Dato for udgivelse
10 Jun 2010 14:00
Dato for afsagt dom/kendelse
14 Apr 2010 10:26
SKM-nummer
SKM2010.362.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 36A-3896/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Læge, ugyldig, formalia, klinik
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skattecentrets afgørelse var behæftet med formalitetsmangler, således at denne var ugyldig i forhold til sagsøgeren, herunder hvorvidt sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 med rette var blevet forhøjet ved Landsskatterettens kendelse som følge af en række kontante indsættelser på sagsøgerens konto, som denne hævdede stammede fra kontante låneoptagelser hos to af hendes samlevers forretningsforbindelser.

Retten lagde til grund, at skattecenterets afgørelse ikke var behæftet med sådanne formelle mangler, at den var ugyldig i forhold til sagsøgeren. Endvidere lagde retten til grund, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at de kontante indsættelser, der var anvendt til køb af aktiver i sagsøgerens navn, stammede fra låneoptagelser hos de to hævdede långivere. Under hensyntagen til, at de hævdede gældsforhold ikke var nærmere belyst under sagen samt til, at sagsøgeren i øvrigt ikke havde godtgjort, at de kontante indsættelser stammede fra allerede beskattede midler, blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 A.A.1.1
Henvisning
Processuelle regler 2010-1 F.1

Parter

A
(advokat Tage Soboni)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokatfuldmægtig Cathrine Wollenberg Zittan)

Afsagt af byretsdommer

Ulrik Stage-Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren A er indkomstskattepligtig af nogle beløb, som er overført til hendes bankkonto og som er benyttet til køb af nogle aktiver til brug for hendes tidligere samlever.

Sagsøgerens påstand er, at SKAT tilpligtes at anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for 2004 skal nedsættes med 638.992 kr., subsidiært at sagen hjemvises til ligningsmyndighederne til fornyet behandling.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A boede i 2004 sammen med speciallæge SJ, som drev en speciallægeklinik med ...kirurgiske operationer. SJ blev erklæret konkurs i 2004. A købte herefter af hans konkursbo inventar fra klinikken, domænenavne og et sommerhus. Forinden købene var der indsat nogle kontante beløb på hendes bankkonto til finansiering af købene.

Der er under sagen fremlagt to gældsbreve som dokumentation for, at der er tale om beløb der er lånt, og således ikke indkomstskattepligtige.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

Sagsøgeren A har forklaret, at hun mødte SJ i 2003. Han drev da en ...kirurgisk klinik. Hun havde intet med den eller driften at gøre. Hun studerede og modtog SU. Klinikken blev erklæret konkurs, og SJ ville gerne genopbygge den. Han bad hende hjælpe sig med at købe aktiverne fra konkursboet. Hun købte derefter klinikkens inventar. Nyprisen var meget høj, men hun kunne købe det billigt, og i øvrigt var det også det hurtigste. SJ havde flere møder med Kammeradvokaten som var kurator, og de fandt frem til en pris. Hun har mødt den person hos Kammeradvokaten, som SJ forhandlede med.

Efter købet stod SJ for at få flyttet tingene. De stod opbevaret i en længere periode til de blev kørt til Sydeuropa, hvor SJ åbnede en ny klinik. En del af effekterne er der vist endnu, da SJs partnere har tilbageholdt dem. Andre ting er nu i USA, hos SJs tidligere samarbejdspartner. Hun har aldrig haft mulighed for at disponere over tingene udenom SJ. Hun gjorde det alene for at hjælpe SJ.

Hun havde ingen personlig interesse i domænenavnene. SJ skulle bruge dem til at skaffe sig patienter. Nogle af domænenavnene lykkedes det hende at videresælge for 100.000 - 150.000 kr. SJ fik pengene.

Sommerhuset havde SJ haft i mange år, og han ville gerne beholde det. Derfor skulle hun købe det af boet. Da huset blev solgt 2 år senere, blev de penge, som kom ud sendt til Sydeuropa. Hun gjorde kun selv begrænset brug af huset. Hun så efter det og boede måske en uge i huset i sommeren 2005.

Med hensyn til finansieringen af købene gik de til advokat RT og spurgte, hvordan de kunne føre tingene over i hendes navn. Det var ikke noget problem, hvis SJ skaffede finansieringen og de lavede dokumenter. Advokaten så ikke noget problem i, at pengene blev modtaget og indsat på kontoen i kontanter.

Det græske lån blev ydet i forbindelse med en lægekongres, hvor hun var med. Det var kort tid efter SJs personlige konkurs. Konferencen som blev afholdt i Grækenland, var ledet af en af hans gode venner, og han ville gerne låne dem pengene. Han havde mange kontanter fra sin klinik, og de fik derfor pengene med hjem i kontanter. SJ havde arbejdet i klinikken i 1 - 1½ år efterfølgende og nedbragt gælden ved, at han ikke fik fuld fee for at operere. Hun ved ikke, hvad der nu skyldes.

Før konkursen var de i vinteren 2003 på en forretningsrejse til Rusland, hvor SJ ville etablere et samarbejde med en tandlæge, som havde en datter, der ville være ...kirurg. Da SJ havde et godt ry i Rusland, fik de et lån på 100.000 €. Beløbet var fastsat så stort, at det kunne finansiere hele overtagelsen. LP kom en aften hjem til hendes lejlighed på ... med pengene, som han lagde på køkkenbordet. Han havde de penge med, som blev sat ind på kontoen, nok ca. 500.000 kr.

Pengene blev opbevaret i et gammelt våbenskab, som SJ satte i hendes lejlighed. Når de skulle bruge penge, tog de kontanterne med i banken og satte dem ind på kontoen. Herefter overførte de straks pengene til modtageren. Så var der ikke mulighed for at foretage udlæg. Hun har ikke betalt af på lånet. Det ligger i kortene, at SJ skal betale lånet tilbage, da han har fået aktiverne.

Formueopgørelsen i 2004 blev lavet for at kunne selvangive korrekt.

Kreditorerne har aldrig senere kontaktet hende.

SJ har forklaret, at han mødte A den 25. august 2003. Han drev på det tidspunkt en større klinik. A var jurastuderende, og hun var ikke med i klinikkens drift.

Efter at han var blevet erklæret konkurs, købte A nogle aktiver fra boet. Han kunne ikke selv købe dem, da han var erklæret konkurs. Han ville have aktiverne for at kunne fortsætte driften. Det var billigere at købe aktiverne fra konkursboet end at købe nye. Han fastsatte prisen, og for at komme på den rigtige side med et bud, bød han over, hvad han mente andre havde budt. Han gjorde det tilsvarende med domænenavnene. Han bad også A om at købe sommerhuset, da han havde brug for at have et fristed.

Inventaret blev delvist taget med til Sydeuropa, hvor det forsvandt. Det var hele tiden ham, som havde rådigheden over det. Nogle af domænenavnene blev overdraget til en anden for 100.000 - 150.000 kr. Han fik pengene. Han fik også provenuet fra salget af sommerhuset.

Pengene til købene lånte han af nogle russere og af en græsk kollega. Han gav dem pengene i en pose under en kongres i Grækenland. Han husker ikke, hvad de gjorde af pengene da de kom hjem. Advokat RT var også inde over. De øvrige penge lånte han fra nogle russere i Moskva, hvor han skulle lave en klinik i tilslutning til en tandlægeklinik, da ejeren havde en datter, som han gerne ville have blev ...kirurg. Han skulle sørge for, at hun fik en god efteruddannelse mod at låne pengene. Det er nogle meget rige russere. De lånte ca. 1 mio. kr. Penge blev givet dem i København. Han skulle stå for tilbagebetalingen. Det var i praksis ham, der lånte pengene. Det var rent proforma, at A var inde som låntager og køber af aktiverne. Han har betalt noget tilbage ved at arbejde for långiverne.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har anført, at hun optog lånene for at hjælpe sin samlever til at købe 3 typer aktiver til at fortsætte sin virksomhed. Aktiverne er efterfølgende solgt eller overdraget til ham, ligesom han fik provenuet for delsalgene. Det er åbenbart, at inventaret og domænenavnene ikke har nogen økonomisk værdi for hende.

Skats manglende anerkendelse af de to lånedokumenter er ikke nok til, at der uden nærmere begrundelse fastsættes et beløb i underholdsbidrag. Det er i strid med reglerne i Forvaltningsloven om begrundelse. Det er ikke alene en formel mangel, men også en realitetsmangel, da der ikke er grundlag for at antage, at pengene er underholdsbidrag.

Hvis beløbene er skattepligtige, skal der tillige anerkendes et fradrag for tab og afskrivninger.

Sagsøgte har anført, at der ikke er begået fejl ved sagsbehandlingen.

Der er ikke tale om reelle låneforhold. Da der ikke er dokumentation for låneforholdene, kan SKAT betragte beløbene som indtægt, og afgørelserne fra SKAT er derfor ikke uforståelige.

Der er intet som underbygger, at der er tale om reelle låneforhold. Der er ikke stillet sikkerhed og ikke dokumenteret pengeoverførsler fra de anførte kreditorer. Endelig er der ikke dokumentation for indfrielse af det ene lån, som skulle være betalt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan ikke lægges til grund, at skattemyndighedernes afgørelse har sådanne formelle mangler, at den er ugyldig i forhold til A.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at A fik de anførte beløb ind på sin konto. Beløbene blev benyttet til at købe det anførte klinikinventar, domænenavnene og sommerhuset for. I samtlige køb er A anført som køber.

Med hensyn til indsættelserne er der udfærdiget to lånedokumenter. Det er ikke under sagen bekræftet, at pengene er lånt af de anførte kreditorer, ligesom det ikke nærmere er belyst, hvor stor en del af gælden, som nu er tilbagebetalt.

Uagtet at det efter forklaringerne må lægges til grund, at A alene modtog pengene, købte aktiverne i sit navn men at SJ disponerede over dem og senere fik provenu ved salg, findes det ikke godtgjort, at aktiverne ikke skulle tilhøre hende.

Da gældsforholdet ikke nærmere er godtgjort under sagen, og da A ikke har godtgjort, at der er tale om allerede beskattede penge, som blev indsat på hendes konto, tages hendes påstand ikke til følge.

Med hensyn til sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der er tilkendt 50.000 kr. til dækning af advokatbistand og 772 kr. til dækning af udlæg til ekstrakt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler A 50.772 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter