Dato for udgivelse
29 Jun 2010 15:11
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Jun 2010 13:32
SKM-nummer
SKM2010.422.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-040238
Dokument type
Bindende svar
Emneord
skattemæssig indgangsværdi, porteføljeaktier, værdiansættelse
Resumé

Skatterådets bekræfter, at handelsværdien på aktierne i A pr. 1. januar 2010 kan ansættes til aktiernes andel i A's regnskabsmæssige egenkapital efter en konkret vurdering af A's relative markedssituation for så vidt angår den finansielle krise samt omsættelighedsbegrænsningerne. Skatterådet afviser, at aktierne af praktiske grunde kan ansættes til andel af regnskabsmæssig egenkapital ifølge halvårsregnskab, da der skal være overensstemmelse mellem tidspunktet for den opgjorte værdiansættelse og tidspunktet for værdiansættelsen. Skatterådet afviser endvidere, at bogført værdi generelt er udtryk for aktiernes handelsværdi, men at markedsværdien skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 9.

Hjemmel
Lov nr. 525 af 12. juni 2009
Reference(r)
Lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 22, stk. 9
Henvisning

Ligningsvejledningen 2010-1 S.G.4

Henvisning

Værdiansættelsesvejledningen Transfer Pricing: kontrollerede transaktioner: værdiansættelse


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at handelsværdien på aktierne i A i relation til bestemmelsen i § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 kan ansættes som aktiernes andel i A's regnskabsmæssige egenkapital.
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at det af praktiske grunde kan accepteres, at handelsværdien af aktierne ved indgangen til indkomståret 2010 kan værdiansættes til andel af regnskabsmæssig egenkapital i A pr. 30.6.2009 ifølge A's halvårsregnskab for 1. halvår 2009.
  3. Kan det bekræftes, at de pågældende aktionærer ved opgørelse af gevinst og tab på aktier i behold i A, der er omfattet af ABL § 9, hvor avance/tab opgøres efter lagerprincippet, jfr. ABL § 23, stk. 5 og 6, kan beregne den skattemæssige værdi ultimo indkomståret som andel af regnskabsmæssig egenkapital i A pr. 30.6. ifølge As halvårsregnskab for 1. halvår af det pågældende år.
  4. Kan det bekræftes, at de af de pågældende aktionærer, der er skattepligtige efter reglerne i Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 ved opgørelsen af formuen, der danner grundlag for beregningen af konsolideringsfradraget efter Fondsbeskatningslovens § 9, jfr. § 5, stk. 3 og 4, kan beregne den skattemæssige værdi af aktierne i A ultimo indkomståret som andel af regnskabsmæssig egenkapital i A pr 30.6. ifølge A's halvårsregnskab for 1. halvår af det pågældende år. 
  5. Hvis det i besvarelsen af spørgsmål 2 - 4 ikke kan acceptere en opgørelse af værdien pr. 30.6. i indkomståret bedes det oplyst, på hvilket tidspunkt værdien så skal opgøres.

Svar

  1. Se indstilling og begrundelse
  2. Nej
  3. Nej
  4. Nej
  5. Se indstilling og begrundelseBeskrivelse af de faktiske forhold

Beskrivelse af de faktiske forhold

A's aktier er såkaldte unoterede aktier, idet de hverken handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

A's aktionærer er fortrinsvis fagforbund og organisationer m.v. med tilknytning til fagbevægelsen. Der er også personlige aktionærer, som repræsenterer ca. 10 % af aktiekapitalen.

En række af aktionærerne beskattes efter reglerne i Fondsbeskatningslovens eller Selskabsskatteloven, og en hel del har en aktiepost i A, der udgør mindre end 10 % af A's aktiekapital. De pågældende aktionærer er derfor fra indkomståret 2010 omfattet af bestemmelserne om beskatning af porteføljeaktier i Aktieavancebeskatningslovens § 9.

De pågældende aktionærer er derfor omfattet af bestemmelsen i § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, der som overgangsordning til de nye regler for beskatning af aktieavance hos selskaber og foreninger m.v. fastsætter, at der som skattemæssig anskaffelsessum for den fremtidige skattemæssige avanceopgørelse skal bruges handelsværdien ved indgangen af indkomståret 2010, hvis selskabet m.v. besad porteføljeaktier den 25.5.2009.

Hvis de pågældende porteføljeaktionærer fremover vælger at blive beskattet af kursavance på deres porteføljeaktier omfattet af ABL § 9 efter lagerprincippet efter ABL § 23, stk. 5 og 6 vil de have brug for en årlig værdiansættelse af deres aktier i A, hvis de er omfattet af ABL § 9.

En række af A's aktionærer er fagforbund, der er skattepligtige som faglige sammenslutninger efter reglerne i Fondsbeskatningsloven, hvor de er omfattet af Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3. Under denne beskatning har de pågældende fagforbund ret til såkaldt konsolideringsfradrag efter Fondsbeskatningslovens § 9, stk. 1. Konsolideringsfradraget opgøres ud fra fagforbundets formue, og heri indgår eventuelle aktier i A. Den årlige værdiansættelse af aktierne i A har derfor betydning for opgørelsen af de pågældende aktionærers konsolideringsfradrag.

A har derfor fundet det mest hensigtsmæssigt for A's aktionærer, at få afklaret den skattemæssige værdiansættelse af A's aktier. A anser der derfor for hensigtsmæssigt, at dette spørgsmål afklares ved et bindende svar fra SKAT.

A ønsker herunder at få afklaret, om det har betydning for værdiansættelsen af aktierne, at der i A's vedtægter er en række bestemmelser om mulighed for omsætning af aktierne i A.

Det kan oplyses, at der kun foregår en minimal handel med A's aktier, og denne handel, der foregår til kurs 100, er ikke udtryk for, hvorledes A's aktionærer værdisætter aktierne i A, da investeringerne i aktierne anses som en langfristet og strategisk investering. Det kan oplyses, at omsætningen i 2009 omhandlede en samlet værdi af ca. X kr., svarende til 0,23 % af aktiekapitalen. Hertil kommer, at A - bortset fra det sidste års følge af den generelle krise - har udbetalt et pænt og stigende udbytte på aktierne.

A's regnskabsmæssige egenkapital.

A har en nominel aktiekapital på X kr.

A's regnskab opgøres efter de gældende regler. Alle aktiver og passiver opgøres til markedsværdi, idet der dog ikke optages værdi af egen oparbejdet goodwill.

Pr 31.12.2008 var A's regnskabsmæssige egenkapital på X kr., hvilket svarer til kurs 949

Tilsvarende var den regnskabsmæssige egenkapital den 30.6.2009 på X kr., hvilket svarer til kurs 969.

Den regnskabsmæssige egenkapital vil stige ved udgangen af 2009. Bliver regnskabet godkendt på generalforsamlingen vil egenkapitalen pr. 31. december 2009 være X kr., svarende til kurs 980.

Der blev for 2007 (i 2008) udbetalt udbytte med X kr. svarende til 20 %. For 2008 er der ikke udbetalt udbytte. For 2009 vil der ikke blive udbetalt udbytte.

A er kun i mindre grad påvirket af krisen. De generelle afmatninger i samfundet slår selvfølgelig igennem hos A's kunder og deres aktivitet er mindre end tidligere.

Vedtægtsmæssige forhold.

A's vedtægter, der vedlægges som bilag, indeholder en række omsætningsbegrænsninger:

Vedtægterne indeholder bestemmelser omkring hvilken slags aktionærer A skal have. Endvidere skal bestyrelsen samtykke ved overdragelse af retten til en aktie og det kan højst ske til parikurs.

Ifølge vedtægternes § 17 afgøres alle anliggende på generalforsamlingen ved simpelt stemmeflertal, med mindre lovgivningen eller vedtægterne bestemmer andet.

Ændring af vedtægterne kan kun ændres, hvis det tiltrædes med mindst 2/3 af de afgivne stemmer og 2/3 af den ved generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Der er ingen begrænsninger for størrelsen af udlodning af udbytte.

Der er ingen særregler vedrørende fordeling af likvidationsprovenu ved A's opløsning.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er A's opfattelse, at der til de 4 først stillede spørgsmål skal svares ja.

Vedrørende spørgsmål 1.

Efter bestemmelsen i § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 skal selskaber, fonde og foreninger fastsætte deres skattemæssige indgangsværdier primo indkomståret 2010 for deres besiddelse af porteføljeaktier til "Handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010", med mindre selskabet ikke besad porteføljeaktier den 25.5.2009.

I bemærkningerne til bestemmelsen om handelsværdier er der i lovforslaget (L 202 af 22. april 2009) anført:

"Ved fastsættelsen af handelsværdien i henhold til den foreslåede bestemmelse anvendes de principper for værdiansættelse af aktier, som blev anvendt ved opgørelsen af de såkaldte "19. maj - kurser" jf. også Ligningsvejledningen: Selskaber og aktionærer 2005-4, afsnit S.G.3.4."

I det anførte afsnit S.G.3.4. af 2005-ligningsvejledningen gennemgås Ligningsrådets praksis vedrørende værdiansættelse af unoterede aktier pr 19.5.1993, der ikke var værnsaktier.

Herunder er der et særligt afsnit om betydningen af omsætningsbegrænsningsbestemmelser. Dette afsnit behandler dog fortrinsvis omsætningsbegrænsningsregler efter indgåede aktionæroverenskomster (ejeraftaler), men ikke direkte vedtægtsbestemte bestemmelser. Det bemærkes dog, at i skatteretslig praksis vurderes konsekvenserne af bestemmelser i vedtægter og i aktionæroverenskomster normalt på samme måde.

Afsnittet i Ligningsvejledningen er bygget op omkring et referat af højesteretsdommen af 27.6.2000 (TfS 2000-560 H, UfR2000-2039 H).

I denne sag tog Højesteret stilling til værdiansættelsen i et tilfælde, hvor der mellem aktionærerne var indgået en aktionæroverenskomst om overdragelse af aktierne i deres fælles selskab, samt værdiansættelsen af disse, og hvor Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked, der var tiltrådt af Landsskatteretten og Østre Landsret, havde udtalt, at værdien 19.5.1993 skulle sættes efter de værdiansættelsesprincipper, der var fastsat i aktionæroverenskomsten, men Højesteret fastslog, at der skulle tages hensyn til muligheden for et samlet salg til fremmede til en kurs højere end den, der kunne udledes af aktionæroverenskomstens værdiansættelsesprincip.

I Ligningsvejledningen Selskaber og aktionærer 2005-4, afsnit S.G.3.4." gengives Højesterets konklusioner således:

"Ifølge dommen skal handelsværdien den 19. maj 1993 fastsættes efter en konkret vurdering af værdien af den enkelte aktionærs aktier under hensyntagen til eventuelle begrænsninger i aktiernes omsættelighed. Ved afgørelsen af hvilken betydning omsættelighedsbegrænsningerne skal have ved ansættelsen af handelsværdien den 19. maj 1993, skal der tages hensyn til, om det for den enkelte aktionær var realistisk at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås uden omsættelighedsbegrænsninger, herunder i forbindelse med et samlet salg af alle aktier i selskabet. I givet fald skal der ved værdiskønnet tages hensyn til eventuelle merværdier, som aktionæren ved et fremtidigt salg kunne påregne at få del i."

Som anført ovenfor, var udgangspunktet for værdiansættelsen af aktierne i A til brug ved fagforbundenes konsolideringsfradrag efter reglerne i Fondsbeskatningsloven den såkaldte skattekurs efter retningslinjerne i Cirkulære nr. 135 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegningen. Dette cirkulære var generelt udgangspunktet ved værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående indtil 14. april 2000. Fra dette tidspunkt er udgangspunktet en værdiansættelse efter retningslinjerne i TSS cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter. Dog gælder 1982 cirkulæret fortsat ved overdragelse mellem beslægtede personer og ved udlæg fra dødsboer.

Princippet i værdiansættelsen i TSS cirkulære 2000-9 er regnskabsmæssig indre værdi efter regulering af anlægsaktiverne til handelsværdi, hvoraf ejendomme sættes til sidst kendte offentlige vurdering og oparbejdet goodwill beregnes efter reglerne i TSS cirkulære 2000-10, og der fratrækkes udskudt skat, såvel det regnskabsmæssigt afsatte beløb, som yderligere udskudt skat på eventuel opskrivningen af anlægsaktiver.

På grundlag af ovenstående er det A's opfattelse, at aktierne i A skal værdiansættes ud fra principperne i TSS cirkulære 2000-9, idet der dog ikke skal indregnes en værdi af beregnet goodwill.

Værdiansættelsen skal ske til indre værdi uanset bestemmelserne om omsætningsbegrænsning i As vedtægter,

Da A's balance opgøres efter ret nøje definerede regnskabsregler, og værdiansættelsen - bortset fra goodwill - er baseret på markedsværdier, er det umiddelbart A's regnskabsmæssige egenkapital, der kan lægges til grund

Principielt burde der indregnes en værdi af goodwill. I praksis er det imidlertid meget svært at beregne en værdi af goodwill.

Aktionærerne kan forholdsvis let ændre bestemmelsen om omsætningsbegrænsningerne, aktionærerne kan udvande kurs 100 bestemmelsen ved vedtagelse om udstedelse af fondsaktier eller nytegning af aktier med fortegningsret for nuværende aktionærer, og der er ikke begrænsninger for udbytteudlodningen, ligesom hele selskabets kapital vil tilfalde aktionærerne i tilfælde af likvidation o.l.

Det bemærkes her, at der ikke er bestemmelser i vedtægterne, der forhindrer en ændring af vedtægterne, herunder en fjernelse af bestemmelsen om omsætning af A's aktier.

A mener dog at der bør tages hensyn til bestemmelsen på den måde, at den forhindrer en aktionær på kort sigt at kunne afstå aktierne til en højere kurs end 100. Aktiernes værdi skal derfor værdiansættes ud fra en længere tidshorisont, sådan som det også er tilkendegivet af Højesteret i den anførte dom.

Dette taler for, at der ikke i kursberegningen indlægges en beregnet goodwill, idet en sådan beregnet goodwill vil være præget af mere kortsigtede faktorer, for selv om goodwill normalt er et aktivt, der opbygges over en lang årrække, så tages der almindeligvis i beregningen af den skattemæssige værdi af goodwill kun hensyn til regnskabstal for den sidste 3-årige periode.

På denne baggrund er det A's opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et ja.

Vedrørende spørgsmål 2.

Ved handel med unoterede aktier kendes kun de offentliggjorte Årsrapporter og delårsregnskaber, hvis der er en større aktionærkreds, der ikke direkte er repræsenteret i ledelsen.

Det regnskabsmæssige resultat i et år vil normalt først afspejle sig i markedskursen, når årsregnskabet er offentliggjort ved indkaldelse til generalforsamling i selskabet. Pr. 31.12. kendes det forløbne års resultat derfor ikke.

I fremtiden har porteføljeaktionærer, der bruger lagerprincippet, brug for værdien ultimo deres indkomstår umiddelbart efter årets afslutning, og derfor før A's regnskab er offentliggjort og vedtaget.

Dette taler for, at der i praksis bruges regnskabsmæssig egenkapital 30.6. i det pågældende år.

A har fundet, at det vil være mest praktisk at der derfor beregnes en kurs på aktierne i A ud fra A's halvårsregnskab.

For at bevare kontinuitet i værdiansættelsen bør der derfor også bruges balancen pr 30.6.2009 ved fastsættelse af den skattemæssige værdi primo indkomståret 2010.

På denne baggrund er det A's opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med et ja.

Vedrørende spørgsmål 3.

Det er A's opfattelse, at der må gælde det samme værdiansættelsesprincip ved opgørelse af gevinst og tab for aktier i behold i A der er omfattet af ABL § 9, hos de aktionærer, der har valgt at opgøre skattemæssig avance efter lagerprincippet, jfr. ABL § 23, stk. 5 og 6, som ved beregning af den skattemæssige indgangsværdi ved indgangen af indkomståret 2010, så længe, der ikke er konstateret et marked for aktierne i A.

På denne baggrund er det A's opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med et ja.

Vedrørende spørgsmål 4.

Det er A's opfattelse, at der må gælde det samme værdiansættelsesprincip for aktierne i A ved beregning af konsolideringsfradrag hos de af A's aktionærer, der er skattepligtige efter reglerne i Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 (Fagforbund o.l.), således at værdien af aktierne i formueopgørelsen svarer til den værdi, der opgøres efter reglerne i ABL, jfr. spørgsmål 1 og spørgsmål 3.

På denne baggrund er det A's opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med et ja.

Vedrørende spørgsmål 5.

Som anført er valget af "skæringstidspunktet" 30.6. sket ud fra en praktisk synsvinkel.

Hvis SKAT mener, der bør benyttes et andet skæringstidspunkt, bør der tages hensyn til de anførte praktiske grunde.

Spørger har kommenteret SKATs udkast til indstilling og begrundelse. Spørger anfører, at deres begrundelse for at bruge tal pr. 30.6 er først og fremmest af praktisk art. Hvis kursen først kan udmeldes, når Årsrapporten foreligger for det afsluttede regnskabsår, betyder det at A først kan udmelde den beregnede kurs, i marts måned. A ville gerne kunne udsende meddelelsen af kursen sammen med udsendelsen af oversigt over aktierne i depot 31.12.

Spørger kan imidlertid acceptere spørgsmål 2 (fastsættelse af værdien til brug ved overgangen til indkomståret 2010 efter § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009), idet denne værdi først skal bruges ved udarbejdelsen af indkomstopgørelsen hos aktionærerne for indkomståret 2010, og kursen i sagens natur endnu ikke er udmeldt fra A.

Spørger vil dog fortsat henstille til, at der for de fremtidige årlige opgørelser, jf. spørgsmål 3 og 4, accepteres, at der bruges en kurs beregnet på grundlag af A's regnskabsmæssige egenkapital pr. 30.6 i året for værdiansættelse pr. 31.12.

SKATs indstilling og begrundelse

spørgsmål 1

Skatterådet anmodes om at bekræfte, at handelsværdien på aktierne i A i relation til bestemmelserne i § 22 stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven m.v.) kan ansættes som aktiernes andel i A's regnskabsmæssige egenkapital (indre værdi).

Den regnskabsmæssige egenkapital kan ikke automatisk ansættes som handelsværdien. Konkret er det dog SKATs vurdering, at handelsværdien på aktierne i A primo 2010 kan ansættes til den regnskabsmæssige egenkapital.

Ifølge den nævnte lovs § 22 stk. 9, skal værdien af aktierne opgøres til handelsværdien. Det er derfor kun muligt at anvende den bogførte indre værdi af selskabet, når den stemmer overens med markedsværdien. A's regnskabsmæssige egenkapital kan derfor ikke automatisk benyttes som udtryk for handelsværdien.

Hvis selskabets bogførte indre værdi er den samme som markedsværdien, er nøgletallet (multiplen) "kurs/indre værdi" lig 1, og netop i dette tilfælde vil aktiernes andel af regnskabsmæssig egenkapital være udtryk for handelsværdien.

SKAT har undersøgt niveauet for kurs/indre værdi på børsnoterede danske tilsvarende selskaber primo januar 2010.

SKAT har foretaget en udsøgning fra Bloomberg Professional af kurs/indre værdi for 34 danske børsnoterede tilsvarende selskaber for at få et indtryk af markedssituationen. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i markedsværdien af selskaberne pr. 1. januar 2010. Resultatet af denne undersøgelse viser at gennemsnittet af de 34 selskabers kurs/indre værdi er omkring 0,8. Det fremgår af anmodningen om bindende svar at A ikke, i samme grad som andre, er ramt af krisen, grundet A's særlige kunde sammensætning. Samtidig skal det bemærkes, at A's vedtægter indeholder begrænsninger vedr. omsætteligheden af aktierne.

Ud fra en konkret vurdering, herunder under hensyntagen til A's relative markedssituation for så vidt angår krisen samt A's særegne vedtægter med bl.a. omsættelighedsbegrænsning på A's aktier, mener SKAT at værdien pr. 1. januar 2010 kan opgøres til aktiernes andel af den regnskabsmæssige egenkapital, som opgivet i selskabets årsregnskab for 2009. Denne værdi kan benyttes af aktionærer med kalenderårs regnskab for så vidt angår indgangsværdien i henhold til § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 pr. 1. januar 2010.

Det skal præciseres at dette er et udtryk for handelsværdien primo januar 2010, hvorfor man ikke generelt kan benytte aktiernes andel af regnskabsmæssig egenkapital som udtryk for handelsværdien, f.eks. ved opgørelsen af handelsværdien af aktier primo 2011.

SKAT henviser generelt til principperne beskrevet i værdiansættelsesvejledningen "Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse" af 21. august 2009, når en handelsværdi skal opgøres. Det er ikke i overensstemmelse med principperne i værdiansættelsesvejledningen at anvende bogført værdi ved opgørelsen af handelsværdien, hvorfor SKAT ikke mener man generelt kan anvende aktiernes andel af den regnskabsmæssige egenkapital som udtryk for handelsværdien." Der kan dog forekomme situationer hvor den bogførte værdi på det pågældende tidspunkt ikke afviger fra handelsværdien, hvormed bogført værdi kan anvendes som estimat for handelsværdien. Dette vil i så fald bero på en vurdering af markedsværdien af egenkapital på opgørelsestidspunktet.

SKAT indstiller til at spørgsmål 1 besvares; for aktionærer med kalenderårsregnskab skal værdien opgøres på grundlag af den regnskabsmæssige egenkapital pr. 1. januar 2010, jf. ovenfor.

For aktionærer med forskudt regnskabsår skal værdien opgøres på tidspunktet for begyndelsen af indkomståret 2010 for den pågældende aktionær.

Spørgsmål 2

Der spørges til om det kan bekræftes, at det er muligt at ansætte handelsværdien af aktierne ved indgangen til indkomståret 2010, til deres andel af den regnskabsmæssige egenkapital i A pr. 30. juni 2009, jf. A's halvårsregnskab.

Aktiernes handelsværdi kan ikke ansættes til deres andel af den regnskabsmæssige egenkapital ifølge A's halvårsregnskab d. 30. juni 2009. Der skal for så vidt muligt være overensstemmelse mellem tidspunktet for det opgjorte værdiansættelsesgrundlag og tidspunktet for værdiansættelsen. Generelt må værdiansættelsen baserer sig på oplysninger, der er tilgængelige - eller burde have været tilgængelige - på værdiansættelsestidspunktet.

For så vidt angår regnskabsmæssig egenkapital som ansat handelsværdi henvises i øvrigt til ovenstående svar på spørgsmål 1.

SKAT indstiller at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Spørgsmål 3

Der spørges til om det for de pågældende aktionærer i A, omfattet af ABL § 9, er muligt at lægge aktiernes andel af den regnskabsmæssige egenkapital pr. 30. juni til grund for handelsværdien i forbindelse med opgørelsen af avance og tab.

Med samme redegørelse som i spørgsmål 2 er det ikke muligt at anvende værdien pr. 30. juni.

SKAT indstiller at spørgsmål 3 besvares med "nej".

Spørgsmål 4

Der spørges til om det for de pågældende aktionærer i A, omfattet af Fondsbeskatningsloven § 1, er muligt at lægge aktiernes andel af den regnskabsmæssige egenkapital pr. 30. juni til grund for handelsværdien i forbindelse med opgørelsen af formuen, der danner grundlag for beregningen af konsolideringsfradraget.

Med samme redegørelse som i spørgsmål 2 er det ikke muligt at anvende værdien pr. 30. juni.

SKAT indstiller at spørgsmål 4 besvares med "nej".

Spørgsmål 5

Der spørges til på hvilket tidspunkt værdien skal opgøres hvis der i besvarelsen af spørgsmål. 2-4 ikke kan accepteres en opgørelse af værdien pr. 30. juni.

Ifølge bestemmelsen i § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 skal man anvende handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret. Det fremgår ligeledes af SKATs værdiansættelsesvejledning "Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse" af 21. aug. 2009 at der ved opgørelsen af værdien af aktier, kapitalandele m.fl. som udgangspunkt skal være overensstemmelse mellem tidspunktet for opgørelsen af handelsværdien og tidspunktet for det opgjorte værdiansættelsesgrundlag, dvs. værdien skal for aktionærer med kalenderårsregnskab opgøres pr. 1. januar og det er ikke muligt at anvende værdien pr. 30. juni, som ligeledes nævnt i spørgsmål. 2. For aktionærer med forskudt regnskabsår skal værdien opgøres ved begyndelsen af indkomståret 2010 for den enkelte aktionær.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter