Dato for udgivelse
28 Jun 2010 13:33
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Jun 2010 11:59
SKM-nummer
SKM2010.409.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-029540
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Personalegoder, multimediebeskatning
Resumé

Skatterådet har taget stilling til en række spørgsmål vedrørende multimediebeskatning for en selvstændig, der driver erhverv fra egen bopæl, herunder multimediebeskatning for medarbejdende ægtefælle samt hjemmeboende barn, der tillige er ansat i virksomheden.

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 13
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 A.B.1.9.

Spørgsmål

  1. Når en virksomhed drives fra hjemmet og der indgår telefon, internetforbindelse, computere, printer, specialiseret software og mobiltelefon i virksomhedens drift, skal da både indehaver og medarbejdende ægtefælle betale skat af multimedier med hver 3000 kr.?
  2. Hvis hjemmeboende søn ansættes i virksomheden, skal der da betales multimedieskat af de samme multimedier 3 gange?
  3. Hvis spørgsmål 1og 2 besvares bekræftende er det da rigtigt forstået, at virksomheden for at undgå denne dobbelt/triple-beskatning, skal afholde alle sine udgifter til medie herunder anskaffelse af computere, printer og nødvendigt software til virksomhedens drift af private beskattede midler?

Svar

  1. Ja.
  2. Nej.
  3. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Sagen drejer sig om en revisionsvirksomhed, der udelukkende drives fra et værelse i hjemmet. Virksomheden ejes af den ene ægtefælle. Den anden ægtefælle er medarbejdende ægtefælle. Begge ægtefæller arbejder fuld tid i virksomheden og har ikke andre arbejdsgivere.

Virksomheden har 3 computere, diverse programmer, internetforbindelse, fastnettelefon, mobiltelefon og en del tilbehør - f.eks. router, printer og fax. Internetforbindelsen og fastnettelefonen benyttes også privat, samt en af computerne. Der er derudover 2 private mobiltelefoner og 1 privat computer med programmer. Noget udstyr er indkøbt privat, som f.eks. scanner, selvom det somme tider anvendes i virksomheden. Det er endvidere oplyst, at de 2 private mobiltelefoner tilhører den medarbejdende ægtefælle og sønnen samt at den private computer fortrinsvis tilhører sønnen.

Af de 3 computere, er de 2 stationære computere og den tredje en bærbar Pc. Den ene stationære computer anvendes fortrinsvis til EDB-bogføring af kundernes regnskabsmateriale, hvor den anden stationære computer fortrinsvis anvendes til internetbrug samt tekstbehandling. Den bærbare computer anvendes til kundebesøg, der fortrinsvis foretages af indehaveren.

Endvidere er det oplyst, at det ikke er hensigten, at stille en selvstændig computer til rådighed for sønnen, idet denne alene skal indgå i arbejdsopgaverne på de eksisterende computere.

Efter de gamle regler er hardware og software indkøbt enten af virksomheden eller privat eller blandet, alt efter anvendelsen. Fastnettelefon, en mobiltelefon og internetforbindelsen er blevet afholdt af virksomheden minus en skønnet privat andel på 4.200 kr. pr. år.

Hvis virksomheden skal multimediebeskattes dobbelt, evt. tredobbelt, vil det blive aktuelt, at alle udgifter til multimedier i virksomheden afholdes privat. Da der er tale om en personligt ejet virksomhed, vil det være muligt at trække disse udgifter ud af virksomheden.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I den af SKAT udsendte vejledning om multimedieskat anføres det, at ægtefæller skal betale dobbelt multimedieskat, når ægtefællerne modtager multimedier fra HVER sin arbejdsgiver. Ordet "HVER" er understreget i vejledningen. Dette må forstås sådan, at ægtefællerne IKKE skal betale dobbelt, når de modtager det samme gode fra den samme arbejdsgiver.

Multimedieskatten er en rådighedsbeskatning, og der må derfor være analogi til beskatning af fri bil - en familie beskattes jo heller ikke to gange af den samme bil, selvom begge ægtefæller skulle være ansat i virksomheden. Altså bør DET SAMME GODE ikke beskattes to eller flere gange.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Bestemmelsen gælder ligeledes for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Endvidere blev der indført et nyt stk. 13 i ligningslovens § 16, hvor det fremgår at stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår multimedier, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er stillet til rådighed for privat benyttelse. I dette tilfælde kan udgifter vedrørende de pågældende multimedier fradrages efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a.

Praksis:

I SKM2009.680.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at den private rådighed af en Pc kan afkræftes, hvis medarbejderen tager sin Pc med hjem og udelukkende anvender den til erhvervsmæssigt brug og har underskrevet en tro- og loveerklæring. Formodningen kunne dog afkræftes, såfremt der er tale om, at medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få stillet Pc'en til rådighed på en tjenesterejse, og Pc'en kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere Pc'en på arbejdspladsen.

I SKM2009.686.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en ansat ikke skal multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet eventuel tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen.

Bemærkning:

I relation til det af spørger anførte om SKATs vejledning om multimediebeskatningen, hvori anføres, at ægtefæller begge skal betale multimedieskat, når de af hver sin arbejdsgiver modtager multimedier. Ordet "hver" er understreget i vejledningen. SKAT kan hertil tilføje, at formålet med den pågældende sætning er at gøre opmærksom på at den tidligere gældende regel hvor der kun skete beskatning af én gange 3.000 kr. i alt uanset både manden og konen havde fri telefon til rådighed er ophævet. Der er ikke med den nævnte formulering taget stilling til den situation, hvor begge ægtefæller får stillet multimedier til rådighed af samme arbejdsgiver.

Derimod er der taget stilling hertil i de spørgsmål/svar om multimediebeskatningen SKAT har udarbejdet. Det fremgår her:

..."3. Skal begge beskattes, hvis der er to samboende, fx ægtefæller, der begge får stillet et multimediegode til rådighed?
Svar: Ja, hvis begge får stillet sådanne goder til rådighed, beskattes de begge af 3.000 kr., uanset om de har hver deres arbejdsgiver, eller om de arbejder for samme arbejdsgiver..."

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:

Som tidligere nævnt fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 13, at stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår multimedier, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er stillet til rådighed for privat benyttelse. I dette tilfælde kan udgifter vedrørende de pågældende multimedier fradrages efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a.

Af LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199) fremgår således:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

I bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om mulitimediebeskatningen er det anført, at multimediebeskatningen bl.a. omfatter en telefon, det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed fra en arbejdsgiver til privat benyttelse. Videre anføres det, at såfremt en telefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.

Endelig anføres det, at såfremt der er tale om en arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil dette altid udløse beskatning.

Det fremgår endvidere af L 199:

At hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

Arbejdsgiver kan således alene kontrollere, hvilke programmer, der ligger på computeren, men ikke, med fornøden sikkerhed, om der herudover har været privat anvendelse af fx E-mail, Internet eller officepakken el. lign., ligesom det ikke er muligt at kontrollere privat brug af en internetforbindelse.

Af høringsskema til L199, Spørgsmål fra Håndværksrådet, anføres det, at Håndværksrådet ønsker en stillingtagen til, hvorvidt man kan drive virksomhed fra blandet bolig og erhverv i separate lokaler uden at blive multimediebeskattet, hvis man har udstyr betalt af virksomheden.

I svar til Håndværksrådet anføres det videre, at..."hvis en selvstændig erhvervsdrivende, der driver sin virksomhed fra en ejendom, hvor vedkommende også har sin bopæl, og vedkommende vælger at lade virksomheden stille computer, telefon eller Internet til rådighed for privat brug er vedkommende omfattet af multimediebeskatningen. En sådan virksomhed vil typisk have en internetforbindelse, som den selvstændige erhvervsdrivende også kan benytte i den private del af ejendommen - i de tilfælde vil det være særdeles vanskeligt at afkræfte, at der ikke er privat rådighed over et multimedie..."

Af loven og dens forarbejder fremgår, at det afgørende for beskatningen er om et multimedie der indgår i den selvstændige virksomhed er stillet til rådighed for privat benyttelse.

Der er oplyst, at der i virksomheden er 3 computere, heraf 2 stationære computere og 1 bærbar Pc samt internetforbindelse, fastnettelefon, mobiltelefon og en del tilbehør - f.eks. router, printer og fax. Den ene stationære computer anvendes fortrinsvis til EDB-bogføring af kundernes regnskabsmateriale, hvor den anden stationære computer fortrinsvis anvendes til internetbrug samt tekstbehandling. Den bærbare computer anvendes til kundebesøg, der fortrinsvis foretages af indehaveren. Internetforbindelsen og fastnettelefonen benyttes også privat, samt en af computerne.

Da det er oplyst at der i virksomheden, der drives fra hjemmet indgår en internetforbindelse og en fastnettelefon samt en computer som anvendes privat er det SKATS opfattelse at indehaveren allerede som følge heraf skal beskattes af multimedier til rådighed jf. ligningslovens § 16, stk. 13.

I forhold til en medarbejdende ægtefælle er det afgørende ligeledes, om et eller flere multimedier, der indgår i den selvstændige virksomhed, er stillet til rådighed for den medarbejdende ægtefælles private benyttelse.

Som det fremgår af høringssvaret til Håndværksrådet, vil det være vanskeligt at afkræfte at der ikke er privat rådighed over et multimedie, som befinder sig i den erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendom. Der er ikke oplyst forhold i anmodningen, der medfører, at privat rådighed over de pågældende multimedier, kan anses for afkræftet.

Det hviler endvidere på en konkret vurdering, om der direkte er stillet multimedier til den pågældende medarbejdende ægtefælles private rådighed eller om den medarbejdende ægtefælles private anvendelse af multimedier sker i kraft af den medarbejdende ægtefælles status som en del af husstanden. I sidstnævnte tilfælde hvor en medarbejdende ægtefælle ikke har fået stillet multimedier direkte til sin private rådighed, men blot har mulighed for at "låne" den erhvervsdrivendes multimedie, vil den medarbejdende ægtefælle ikke skulle multimediebeskattes.

I vurderingen af om den medarbejdende ægtefælle har multimedier stillet til rådighed for privat brug indgår en nærmere afvejning af de faktiske omstændigheder, hvor blandt andet ægtefællernes arbejdsfunktioner samt antallet og typen af multimedier i virksomheden indgår som momenter.

Henset til oplysningerne om, at den medarbejdende ægtefælles arbejdsopgaver forudsætter anvendelse af disse multimedier, antallet af multimedier i virksomheden, og at multimedierne befinder sig i virksomheden, der drives fra hjemmet, er det SKATs opfattelse, at den medarbejdende ægtefælle direkte og reelt har fået stillet multimedier til privat rådighed.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den medarbejdende ægtefælle skal multimediebeskattes.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 2:

Der spørges, om en hjemmeboende søn skal multimediebeskattes, hvis han ansættes i virksomheden?

Det er i den forbindelse oplyst, at den hjemmeboende søn, fortrinsvis skal arbejde på den medarbejdende ægtefælles computer, og at arbejdet består i almindelige tekstebehandlingsopgaver. Der er ikke andre af virksomhedens multimedier, som skal anvendes af sønnen og der vil ikke blive anskaffet yderligere multimedier som følge af sønnens ansættelse.

Sønnen anvender ifølge det oplyste sin egen PC til private formål, dog kan det ikke udelukkes, at sønnen en sjælden gang imellem vil anvende virksomhedens computer, hvis hans egen eksempelvis er løbet tør for strøm eller lignende.

Det er endvidere oplyst, at den hjemmeboende søn forventes at arbejde omkring 20 timer om måneden og at arbejdet vil foregå på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

Det hviler på en konkret vurdering, om der er stillet multimedier til den hjemmeboende søns rådighed, herunder om den hjemmeboende søns anvendelse af sådanne multimedier sker i kraft af den hjemmeboende søns status som en del af husstanden.

I en sådan vurdering indgår en nærmere afvejning af de faktiske omstændigheder, hvor blandt andet den hjemmeboende søns arbejdsfunktioner og antallet og typen af multimedier indgår som momenter.

Efter SKATs opfattelse hviler det på en konkret vurdering, om et multimedie er stillet til den pågældende hjemmeboende søns private rådighed, eller om sønnens private anvendelse af sådanne multimedier sker i kraft af hans status som en del af husstanden.

På baggrund af en konkret vurdering af sagens faktiske oplysninger er det SKATs opfattelse, at sønnen ikke har fået stillet multimedier til privat rådighed.

Det er derfor SKATs opfattelse, at sønnen ikke skal multimediebeskattes.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad. Spørgsmål 3:

Virksomheden ønsker svar på, om det er rigtig forstået, at virksomheden for at undgå dobbelt multimediebeskatning, skal afholde alle sine udgifter til medier, herunder anskaffelse af computere, printere mv. til virksomhedens drift af privat beskattede midler.

SKAT kan bekræfte at hvis udgifterne til multimedier afholdes af den skattepligtige selv af beskattede midler, uden nogen form for refusion fra en evt. arbejdsgiver vil der ikke kunne blive tale om beskatning af multimedier til privat rådighed

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter