Dato for udgivelse
25 Jun 2010 12:08
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Jun 2010 11:40
SKM-nummer
SKM2010.403.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-060484
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Personalegoder, multimedier
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en arbejdsgiver generelt kan fritages for en vurdering af, hvorvidt et personalegode som fx fri avis og multimedier i overvejende grad er stillet til rådighed til brug for arbejdet. Uagtet eventuel beskatning af personalegodet, kan et sådan indgå i en kontantlønsnedgang, såfremt de herom gældende betingelser er opfyldt.

Reference(r)

Ligningslovens § 16

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 A.B.1.9.

Spørgsmål

  1. Kan der etableres fleksible lønpakker for alle medarbejdere i Regionen, der blandt andet indeholder aviser uden at medarbejderne bliver beskattet?
  2. Kan medarbejdere, der allerede betaler multimedieskat, via en fleksibel lønpakke tilbydes køb af yderligere mobiltelefon (er), Pc (ere) og stationær Pc udover den mobiltelefon og den bærbare Pc, der er og hele tiden har været stillet til rådighed af arbejdsgiver?

Svar

  1. Nej.
  2. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Regionens medarbejdere er en bred skare af både servicepersonale (rengøring, køkken, gartner, tekniker osv.), administrative medarbejdere og ledere, sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, Social- og Sundhedshjælpere og - assistenter) og pædagoger, omsorgsmedhjælpere mv.

Spørgsmålet vedrørende ordningen skal forstås således, at tanken er at alle medarbejdergrupper kan tilbydes denne ordning, og de enkelte valgmuligheder, uden at der foretages en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt det for den enkelte medarbejder er således, at avisen er af betydning for arbejdets udførelse.

Det forudsættes, at avisabonnementet ikke overstiger den skattemæssige "bagatelgrænse" på 5.500 kr.

Tilbuddet vil alene omfatte dagblade som Jyllandsposten, Politikken, lokale folkeblade, men ikke formiddagsblade (som Ekstra Bladet og BT).

Baggrunden for regionens tilbud om aviser i fleksible lønpakker er, at regionen vil give medarbejderne mulighed for at holde sig bredt orienteret om samfundsforhold, politik, erhverv mv.

Vedrørende multimedierne går spørgsmålet på, om der inden for multimedieskatten, skal foretages en vurdering af om, der er et reelt arbejdsmæssigt behov for et eller flere multimedier, og om multimedieskatten dermed gør det ud for beskatningen, hvor der købes flere multimedier.

Regionen ønsker som led i at tiltrække og fastholde medarbejdere at tilbyde medarbejderne fleksible lønpakker, idet omfang det kan lade sig gøre rent styrelsesretligt, arbejdsretligt og skatteretligt.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Regionen har ikke anført yderligere bemærkninger til den påtænkte disposition.

SKATs indstilling og begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2009.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

I bemærkningerne til lovforslag, L 199 af 22. april 2009, pkt. 2.7.7., er det anført, at:

..."Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen...."

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori inden af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Ad. fri avis, spørgsmål 1:

Der spørgers om, hvorvidt avis kan stilles til rådighed for samtlige medarbejdere i Regionen uden skattemæssige konsekvenser og uden at der skal foretages en konkret og individuel af, hvorvidt avisen for den enkelte medarbejder har betydning for arbejdets udførelse.

Som anført i ligningslovens § 16, skal der ske beskatning af personalegoder, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

I ligningslovens § 16, stk. 3 er det tillige anført, at de personalegoder arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse alene beskattes, såfremt den samlede værdi af disse personalegoder overstiger bagatelgrænsen på kr. 5.500 (2009-niveau).

Det er derfor SKATs opfattelse, at arbejdsgiver for hver enkelt medarbejder skal foretage en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den valgte avis er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse.

En generel fritagelse for arbejdsgivers vurdering af, hvorvidt personalegodet i overvejende grad er stillet til rådighed til brug for arbejdets udførelse kan således ikke fastsættes.

Bagatelgrænsen finder derfor kun anvendelse for de medarbejdere, som efter en konkret vurdering af behovet for en avis i relation til arbejdets udførelse, må anses at opfylde betingelsen herom.

Personalegoder og kontantlønsnedgang:

Som udgangspunktet har arbejdsgiver og arbejdstager aftalefrihed i relation til at fastsættes lønnens sammensætning.

Efter praksis stilles der en række betingelser for etablering af en såkaldt kontantlønsnedgang (ofte misvisende kaldet en bruttotrækordning) for at skattemyndighederne ikke tilsidesætter en sådan aftale. I ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 anføres følgende betingelser;

Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn

  1. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale
  2. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  3. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
  4. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  5. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Der skal herudover være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko fx ved at den ansatte kan udtræde af ordningen, selvom arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med leverandøren.

Praksis:

I SKM2004.456.LR fandt Ligningsrådet, at det forhold, at en arbejdsgiverbetalt avis indgår i en flexlønsordning, ikke i sig selv udelukker, at den skattepligtige værdi af den fri avis er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., men det vil indgå ved bedømmelsen af, om avisen kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet. Såfremt avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad må antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet vil værdien være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Begrundelse:

Avis skal beskattes hos de medarbejdere, der efter en konkret vurdering ikke kan anses at opfylde betingelserne i ligningslovens § 16, stk. 3 om bagatelgrænsen.

Det må her bemærkes, at et gode kun er skattefrit efter LL § 16, stk. 3, hvis det i overvejende grad er ydet af hensyn til den enkeltes arbejde. Når godet er finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, peger det i retning af, at godet ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad. Multimediebeskatning, spørgsmål 2:

Som anført i LL § 16, stk. 12, vil den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der til stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. skulle beskattes med et grundbeløb op 3.000 kr. (2010-niveau).

I bemærkningerne til lov om multimediebeskatning pkt. 2.7.2, er det anført, at..."Arbejdstagerens private rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende de pågældende multimedier, men ikke at arbejdsgiveren mv. direkte stiller multimedier til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn mv.'s private benyttelse. Der er således grænser for omfanget af multimedier, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel begrundelse, såsom at der rådes over flere boliger, for at medarbejderen får stillet flere af de samme goder til rådighed for privat benyttelse, (eksempelvis to computere, to telefoner eller to bredbåndsforbindelser), eller om der er tale om, at goderne reelt anses for stillet til rådighed direkte for den øvrige husstands beboere..."

SKAT kan ikke ud fra de foreliggende oplysninger fastslå om, der er en reel begrundelse for at arbejdsgiver ønsker at stille flere multimedier til rådighed for den enkelte ansatte.

En generel anskuelse om, at en sådan vurdering ikke skal foretages, kan således ikke fastsættes.

Multimediebeskatning og kontantlønsnedgang:

Som udgangspunktet har arbejdsgiver og arbejdstager aftalefrihed i relation til at fastsættes lønnens sammensætning.

Efter praksis stilles der en række betingelser for etablering af en såkaldt kontantlønsnedgang (ofte misvisende kaldet en bruttotrækordning) for at skattemyndighederne ikke tilsidesætter en sådan aftale. I Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 anføres følgende betingelser;

  1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn
  2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale
  3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  4. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
  5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Der skal herudover være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko fx ved at den ansatte kan udtræde af ordningen, selvom arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med leverandøren.

Praksis:

I SKM2010.79.SR bekræftede Skatterådet, at en arbejdsgiver kan stille såvel en stationær computer som en bærbar computer til rådighed for en ansat, idet der er en arbejdsmæssig begrundelse herfor samt at dette kan ske i forbindelse med en kontantlønsnedgang

I SKM2009.687.SR bekræftede Skatterådet, at der ikke skal ske multimediebeskatning af computer og telefon når der indgås tro og love erklæring om, at disse ikke må medtages på bopælen og derved alene er til rådighed på arbejdspladsen. Skatterådet bekræfter endvidere, at en arbejdsgiver kan stille 2 computere og 2 telefoner til rådighed for hver enkelt medarbejder, når der er en reel arbejdsmæssig begrundelse herfor samt at den ene telefon og den ene computer kan stilles til rådighed i forbindelse med en kontantlønsnedgang.

I SKM2005.157.LR godkendte Ligningsrådet en aftale om ændret vederlagssammensætning til arbejdsgiverbetalt ADSL-forbindelse. Ordningen indebar, at forskellige medarbejdergrupper fik forskellig lønnedgang.

I SKM2005.184.SR godkendte Skatterådet en bredbåndsordning, hvor ansatte en gang om året kunne vælge at deltage i ordningen, der indebar at de pågældende fik stillet bredbånd til gratis til rådighed af arbejdsgiveren, mod at den kontante løn fremadrettet blev reduceret med et fast beløb. Ordningen omfattede både funktionærer og timelønnede.

Begrundelse:

SKAT er derfor af den opfattelse, at yderligere multimedier skal beskattes hos de medarbejdere, der efter en konkret vurdering ikke kan anses at opfylde betingelsen om et reelt arbejdsmæssigt behov for flere multimedier til rådighed, jf. bemærkninger til lov om multimediebeskatning, som gengivet ovenfor. Multimedierne vil dog kunne indgå i en kontantlønsnedgang, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, herunder at arbejdsgiver er kontraktpart i forhold til leverandøren af computerne

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter