Indhold

xDette afsnit handler om Skatteforvaltningens særlige tavshedspligt efter hvidvaskloven x

Med lov nr. 1563 af 27. december 2019 blev der vedtaget en ændring til lov om ændring af hvidvaskloven (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme), hvor Skatteforvaltningen pålægges en særlig tavshedspligt for oplysninger, der hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26, og som Skatteforvaltningen har modtaget fra Hvidvasksekretariatet.      

Afsnittet indeholder:

Oplysninger omfattet af særlig tavshedspligt

Den, der virker inden for told-og skatteforvaltningen, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26, og som told-og skatteforvaltningen har modtaget fra Hvidvasksekretariatet. Se § 69 c, stk. 1 i lov nr. 1563 af 27/12/2019 om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige love.

Tavshedspligten omfatter de oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager fra Hvidvasksekretariatet, og som hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26. Oplysningerne kan omfatte transaktioner på den pågældende persons konti, fx overførsler fra virksomheder, hvor personen er hovedaktionær, atypiske indsætninger på personens barns konto, indsætninger og hævninger på personens konto, som vedrører erhvervsmæssig aktivitet, eller store kontante indsætninger og hævninger på personens konto.  

Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt (FVL § 9), partshøring (FVL § 19), begrundelsespligt (FVL § 24) og reglerne om underretning og retten til indsigt i databeskyttelseslovgivningen og videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder (FVL §§ 28 og 31) finder ikke anvendelse på de oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten i § 69 c, stk. 1. Se § 69 c, stk. 2 i lov nr. 1563 af 27/12/2019 om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige love.

Det betyder, at tavshedspligten også finder anvendelse over for de personer og virksomheder, som oplysningerne vedrører. Det følger af SFL §§ 19 og 20, at Skatteforvaltningen, inden der træffes afgørelse om ændring eller fastsættelse af en skatteansættelse og /eller afgiftstilsvar, skal udarbejde enten en sagsfremstilling eller et forslag til afgørelse (agterskrivelse). Sagsfremstilling og forslag skal indeholde en begrundelse, som opfylder de krav til begrundelse, der følger af forvaltningsloven. Som følge af begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 ikke længere vil skulle finde anvendelse på de pågældende oplysninger, vil disse oplysninger også blive undtaget fra begrundelseskravet i SFL §§ 19 og 20.

De oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager fra Hvidvasksekretariatet, vil som udgangspunkt alene danne grundlag for sagsudvælgelse, og oplysningerne vil fortsat som udgangspunkt ikke i sig selv være tilstrækkelige til, at Skatteforvaltningen kan ændre eller fastsætte en skatteansættelse og/eller et afgiftstilsvar, ligesom oplysningerne fortsat ikke vil indgå i det grundlag, som der træffes en afgørelse på. Det vil som udgangspunkt alene være de oplysninger, som Skatteforvaltningen efterfølgende indhenter, der danner grundlag for en eventuel ændring af en skatteansættelse og/eller afgiftstilsvar, og som den registrerede i forbindelse med ændringen har interesse i at blive gjort bekendt med. Det betyder, at de oplysninger, der vil danne grundlag for en eventuel ændring af skatteansættelsen og/eller afgiftstilsvar, vil fortsat være omfattet af registrerede borgers eller virksomheds partsrettigheder efter forvaltningslovens § 9, § 19 og § 24 og reglerne i SFL § 19 og § 20. Se afsnit A.A.7.4.5 Partshøring.

Bestemmelsen § 69 c, stk. 1 er en generel regel om undtagelse til partsaktindsigt efter forvaltningsloven, idet Skatteforvaltningens ansatte er forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26, som Skatteforvaltningen har modtaget fra Hvidvasksekretariatet. Se afsnit A.A.6.2.2.2.4 Forholdet til tavshedspligt efter forvaltningsloven.  

Bestemmelsen i § 69 c er en særlig bestemmelse om tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 35, som begrænser pligten til at meddele oplysninger, når der er særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Dette omfatter også pligten til at meddele oplysninger efter reglerne om egenacces i offentlighedslovens § 8. Se afsnit A.A.6.2.2.3.2 Anvendelsesområde, personkreds og sagstyper omfattet af offentlighedsloven.   

Videregivelse af oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde 

Skatteforvaltningen kan uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, hvis oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Se § 69 d, stk. 1 i lov nr. 1563 af 27/12/2019 om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiering og forskellige love.

Det betyder, at medarbejdere i Skatteforvaltningen af egen drift må videregive oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1 til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde , forudsat oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Videregivelse af sådanne oplysninger vil fx kunne ske på møder i et operativt myndighedssamarbejde. 

Som grundlag for vurderingen af, om en oplysning kan have betydning for en myndigheds opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, vil bl.a. kunne indgå, om oplysningen vil kunne danne grundlag for en underretning  efter hvidvasklovens §§ 26 og 28. Se afsnit  A.A.2.9 Underretning af Hvidvasksekretariatet hos anklagemyndigheden (SØIK) om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Videregivelsen af egen drift af oplysninger fra Skatteforvaltningen uden for et operativt myndighedssamarbejde vil fortsat kunne ske efter de almindelige regler i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen.

Anmoder en myndighed, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, om oplysninger fra Skatteforvaltningen, skal Skatteforvaltningen  uanset skatteforvaltningslovens § 17 videregive oplysningerne, hvis oplysningerne kan have betydning for myndighedens opgaver om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Se § 69 d, stk. 2 i lov nr. 1563 af 27/12/2019 om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige love. 

Videregivelsen efter § 69 d, stk. 2, vil forudsætte, at oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Den anmodende myndighed skal have en formodning om, at oplysningerne kan bidrage til at belyse en potentielt lovovertrædelse, der har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering. Der stilles ikke krav om, at den anmodende myndighed har en konkret mistanke om, at der foreligger lovovertrædelse. Videregivelse af sådanne oplysninger efter § 69 d, stk. 2 vil fx kunne ske på møder i et operativt myndighedssamarbejde, men vil fx også kunne ske uden for møder og bilateralt mellem nogle af de myndigheder, der deltager i samarbejdet. Videregivelse vil i dette tilfælde kunne ske, selv om oplysningen ud fra en konkret vurdering alene vil være relevant for en enkelt eller nogle få af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde. Videregivelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen, på anmodning fra en anden myndighed uden for operativt samarbejde, vil fortsat kunne ske efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen.

Med bestemmelsen i § 69 d, stk. 2 er det vurderet, at hvis en myndighed er med i det operative myndighedssamarbejde, er den pågældende myndighed allerede af den grund en relevant og legitim modtager af oplysningen. Skatteforvaltningen vil ikke skulle foretage en konkret vurdering af, om der vil være hjemmel til at videregive oplysningen af egen drift til alle de myndigheder, der deltager i samarbejdet. Skatteforvaltningen vil alene skulle vurdere, om oplysningen er omfattet af § 69 d. Det vil fremover heller ikke i praksis være en forudsætning for videregivelse af oplysninger af egen drift, at der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, og at videregivelsen må forventes at kunne medvirke til at lovovertrædelsen konstateres, eller at der foreligger andre lovbestemmelser, der giver andre myndigheder hjemmel til at indhente fortrolige oplysninger. Det vil være tilstrækkeligt, at betingelserne i § 69 d, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt.

Dette vil gælde for oplysninger om både fysiske og juridiske personer. Sådanne oplysninger videregives før ikrafttræden af § 69 d efter henholdsvis reglerne i forvaltningslovens § 28, jf. § 31, og efter reglerne i databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og særlovgivningen. 

Skatteforvaltningen vil på møder i et operativt myndighedssamarbejde kunne videregive oplysninger om identificerede eller identificerbare fysiske og juridiske personer, herunder følsomme personoplysninger og oplysninger om eventuelle strafbare forhold, uagtet den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Skatteforvaltningen vil efter anmodning kunne videregive oplysninger om en eller flere navngivne personer eller virksomheder, herunder også oplysninger om personer, der er involveret i en virksomhed.

Det vil alene være oplysninger, som Skatteforvaltningen allerede er i besiddelse af, der vil kunne videregives. Skatteforvaltningen vil ikke på baggrund af en anmodning fra en myndighed i et operativt samarbejde skulle indhente nye oplysninger om fysiske og juridiske personer.   

Skatteforvaltningen kan uden for et operativt myndighedssamarbejde, som anført i § 69 d, stk. 1, videregive oplysninger efter de almindelige gældende regler i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen.           

Myndigheders modtagelse af oplysninger under et operativt samarbejde

Personer, der virker inden for den offentlige forvaltning og som deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som modtages i forbindelse med samarbejdet.  Se § 74 a, stk. 1

Bestemmelsen skal sikre, at myndigheder, der modtager oplysninger under et operativt samarbejde på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet, er forpligtet til at hemmeligholde de fortrolige oplysninger, som modtages som led i dette samarbejde. Dette gælder blandt andet i forhold til oplysninger, som andre myndigheder måtte modtage fra SØIK, Hvidvasksekretariatet og Rigspolitiet og oplysninger fra Skatteforvaltningen, som er underlagt den særlige tavshedspligt i Skatteforvaltningslovens § 17.

Bestemmelsen udgør en særlig tavshedsforskrift i forhold til fortrolige oplysninger, der deles i forbindelse med et operativt myndighedssamarbejde på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet og indebærer, at oplysningerne ikke må videregives, jf. dog § 74 a, stk. 3. Den særlige tavshedsforskrift indebærer en begrænsning i  pligten til at meddele oplysninger efter offentlighedslovens § 35.

Tavshedspligten i § 74 a, stk. 1 gælder også i forhold til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i henhold til forvaltningsretlige eller databeskyttelsesretlige regler. Se § 74 a, stk. 2.

Bestemmelsen i § 74 a, stk. 2 fastslår, at tavshedspligten også finder anvendelse over for personer og virksomheder, som oplysningerne vedrører, hvilket medfører, at reglerne om partsaktindsigt (FVL § 9), partshøring (FVL § 19), begrundelsespligt (FVL § 24), oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d samt indsigtsretten efter  databeskyttelseslovens § 22, stk. 3 ikke finder anvendelse.

Den særlige tavshedsforskrift skal sikre den nødvendige fortrolighed omkring oplysningerne, der kan være af sensitiv og personhenførbar karakter eller omhandle enkelte virksomheder eller kunders forhold, og hvor fortrolighed som udgangspunkt vil være nødvendigt af hensyn til myndighedernes opgave med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.  

Uanset oplysningerne, som told- og skatteforvaltningen modtager i forbindelse med et operativt samarbejde på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet, er tavshedsbelagte, kan oplysningerne efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysninger, inddrages i den modtagende myndigheds sagsbehandling. Se § 74 a, stk. 3

Herefter vil tavshedspligten efter § 74 a, stk, 1 og stk. 2 ikke længere finde anvendelse for de pågældende oplysninger, og den videre behandling af oplysningerne vil i stedet være omfattet af de almindelige regler, der gælder for den modtagende myndighed. Fravigelserne af de forvaltningsprocessuelle rettigheder, som den særlige tavshedsforskrift indebærer, vil ikke længere gælde. Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse mv. finder anvendelse for myndighedens videre behandling af oplysningerne.

Den afgivende myndigheds samtykke efter § 74 a, stk. 3 er ikke underlagt formkrav. Samtykke vil bl.a. kunne meddeles mundtligt. De relevante myndigheder vil herefter kunne sikre den fornødne dokumentation af samtykket og dets omfang ved at gøre notat herom som led i deres respektive sagsbehandling, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 2.    

Om partsaktindsigt FVL § 9 se afsnit A.A.6.2.2.2

Om partshøring FVL § 19 se afsnit A.A.7.4.5.

Om begrundelsespligt FVL § 24 se afsnit A.A.7.4.7.

Om videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder FVL §§ 28 og 31 se afsnit A.A  6.1.2.4.3.

Om Indsigtsretten A.A,6.3.1.

Når oplysninger indsamles hos andre end den registrerede A.A.6.4.3.