indledningsvis henledes opmærksomheden på, at landsretten ikke tillagde det vægt, at Fonden af 1977 var stiftet af gavegiver. I den konkrete sag er det således uden betydning, at Fonden er stiftet af Person A og Person B, og at fonden derfor har et formål som stifterne finder støtteværdigt.

Efter vores opfattelse var fondens formålsbestemmelse udslagsgivende for landsrettens afgørelse. Som det fremgår, havde fonden et bredt defineret formål omfattende støtte til dansk design inden for tekstilindustrien, kunst og kunsthåndværk, uddannelse og studierejser samt kulturen i Randers. Med en så bred formålsbestemmelse kan en hovedaktionær alene anses for at have en "ideel interesse" i at støtte fonden. For landsretten blev dette udslagsgivende, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte Karsten Skjødt-Jakobsen af maskeret udbytte.

Jo mere snævert formålet for en fond er defineret, jo mere taler i retning af, at en hovedaktionær kan have en "personlig interesse" i at støtte fonden. Til belysning heraf henledes opmærksomheden på de afgørelser, der er redegjort for ovenfor, herunder særligt TfS 1999.728 H, hvor eneanpartshaveren var bestyrelsesmedlem i SIF Support A/S, og han samtidig ejede en mindre aktiepost i selskabet. Det er således helt utvivlsomt, at han have en personlig interesse i gaveoverdragelsen.

I TfS 2009.162 H havde hovedanpartshaveren besøgt Shri Ram Chandra Missionen i forbindelse med tilblivelsen af en bog om sin personlige søgen efter spiritualitetsoplevelser. Han ægtefælle var ledende medlem af foreningen. Selvom han ikke selv var medlem, gav han udtryk for at han støttede foreningens synspunkter. Efter vores opfattelse havde hovedanpartshaveren en “personlig interesse" i at støtte foreningen. For Højesteret var det imidlertid udslagsgivende, at foreningen var godkendt, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2, hvorfor der ikke var grundlag for en maskeret udlodningsbeskatning. Det var således selve godkendelsen, der bevirkede, at gaven alene blev anset for ydet i hovedanpartshaverens "ideelle interesse" i foreningen.

Vores vurdering

Det springende punkt ved SKATs besvarelse af spørgsmålet er, hvorvidt Person A kan anses for at have en "personlig interesse" eller alene en "ideel interesse" i at lade Selskab C A/S og Selskab D yde gaver til Fonden .

Vi skal henlede SKATs opmærksomheden på fondens formålsbestemmelse.

Fonden har til formål at støtte:

Visse socialt dårligt stillede, herunder med hjælp til en videregående uddannelse

  • Lunge- og hjertepatienter samt diabetesramte Sygdomsforskning
  • Forskning i dyrevelfærd, samt bekæmpelse af mishandling og vanrøgt af dyr
  • Personer der udfører heltegerninger

Fonden har et både almennyttigt og et almenvelgørende formål. Som det fremgår, er Fondens formålsbestemmelse meget bredt defineret. Dette er efter vores opfattelse udslagsgivende. Selvom fonden ikke er godkendt efter ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3, skal vi med henvisning til ovenstående retspraksis - herunder særligt TfS 2000.874 V - gøre gældende, at en gave fra de af Person A 100 % ejede selskaber ikke kan anses for ydet under hensyn til Person As "personlige interesser" i fonden. Derimod har Person A utvivlsomt en "ideel interesse" i lade selskaberne yde gaverne, men efter retspraksis er der ikke grundlag for at udbyttebeskatte hovedaktionæren som følge af en sådan ideel interesse.

Vi skal til støtte herfor gøre gældende, at årsagen, til at fonden ikke kan godkendes, alene skyldes den måde, hvorpå fonden er struktureret. Af vedtægternes punkt 4.1. er det forudsat, at de eneste gavegivere er Person A og Person B, hvorfor betingelsen om mindst 100 gavegivere i § 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 ikke er opfyldt.

Vi skal derfor gøre gældende, at SKAT bør besvare det stillede spørgsmål med et "NEJ".

SKATs indstilling og begrundelse

Hvis en hovedaktionær foranlediger, at selskabet foretager udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hans personlige interesser, beskattes aktionæren af udbetalingerne i henhold til ligningslovens § 16 A.

Efter praksis, jf. bl.a. TfS 2007.432 (SKM2007.176.SR), skal det i relation til de skattemæssige konsekvenser for selskabets aktionærer vurderes om, den modtagne fonds formål er af almenvelgørende eller på anden måde almennyttig karakter, samt om hovedaktionæren har en direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i ydelsen af gaven.

Udfra det i vedtægterne beskrevne formål er det SKATs vurdering, at fondens formål hovedsagelig er af almennyttig/almenvelgørende karakter.

Af vedtægterne fremgår det videre, at der ikke er tillagt stifterne, bestyrelsen eller selskabets hovedaktionærer samt disses efterkommere særlige rettigheder eller fordele. Det fremgår således af vedtægternes pkt. 7.3, at legater ikke kan uddeles til støtte til stifterne selv eller til personer, som i øvrigt måtte yde bidrag til fondens formue, og ej heller kan der ydes støtte til sådanne bidragsyderes samlevende eller efterlevende ægtefæller og livsarvinger. Støtte kan heller ikke gives til nuværende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer, disses samlevende eller efterlevende partnere, ægtefæller og livsarvinger.

Det fremgår, at Fonden ledes af en bestyrelse på 3-7 medlemmer, samt at fondens første bestyrelse bl.a. består af Person B og Person A. Stifterne eller disses nærstående kan imidlertid ikke udgøre fondsbestyrelsens flertal uden fondsmyndighedens samtykke, jf. vedtægternes pkt. 10.6.

Der er således ikke tillagt fondens stiftere eller selskaberne, Selskab C A/S og Selskab D, eller disses hovedaktionær særlige rettigheder.

Udfra det af spørgers repræsentant oplyste samt på baggrund af ovenstående er det SKATs vurdering, at gaven ikke ydes som konsekvens af hovedaktionærens direkte eller indirekte økonomiske eller personlige interesse.

Det er derfor SKATs opfattelse, at gaver fra Selskab C A/S og Selskab D, til Fonden, ikke vil udløse personlig beskatning hos hovedaktionæren, Person A, i form af maskeret udlodning / udbytte.

SKAT indstiller derfor, at besvarelsen er "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter