Dato for udgivelse
26 May 2010 14:15
Dato for afsagt dom/kendelse
05 May 2010 13:42
SKM-nummer
SKM2010.337.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, B-2041-09
Dokument type
Dom
Emneord
Genoptagelse, skrot, privatforbrug
Resumé

Appellantens - en skrothandlers - skattepligtige indkomst og momstilsvar var blevet forhøjet skønsmæssigt ud fra dokumenterede oplysninger om udeholdte indtægter. Appellanten anmodede om ordinær genoptagelse med henblik på nedsættelse at ansættelsen med hævdede udgifter til indkøb af skrot. Appellanten fremlagde som nye oplysninger nogle skønsmæssige formue- og indkomstopgørelser foretaget at hans revisor. Derudover havde et vidne for byretten forklaret at have modtaget kr. 1.000,- fra appellanten. Appellanten var i samme sag straffet for skatte- og momsunddragelse, dog således at skattebeløbet i straffesagen var nedsat med skønnede udgifter til indkøb af skrot, idet retten ikke havde kunnet afvise, at appellanten i et vist yderligere omfang havde haft udgifter til indkøb af skrot.

Landsretten bemærkede, at appellanten ikke havde foretaget betalinger indeholdende moms, som var blevet afregnet til skattemyndighederne, at appellanten ikke havde afholdt udgifter til indgående moms, og at han i overensstemmelse hermed og på baggrund at sin accept at skattemyndighedernes størrelsesmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret var blevet dømt for momsunddragelse. Allerede derfor toges appellantens påstand om genoptagelse af momsansættelsen ikke til følge.

Vedrørende skatteansættelsen udtalte landsretten, at hverken appellantens eller vidnets forklaringer havde karakter af nye oplysninger, der kunne give anledning til at ændre skatteansættelserne. Under de angivne omstændigheder, hvor indtægterne fra skrotsalg var fastlagt som sket, og hvor det var appellantens måde at drive virksomhed på, der havde skabt usikkerheden om de faktiske forhold i øvrigt, kunne heller ikke skattemyndighedernes manglende foretagelse at en privatforbrugsberegning føre til at anse revisorens skønsmæssige formue- og indkomstopgørelser for nye oplysninger, der kunne give anledning til at ændre skatteansættelsen.

Byrettens dom, hvorefter Skatteministeriet var frifundet, stadfæstedes derfor.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2
Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2
Henvisning
Processuelle regler 2010-1 G.1.1.1
Henvisning
Processuelle regler 2010-1 G.1.2.3

Parter

H1 ved A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Heidi Bøgelund Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Chr. Bache, Lis Frost og Peter Christensen (kst.)

Byretten har den 22. september 2009 afsagt dom i 1. instans (BS-1-1828/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. A har præciseret, at de oplysninger, han gør gældende som værende nye, er hans og YPs forklaringer om udgifter til køb af skrot samt revisor MJs skønsmæssige opgørelser om blandt andet privatforbrug. Disse oplysninger er nye i den forstand, at skattemyndighederne ikke har taget højde for dem.

Landsrettens begrundelse og resultat

En skatte- og afgiftspligtig, der ønsker at få ansættelsen af indkomstskat og afgiftstilsvar ændret ved ordinær ansættelse, skal ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 31, stk. 2, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Bestemmelserne er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 34 og § 35 B. Ifølge bemærkningerne til disse bestemmelser (lovforslag L 175, Folketingstidende 2002/2003, 1. samling, punkterne "Til nr. 2" og "Til nr. 3" i de specielle bemærkninger) er det afgørende for en genoptagelse, at de forelagte oplysninger ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen eller afgiftstilsvaret.

Vedrørende afgiftstilsvar for perioden den 1. april 2004 til den 30. september 2005 bemærkes, at A med hensyn til de påberåbte vareindkøb, der danner grundlag for genoptagelsesanmodningen, efter det oplyste, jf. nedenfor, ikke har foretaget betalinger indeholdende moms, som er blevet afregnet til skattemyndighederne, at han ikke har afholdt udgifter til indgående moms, og at han i overensstemmelse hermed og på baggrund af sin accept af skattemyndighedernes størrelsesmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret er blevet dømt for momsunddragelse ved Byrettens upåankede dom af 18. august 2009.

As påstand 2 tages allerede af den grund ikke til følge.

Vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005 bemærkes, at A har indleveret 0-angivelser for såvel købs- som salgsmoms, at han ikke har indleveret selvangivelser eller ført regnskab, og at han kun i yderst begrænset omfang har fremlagt dokumentation for afholdelse af udgifter vedrørende sin virksomhed. Ifølge politirapport af 5. december 2005 og SKATs notat af 16. december 2005 har han blandt andet oplyst, at han havde "ca. 74 faste kunder + det løse (landmænd)", at han ikke betalte for skrot hos de faste kunder, at han sjældent betalte og da kun nogle hundrede kroner ad gangen, at han købte skrot "sort", at han købte kontant og uden købsbilag, og at hans udgifter beløb sig til ca. en tredjedel af omsætningen. Skattemyndighederne har på den baggrund måttet foretage skønsmæssige skatteansættelser. Dette er sket med udgangspunkt i på den ene side As dokumenterede indtægter fra den produkthandel, han har oplyst, er den eneste, han har afsat skrot til, og på den anden side hans dokumenterede udgifter, der for hvert af årene er blevet tillagt et skønsmæssigt fastsat udgiftsbeløb.

Hverken As eller YPs forklaringer for byretten har heroverfor karakter af nye oplysninger, der kan give anledning til at ændre skatteansættelserne. Under de angivne omstændigheder, hvor indtægterne fra skrotsalg er fastlagt som sket, og hvor det er As måde at drive virksomhed på, der har skabt usikkerheden om de faktiske forhold i øvrigt, kan heller ikke skattemyndighedernes manglende foretagelse af en privatforbrugsberegning føre til at anse revisor MJs fuldt ud skønsmæssige formue- og indkomstopgørelser for nye oplysninger, der kan give anledning til at ændre skatteansættelsen.

As påstand 1 tages herefter heller ikke til følge.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 25.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Appellanten, A, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter