Indhold

Dette afsnit handler om de krav, der gælder for en anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven (OFL).

Afsnittet indeholder:

  • Identifikationskravet
  • Uforholdsmæssigt ressourceforbrug
  • Retsstridigt formål eller lignende
  • Vejledningspligten
  • God forvaltningsskik
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.  
  • Oversigt over udtalelse fra Folketingets Ombudsmand

Identifikationskravet

En anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at myndigheden kan identificere den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i. Anmodningen skal derudover angive det tema, som sagen eller dokumenterne vedrører. Se OFL § 9, stk. 1, nr. 1 og 2.

Kravet om, at der skal være angivet et tema, gælder ikke, hvis der i anmodningen er oplyst et journalnummer.

Offentlighedsloven indeholder ikke yderligere indholdsmæssige eller formmæssige krav til anmodningen. Det betyder eksempelvis, at der ikke kan stilles krav om skriftlighed eller begrundelse. En anmodning om aktindsigt, der modtages pr. telefon, skal derfor behandles og afgøres som en skriftlig anmodning. Der skal snarest muligt gøres notat af en mundtlig modtaget aktindsigtsanmodning. Se OFL § 13

xOmbudsmanden udtalte i en sag bl. a., at myndigheden burde have udarbejdet et fyldestgørende notat om journalistens telefoniske aktindsigtsanmodning. Myndigheden burde også have søgt dialog med journalisten, da det ikke stod klart, om journalisten og myndigheden havde samme opfattelse af, hvad aktindsigtsanmodningen omfattede. Se FOU nr. 2020.17.x 

Ombudsmanden har i en sag ikke fundet grundlag for at kritisere Statsministeriets vurdering om, at der i den pågældende sag ikke var tale om et "helt særligt tilfælde", hvor brevvekslingen i sig selv vil kunne anses for et tema for anmodningen. I den konkrete sag havde Statsministeriet vurderet, en journalists anmodning om aktindsigt i eventuelle e-mails vedrørende ministerielle anliggender, som ministeriet havde modtaget fra Statsministerens og to ansattes private e-mailkonti i en nærmere angivet periode, ikke opfyldte kravet om, at en anmodning om aktindsigt skal angive det tema, som sagen eller dokumentet vedrører, jf. OFL § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Spørgsmålet var herefter, om der i den foreliggende sag var tale om et sådant "helt særligt tilfælde" som beskrevet i Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven, hvor brevveksling i sig selv vil kunne anses for et tema for anmodningen. Ombudsmanden mente, at der måtte anlægges en snæver forståelse af, hvornår sådanne tilfælde foreligger. Se FOU nr. 2018-24.  

Uforholdsmæssigt ressourceforbrug

Selvom anmodningen opfylder identifikationskravet, kan myndigheden afslå at behandle anmodningen, hvis behandlingen skønnes at nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Se OFL § 9, stk. 2, nr. 1.

Der er tale om et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvis behandlingen skønnes at tage 25 timer, svarende til mere end 3 fulde arbejdsdage. Der skal dog indlægges en vis margin, da der er tale om et skønnet tidsforbrug. Og myndigheden skal, ved dialog med anmoderen, først forsøge at få præciseret anmodningen, så tidsforbruget ikke vil overstige 25 timer. Myndigheden skal endvidere informere om, hvis konsekvensen af manglende præcisering er et afslag på aktindsigt. Se FOB 2014.22 og FOB 2017-4.

Såfremt den, der har søgt om aktindsigt, godtgør en særlig interesse i sagerne eller dokumenterne, vil myndigheden mv. være forpligtet til i almindelighed - og således uanset sagens eller dokumenternes omfang - at behandle anmodningen. En myndighed mv. vil i den forbindelse kun sjældent kunne undlade at behandle en anmodning om aktindsigt, der er fremsat af et massemedie eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, da sådanne medier og forskere i almindelighed må antages at have en særlig interesse i aktindsigten. Dette følger af bemærkningerne til offentlighedsloven

Det følger også af god forvaltningsskik, at der bør udvises tilbageholdenhed med at afslå anmodninger fra pressen. Se FOB 1995.244 om aktindsigt i en liste over selskabstømmere.

Ombudsmanden har i en sag ikke fundet grundlag for at kritisere Justitsministeriets konkrete vurdering af, at behandlingen af en anmodning om aktindsigt i dens helhed ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. I den konkrete sag havde Justitsministeriet vurderet, at det samlede tidsforbrug i forbindelse med behandlingen af anmodningen måtte forventes at overstige 60 timer, hvilket ombudsmanden lagde til grund i sagen. Ombudsmanden lagde bl.a. også vægt på, at Justitsministeriet ville tage stilling til dele af aktindsigtsanmodningen og undersøge om journalisten eventuelt kunne få aktindsigt i nogle udvalgte dokumenter, som journalisten havde oplyst, at han var særlig interesseret i. Endelig udtalte ombudsmanden i sagen, at det ikke mere generelt kan angives, under hvilke omstændigheder bestemmelsen i OFL § 9, stk. 2, nr. 1, kan anvendes i forhold til fx massemedier. Dette må i følge Ombudsmanden bero på en konkret og samlet vurdering i lyset af den enkelte sags omstændigheder. Se FOB 2016.23. Se også Ombudsmandens udtalelse UDT nr. 9697 af 13. juli 2018. 

xLandsskatteretten har i en sag fundet det berettiget, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke havde imødekommet at behandle klagerens anmodning om aktindsigt med henvisning til, at der allerede var anvendt et uforholdsmæssigt ressourceforbrug på at behandle aktindsigtsanmodninger fra klageren, samt klageren ikke havde godtgjort en særlig interesse i det anmodede materiale, jf. OFL § 9, stk. 2, nr. 1. I den konkrete sag havde Administrations- og Servicestyrelsen vurderet, at inden den omfattende anmodning om aktindsigt i den nærværende sag har anvendt over 80 timer på at behandle mere end 10 aktindsigtsanmodninger fra klageren. Administrations- og Servicestyrelsen havde endvidere vurderet, at klageren ikke havde en særlig interesse i det anmodede materiale, idet klageren ikke var ansat hos et massemedie omfattet af medieansvarslovens § 1, eller som freelancejournalist hos et massemedie omfattet af medieansvarslovens § 1 eller godtgjort, at han havde en retlig interesse  eller i øvrigt havde en særlig interesse i at få kendskab til det materiale, der var anmodet om aktindsigt i. Landsskatteretten anså det efter en konkret vurdering ikke for at være en særlig interesse, at klageren skulle anvende det anmodede materiale til at lave en podcast, ligesom klageren ikke kunne anses for at have en særlig interesse, fordi han ville dele materialet med en af Statsrevisorerne.  Se SKM2020.203.LSR.x

Retsstridigt formål eller lignende

Myndigheden kan også afslå at behandle en anmodning om aktindsigt, selv om identifikationskravet er opfyldt, hvis det må antages, at anmodningen skal tjene et retsstridigt formål eller lignende. Se OFL § 9, stk. 2, nr. 2.

Denne bestemmelse omfatter også de tilfælde, hvor anmodningen har til formål at forfølge eller genere myndighedens ansatte eller privatpersoner (chikane). Bestemmelsen vil dog kun finde anvendelse i ganske særlige tilfælde, idet offentlighedslovens klare og grundlæggende udgangspunkt er, at der er adgang til aktindsigt i navnene på ansatte i den offentlige forvaltning. Se FOB 2014.18 om aktindsigt i navne på medarbejdere, der havde behandlet en konkret sag.

I en sag fandt ombudsmanden ikke, at Udenrigsministeriet havde påvist, at udlevering af en medarbejders navn ville kunne medføre chikane mv. i den normale forstand af dette udtryk, uanset at medarbejderen i forbindelse med en tidligere episode havde opfattet anmoder som vred, aggressiv og opfarende. Udenrigsministeriet kunne derfor ikke undtage navnet fra aktindsigt i medfør af OFL § 9, stk. 2, nr. 2. Se FOB 2016.14.

Vejledningspligten

Efter forvaltningslovens almindeligt gældende sagsbehandlingsregler skal myndigheden i nødvendigt omfang vejlede om, hvilke oplysninger der er nødvendige i det enkelte tilfælde. Se FVL § 7, stk. 1. 

I en sag om aktindsigt henviste Folketingets Ombudsmand til vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, idet det er forudsat i offentlighedslovens forarbejder, at der - navnlig når anmodninger om aktindsigt er fremsat af medier - kan være særlig grund til at vejlede. Se Ombudsmandens udtalelse FOU nr. 2019.19

God forvaltningsskik

I en sag udtalte ombudsmanden, at det ville have været god forvaltningsskik, at ministeriet i forbindelse med behandling af en aktindsigtsanmodning havde oplyst journalisten om, at ministeriet ikke var i besiddelse af dokumenter, der specifikt indeholdt de oplysninger, der var anmodet om. Endvidere udtalte ombudsmanden, at ministeriet i samme forbindelse kunne være gået i dialog med journalisten om spørgsmålet om, hvorvidt han var interesseret i, at ministeriet tog stilling til spørgsmålet om aktindsigt i de dokumenter, som på trods heraf måske kunne indeholde oplysninger, der kunne være af relevans for hans anmodning. Se Ombudsmandens udtalelse UDT nr. 9119 af 9. februar 2917.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

 Afgørelsen

Afgørelsen i stikord 

 Kommentarer

 Landsskatteretten

xSKM2020.203.LSRx

xLandsskatteretten fandt, at det er berettiget, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke har imødekommet at behandle klagerens anmodning om aktindsigt med henvisning til, at der allerede er anvendt et uforholdsmæssigt ressourceforbrug på at behandle aktindsigtsanmodninger fra klageren. Der er herved lagt vægt på, at klageren har anmodet om aktindsigt i væsentlig mere end 10 sager, og at aktindsigtsanmodningerne efter det oplyste vedrører meget omfattende materiale, og at klageren ikke har godtgjort, at der er en sådan særlig interesse i det anmodede materiale, at det kan begrunde et fortsat brug af væsentlige ressourcer fra styrelsen. Se offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr.1.x

 

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Udtalelser fra Ombudsmanden

Udtalelsen i stikord

Kommentarer

Udtalelse fra Ombudsmanden

xFOU nr. 2020.17x xOmbudsmanden udtalte bl. a., at myndigheden burde have udarbejdet et fyldestgørende notat om journalistens telefoniske aktindsigtsanmodning. Myndigheden burde også have søgt dialog med journalisten, da det ikke stod klart, om journalisten og myndigheden havde samme opfattelse af, hvad aktindsigtsanmodningen omfattede. x  
UDT nr. 9697 af 13. juli 2018 Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Moderniseringsstyrelsens vurdering af det forventede tidsforbrug, og at det dermed vil være forbundet med et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at behandle anmodningen, jf. OFL § 9, stk. 2, nr. 1. Ombudsmanden lagde vægt på, at Moderniseringsstyrelsen i sin afgørelse havde anmodet journalisten om at konkretisere anmodningen nærmere med henblik på at reducere ressourceforbruget, men at dette havde journalisten ikke ønsket.   
FOU nr. 2018-24

Ombudsmanden har i en sag ikke fundet grundlag for at kritisere Statsministeriets vurdering om, at der i den pågældende sag ikke var tale om et "helt særligt tilfælde", hvor brevvekslingen i sig selv vil kunne anses for et tema for anmodningen. Se OFL § 9, stk. 1, nr. 2.

FOB 2017-4 Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere Justitsministeriets afgørelse om at afslå at behandle en aktindsigtsanmodning fra en borger på grund af et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. OFL § 9, stk. 2, nr. 1. Dog var ombudsmanden af den opfattelse, at Justitsministeriet på et langt tidligere tidspunkt burde have konstateret, at behandlingen af sagen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. 

FOB 2016.23

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere Justitsministeriets konkrete vurdering af, at behandlingen af en anmodning om aktindsigt i dens helhed ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

FOB 2016.14

Ombudsmanden fandt ikke, at Udenrigsministeriet havde påvist, at udlevering af en medarbejders navn ville kunne medføre chikane mv. i den normale forstand af dette udtryk, uanset at medarbejderen i forbindelse med en tidligere episode havde opfattet anmoder som vred, aggressiv og opfarende. Udenrigsministeriet kunne derfor ikke undtage navnet fra aktindsigt i medfør af OFL § 9, stk. 2, nr. 2.

FOB 2014.22

Myndigheden bør rette henvendelse til anmoderen for at få præciseret en anmodning. Anmoderen skal informeres om konsekvensen af en manglende præcisering.

FOB 2014.18

Der skal gives aktindsigt i navne på ansatte i den offentlige forvaltning, og der kan kun gøres undtagelse fra dette under særlige omstændigheder og efter en helt konkret vurdering.

FOB 1995.244

Det følger af god forvaltningsskik, at der bør udvises tilbageholdenhed med at afslå anmodninger fra pressen, der omfatter alle sager af en bestemt art eller alle sager inden for en bestemt periode.