Dato for udgivelse
25 Jun 2010 10:54
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Jun 2010 15:18
SKM-nummer
SKM2010.397.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-041367
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Personalegoder, multimediebeskatning, kontantlønsnedgang
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at medarbejdernes erhvervelse af en 3. bærbar computer vil være omfattet af den allerede eksisterende multimediebeskatning. Det forhold, at bærbar computer nr. 2 og 3 er anskaffet via en kontantlønsnedgang taler for, at der er en stor privat interesse fra medarbejdernes side for at få 2 ekstra bærbare computere stillet til rådighed i hjemmet. Det må således have formodningen imod sig, at medarbejderne vil finansiere to computere, der skal anvendes i arbejdsgivers interesse.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 12

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 A.B.1.9.

Spørgsmål

Kan det bekræftes, at, medarbejdernes erhvervelse af anden bærbar computer via bruttotrækordning (bærbar computer nr. 3) vil være omfattet af den allerede eksisterende multimediebeskatning og ikke vil medføre krone til krone beskatning?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Hver medarbejder på virksomheden anvender i dag på arbejdspladsen mellem 1 - 4 bærbare computere i forbindelse med test af ny teknologi. Test af nye softwareprogrammer tager alt fra 1 dag til flere uger. Medarbejderne på virksomheden må tage én af disse barbar computere (bærbar computer nr. 1) med hjem, og bliver som følge heraf multimediebeskattet. Den bærbare computer må anvendes såvel til erhvervsmæssige som til private formål.

Medarbejderne har via en bruttotrækordning mulighed for at erhverve en bærbar computer (bærbar computer nr. 2). Denne bærbare computer må anvendes til såvel erhvervsmæssige som private formål.

For at øge medarbejdernes fleksibilitet overvejes det at tilbyde medarbejderne mulighed for via virksomhedens bruttotrækordning at erhverve yderligere en bærbar computer (bærbar computer nr. 3), som ligeledes må anvendes erhvervsmæssigt og privat. Formålet med bærbar computer nr. 3 er at give medarbejdere mulighed for bl.a. at køre test på bærbar computer nr. 1 og 2, mens bærbar computer nr. 3 anvendes til øvrige erhvervsmæssige og privat formål.

Virksomheden udvikler særlig teknologi til brug for bl.a. mobiltelefoner. Virksomheden er en filial af en engelsk virksomhed, som har samme aktivitet. Filialen i Danmark beskæftiger i alt 42 ansatte, som stort set alle er teknikere og ingeniører.

I forbindelse med udviklingen af ny teknologi skal der løbende køres en række omfattende test af den nye teknologi. Testperioden for den nye teknologi varierer meget og kan omfatte alt fra nogle få timer til flere uger. I forbindelse med disse test, er det derfor nødvendigt at kunne have flere bærbare computere til at køre på én gang.

For at kunne køre flere test hjemmefra har flere medarbejdere forespurgt om, hvorvidt det kunne være muligt at erhverve yderligere en bærbar computer via virksomhedens bruttotrækordning, således at der hjemmefra altid vil kunne køres test fra minimum 2 computere i tilfælde af, at den ansatte er nødt til at arbejde hjemmefra eller det er praktisk af hensyn til længerevarende test over fx en weekend.

Den ansatte har p.t. ikke mulighed for at erhverve mere end én bærbar computer via virksomhedens bruttotrækordning før end der foreligger bekræftelse fra SKAT på, at dette er omfattet af den nuværende multimediebeskatning og således er fritaget for krone til krone beskatning.

Virksomheden har allerede indført en bruttotrækordning, hvor den ansatte via kontantlønsnedgang har mulighed for at bl.a. erhverve én bærbar computer.

Af virksomhedens orientering til medarbejderne - få mest muligt ud af multimedieskatten - fremgår følgende:

"Medarbejderen vil kun blive sat i multimedieskat én gang, hvorfor der kan vælges så mange multimediegoder, som denne ordning giver mulighed for, uden at medarbejderen bliver sat i yderligere indkomstskat af dette."

Videre fremgår:

"Multimediegoder via bruttolønsfinansiering

Virksomheden tilbyder dig en ordning, der kan give dig en kompensation for multimedieskatten. Med multimedieskatten er det blevet muligt at bruttolønsfinansiere bl.a. hjemme-pc´ere og andet udstyr samt mobilterminaler."

Herudover beskrives den skattemæssige besparelse ved at anvende bruttolønsordningen som opgøres til henholdsvis 56 % eller 41 % alt afhængig af om der betales topskat eller ej.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I bemærkningerne til LL § 16, stk. 12, er det anført, at "arbejdstagerens private rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende de pågældende multimedier, men ikke at arbejdsgiveren mv. direkte stiller multimedier til rådighed for arbejdstagerens ægtefælle, børn mv.'s privat benyttelse. Der er således grænser for omfanget af multimedier, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel begrundelse, såsom at der rådes over flere boliger, for at medarbejderen får stillet flere af de samme goder til rådighed for privat benyttelse (eksempelvis to computere, to telefoner eller to bredbåndsforbindelser), eller om der er tale om, at goderne reelt anses for stillet til rådighed direkte for den øvrige husstands beboere".

Ifølge virksomheden er der som følge af de omfattende og tidskrævende testkørsler en klar begrundelse for, at den ansatte har op til 3 bærbare computere derhjemme, således som den ansatte i dag anvender mellem 1 og 4 stk. på arbejdspladsen. På den baggrund anses der at foreligge reelle erhvervsmæssige begrundelser for at de ansatte har flere stk. af samme multimedier hjemme på privatadressen. Har den ansatte ikke et tilstrækkeligt antal bærbare computere vil den ansatte ikke kunne arbejde effektivt, såfremt 1 eller 2 computere blot står og foretager testkørsler.

SKATs indstilling og begrundelse

Der stilles spørgsmål om, hvorvidt en 3. bærbar computer kan stilles til rådighed for såvel erhvervsmæssig som privat benyttelse og være omfattet af den allerede eksisterende multimediebeskatning samt om denne kan indgå i en kontantlønsnedgang.

Lovgrundlag:

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ved L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

I bemærkningerne til lovforslag, L 199 af 22. april 2009, pkt. 2.7.2., er det anført, at:

..."Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen...."

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori inden af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Praksis:

I SKM2010.79.SR bekræfter Skatterådet, at en arbejdsgiver kan stille såvel en stationær computer som en bærbar computer til rådighed for en ansat, idet der er en arbejdsmæssig begrundelse herfor samt at dette kan ske i forbindelse med en kontantlønsnedgang

I SKM2009.687.SR bekræfter Skatterådet, at der ikke skal ske multimediebeskatning af computer og telefon når der indgås tro og love erklæring om, at disse ikke må medtages på bopælen og derved alene er til rådighed på arbejdspladsen. Skatterådet bekræfter endvidere, at en arbejdsgiver kan stille 2 computere og 2 telefoner til rådighed for hver enkelt medarbejder, når der er en reel arbejdsmæssig begrundelse herfor samt at den ene telefon og den ene computer kan stilles til rådighed i forbindelse med en kontantlønsnedgang.

I SKM2005.157.LR godkendte Ligningsrådet en aftale om ændret vederlagssammensætning til arbejdsgiverbetalt ADSL-forbindelse. Ordningen indebar, at forskellige medarbejdergrupper fik forskellig lønnedgang.

I SKM2005.184.SR godkendte Skatterådet en bredbåndsordning, hvor ansatte en gang om året kunne vælge at deltage i ordningen, der indebar at de pågældende fik stillet bredbånd til gratis til rådighed af arbejdsgiveren, mod at den kontante løn fremadrettet blev reduceret med et fast beløb. Ordningen omfattede både funktionærer og timelønnede.

Begrundelse:

Som anført i LL § 16, stk. 12, vil den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der til stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. skulle beskattes med et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau).

I bemærkningerne til lov om multimediebeskatning pkt. 2.7.2, er det anført, at: "Arbejdstagerens private rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende de pågældende multimedier, men ikke at arbejdsgiveren mv. direkte stiller multimedier til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn mv.'s private benyttelse. Der er således grænser for omfanget af multimedier, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel begrundelse, såsom at der rådes over flere boliger, for at medarbejderen får stillet flere af de samme goder til rådighed for privat benyttelse, (eksempelvis to computere, to telefoner eller to bredbåndsforbindelser), eller om der er tale om, at goderne reelt anses for stillet til rådighed direkte for den øvrige husstands beboere"

Af SKM 2009.687SR fremgår at der i den konkrete sag var en reel begrundelse for at bærbar computer nr. 2 via en kontantlønsnedgang, blev stillet til medarbejdernes rådighed. Det skyldtes at medarbejderne ikke havde administratorrettigheder til bærbar computer nr. 1, der således havde begrænset funktionalitet. Bærbar computer nr. 2 var ikke begrænset og havde således en større anvendelsesmulighed end bærbar computer nr. 1. Det blev endvidere forudsat at bærbar computer nr. 2 ikke var stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige del af husstanden.

I den foreliggende sag er der ikke tale om at de bærbare computere har forskellige funktionaliteter. Der er heller ikke tale om at der rådes over flere boliger. Begrundelsen er ifølge spørger, at der er et arbejdsmæssigt behov for at medarbejderne har en yderligere bærbar computer stillet til rådighed udover de 2 der i forvejen er stillet til rådighed. Dette skyldes at medarbejderne skal kunne køre samtidige test på bærbar computer nr. 1 og 2, mens bærbar computer nr. 3 skal kunne anvendes til øvrige erhvervsmæssige og private formål. Det er yderligere oplyst at bærbar computer nr. 3, ligesom bærbar computer nr. 2 anskaffes via en kontantlønsnedgang hos medarbejderen.

Som det fremgår af lovbemærkningerne, må det afgøres konkret, om der er en reel begrundelse for, at de ansatte har flere multimedier stillet til rådighed i hjemmet.

Multimediebeskatning for en ansat kan således godt omfatte, at der stilles 3 computere til rådighed for en ansat i hjemmet, hvis der foreligger en konkret arbejdsmæssig begrundelse herfor. Et arbejdsmæssigt behov som i spørgers tilfælde for at medarbejderne tester software på 3 computere samtidigt, hvor testen kan løbe over flere timer til hele uger, kan således godt efter omstændighederne begrunde, at en ansat får stillet 3 computere til rådighed i hjemmet. Hertil kommer, at spørger har oplyst, at medarbejder også på arbejdspladsen har behov for at anvende mellem 1 og 4 bærbare computer til test af ny teknologi.

Det forhold, at både bærbar computer nr. 2 og 3 er anskaffet via en kontantlønsnedgang, taler dog for, at der er en stor privat interesse fra de ansattes side for at få to ekstra bærbare computere stillet til rådighed i hjemmet. Det må således have formodningen imod sig, at de ansatte vil finansiere to computere, der skal anvendes i arbejdsgivers interesse. Spørger har ikke begrundet, hvorfor både computer 2 og 3 skal finansieres af de ansatte selv via en kontantlønsnedgang.

Spørger har i høringssvar anført følgende:

..."For at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft har virksomheden valgt at tilbyde ansatte fuld fleksibilitet mht. om arbejdsstedet skal være på firma-adressen eller hjemme hos den ansatte. Det er virksomhedens opfattelse, at bl.a. denne ordning har været en medvirkende årsag til, at virksomheden i Danmark er vokset i medarbejderantal over de sidste 3 år.

Som udgangspunkt har virksomheden et ønske om, at arbejdet primær foregår på arbejdspladsen, men da man har valgt at have en medarbejderpolitik om fuld fleksibilitet mht. arbejdsstedet, vil virksomheden ikke modsætte sig, at den ansatte primært arbejder hjemmefra. De ansatte har generelt et stort ønske om at arbejde hjemmefra, da en del har langt til firmaadressen i X med en kørsel på op til ca. 1 time hver vej. Sammenfattende kan konkluderes, at der i nogen grad er modstridende interesser på dette område mellem arbejdsgiver og den ansatte.

Såfremt den ansatte primært ønsker at arbejde hjemmefra, har man i virksomheden den holdning, at det også skal koste lidt, dvs. den ansatte må selv finansiere noget af fleksibiliteten via en kontantlønsnedgang af bærbar computer nr. 2 og 3. Kontantlønsnedgangen er således alene begrundet i dette forhold.

I orienteringsmaterialet til de ansatte tilbydes de ansatte en kompensation for multimediebeskatningen i form af finansiering af multimedier via kontantlønsnedgangsaftaler. Dette peger også i retning af, at medarbejdernes anskaffelse af ekstra computere er af private årsager snarere end af arbejdsmæssige årsager.

Set i forhold til orienteringsmaterialet og det heri oplyste om kompensation for multimediebeskatningen er den supplerende oplysning om årsagen til at medarbejderne selv finansierer computer nr. 3, efter SKATs opfattelse ikke en tilstrækkelig begrundelse for at ændre SKATs besvarelse.

På baggrund heraf er det SKATs opfattelse, at bærbar computer nr. 3 ikke vil være omfattet af den allerede eksisterende multimediebeskatning.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej for så vidt angår multimediebeskatning på den 3. computer.

Spørger har ikke direkte spurgt til kontantlønsnedgang, men har ved sin formulering af spørgsmålet tilkendegivet, at den 3. computer skulle indgå i en allerede eksisterende kontantlønsnedgang, hvorfor SKAT supplerende kan oplyse følgende:

Multimediebeskatning og kontantlønsnedgang:

Efter praksis stilles der en række betingelser for etablering af en såkaldt kontantlønsnedgang (ofte misvisende kaldet en bruttotrækordning) for at skattemyndighederne ikke tilsidesætter en sådan aftale. I ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 anføres følgende betingelser;

  1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn
  2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale
  3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  4. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
  5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Der skal herudover være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko fx ved at den ansatte kan udtræde af ordningen, selvom arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med leverandøren.

Efter SKATs opfattelse vil den 3. bærbare computer kunne - uanset den ikke indgår i den eksisterende multimediebeskatning - indgå i en kontantlønsnedgang, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter