Indhold

Dette afsnit handler om adgangen til klagebehandling af afgørelser om bindende svar.

Afsnittet indeholder:

  • De kompetente klagemyndigheder
  • Særligt om klage over afvisning
  • Nye oplysninger under en klagesag

De kompetente klagemyndigheder

Et bindende svar er en afgørelse, der kan påklages på linje med andre afgørelser, bortset fra afgørelser om afvisning. Dvs. at der inden 3 måneder fra modtagelsen af svaret kan klages til et skatte- eller motorankenævn i det omfang ankenævnet har kompetence til at behandle det spørgsmål, hvorom der er givet bindende svar. Vedrørende ankenævnenes kompetence henvises til afsnit A.A.1.6.

Endvidere kan et bindende svar, bortset fra afgørelser om afvisning, i alle tilfælde påklages til Landsskatteretten efter den almindelige bestemmelse i SFL § 11.

Efter afslutningen af den administrative klagesag kan en afgørelse om bindende svar indbringes for domstolene efter reglerne i SFL kapitel 17.

Særligt om klage over afvisning

Når Skatteforvaltningen/Skatterådet med henvisning til SFL § 24, stk. 1 eller 2, træffer afgørelse om afvisning af et bindende svar, gælder særligt, at en sådan afgørelse ikke kan påklages administrativt, jf. SFL § 24, stk. 3. Der skal i stedet vejledes om adgangen til domstolsprøvelse efter SFL § 48.

Se også

Afsnit A.A.3.9 om muligheden for afvisning af en anmodning.

Hvis afgørelsen om afvisning ikke træffes med henvisning til SFL § 24, stk. 1 eller 2, kan der klages til ankenævnet/Landsskatteretten som beskrevet ovenfor.

Som eksempler på tilfælde, hvor der kan ske afvisning uden for området for SFL § 24, stk. 1 eller 2, kan nævnes følgende:

  • Hvis der anmodes om bindende svar om et spørgsmål, som SKAT ikke har kompetence til at tage stilling til.
  • Hvis betingelsen i SFL § 22 om, at alle involverede parter hver især skal indgive anmodning om bindende svar, er ikke opfyldt.
  • Hvis der anmodes om bindende svar om et spørgsmål, der vedrører samme periode tidligere er afgjort af en klagemyndighed
  • Hvis spørgsmålet ikke vedrører en konkret skatteyder.

Nye oplysninger under en klagesag

Hvis et spørgsmål ændres under klagebehandlingen, skal klagen afvises og klageren skal henvises til at indgive en ny anmodning om bindende svar i 1. instans.

Hvis situationen derimod er, at spørgsmålet er uændret, men klageren fremlægger supplerende oplysninger i klagesagen, gælder følgende:

Drejer klagesagen sig om et bindende svar om en påtænkt disposition, vil udgangspunktet være, at klagen skal afvises og klageren skal henvises til at indgive en ny anmodning om bindende svar i 1. instans. Afvisning kan dog efter omstændighederne undlades, hvis de supplerende oplysninger alene har præciserende karakter og ligger klart inden for rammerne af det påklagede afgørelsesgrundlag.

Drejer klagesagen sig derimod om et bindende svar om en allerede foretaget disposition, kan klagegrundlaget efter det almindelige officialprincip suppleres med eventuelt manglende oplysninger, medmindre grundlaget for klagen ændrer sig så meget, at sagen skifter identitet.

xSe TfS1995, 454 H, SKM2019.294.LSR og SKM2019.295.LSR vedrørende nye retlige forhold.x

Grundlag for afgivelse af det bindende svar

Landskatteretten kan i forbindelse med en klagesag vurdere, om der ved 1. instans har været et tilstrækkeligt grundlag for at afgive et bindende svar. Se SKM2018.274.LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

Højesteret

xTfS 1995, 454 Hx

xSagen omhandlede en bindende forhåndsbesked, som var afgivet af Ligningsrådet, hvorefter et selskab ikke var blevet anset for berettiget til fradrag for ydelser i henhold til forpligtelseskontrakter indgået med nogle religiøse foreninger. I Højesterets dom anførte retten, at sagen var anlagt til prøvelse af en afgørelse, som var truffet af Landsskatteretten i henhold til lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. Da appellantens principale påstand faldt uden for rammerne af de spørgsmål, der er taget stilling til ved den trufne afgørelse, fandt Højesteret, at denne påstand - selv om skattemyndighederne havde omformuleret appellantens oprindelige spørgsmål - allerede derfor ikke burde tages under påkendelse. Højesteret afvist derfor appelantens principale spørgsmål.x

Landsskatteretten

xSKM2019.294.LSRx

xSagen omhandlede et bindende svar, der var blevet påklaget til Landsskatteretten. Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen anførte Skattestyrelsen bl.a., at salget af den i sagen omhandlede lejlighed medførte en regulering i henhold til momslovens § 43, stk. 3, nr. 3. Dette synspunkt var ikke gjort gældende i forbindelse med sagens behandling ved Skatterådet. Landsskatteretten anførte i deres begrundelse, at det af Skattestyrelsen anførte om, at salget af den omhandlede lejlighed medførte en regulering i henhold til momslovens § 43, stk. 3, nr. 3, måtte anses for et nyt forhold i forhold til det af Skatterådet afgivne svar af 24. maj 2016, og at retten kun forholdt sig til forhold behandlet i det bindende svar.x

xSe tilsvarende spørgsmål 1 i  SKM2019.295.LSR.x

SKM2018.274.LSR

Skatterådet havde besvaret klagerens spørgsmål i 1. instans omkring den skattemæssige behandling af en trust. Landsskatteretten fandt, at dette ikke afskar retten fra - som rekursmyndighed - at prøve, om betingelserne for at besvare anmodningen havde været til stede ved prøvelsen i 1. instans, jf. SKM2011.641.LSR.

Landsskatteretten fandt, at der herskede en sådan usikkerhed med hensyn til de faktiske grundlag for spørgsmålene, (herunder om trustens og dennes trustees forhold, idet der bl.a. ikke forelå vedtægter for trustee), at Skatterådet burde have afvist at besvare de stillede spørgsmål 1-3. Landsskatteretten fandt derfor, at den påklagede afgørelse skulle ændres således, at spørgsmålene ikke skulle realitetsbehandles.